Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om Ørestads- og Metroprojektet (nr.2) og fremtidig afrapportering fra Ørestadsselskabet (Eftersendes)

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 30. november 2004

J.nr. ØU 410/2004

1. Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om Ørestads- og Metroprojektet (nr.2) og fremtidig afrapportering fra Ørestadsselskabet (Eftersendes)

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

At nærværende indstilling vedr. Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om Ørestads- og Metroprojektet (nr. 2) tages til efterretning (bilag 1)

At vedlagte udkast til skabelon og principper for fremtidig kvartalsrapportering

godkendes (bilag 2)

RESUME

Rigsrevisionens beretning om Ørestads- og Metroprojektet gennemgår og vurderer selskabet på en række områder: Ansvarsfordeling og styring mellem trafikministeren og Ørestadsselskabet, selskabets kontraktlige forhold, Ørestadsselskabets økonomi og lånerammestyring.

Rigsrevisionens hovedkonklusioner giver anledning til en række bemærkninger fra Økonomiforvaltningens side. Rigsrevisionens vurdering af Trafikministeriets styring af Ørestadsselskabet kan ikke direkte overføres til Københavns Kommune, da principperne for den kommunale styring af selskaber er væsensforskellig fra den statslige.

Økonomiforvaltningen deler Rigsrevisionens vurdering af, at der med de valgte forudsætninger er et begrænset økonomisk råderum i Ørestadsselskabet i dag og at en række forhold i forhold til selskabets økonomi er forbundet med fremtidig usikkerhed.

Forvaltningen er ligeledes enig med Rigsrevisionen i, at lånerammestyring ikke kan stå alene i styringen af Ørestadsselskabet.

På den baggrund har Økonomiforvaltningen indledt drøftelser med Trafikministeriet og Ørestadsselskabet om den fremtidige styring af selskabet. Første resultat af disse drøftelser er etablering af en egentlig kvartalsrapportering til selskabets ejere, hvor et udkast til skabelon for rapporteringen forelægges til Økonomiudvalgets godkendelse.

SAGSBESKRIVELSE

Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om Ørestads- og Metroprojektet (nr.2),

RB B302/04 blev offentliggjort den 5. november 2004. Beretning og oversigt over

Rigsrevisionens konklusioner blev fremsendt til ØU samme dag og vedlægges endvidere som bilag 1.

Beretningen vedrører forhold inden for Trafikministeriets område. Beretningens konklusioner er opsummeret i følgende indstilling, hvortil knytter sig Økonomiforvaltningens kommentarer.

I. Ansvarsfordeling og styring

Rigsrevisionen konkluderer i forhold til trafikministerens ansvar for Ørestadsselskabet I/S' økonomiske dispositioner som medejer af selskabet:

· "At der ikke er en klar ansvarsfordeling mellem trafikministeren og Ørestadsselskabet I/S' bestyrelse for selskabets økonomiske dispositioner.

· At Trafikministeriet burde have været opmærksom på forholdet om ansvarsfordelingen.

· At Trafikministeriets forretningsgange imidlertid har sikret, at trafikministeren har tilstrækkelig god indsigt i selskabets drift til, at ministeren kan tage nødvendige initiativer, hvis forholdene kræver det.

· At trafikministrenes skriftlige svar til Folketinget afspejler deres ansvar for Ørestadsselskabet I/S' drift som medejer af selskabet. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende." (s. 12-13).

Økonomiforvaltningen skal bemærke, at Rigsrevisionen som statens revision alene har behandlet forholdet mellem Trafikministeriet og Ørestadsselskabet og dermed ikke forholdet mellem Ørestadsselskabet og de kommunale ejere.

I den forbindelse skal det bemærkes, at staten og kommuner har en forskellig praksis for styring af selskaber, jf. også KPMGs rapport om de styringsmæssige rammer for Ørestadsselskabet (udsendt til ØU 30. august 2004).

Generelt kan det siges, at kommuner har tradition for at etablere aktiviteter i selskabsform, når flere kommuner går sammen om at løse en opgave, f.eks. forsyningsvirksomhed. Københavns Kommune har i lighed med andre kommuner tradition for, at bestyrelsesposterne i disse selskaber besættes med politikere.

Baggrunden herfor er, at det i den kommunale styrelseslov § 17, stk. 2 er fastlagt, at det er kommunalbestyrelsen der vælger medlemmer af de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvor kommunalbestyrelsen eller kommunen i henhold til andre bestemmelser (end den kommunale styrelseslov) skal være repræsenteret. Ved valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages valget i et forholdstalsvalg for hvert udvalg for sig, jf. styrelseslovens § 25, stk. 1.

Den danske tradition for kommunal opgavevaretagelse bygger på den grundlæggende præmis, at kommunalbestyrelsens medlemmer er i stand til at varetage styringen af de kommunale opgaver, også når disse organiseres i selskabsform. Som det senest blev fastslået i Strukturkommissionens betænkning, er denne styreform såvel anvendelig som brugbar i en række sammenhænge.

Valggruppernes direkte repræsentation i bestyrelserne sikrer efter Økonomiforvaltningens vurdering blandt andet en umiddelbar forankring af selskabets virke og beslutninger i det politiske system.

Den direkte repræsentation fra valggrupperne i Borgerrepræsentationen i Ørestadsselskabets bestyrelse betyder, at selskabets virke kan ses som en naturlig forlængelse af den øvrige varetagelse af kommunale opgaver. Det betyder efter Økonomiforvaltningens vurdering, at de af Rigsrevisionen rejste problemstillinger for ansvarsdelingen mellem trafikministeren og Ørestadsselskabet ikke er helt tilsvarende gældende for forholdet mellem Borgerrepræsentationen og Ørestadsselskabet.

For så vidt angår Selskabets årsregnskab, fremgår det af Interessentskabskontrakten § 16, stk. 2, at "Årsregnskabet tilsendes interessenterne, der inden 6 uger skal meddele skriftligt, om regnskabet giver anledning til bemærkninger".

Dertil skal i øvrigt bemærkes, at Ørestadsselskabet I/S er underlagt en række generelle styringsmæssige rammer i forhold til Ørestadsselskabets ejere.

De overordnede styringsmæssige rammer er beskrevet i Lov om Ørestad og Interessentskabskontrakterne hvoraf følger vedtægter og forretningsorden. De tre metroselskaber ledes af hver en bestyrelse med seks medlemmer. Ørestadsselskabets bestyrelse er sammensat af tre medlemmer udpeget af Borgerrepræsentationen og tre medlemmer udpeget af trafikministeren. Københavns Kommunes udpegning til bestyrelsen er fastlagt i den kommunale styrelseslov § 17, stk. 2, jf. § 25, jf. ovennævnte.

Københavns Kommunes styring af Ørestadsselskabet er beskrevet i notat af 16. september 2004 til Økonomiudvalget. Heraf fremgår det at:

1. I overordnede sager om selskabets økonomi m.v. sker der en forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

2. Gennem Borgerrepræsentationens udpegning af 3 af 6 bestyrelsesmedlemmer i Ørestadsselskabet fås indflydelse på Selskabets drift

3. Tilsynet med Selskabets virke varetages primært af revisionen og Økonomiforvaltningen

4. Endelig har kommunen på en række områder et myndighedsansvar i.f.t. Ørestadsselskabets aktiviteter.

De tte svarer til de principper, der i øvrigt finder anvendelse i forbindelse med Københavns Kommunes deltagelse i mellemkommunale selskaber, jf. ovennævnte.

Økonomiforvaltningen vil tage spørgsmålet om de fremtidige styringsmæssige rammer for Ørestadsselskabet op i forbindelse med de løbende drøftelser med Trafikministeriet.

II. Kontraktlige forhold

Rigsrevisionen konkluderer i forhold til Ørestadsselskabet I/S' kontrakter

· "At Ørestadsselskabet I/S har benyttet bonusaftaler hensigtsmæssigt i forbindelse med anlægget af Metroen.

· At kontrakten med Ansaldo om Metroens idriftsættelse har indeholdt tidsfrister og sanktioner, der har givet Ansaldo incitament til at sikre Metroens idriftsættelse. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

· At kontrakten vedrørende driften af Metroen har givet Ansaldo incitament til at sikre Metrodrift. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende (s. 13)

Økonomiforvaltningen har ikke indsigt i Ørestadsselskabets kontraktforhold, men selskabets revisorer vil på mødet kunne kommentere dette yderligere.

For så vidt angår driften af Metroen og den nødvendige incitamentsstruktur til at sikre Metrodrift kan Økonomiforvaltningen med tilfredshed konstatere, at driftsstabiliteten siden juni 2004 har ligget stabilt på 98 %, hvilket lever op til Ørestadsselskabets målsætning.

III. Ørestadsselskabets økonomi

Rigsrevisionen konkluderer om Ørestadsselskabet økonomi følgende:

· "At status for Ørestadsselskabet I/S' langsigtede økonomi er, at selskabets økonomiske råderum er meget begrænset.

· At skiftende trafikministre burde have tydeliggjort aktstykkernes information om, at ny- og reinvesteringer ikke indgik i Ørestadsselskabet I/S likviditetsbudgetter. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at trafikministeren nu tydeliggør denne forudsætning for Folketinget.

· At der er stor usikkerhed om Ørestadsselskabet I/S' skøn i likviditetsbudgettet over passagerindtægter fra Metroen.

· &nbs p; At Ørestadsselskabet I/S' skøn i likviditetsbudgettet over indtægter fra arealsalg i Ørestaden er sikkert.

· At Ørestadsselskabet I/S' skøn i likviditetsbudgettet over samlede udgifter til infrastruktur i Ørestaden er sikkert." (s.13)

Økonomiforvaltningen er enig i Rigsrevisionens vurdering af, at selskabet i dag har et begrænset økonomiske råderum.

Rigsrevisionen har bl.a. bemærkninger til følgende forhold, der har betydning for selskabets likviditetsbudget:

	Områder forbundet med fremtidig usikkerhed
Renteudvikling	Ja
Udfald af voldgiftssager	Ja
Passagertal (OTM)	Ja
Indtægter fra Arealsalg	Nej
Etagemeterpriser (prisudvikling)	Nej
Ny- og reinvesteringer	Ja
Indtægtsfordeling	Ja

Det fremgår af ovenstående skema, at Ørestadsselskabets likviditetsbudget er underlagt en række forudsætninger forbundet med en betydelig usikkerhed. Forudsætninger som Selskabet vanskeligt kan påvirke. Økonomiforvaltningen har tidligere i indstilling om udvidelse af Ørestadsselskabets låneramme (ØU 281/2004) peget på ovenstående usikkerheder i forhold til Selskabets likviditetsbudget.

Efter Økonomiforvaltningens vurdering er der umiddelbart 2 af ovenstående områder, som vil skulle afklares i forhandlinger med Finansministeriet og Trafikministeriet om en kommende Metroring. Det drejer sig om:

· Ny- og reinvesteringer. Rigsrevisionen påpeger, at skiftende trafikministre burde have tydeliggjort aktstykkernes information om, at ny- og reinvesteringer ikke indgik i Ørestadsselskabets likviditetsbudget. Det er Økonomiforvaltningens vurdering (jf. ØU 281/2004 s.7), at det var en forudsætning for Københavns Kommunes oprindelige grundlag for stiftelse af Ørestadsselskabet, at de til enhver tid værende ejere af Metroen betaler reinvesteringerne (indkøb af nye tog etc.), hvorfor det ikke er en del af likviditetsbudgettet. Det var således ikke forudsat ved Ørestadsprojektets tilblivelse, at takstindtægter, grundsalg og grundskyldstilbageførsel skulle sikre ejerne af selskabet imod udgifter i al fremtid. Tværtimod var praksis på daværende tidspunkt, at afskrivninger ikke indgik i anlægsbudgetterne, men at reinvesteringerne påhviler de myndigheder, der på reinvesteringstidspunktet har ansvaret for projektet. Samme praksis er i dag gældende på en lang række områder, eksempelvis i forbindelse med overførsel af opgaver som følge af strukturreformen.

· Indtægtsfordeling. Det fremgår af beretningen, at "Rigsrevisionen finder, at der er stor usikkerhed om Ørestadsselskabet I/S' skøn i likviditetsbudgettet over passagerindtægter fra Metroen" (RB B302/04 s.57). Økonomiforvaltningen deler Rigsrevisionens opfattelse vedr. takstfordelingen. Spørgsmålet om fordelingsnøgle, dvs. om Metroen indplaceres som en bane eller som et selvstændigt trafiksystem, har stor betydning for, hvor mange indtægter Metroen modtager pr. passager. Som beskrevet i ØU 281/2004 samt notat af 25. november til økonomiudvalget deler økonomiforvaltningen Ørestadsselskabets opfattelse af, at Metroen ved fordeling af indtægterne i hovedstadsområdet ville blive indplaceret som en bane og ikke som et selvstændigt trafiksystem. Det er endvidere økonomiforvaltningens opfattelse, at det indgik som en forudsætning for det samlede økonomiske grundlag for stiftelsen af selskabet I den forbindelse skal det bemærkes, at HUR alene har takstkompetencen for Hovedstadens kollektive trafik, hvorfor takstniveauet fastlægges med udgangspunkt i HURs drift, og uden at DSB's eller Metroens økonomi indgår i beslutningsgrundlaget.

Derudover har Økonomiforvaltningen følgende bemærkninger til Rigsrevisionens beretning:

Passagertal

Rigsrevisionen bemærker, at der er stor usikkerhed om Ørestadsselskabets skøn i likviditetsbudgettet over passagerindtægter.

Økonomiforvaltningen er enig i denne vurdering. Skønnet for passagerindtægterne bygger primært på trafikprognoserne i OTM-modellen. OTM-modellen benyttes også af en række andre myndigheder til trafikberegninger i Hovedstaden. Det er endnu for tidligt at skønne over, hvorvidt Metroens passagertal giver anledning til at justere i OTM-modellen. Men der er tvivl om, hvorvidt indsvingstiden for passagertallet i Metroen er større end oprindelig antaget, jf. besvarelsen d. 7. oktober 2004 af spørgsmål 4 fra borgmester Søren Pind til indstillingen om forøgelse af Ørestadsselskabets låneramme.

Økonomiforvaltningen vil derfor løbende holde sig orienteret om passagerudviklingen og drøfte udviklingen med Ørestadsselskabet og Trafikministeriet.

Arealsalg i Ørestad

Rigsrevisionen vurderer, at Ørestadsselskabets skøn i likviditetsbudgettet over indtægter fra arealslag i Ørestad er sikkert.

Dette skøn skal efter Økonomiforvaltningens vurdering ske med det forbehold, der altid vil være gældende for fremtidige vurderinger af projekter med en meget lang tidshorisont.

Afdæmpningen i konjunkturerne de seneste år har haft en væsentlig effekt for prisudviklingen på ejendomsmarkedet i hovedstadsområdet, jf. notat af 7. oktober 2004 til Økonomiudvalget. Udviklingen i Ørestadsselskabets salgspriser for arealer i Ørestad vil således afhænge af den generelle samfundsøkonomiske udvikling og den aktuelle og fremtidige markedsudvikling.

I Rigsrevisionens beretning argumenteres der for, at Ørestadsselskabet I/S' forventninger til en prisstigning på 5,1 % i perioden 2004 -2014 ikke er urealistiske i forhold til den historiske udvikling på 4,5 % prisstigninger på solgte etagemeter i perioden 1999 til 2004. Endvidere argumenteres der for, at det årlige etagemetersalg på 75.000 etagemeter er realistisk.

Økonomiforvaltningen skal bemærke, at der af forsigtighedshensyn ikke i Ørestadsselskabets likviditetsbudget er indregnet realstigninger for de solgte arealer for perioden 2014 – 2049. Men det må forventes, at der fortsat vil være en vis realvækst, også efter 2014.

Økonomiforvaltningen vil følge Ørestadsselskabets virke for så vidt angår fremtidigt arealsalg og prisudvikling.

En samling af Ørestadsselskabets og Københavns Havns byudviklingsaktiviteter, som foreslået af Regeringen, skønnes alt andet lige at sikre en bedre samordning af den offentlige byudviklingsaktivitet i Hovedstaden og dermed skabe et bedre grundlag for at sikre det nødvendige provenu fra salg af arealer i Ørestad.

Udgifter til infrastruktur i Ørestad

Rigsrevisionen konkluderer, at Ørestadsselskabets skøn over samlede udgifter til infrastruktur i Ørestaden er sikkert. Økonomiforvaltningen er enig i denne vurdering set i lyset, af at hovedparten af udgifterne til infrastruktur er afholdt, og at det afsatte budget på 1,3 mia. kr. til formålet holder.

Tilbageførsel af grundskyld

Ud over de af Rigsrevisionen behandlede usikkerheder i Ørestadsselskabets økonomi bør efter Økonomiforvaltningens vurdering også beskrives tilbageførslen af kommunal grundskyld.

En tilbageførsel af kommunal grundskyld efter udligning for de solgte arealer i Ørestad bidrager med en ikke uvæsentlig del af finansieringen af Ørestadsselskabet. Grundskyldstilbageførslen skønnes i år at ville udgøre ca. 5 pct. af Ørestadsselskabets indtægter. Om 30 år vil dette være steget til ca. 25 pct. af de årlige indtægter og når alle arealer i Ørestad er solgt, skønnes grundskyldstilbageførslen at udgøre ca. 40 pct. af selskabets årlige indtægter – de resterende 60 pct. vil være overskud fra banedriften.

Provenuet for grundskyld er ligesom arealsalgspriserne afhængig af den generelle markedsudvikling for de solgte arealer i Ørestad. Men herudover er grundskyldsprovenuet som andre skatteforhold afhængig af en række politiske beslutninger. Eksempelvis har Regeringens beslutning om at lægge loft over stigningen i grundskylden reduceret Ørestadsselskabets indtægter, jf. ØU 281/2004. En omlægning af det mellemkommunale udligningssystem vil kunne få en tilsvarende virkning, hvis det omfatter en højere grad af udligning af grundskyld. I modsat retning trækker, at det langt fra er givet, at skatteloftet over kommunal grundskyld vil stå uantastet de næste 40 – 50 år.

På den baggrund er det Økonomiforvaltningens vurdering, at også provenuet for den kommunale grundskyld er omfattet af usikkerhed.

Følsomhedsanalyse

Rigsrevisionen har i forbindelse med sin beretning udarbejdet nedenstående oversigt over nutidsværdi og rentefølsomhed ved forskellige forudsætninger. Tabellen viser forskellige konsekvenser for Ørestadsselskabets økonomi ved ændringer på +/- 10 %. Rigsrevisionen oplyser, at tabellen er opgjort uden beregninger af terminalværdier, indtægter fra Metroen efter 2050 og ny- og reinvesteringer.

Økonomiforvaltningen er enig i følsomhedsanalysens præmisser om, at selv mindre negative ændringer i realrenten og indtægterne fra arealsalg og banedrift vil forlænge tilbagebetalingstiden ud over tilbagebetalingstiden i den nuværende låneramme. Dog skal der tages forbehold for tabellens forudsætning om manglende beregninger af terminalværdier og indtægter fra Metroen efter 2050

	+10 %		÷10 %		Kritisk værdi
	Nutidsværdi	Intern rente	Nutidsværdi	Intern rente	Kritisk værdi
	Mio. kr.	%	Mio. kr.	%	%
Realrente...............................	÷558		480		3
Arealprisstigning ved uændret salg...................................	229	4,2	÷231	3,9	÷3
Arealprisstigning ved 6 års forsinket salgsperiode..........................	÷181	3,9	÷778	3,6	-
Nettoindtægter fra banedrift	375	4,3	÷401	3,8	÷1
Passagergrundlag..................	645	4,6	÷844	3,5	÷1
Kilde: Beregningerne er foretaget for Rigsrevisionen af Ørestadsselskabet I/S, idet Rigsrevisionen har fastlagt forudsætningerne for beregningerne.

Selskabets nutidsværdi

I Rigsrevisionens beretning opgøres selskabets nutidsværdi til 61 mio. kr. Rigsrevisionen påpeger på den baggrund, at "nutidsværdien er meget lille, og selv begrænsede ændringer i forudsætningerne i likviditetsbudgettet vil skabe store ændringer i nutidsværdien". Samtidig anføres det, at Selskabet ved en negativ nutidsværdi ikke vil kunne betale sin gæld tilbage i 2049, som udgør tilbagebetalingsperiode for den nuværende låneramme. Rigsrevisionens beregning er baseret på, at nutidsværdien er en beregning af værdien af Ørestadsselskabets kassebeholdning i år 2050 tilbagediskonteret i 2004-priser.

Økonomiforvaltningen deler vurderingen af, at der af forsigtighedshensyn ikke bør budgetteres med tilbagebetalingstider på mere end 50 år, jf. også pkt. IV nedenfor, og på den baggrund er forvaltningen enig i, at der med disse forudsætninger er et meget begrænset økonomisk råderum i selskabet.

Men det skal bemærkes, at værdien af Metroen ikke i år 2049 vil være nedskrevet til 0 kr. Der vil fortsat være en væsentlig restværdi (også kaldet terminalværdi) af selskabet.

Beregning af terminalværdien af eksempelvis Metroens drift afhænger selvfølgelig af de indregnede forudsætninger. Anvendes de gældende forudsætninger i selskabets likviditetsbudget, samt en forudsætning om varigt betalingsflow, vil terminalværdien i år 2050 kunne beregnes til at udgøre i størrelsesordenen 7 mia. kr. Nutidsværdien af de 7 mia. kr. opgøres af Ørestadsselskabet til at være 1,2 mia. kr. med udgangspunkt i en realrente på 4 %.

Dette beløb skal ses i forhold til nutidsværdien på 61 mio. kr., som den er beregnet under de konservative forudsætninger, som Rigsrevisionen lægger til grund – og som Økonomiforvaltningen som sagt er enig i.

IV. Fremtidige finansieringsmodeller

I ØU 281/2004 om udvidelsen af Ørestadsselskabets låneramme gennemgår forvaltningen som tidligere beskrevet en række af de usikkerheder, som Rigsrevisionen behandler. På den baggrund konkluderes følgende:

"På den baggrund er det Økonomiforvaltningens vurdering, at der ikke bør budgetteres med tilbagebetalingstider, der rækker ud over 50 år fra banens ibrugtagning. Såfremt selskabets indtægter fra eksempelvis indtægtsfordelingen ikke er tilstrækkelige til at betale selskabets gældsforpligtelser, vil det være nødvendigt med indskud fra ejerne, svarende til den betaling, Trafikministeriet i dag stiller til rådighed for DSB via de indgåede trafikkøberkontrakter."

Denne forsigtighedsvurdering på indtægtssiden er i god tråd med Rigsrevisionens vurdering af ikke at indregne indtægter efter år 2049.

Forvaltningen vil derfor tage spørgsmålet om Ørestadsselskabets økonomiske grundlag op i de kommende drøftelser med Finansministeriet, Trafikministeriet og Frederiksberg Kommune om det økonomiske grundlag for en eventuel etablering af Metroringen.

Efter forvaltningens vurdering er der umiddelbart 3 muligheder for at sikre et yderligere økonomisk grundlag for Ørestadsselskabet virke, såfremt det skulle skønnes nødvendigt:

1. Takstindtægterne kan øges ved øget brugerbetaling i Metroen i form af et generelt øget takstniveau og/eller særskilte takster for anvendelse af Metroen. Et højere takstniveau vil være en belastning for passagererne og alt andet lige fører til et lavere passagertal i den kollektive trafik.

2. Arealsalgsindtægterne kan øges ved planlægningsmæssigt at give grundlag for øget arealsalg i Ørestad. En øget fortætning af byggerierne i Ørestad vil risikere at ske på bekostning af kvaliteten af de nye bykvarterer.

3. Driftstilskud fra ejerne til Metroen er en tredje mulighed, der svarer til de tilskud Trafikministeriet og HUR i dag giver til den øvrige kollektive trafik i Hovedstaden. Et offentligt tilskud vil skulle findes ved prioritering af midlerne på de offentlige budgetter.

V. Lånerammestyring

Rigsrevisionen konkluderer i sin beretning vedr. Ørestadsselskabets låneramme,

· "At Ørestadsselskabet I/S' låneramme ikke sikrer, at selskabets kapitalbehov nu er dækket, så lånerammen ikke skal udvides yderligere. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. (s.13)

· At den nuværende låneramme ikke er et relevant overordnet styringsinstrument for Folketinget. (s.68)

· At Trafikministeriets arbejde med en ændring af de styringsmæssige rammer snarest bør resultere i nye styringsinstrumenter. (s.69)

· At genudlån er sket uden omkostninger for Ørestadsselskabet I/S. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende". (s.14)

Økonomiforvaltningen er enig i, at det ikke med sikkerhed kan fastslås, at lånerammen ikke skal udvides yderligere. Det skyldes, at lånerammen fastlægges ud fra de kendte udgifter og indtægter, og dermed ikke tager hensyn til eksempelvis afgørelser i voldgiftsretten.

Endvidere vil en række forhold af væsentlig betydning for Ørestadsselskabets økonomi, primært reinvesteringer og takstfordeling, skulle afklares i forhandlinger med Finansministeriet og Trafikministeriet om en kommende Metroring.

Dermed følger også, at Økonomiforvaltningen deler Rigsrevisionens vurdering af, at lånerammen ikke kan stå alene som styringsmiddel. Som det fremgik af ØU 281/04 om udvidelse af Ørestadsselskabets låneramme, foreslår KPMGs rapport om de styringsmæssige rammer for Ørestadsselskabet, at den nuværende lånerammestyring suppleres med mere målrettede rammestyringsmodeller for Ørestadsselskabets tre forretningsområder (metrodrift, anlæg samt arealudvikling og salg) med det formål at sikre en mere målrettet og gennemsigtig styring på Ørestadsselskabets enkelte forretningsområder.

Økonomiforvaltningen tilkendegav på den baggrund i de videre drøftelser med Trafikministeriet at tage initiativ til, at der bliver fulgt op på disse anbefalinger, således at der foretages en mere målrettet rammestyring af Ørestadsselskabets aktiviteter.

Endelig finder Økonomiforvaltningen det tilfredsstillende, at genudlån efter Rigsrevisionens vurdering er sket uden omkostninger for Ørestadsselskabet.

Fremadrettede initiativer – Kvartalsrapportering

Som første del af en styrkelse af styringen af Ørestadsselskabet har Økonomiforvaltningen, Ørestadsselskabet og Trafikministeriet drøftet principper for fremtidig afrapportering af selskabets aktiviteter til ejerne.

På den baggrund vil Ørestadsselskabet med virkning fra 3. kvartal 2004 udarbejde en kvartalsrapport til selskabets bestyrelse med henblik på, at rapporten kan videresendes til de bevilgende myndigheder.

I rapporten redegøres der bl.a. for periodens resultater, herunder:

· Metroens passagertal

· Metroens driftsstabilitet

· Solgte grunde i Ørestad

· Fremdrift i anlægsarbejderne vedr. etape 3

· Fremdrift i anlægsarbejdernes infrastruktur i Ørestad

Endvidere redegøres der for de økonomiske og finansielle resultater for perioden. Beslutningsprocessen kan opsummeres i følgende figur:

Fremtidig beslutningsproces vedr. kvartalsrapportering

Kvartalsrapport fremsendes til ØU og TRM til orientering

Økonomiudvalget

ØU og TRM godkender forudgående skabelon og principper for fremtidig afrapportering. Herefter fremsendes fremtidig afrapportering, efter behandling i Ørestadsselskabets bestyrelse til ejernes orientering.

Bestyrelsen godkender fremtidige kvartalsrapporter – og resultater for 3. kvartal 2004 forelægges bestyrelsen på førstkommende møde den 10. december 2004.

På baggrund af ovenstående indstiller Økonomiforvaltningen over for Økonomiudvalget, at vedlagte udkast til skabelon og principper for fremtidig kvartalsrapportering godkendes (bilag 2)

Økonomiforvaltningen vil følge udviklingen af kvartalsrapporteringen for at sikre, at den giver fyldestgørende og præcise oplysninger om selskabets virke.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG VEDLAGT

1. Rigsrevisionens Beretning til statsrevisorerne om Ørestads- og Metroprojektet (nr.2)

2. Udkast til kvartalsrapportering

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller

Til top