Statusrapport for Københavns Kommunes integrationsindsats (Det rådgivende Integrationsudvalg)
Statusrapport for Københavns Kommunes integrationsindsats (Det rådgivende Integrationsudvalg)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 30. november 2004
J.nr. ØU 403/2004
4. Statusrapport for Københavns Kommunes integrationsindsats (Det rådgivende Integrationsudvalg)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg
at Det rådgivende
Integrationsudvalg overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at statusrapporten for Københavns Kommunes integrationsindsats 2003 godkendes.
at Det rådgivende
Integrationsudvalg godkender, at Integrationsudvalgets sekretariat med
udgangspunkt i henholdsvis model 1 beskrevet i bilag 2 og bilag 3 påbegynder
arbejdet med udarbejdelsen af statusrapport 2004.
Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 25. november 4637
1. at: Anbefalet med bemærkning om at,
"Det rådgivende Integrationsudvalg savner i statusrapporten for 2003 en mere kritisk vurdering af integrationsindsatsen i de enkelte udvalg samt tværgående analyser mellem udvalgene, så rapporten kan bruges til at iværksætte fremadrettede initiativer."
2. at: Godkendt med bemærkning om, at
- effekten af kommunens integrationsindsats skal indarbejdes i statusrapport 2004
- at der skal foretages tværgående analyser med sammenlignelige data
Udvalget besluttede endvidere at drøfte udvalgets fremtidige funktion på et kommende ordinært møde.
Hamid El Mousti (A) afgav følgende protokolbemærkning:
"Det er kritisabelt, at Økonomiforvaltningen ikke har flere ansatte med anden etnisk baggrund end dansk på trods af, at de har en fuldtidsansat integrationskonsulent til formålet.
Der ønskes derfor en redegørelse over, hvad
integrationskonsulenten er beskæftiget med."
RESUME
Borgerrepræsentationen pålagde i forbindelse med
godkendelsen af den overordnede integrationspolitik for Københavns Kommune (BR 274/2000,
punkt 4) de stående udvalg hvert år i februar, første gang i 2002, at afgive en
årlig status til Det rådgivende Integrationsudvalg vedrørende arbejdet med
integrationsområdet. Det rådgivende Integrationsudvalg skal på denne baggrund
afgive en samlet redegørelse til Borgerrepræsentationen.
Det
rådgivende Integrationsudvalg besluttede på mødet den 4. juni 2004 på baggrund
af udvalgets drøftelser af det foreliggende udkast til statusrapport at udskyde
behandlingen af rapporten til et senere møde.
Integrationsudvalget
ønskede på mødet en afklaring af statusrapportens form og indhold.
Økonomiforvaltningen
har udarbejdet et nyt udkast til statusrapport 2003.
Herudover
har Økonomiforvaltningen udarbejdet et notat indeholdende tre modeller for
udarbejdelsen af fremtidige statusrapporter. Økonomiforvaltningen anbefaler, at
statusrappor
t 2004 udarbejdes på baggrund af model 1 samt bilag 3.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen vedtog den 14. juni 2000 den
overordnede integrationspolitik med tilhørende indsatsområder for Københavns
Kommune (BR 274/2000).
Samtidig hermed blev det besluttet, at
"Borgerrepræsentationen pålægger de stående udvalg og
Økonomiudvalget hvert år i februar, første gang i år 2002, at afgive en kort
årlig status til Integrationsudvalget vedrørende arbejdet med integrationsområdet.
Det Rådgivende Integrationsudvalg afgiver på baggrund heraf en samlet redegørelse
til Borgerrepræsentationen."
I indstillingen (BR 274/2000) blev det forudsat, at den
under Det rådgivende Integrationsudvalg nedsatte arbejdsgruppe, hvori alle syv
forvaltninger er repræsenteret, skal "medvirke ved udvalgets udarbejdelse af
den årlige statusrapport til Borgerrepræsentationen om kommunens arbejde med
integrationsarbejdet."
Det
rådgivende Integrationsudvalg tilføjede på sit møde den 25. september 2003 en
række spørgsmål, som udvalget ønskede besvaret.
Udkast
til statusrapporten 2003 blev fremlagt på Det rådgivende Integrationsudvalgs
møde den 19. april 2004. På baggrund af udvalgets drøftelser på mødet
besluttede man at udskyde behandlingen af sagen til et senere møde, da udvalget
ønskede en afklaring af statusrapportens form og indhold.
Integrationsudvalget
drøftede på sit møde den 4. juni 2004 form og indhold af statusrapport 2003.
Udvalget afgav på
mødet følgende bemærkning:
"Det rådgivende
Integrationsudvalg ønsker, at statusrapporten i højere grad skal være kritisk
analyserende med tværgående beskrivelser af forvaltningens indsats.
Økonomiforvaltningen
opfordres til at udarbejde et 2-siders notat. Økonomiforvaltningen skal med
udgangspunkt i Integrationsudvalgets anbefalinger på sit ordinære møde den 4.
juni 2004 i notatet komme med forslag til hvordan dette års statusrapport kan
udformes samt komme med forslag til en skabelon for fremtidige statusrapporter."
Statusrapport
2003
Integrationsindsatsen
i Københavns Kommune er forankret i hver af de syv forvaltninger. Det har dels
på grund af dette forhold og dels på grund af udformningen af spørgsmål og svar
ikke været muligt i statusrapporten for 2003 at udarbejde tværgående
beskrivelser af forvaltningernes indsats.
Statusrapporten
er derfor opbygget således, at kapitel 2 giver en kort introduktion til
Københavns Kommunes integrationspolitik. Kapitlerne 3-9 indeholder en redegørelse
for kommunens integrationsindsats i 2003. Kapitlernes enkelte afsnit indeholder
Økonomiudvalgets og de stående udvalgs egne besvarelser af de stillede
spørgsmål.
De enkelte
udvalgs besvarelser er blevet redigeret således, at der ikke er tale om en
oplistning af alle de tiltag og projekter, som udvalget og forvaltningen har
iværksat men i stedet en opsummering af udvalgets og forvaltningens indsats i
relation til de enkelte spørgsmål.
Der er
desuden foretaget korrekturrettelser samt ændret i layoutet.
Den udarbejdede
redegørelse forholder sig ikke kritisk til de opnåede resultater i de enkelte
forvaltninger.
Det rådgivende
Integrationsudvalg kan ved behandlingen af statusrapporten forholde sig kritisk
til de afgivne statusindberetninger og kan ved fremsendelsen afgive bemærkninger
til de opnåede resultater.
De enkelte
partier kan endvidere afgive sine bemærkninger til statusrapporten, der vil
blive samlet som et bilag og blive medsendt til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Statusrapport
2004
Økonomiforvaltningen
har på baggrund af udvalgets drøftelser den 4. juni 2004 udarbejdet vedlagte
notat, hvor tre forskellige modeller for fremtidige statusrapporter er beskrevet.
Økonomiforvaltningen anbefaler, at model 1 vælges.
Det er
Økonomiforvaltningens vurdering, at det med udgangspunkt i statusrapporten for
2003 samt oversigt over integrationsprojekter er muligt at udarbejde en tilfredsstillende
rapport for 2004.
Integrationsindsatsen
i Københavns Kommune er forankret i hver af de syv forvaltninger. Det betyder,
at rapporten for 2004 vil indeholde tværgående beskrivelser af forvaltningernes
indsats men også beskrivelser knyttet til hver af de syv forvaltninger. Baggrunden
herfor er, at samtlige udvalg på visse områder foretager en indsats, men at der
også er områder, der alene ligger indenfor de enkelte udvalgs ressortområder.
Formålet med redegørelsen
er at give en kort, præcis og overskuelig gennemgang af arbejdet med integrationsområdet
i det forløbne år. Målgruppen for statusrapporten er Borgerrepræsentationens
medlemmer.
Den udarbejdede
redegørelse vil ikke forholde sig kritisk til de opnåede resultater i de
enkelte forvaltninger.
Det rådgivende
Integrationsudvalg kan ved behandlingen af statusrapporten forholde sig kritisk
til de afgivne statusindberetninger og kan ved fremsendelsen afgive bemærkninger
til de opnåede resultater.
De enkelte
partier kan endvidere afgive sine bemærkninger til statusrapporten, der vil
blive samlet som et bilag og blive medsendt til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Udkast til
statusrapport 2004 vil når det foreligger blive sendt til høring i Integrationsrådet.
ØKONOMI
Omkostningerne
til trykning afholdes indenfor Det rådgivende Integrationsudvalgs budget for år
2004.
MILJØVURDERING
---
ANDRE
KONSEKVENSER
---
HØRING
---
BILAG
Bilag
1: Udkast til statusrapport for Københavns Kommunes integrationsindsats 2003.
Bilag
2: Notat af 4. oktober 2004 vedr. skabelon for statusrapport for Københavns
Kommunes integrationsindsats 2004.
Bilag
3: Skabelon vedr. oversigt over integrationsprojekter
Bilag
4: Tidsplan for udarbejdelse af statusrapport 2004
/