Mødedato: 30.11.2004, kl. 15:00

Udvidelse af rammerne for tilladte investeringsaktiviteter i eksisterende portefølje management aftaler

Udvidelse af rammerne for tilladte investeringsaktiviteter i eksisterende portefølje management aftaler

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 30. november 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 409/2004

 

 

7.                   Udvidelse af rammerne for tilladte investeringsaktiviteter i eksisterende portefølje management aftaler

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget tiltræder,

 

at Økonomiforvaltningen indgå aftale om ændring af 3 eksisterende portefølje management aftaler, således at kapitalforvalterne får adgang til, via investeringsforeningsafdelinger, at investere i erhvervsobligationer, der er rated med den højeste kreditværdighed (AAA til BBB-), for op til 20 % af den enkelte portefølje management aftales værdi, og i øvrigt på de i indstillingen beskrevne vilkår.

 

 

 

 

RESUME

Økonomiforvaltningens eksisterende investeringsmandatet på portefølje management aftaler ønskes ensrettet og rammerne for tilladte aktiver ønskes udvidet, med henblik på at give kapitalforvalterne mulighed for at investere i erhvervsobligationer, for op til 20 % af værdien af den enkelte portefølje management aftale.

 

Det foreslåede investeringsmandat er i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning.

 

Det fremtidige investeringsmandat fremgår af bilag 1.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I den daglige håndtering af Københavns Kommunes likviditet, placeres midlerne som udgangspunkt på den løbende koncernkonto i Nordea. For at opnå et højere afkast end renten på koncernkontoen, anvendes aftaleindlån i banker, placering i portefølje management aftaler og placering i egen obligationsbeholdning.

 

Økonomiforvaltningen akter – i overensstemmelse med Økonomiudvalgets gældende bemyndigelse - at placere en større andel af midlerne på portefølje management aftalerne, for derved at opnå en højere forrentning. Marginalomkostningerne på portefølje management aftalerne falder ved en forøgelse af de indskudte midler. I den forbindelse har Nykredit Bank A/S foreslået, at investeringsmandatet på de eksisterende portefølje management aftaler ensrettes og rammerne for tilladte aktiver udvides, med henblik på at give kapitalforvalterne mulighed for at investere i erhvervsobligationer, for op til 20 % af værdien af den enkelte portefølje management aftale.

 

Ved at give kapitalforvalterne adgang til at investere i erhvervsobligationer via investeringsforeningsafdelinger, opnås en større risikospredning på obligationsporteføljen, og der forventes derfor over tid et højere afkast.

 

Investeringsforeningsafdelingerne prissættes dagligt og er derfor likvide. Ved at investere via investeringsforeningsafdelinger opnås en spredning på 25 – 75 forskellige udstedere af erhvervsobligationer, hvorved risikoen minimeres. Der kan kun investeres i investeringsforeningsafdelinger, der underliggende investerer i erhvervsobligationer med den højeste kreditværdighed (AAA til BBB-) – Investment Grade og hvor valutarisici udover Euro afdækkes.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilkendegivet, at kommuner kan investere i erhvervsobligationer via investeringsforeningsafdelinger, såfremt andelen af erhvervsobligationer ikke overstiger 50 % af de samlede aktiver. Økonomiforvaltningen vurderer, at der ikke er behov for at investere mere end maksimalt 20 % af porteføljemanagement aftalernes samlede værdi i erhvervsobligationer, for at opnår den ønskede risikospredning, hvorfor udvidelsen af investeringsmandaterne begrænses hertil.

 

Ændring af benchmark

I portefølje management aftalerne anvendes i dag EFFAS 1-3 som benchmark. EFFAS 1-3 er et referenceindeks, der indeholder danske statsobligationer med en løbetid på mellem 1 og 3 år. I investeringsmandaterne ønskes EFFAS 1-5 fremover anvendt som benchmark i stedet. Ved denne ændring vil varigheden i portefølje management aftalerne i praksis forøges fra ca. 1,5 år til ca. 2,5 år. Selvom varigheden forøges, er der fortsat tale om en begrænset renterisiko, og Økonomiforvaltningens eksisterende bemyndigelse til at investere i rentebærende aktiver, med en korrigeret varighed på maksimalt 3 år, fastholdes således.

 

En samlet beskrivelse af det foreslåede fremtidige investeringsmandat fremgår af bilag 1.

 

 

ØKONOMI

 

Nykredit forventer et afkast på korte statsobligationer på 2,60 % p.a., et afkast på korte realkreditobligationer på 3,00 % p.a. og et afkast på erhvervsobligationer på 4,60 % p.a. Ved at investere 20 % af værdien af portefølje management aftalerne i erhvervsobligationer, vil porteføljernes samlede merafkast derfor være 0,32 % - 0,40 %, svarende til 6 – 8 mio. kr. p.a.

 

 

MILJØVURDERING

-

 

 

HØRING

-

 

 

BILAG VEDLAGT

1.  Investeringsmandat efter ændringer

 

 

 

Erik Jacobsen

                                                                /Paul Sax Møller   


 

 


Til top