Mødedato: 30.10.2001, kl. 15:00

Endelig vedtagelse af lokalplan "Stubbeløbgade" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Endelig vedtagelse af lokalplan "Stubbeløbgade" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 30. oktober 2001


J.nr. ØU 286/2001

15. Endelig vedtagelse af lokalplan "Stubbeløbgade" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at lokalplan "Stubbeløbgade" vedtages endeligt med den under sagsbeskrivelsen foreslåede ændring af § 5, stk. 1, 2 og 3, om bebyggelsens omfang og placering med tilhørende ændring af lokalplanens kortbilag

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til lokalplanen "Stubbeløbgade" hørende tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages endeligt

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. oktober 2001

Anbefalet.

Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø) tog forbehold.

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

Ø og L tog forbehold.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

I forbindelse med den offentlige høring om lokalplanforslaget er der modtaget 6 henvendelser. I de modtagne henvendelser fremsættes ønske om boligbebyggelse i stedet for kontorbebyggelse, ligesom lokalplanforslaget kritiseres for at være for projektspecifikt. Endvidere ønskes promenadearealet inddraget i det byggeretsgivende grundareal.

Henvendelserne giver anledning til at foreslå mindre justeringer af lokalplanen. Således foreslås en begrænset del af byggefeltet udvidet i mindre omfang ind mod gårdrummet, og bebyggelsen forskydes et par meter mod henholdsvis Stubbeløbgade og Sundkrogsgade. Lokalplanens fastlæggelse af etageantal udgår, hvorefter bygningernes højde udelukkende fastlægges til den i lokalplanforslaget angivne maksimale bygningshøjde på 18 m; for de to byggefelter nærmest havneløbet dog højst 14 m. Endelig åbnes mulighed for, at arkitektonisk begrundede markante bygningdele, såsom tårnagtige opbygninger og lignende, kan opføres med større højde end foran angivet.

 

Til top