Mødedato: 30.10.2007, kl. 15:15

Rammeaftale 2008 for social- og specialundervisningsområdet

Se alle bilag

Rammeaftale 2008 for social- og specialundervisningsområdet

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 30. oktober 2007

 

ØU 376/2007

 

 

18.                Rammeaftale 2008 for social- og specialundervisningsområdet

 

 

 

Rammeaftalen for sociale tilbud og specialundervisningsområdet for voksne indgås mellem de 29 kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden og skal godkendes af Borgerrepræsentationen. Kommunekontaktudvalget godkendte aftalen 5. oktober 2007. Herudover skal der tages stilling til økonomiske konsekvenser af Rammeaftalen.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.                  at Rammeaftale 2008 for social- og specialundervisningsområdet godkendes,

 

2.                  at de økonomiske konsekvenser af Rammeaftale 2007 lægges til grund for regulering af de berørte udvalgs budgetter i 2008 og frem,

 

3.                  at indstillingen sendes i høring i Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget med høringsfrist d. 15. november 2007.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. oktober 2007:

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.

Indstillingen behandles på ny i Økonomiudvalget den 20. november 2007 og i Borgerrepræsentationen den 29. november 2007.

 

 

Problemstilling

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj på det sociale område og specialundervisningsområdet, som bliver udarbejdet i regi af kommunernes regionale samarbejdsorgan, Kommunekontaktrådet (KKR). Formålet er at sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det specialiserede socialområde og dele af specialundervisningsområdet, uanset om det enkelte tilbud drives af regionen eller af en kommune. Rammeaftalen skal således skabe overensstemmelse mellem efterspørgsel og udbud af tilbud og ydelser og sikre en balanceret udvikling af det sociale område og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen skal ifølge tidsplanen være godkendt af kommunerne og Regionen senest 15. oktober. Når sagen ikke blev forelagt til beslutning før 15. oktober skyldes det, at rammeaftalen først blev godkendt af Kommunekontaktudvalget 5. oktober.

 

Løsning

Borgerrepræsentationen godkendte den 14. december 2006 rammeaftalen for 2007 og besluttede i den forbindelse, at de økonomiske konsekvenser af Rammeaftale 2007 ses under ét og finansieres samlet (BR 702/06). Den takstmodel, som anvendes til beregning af takster på samtlige tilbud omfattet af rammeaftalen, medfører i 2007 i flere tilfælde stigende takster. Socialudvalget er nettokøber af pladser, hvorfor takstmodellen medfører merudgifter for Socialudvalget i 2007. Børne- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget er nettosælgere af pladser, og takstmodellen medfører derfor merindtægter for disse to udvalg i 2007.

 

Børne- og Ungdomsudvalgets og Sundheds- og Omsorgsudvalgets merindtægter blev i august 2007 opgjort til hhv. 3.483 t. kr. og 1.684 t. kr. (BR 323/07). Midlerne er reserveret i en pulje under Økonomiudvalget til at dække eventuelle dokumenterede merudgifter på Socialudvalgets område.

 

Socialforvaltningen oplyser, at merudgifterne på deres område forventeligt udgør ca. 4.200 t. kr. i 2007. Beregningerne er endnu ikke fuldstændige. Socialforvaltningen fremlægger inden udgangen af 2007 en indstilling for Socialudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, hvori der anmodes om dækning af merudgifterne via den afsatte pulje. Såfremt Socialudvalgets merudgifter er mindre end den afsatte pulje, vil de overskydende midler foreslås tilbageført til Børne- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget baseret på deres andel af bidraget til puljen.

 

I forbindelse med udarbejdelse af Rammeaftale 2008 evaluerede en arbejdsgruppe i regi af KKR i foråret 2007 takstmodellen. Arbejdsgruppen kom med forslag til en takstmodel, som kan nedbringe stigningen i taksterne, og Kommunaldirektørudvalget under KKR anbefalede en revideret takstmodel. Da der ikke kunne skabes politisk enighed om en revideret model i KKR på mødet den 23. august 2008, besluttede KKR at anbefale, at takstmodellen fra Rammeaftale 2007 anvendes uændret i Rammeaftale 2008. Økonomiforvaltningen indstiller, at Rammeaftale 2008 godkendes.

 

Økonomiforvaltningen anbefaler i den forbindelse, at Borgerrepræsentationens beslutning om, at de økonomiske konsekvenser af Rammeaftale 2007 ses under ét og finansieres samle t (BR 702/06), lægges til grund for håndtering af de økonomiske konsekvenser af Rammeaftale 2008. Eftersom takstmodellen er den samme i Rammeaftale 2008 som i Rammeaftale 2007, forventes effekterne af takstændringer i 2008 at svare til effekterne i 2007. Det forventes således, at de økonomiske konsekvenser for de berørte udvalg i 2007 vil være de samme i 2008 og frem. Såfremt der sker væsentlige takstændringer, som medfører dokumenterede mer-/mindreudgifter og dermed nødvendiggør en revision af finansieringsmodellen, kan forvaltningerne fremlægge en indstilling herom. 

 

Økonomi

Økonomiforvaltningen indstiller på baggrund af ovenstående, at de økonomiske konsekvenser af Rammeaftale 2007 lægges til grund for regulering af de berørte udvalgs budgetter i 2008 og frem. Udvalgenes budgetter korrigeres i en budgetomplaceringssag, når de endelige økonomiske konsekvenser af Rammeaftale 2007 er opgjort og godkendt af Borgerrepræsentationen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er uenige i denne håndtering.

 

Videre proces

Sagen sendes i høring i Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget med høringsfrist 15. november 2007. Sagen behandles igen på ØU 20. november og forelægges BR 29. november. Efter godkendelse af Rammeaftale 2008 orienteres KKR herom.

 

Bilag

1.      Rammeaftale 2008 for social- og specialundervisningsområdet

2.      Bilag til Rammeaftale 2008 for social- og specialundervisningsområdet

 

 

Claus Juhl                                 /                               Bjarne Winge

 

 

Til top