Mødedato: 30.10.2001, kl. 15:00

Kapitalbevilling vedrørende udvidelse af 2 udflytterbørnehaver med hver 22 børnehavepladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Kapitalbevilling vedrørende udvidelse af 2 udflytterbørnehaver med hver 22 børnehavepladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 30. oktober 2001


J.nr. ØU 296/2001

27. Kapitalbevilling vedrørende udvidelse af 2 udflytterbørnehaver med hver 22 børnehavepladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at der under forudsætning af Lyngby-Taarbæk Kommunes godkendelse gives kapitalbevilling til udvidelse af antallet af udflytterbørnehavepladser i Stockholmsgave, Klampenborgvej 135, 2800 Lyngby, med i alt 44 pladser fordelt med 22 børn i udflytterbørnehaven Indre By og 22 børn i udflytterbørnehaven Indre Nørrebro Bydel, i alt 4.364.000 kr.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 24. oktober 2001

Indstillingen blev tiltrådt under forbehold af, at høringen i Indre Nørrebro ikke medfører indvendinger mod forslaget.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført, i det der anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2001 på 1.000.000 kr. på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2001, konto 5.14.3 og for udgiften i 2002 på 3.364.000 kr. på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2002, konto 5.14.3

Det forudsættes, at Lyngby-Taarbæk kommune endeligt godkender projektet. Det forudsættes endvidere, at fremtidige driftsudgifter forbundet med indstillingen afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget."

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

En nyopført institutionsbygning på Kettegård Alle i Hvidovre erstatter den tidligere nødinstitution Stockholmsgave i Lyngby. Nødinstitutionens lokaler på Stockholmsgave overgår til to af de tre udflytterbørnehaver dér, hvorved pladstallet udvides med 44 børnehavepladser , fordelt med 22 børnehavepladser til Indre By og 22 børnehavepladser til Indre Nørrebro Bydel. Der er søgt om dispensation for skovbyggelinien og Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke modtaget indsigelser.

Projektet indgår i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens projektplan for 2000 – 2002.

 

Til top