Mødedato: 30.10.2001, kl. 15:00

Ansøgning fra "Opzoomers på dansk" om midler til information om lokale initiativer fra puljen "Information om København som boligby"

Ansøgning fra "Opzoomers på dansk" om midler til information om lokale initiativer fra puljen "Information om København som boligby"

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 30. oktober 2001


J.nr. ØU 295/2001

9. Ansøgning fra "Opzoomers på dansk" om midler til information om lokale initiativer fra puljen "Information om København som boligby"

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen,

at der bevilges 2 mill. kr. til "Opzoomers på dansk" til information om lokale initiativer, som delvis udmøntning af de 12 mill. kr., der er afsat til information om København som boligby, som led i den boligpolitiske strategiplan for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. juni 2001.

at midlerne udbetales i tre portioner for hvert af årene 2002–2004.

at udbetaling af midlerne for årene 2003 og 2004 forudsætter en evaluering af foregående års brug af midlerne.

 

Økonomiudvalgets beslutning: Der blev begæret afstemning om indstillingen.

For stemte 8 medlemmer: A, B, F, og O.

Imod stemte 4 medlemmer: C, Ø, og V.

1 medlem undlod at stemme: L.

Indstillingen blev herefter anbefalet, idet finansieringen finder sted over konto 8.05.5 (kassen).

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

"Opzoomers på dansk" har den 18. oktober 2001 sendt Københavns Kommune en ansøgning på 2 mill. kr., for perioden 01.12.2001 til 30.11.2004 om støtte til fortsat drift af Opzoomerprojektet fra puljen "Information om København som boligby".

Der indgår et budget på 5.016.000 kr. til løn, husleje, serviceydelser, administration, materialer og øvrigt udstyr samt til aktiviteter, der vil forbedre København som boligby, som det ønskes, at Københavns Kommune bidrager til med 2 mill. kr. Det resterende beløb søges gennem LO i Danmark, RealDanmark Fonden, Arbejdernes Landsbank, Sonofon og Realkredit Danmark.

Som led i den boligpolitiske strategiplan for Københavns Kommune vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. juni 2001, er der ifølge den, af Borgerrepræsentationen vedtagne investeringsplan, afsat 12 mill. kr. til Information om København som boligby, bl.a. til at "informere om lokale initiativer, som kan gøre København til en bedre boligby, herunder oplysninger om mulighederne for opstart af lokale initiativer, f.eks. "Opzoomers på dansk"."

 

Til top