Mødedato: 30.11.2004, kl. 15:00

Delegation af screening i henhold til miljøvurderingsloven til forvaltningen (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Delegation af screening i henhold til miljøvurderingsloven til forvaltningen (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 30. november 2004

 

 


J.nr. ØU 396/2004

 

10. Delegation af screening i henhold til miljøvurderingsloven til forvaltningen (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller at Bygge- og Teknikudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  kompetencen til at foretage den i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer forudgående screening af de af loven omfattede planer og programmer inden for Bygge- og Teknikudvalgets ressort, delegeres til Bygge- og Teknikforvaltningen, idet screeningsresultatet fremlægges i forbindelse med redegørelse om eventuel udarbejdelse af planforslag.

Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  kompetencen til at foretage den i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer forudgående screening af de af loven omfattede planer og programmer inden for Økonomiudvalgets ressort, delegeres til Økonomiforvaltningen, idet screeningsresultatet fremlægges i forbindelse med redegørelse om eventuel udarbejdelse af planforslag.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. november 2004

Anbefalet

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. november 2004

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen

 

 

RESUME

Den 21. juli 2004 trådte lov om miljøvurdering af planer og programmer i kraft. Alle planforslag, der er omfattet af loven, skal herefter screenes for om planen vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Såfremt dette er tilfældet, skal der udarbejdes en miljørapport, der skal følge planforslaget. Såfremt screeningen konkluderer at planen ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet, skal denne konklusion offentliggøres.

Afgørelsen af om planen har en væsentlig indvirkning på miljøet skal træffes af den myndighed, der er ansvarlig for tilvejebringelsen af planen. Det er derfor Borgerrepræsentationen, der formelt skal træffe denne afgørelse.

I relation til udarbejdelsen af bl.a. lokal- og kommuneplaner samt tillæg hertil, finder forvaltningerne det ikke hensigtsmæssigt, at man af formelle grunde og tidligt i udarbejdelsesfasen, skal fremme indstilling til Borgerrepræsentationen om afgørelser i henhold til screeningen, hvorfor der anmodes om at forvaltningerne får kompetencen til at behandle disse afgørelser. Forvaltningernes forslag til afgørelserne vil være vedlagt indstillingerne til udvalgene om igangsættelse af planudarbejdelsen, og vil blive offentliggjort umiddelbart efter udvalgsbehandlingen, således at eventuelle klagesager over den trufne afgørelse vil kunne være afsluttet inden planforslagene forelægges Borgerrepræsentationen.


 


Til top