Ændring af anlægsbevilling til Forsknings- og Udviklingsplejehjemmet Sølund (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Ændring af anlægsbevilling til Forsknings- og Udviklingsplejehjemmet Sølund (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 30. oktober 2007
ØU 366/2007
3. Ændring af a nlægsbevilling til Forsknings- og Udviklingsplejehjemmet Sølund (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Der skal træffes beslutning
om ændring af anlægsbevillingen til Forsknings- og Udviklingsplejehjemmet Sølund.
Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler
over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at den overførte
anlægsbevilling på 4,1 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget tilbageføres til
Sundheds- og Omsorgsudvalget,
2.
at der
konverteres 1,2 mio. kr. fra anlægsbevillingen til drift og projektstøtte
vedrørende Forsknings- og Udviklingsplejehjemmet,
3.
at Forsknings- og
Udviklingsplejehjemmet placeres i eksisterende bygninger på Plejecentret
Sølund,
4.
at der
efterfølgende foreligges forslag til den konkrete etablering af Forsknings- og
Udviklingsplejehjemmet Sølund på Plejecentret Sølund, herunder udmøntning af
den resterende anlægsbevilling.
Økonomiforvaltningen
indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: " Af bevillingsreglerne
fremgår det, at en overførsel mellem anlæg og drift skal godkendes af ØU og
BR. Der er derfor bevillingsretsligt intet til hinder for, at Sundheds- og
Omsorgsudvalget kan overføre 1,2 mill. kr. fra anlæg til drift i 2007,
såfremt ØU og BR godkender det. Økonomiforvaltningen gør
opmærksom på følgende: Kommunen bliver – via
økonomiaftalen mellem KL og regeringen - styret på serviceudgifter og en
omlægning fra anlæg til drift vil øge kommunens serviceudgifter i 2007. I det
tilfælde, at der kommer en serviceudgiftslov i 2007 forudsættes det, at
Sundheds- og Omsorgsudvalget overholder den nuværende serviceudgiftsramme i
2007 eksklusiv den foreslåede overførsel på 1,2 mill. kr. Omlægningen fra anlæg til
drift gælder alene i 2007. Det forudsættes derfor, at de varige
driftsudgifter fra 2008 og frem forbundet med driften af Sølund finansieres
indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalgets egen budgetramme. I BR's vedtagelse af ændringsforslag til
budgetforslag 2007 (BR 477/06) blev det besluttet, at Sølunds drift skulle
søges finansieret eksternt Den oprindelige
anlægsbevilling var på 3 mill. kr. i 2007. Sundheds- og Omsorgsudvalget
anfører, at de alene skal anvende 1,8 mill. kr. til anlæg. Herudover har
Økonomiudvalget ingen bemærkninger til, at anlægsbevillingen på 4,1 mill. kr.
tilbageføres til Sundheds- og Omsorgsudvalget fra Kultur- og Fritidsudvalget.".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. oktober
2007: Indstillingen blev
anbefalet. |
PROBLEMSTILLING
Der er i budget 2007 afsat 3
mio. kr. i anlægsbevilling til etablering af Forsknings- og
Udviklingsplejehjemmet Sølund. Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 1.
februar 2007 udmøntningen af anlægsbevillingen og tilførte her yderligere 1,6
mio. kr. til projektet således, at den samlede anlægsbevilling, inkl. montering,
er på 4,6 mio. kr. Det endelige anlægsprojekt blev tiltrådt i
Borgerrepræsentationen den 13. juni 2007, og der blev i den
forbindelse
overført 4,1 mio. kr. til Københavns Ejendomme, mens monteringsbevillingen på
0,5 mio. kr. fortsat ligger i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
I forbindelse med den
konkrete projektering af anlægsprojektet er der konstateret ekstraordinære og
fordyrende forhold vedrørende bl.a. pilotering, skærpede energi- og miljøkrav
samt stigende anlægspriser. Det oprindeligt skitserede projekt, på ca. 300
etagekvadratmeter med plads til ca. 15 arbejdsstationer, kan dermed ikke
realiseres inden for den forudsatte anlægsramme.
Som følge af en revurdering
af det samlede forsknings- og udviklingsprojekt, samt de fordyrende forhold
vedrørende det oprindeligt skitserede anlægsprojekt, fremlægges forslag til ny
anvendelse af de bevilligede anlægsmidler.
LØSNING
I byggeprogrammet blev
projektet præsenteret med
Sideløbende med anlægssagen
har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indhentet en række erfaringer med
etableringen af forskningsplejehjemmet.
Først og fremmest har det
vist sig, at Forsknings- og Udviklingsplejehjemmet har bevågenhed og interesse
fra samarbejdspartnere og vil have sin styrke i at fungere i et tæt samarbejde
med forskere, erhvervsliv mfl. (jf. de igangsatte projekter bilag 2). Disse
aktører vil fysisk være forankret andet steds og behovet for arbejdsstationer
og mødefaciliteter vil være mindre end først antaget. Det har derfor vist sig,
at det indenfor de givne rammer er mere hensigtsmæssigt at etablere Forsknings-
og Udviklingsplejehjemmet i eksisterende lokaliteter på Sølund frem for at
bygge et selvstændigt hus til forskningsplejehjemmet.
En anden erfaring, som er
indhentet i etableringsfasen er, at der er behov for driftsmidler til brug for
kommunal medfinansiering af projekter.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen foreslår på denne baggrund, at forskningsenheden placeres
i eksisterende lokaliteter på Sølund, der istandsættes og indrettes således, at
de kan fungere som kontorlokaler, møderum mv.
Ved at placere Forsknings- og
Udviklingsplejehjemmet i eksisterende lokaler på Sølund, opnås den bedst mulige
synergi mellem de bygningsmæssige tiltag og de konkrete indholdsmæssige aktiviteter,
der nu er igangsat eller som er under planlægning (jf. de vedlagte bilag).
Det er Sundheds- og
Omsorgsforvaltningens vurdering, at de skitserede fysiske forhold fuldt ud vil
leve op til de krav, ønsker og behov, der er til den videre implementering af
Forsknings- og Udviklingsplejehjemmet.
Det er endvidere vurderingen,
at de fysiske lokaliteter vil kunne etableres for ca. 1,8 mio. kr. hvilket
muliggør, at der kan konverteres 1,2 mio. kr. til andre formål knyttet til
Forsknings- og Udviklingsplejehjemmet (hvorefter det i Budget 2007 afsatte
beløb på 3 mio. kr. er udnyttet). Herved sikres et foreløbigt grundbudget til
Forsknings- og Udviklingsplejehjemmet, der kan anvendes til drift og
projektstøtte, herunder kommunal medfinansiering.
Det endelige byggeprojekt
udarbejdes i samarbejde med Københavns Ejendomme, hvorefter det foreligges til
politisk beslutning.
Den resterende
anlægsbevilling på 1,6 mio. kr. tilbageføres i givet fald til Sundheds- og
Omsorgsudvalget budget for projektering af mindre anlægsarbejder, dog eventuelt
korrigeret for den faktiske etableringsudgift vedrørende Forsknings- og
Udviklingsplejehjemmet.
ØKONOMI
Anlægsbevillingen på 4,1 mio.
kr. tilbageføres fra Københavns Ejendomme til Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen, bevilling til Pleje, service og boliger for ældre,
anlæg funktion 5.32.32.3
Driftsmidlerne på 1,2 mio.
kr. afholdes over Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, bevilling til Pleje,
service og boliger for ældre, rammebelagt drift funktion 5.32.32.1.
Der overføres i den forbindelse 1,2 mio. kr. fra funktion 5.32.32.3 til
funktion 5.32.32.1
VIDERE PROCES
Under forudsætning af
Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse vil indstillingen blive forelagt
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse.
BILAG
- Oversigt over politisk
behandling
1. Notat om Forsknings- og Udviklingsplejehjemmet Sølund
2. Projektoversigt september 2007
3. Oversigt over samarbejdspartnere
Lene Sillasen / Lars Bo Bülow