Københavns Kommunes besvarelse af Justitsministeriets høring over Domstolenes Strukturkommissions betænkning nr. 1398 om domstolsstrukturen mv. (Behandles under eet med ØU 307/2001)

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 30. oktober 2001

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen besvarer Justitsministeriets høring over betænkning nr. 1398/2001 om domstolsstrukturen mv. som anført i det til indstillingen optrykte udkast til samlet høringssvar til Justitsministeriet over betænkningen samt over betænkning nr. 1401/2001 fra Retsplejerådet om reform af den civile retspleje I.

Den 23. april 1998 nedsatte Justitsministeriet Domstolenes Strukturkommission med den opgave at undersøge og overveje en række spørgsmål vedrørende domstolsstrukturen og domstolenes varetagelse af administrative opgaver. Domstolenes Strukturkommission har nu afgivet en betænkning – nr. 1398/2001 – med forslag til en domstolsstruktur med større og færre byretter (bilag 1). De strukturspørgsmål, som er behandlet i betænkningen har sammenhæng med de emner om instansordningen, byrettens sammensætning og almindelige regler om sagsbehandlingen i første instans, som er behandlet i betænkning nr. 1401/2001 fra Retsplejerådet. Der henvises til den samtidig hermed forelagte indstilling om besvarelse af Justitsministeriets høring over denne betænkning.

Justitsministeriet har i vedlagte skrivelse af 30. januar 2001 (bilag 2) anmodet bl.a. Københavns Kommune om en udtalelse om betænkning 1398/2001 senest den 30. november 2001. Høringsfristen er fastsat således, at det vil være muligt at afgive et samlet høringssvar over Domstolenes Strukturkommissions betænkning nr. 1398/2001 og Retsplejerådets betænkning 1401/2001.

Det indstilles, at Borgerrepræsentationen, jf. vedlagte udkast til skrivelse til Justitsministeriet (bilag 3), afgiver et samlet høringssvar til Justitsministeriet vedrørende de nævnte to betænkninger. Om betænkning 1398/2001 om domstolsstrukturen indstilles, at Borgerrepræsentationen meddeler, at kommunen på det foreliggende grundlag har taget det i betænkningen anførte om forslag til retskreds nr. 23 og nr. 24 (indeholdende den nuværende Københavns Byret) til efterretning. Domstolenes Strukturkommissions forslag giver på den baggrund ikke umiddelbart giver anledning til bemærkninger, idet det bemærkes, at kommunen har lagt vægt på, at en eventuel fremtidig politikreds for Københavns Politi, omfattende Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Dragør og Tårnby kommuner, ikke vil være uforenelig med en opdeling af Københavnsområdet i to ret skredse.

Den 23. april 1998 nedsatte Justitsministeriet Domstolenes Strukturkommission med den opgave at undersøge og overveje en række spørgsmål vedrørende domstolsstrukturen og domstolenes varetagelse af administrative opgaver. Baggrunden for Justitsministeriets nedsættelse af Strukturkommissionen var, at der gennem årene flere gange har været overvejelser fremme om domstolenes struktur, opgaver og arbejdstilrettelæggelse.

Der findes i dag 82 byretskredse. Størrelsen af retskredsene og antallet af dommere ved hver retskreds varierer meget. 48 byretter er såkaldte enedommerembeder med kun én dommer. De fleste andre byretter har 2 eller 3 dommere, og en enkelt 4 dommere. De præsidentledede byretter i København, Århus, Odense, Ålborg og Roskilde har udover præsidenten 42, 15, 10, 10 og 7 dommere. Antallet af medarbejdere varierer tilsvarende. Ved 30 byretter er der ansat mindre end 10 medarbejdere, mens Københavns Byret har omkring 210 medarbejdere. Variationen i retternes størrelse er særligt iøjnefaldende i det Storkøbenhavnske område.

Overvejelserne om domstolenes struktur mv. har ikke hidtil ført til grundlæggende ændringer. Derimod har ny lovgivning på områder, som er centrale for domstolene, medført ændringer i domstolenes arbejdsopgaver og ikke mindst i fordelingen af arbejdsopgaver mellem de forskellige instanser. Flere og flere sager er således henlagt til byretterne som 1. instans. Samtidig har kravene til domstolene i de senere år været stigende. Den øgede opmærksomhed omkring retlige spørgsmål og tendensen til retliggørelse af mere almene konfliktspørgsmål har understreget domstolenes centrale placering som organ for løsning af borgernes konflikter og som tredie statsmagt i forhold til lovgiver og forvaltning. Den stigende internationalisering, herunder den hyppige inddragelse af menneskerettighedskonventionen og EU-retten i sagsbehandlingen mv., stiller også større krav til domstolen e og deres afgørelser. Endelig er kravene til domstolenes løsning af administrative opgaver og til serviceringen af borgerne øget.

Med de øgede krav til domstolene, er et bredt og varieret fagligt miljø med en løbende dialog mellem forskellige medarbejdere af væsentlig betydning for domstolspersonalets faglige udvikling og ajourføring. Det forudsætter større og færre retter.

Domstolstrukturkommissionen med landsretspræsident Bjarne Christensen som formand har nu afgivet en betænkning – nr. 1398/2001 – med forslag til en domstolsstruktur med større og færre byretter (bilag 1). De strukturspørgsmål, som er behandlet i betænkningen har sammenhæng med de emner om instansordningen, byrettens sammensætning og almindelige regler om sagsbehandlingen i første instans, som er behandlet i betænkning nr. 1401/2001 fra Retsplejerådet. Der henvises til den samtidig hermed forelagte indstilling om besvarelse af Justitsministeriets høring over denne betænkning.

Justitsministeriet har i skrivelsen af 30. januar 2001 anmodet bl.a. Københavns Kommune om en udtalelse om betænkning 1398/2001 senest den 30. november 2001. Høringsfristen er fastsat således, at det vil være muligt at afgive et samlet høringssvar over Domstolenes Strukturkommissions betænkning nr. 1398/2001og Retsplejerådets betænkning 1401/2001.

Domstolsstrukturkommissionen har i betænkningen foretaget en nærmere kortlægning af kravene til fremtidens byret og anfører sammenfattende, at der vil blive stillet en lang række krav til fremtidens byretter. En del af disse er krav, der allerede i dag stilles til byretterne, men der vil også være en række nye krav. Nogle af kravene kan umiddelbart opfyldes af de nuværende byretter. Andre krav vil derimod kun kunne opfyldes, hvis der i et eller andet omfang sker ændringer vedrørende byretterne. Dette gælder ubetinget Retsplejerådets ønske om at skabe mulighed for kollegial behandling af civile sager, for en vis specialisering og for en styrkelse af retssekretariaterne, herunder med jurister. For at kunne gennemføre rådets forslag om at gøre byretterne til den almindelige 1. instans i civile sager og dermed decentralisere behandlingen af disse sager, er det således nødvendi gt, at der må ske ændringer af byretterne. Det samme gælder Domstolsudvalgets krav om, at flere retssager skal varetages af udnævnte dommere. Men også en række andre krav vil kun kunne opfyldes eller opfyldes fuldt ud, hvis der i et eller andet omfang sker ændringer i byretterne.

Domstolsstrukturkommissionen har under henvisning hertil i betænkningens kapitel 11 opstillet en model for en byret, der selvstændigt kan opfylde de opstillede krav. Kommissionen har i den forbindelse lagt til grund, at det vil være vanskeligt for de enkelte byretter at opfylde de fremtidige krav til domstolene fuldt ud, medmindre der er ansat mindst 6 – 8 dommere i hver retskreds.

Domstolsstrukturkommissionen har blandt andet på den baggrund udarbejdet et forslag til en fremtidig byretsstruktur (betænkningens kapitel 12). Domstolstrukturkommissionen foreslår en fremtidig retskredsinddeling med i alt 25 retskredse. Den nye retskredsinddeling fremgår af vedlagte kortbilag (bilag 4). Forslaget indebærer en ændret afgrænsning af retskredsen for Københavns Byret, der ikke som hidtil vil være overensstemmende med kommunegrænsen. Ifølge forslaget dækkes Københavns Kommune af følgende 2 retskredse:

• Retskreds nr. 23 (København Vest – hovedtingsted på Frederiksberg)

Retskredsen er en sammenlægning af den nuværende Frederiksberg retskreds med en del af Københavns Byret (41% af denne retskreds).

Retskredsen består af Frederiksberg Kommune, og postdistrikterne 2400 København NV, 2700 Brønshøj, 2720 Vanløse, 2450 København SV og 2500 Valby.

• Retskreds nr. 24 (Københavns Byret – hovedtingsted i København)

Retskredsen er en sammenlægning af den nuværende retskreds i Tårnby med en del af Københavns Byret (59% af denne retskreds).

Retskredsen består af Dragør og Tårnby kommuner samt postdistrikterne København K og C, 2200 København N, 2100 København Ø, Købehavn V og 2300 København S. Derudover omfatter kredsen enkelte ejendomme, der er beliggende i postdistrikt 2900 Hellerup, men som hører til Københavns Kommune.

I de særlige bemærkninger til betænkningens forslag til de to retskredse er anført følgende:

"Kommissionen har meget nøje overvejet og drøftet forskellige muligheder for en fremtidig retskredsinddeling i Københavnsområdet, dvs. det område, der i dag udgøres af Københavns Byret, retten på Frederiksberg og retten i Tårnby.

Af betænkningen fremgår det, at kommissionen har taget hensyn til de øvrige offentlige inddelinger i landet, herunder navnlig politikredsene i det omfang det har været muligt. Da der er et omfattende samarbejde mellem politiet og domstolene om den praktiske tilrettelæggelse af behandlingen af straffesager, har kommissionen fundet det særdeles vigtigt, at der så vidt muligt sikres fælles retskreds – og politikredsgrænser, medmindre andre væsentlige hensyn måtte tale afgørende imod dette. Dette hensyn hindrer efter kommissionens opfattelse ikke, at der kan være to retskredse i en politikreds eller omvendt.

Parallelt med arbejdet i Domstolsstrukturkommissionen har Kommissionen vedrørende den fremtidige politikredsinddeling mv. arbejdet med den fremtidige struktur for landets politikredse. Betænkningen vedrørende dette arbejde forventes først at foreligge med udgangen af 2001.

Københavns Kommune har tidligere over for Domstolsstruturkommissionen tilkendegivet, at man anbefalede en model, der indebar en udvidelse af retskredsen for Københavns Byret, idet det blev forudsat, at afgrænsningen af politikredsen for Københavns Politi blev den samme, jf. vedlagte indstilling til Økonomiudvalget om mandat til Københavns Kommunes repræsentant i Domstolsstrukturkommissionen (bilag 5).

Der foreligger som nævnt endnu ikke et forslag til en fremtidig politikredsinddeling. En politikreds for Københavns Politi omfattende Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Dragør og Tårnby kommuner, vil efter Domstolsstruturkommissionens opfattelse ikke være uforenelig med en opdeling af Københavnsområdet i to retskredse.

Betænkningen fra Domstolenes Strukturkommission er meget omfattende, og det er naturligvis helt overvejende et landspolitisk spørgsmål, hvordan retsplejen skal foregå, og hvordan retsvæsenets ressourcer skal fordeles. Den interesse, som Københavns Kommune har vedrørende afgrænsningen af retskredsen for Københavns Byret, som hidtil har være overensstemmende med kommunegrænsen, kan derfor næppe matche det forhold, at en stort set enig kommission, der består af repræsentanter for alle interessenter / sagkyndige parter, har anbefalet en fremtidig byretsstruktur, der indebærer en opdeling af retskredsen for Københavns Byret.

Under henvisning hertil samt under henvisning til det, der er anført ovenfor om baggrunden for forslaget til ny domstolsstruktur indstilles, at Borgerrepræsentationen - jf. vedlagte udkast til høringssvar - afgiver et samlet høringssvar til Justitsministeriet over betænkning nr. 1398/2001 og betænkning 1401/2001, og at Borgerrepræsentationen vedrørende betænkningen om den fremtidige domstolstruktur meddeler, at kommunen på det foreliggende grundlag har taget det i betænkningen anførte om forslag til retskreds nr. 23 og nr. 24 til efterretning. Domstolenes Strukturkommissions forslag giver på den baggrund ikke umiddelbart anledning til bemærkninger, idet det bemærkes, at kommunen har lagt vægt på, at en eventuel fremtidig politikreds for Københavns Politi, omfattende Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Dragør og Tårnby kommuner, ikke vil være u forenelig med en opdeling af Københavnsområdet i to retskredse.

-

Bilag 1: Betænkning nr. 1398/2001

Bilag 2: Høringsskrivelse af 30. januar 2001

Bilag 3: Udkast til høringssvar

Bilag 4: Kort over nye retskredse

Bilag 5: Økonomforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget om mandat

Erik Jacobsen

/ Vibeke Iversen