Endelig vedtagelse af lokalplan "Nørregade" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Endelig vedtagelse af lokalplan "Nørregade" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 30. oktober 2001
J.nr. ØU 291/2001
18. Endelig vedtagelse af lokalplan "Nørregade" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at lokalplan "Nørregade" vedtages endeligt
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til lokalplan "Nørregade" hørende tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages endeligt
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. oktober 2001
Anbefalet
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
I forbindelse med den offentlige høring vedrørende lokalplanforslaget med tilhørende forslag til kommuneplantillæg er der modtaget 11 henvendelser, hvoraf to er fra offentlige myndigheder. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ingen bemærkninger, hvilket også gælder Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) for så vidt angår planforslagene. De øvrige ni henvendelser er fra beboere i området og interessegrupper m.fl. I seks af henvendelserne er der direkte positive bemærkninger til lokalplanforslaget, herunder hotelmuligheden. I øvrigt omfatter henvendelserne indsigelser eller forslag vedrørende butiksstørrelser, skyggegener og de af lokalplanforslaget afledte trafikforhold. Også HUR har bemærkninger til trafikken.
Ingen af henvendelserne giver anledning til ændringer i lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg, der derfor foreslås vedtaget endeligt. I aftalen med TK Development vedrørende boligbebyggelse/boligindretning i karreen, i Glyptotekskvarteret og andetsteds i Indre By indgår den forudsætning, at lokalplanen vedtages endeligt i Borgerrepræsentationen inden den 31. december 2001.
Såfremt Kommuneplan 2001 vedtages af Borgerrepræsentationen inden nærværende sags endelige behandling bortfalder indstillingspunktet om vedtagelse af tillæg til Kommuneplan 1997.