Frigivelse af midler til fornyelse af poppelallé på Bispebjerg Kirkegård
Tidligere beslutninger
- at der frigives en anlægsbevilling på 3,8 mio. kr. til fornyelse af poppelalléen på Bispebjerg Kirkegård samt renovering af alléens vejføring og belysning. Anlægsbevillingen skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg.
Indstilling og beslutning
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Problemstilling
De afsatte midler i Overførselssagen 2013-2014 (Socialdemokraterne, Radikale Venste, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, Borgerrepræsentationens møde den 8. maj 2014, dagsordenspunkt 5) til at genetablere poppelalléen samt renovere vejføringen og belysning skal frigives, så arbejdet kan igangsættes.
Løsning
Alléen er et markant element og fungerer tillige som adgangsvej for besøgende på Bispebjerg Kirkegård, og som transportkorridor for mange cyklister, både lokalt og på tværs af byen.
Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at fremskynde genplantning af træer og underplantning samt de medfølgende anlægsarbejder til efteråret 2014 lige efter fældningsarbejdet. Herved kommer de nye allé-træer og tilhørende underplantning af buske hurtigt i vækst og danner hurtigt de rumlige afgrænsninger, som er en del af Bispebjerg Kirkegårds karakter.
Gravstedejere, besøgende, naboer og Bispebjerg Lokaludvalg er allerede orienteret om projektet og der vil blive sendt pressemeddelelse ud til lokalaviser, P4 og TV2 Lorry i forbindelse med fældningen. På kirkegården er der desuden opsat informationstavler om projektet.
Renoveringen af alléens vejføring og belysning udføres i foråret 2015.
Økonomi
I Overførselssagen 2013-2014 (”En by der virker, Investeringspakke ’14”, Borgerrepræsentationens møde den 8. maj 2014, dagsordenspunkt 5) blev der afsat 4,0 mio. kr. til poppelallé på Bispebjerg Kirkegård. Heraf blev 0,2 mio. kr. stjernemarkeret og disse midler er dermed allerede frigivet i forbindelse med Borgerrepræsentationens godkendelse af sagen den 8. maj 2014. De frigivne midler er anvendt til projektledelse, programskrivning og forundersøgelser. Med denne indstilling ønskes de resterende 3,8 mio. kr. frigivet. De 3,8 mio. kr. skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.35.40.3 fordelt med 1,1 mio. kr. i 2014 og 2,7 mio. kr. i 2015. Se også tabellen nedenfor
Tabel 1. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/ projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. (2014 p/l) |
|
År 2014 |
År 2015 |
||||
TMU |
Bispebjerg Kirkegård - Grundtvigsvej |
3400 – Ordinær anlæg |
0.35.40.3 |
1.100 |
2.700 |
I alt |
- |
- |
- |
1.100 |
2.700 |
TMU= Teknik- og Miljøudvalget.
Af de 3,8 mio. kr. afsættes 1,05 mio. kr. til anlæg af træer og buske samt 2,55 mio. kr. til anlæg af vejføring og belysning. Fordelingen af midlerne på ekstern rådgivning, interne udgifter og anlæg af projekt fremgår af tabel 2 nedenfor.
Tabel 2. Kategorisering af anlægsmidler
Beløb i 1.000 kr. (2014 p/l) |
År 2014 |
År 2015 |
I alt |
Ekstern rådgivning |
0 |
0 |
0 |
Interne udgifter |
50 |
150 |
200 |
Anlæg af projekter |
3.600 |
||
- Heraf træer og buske |
1.050 |
0 |
1.050 |
- Heraf vejføring- og belysning |
0 |
2.550 |
2.550 |
I alt |
1.100 |
2.700 |
3.800 |
De forøgede driftsomkostninger bliver 52.000 kr. i de næste tre år. Herefter vil driftsomkostningerne svare til de nuværende driftsomkostninger. Såfremt der ikke gives en forhøjelse af Teknik- og Miljøforvaltningens driftsramme i Budget 2015, vil de midlertidigt forøgede driftsomkostninger blive dækket via effektiviseringer eller reduktion af serviceniveauet på Teknik- og Miljøforvaltningens øvrige områder.
Videre proces
Projektet bliver igangsat i november 2014. Anlægsarbejdet forventes afsluttet juni 2015.
Pernille Andersen /Anders Møller
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der frigives en anlægsbevilling på 3,8 mio. kr. til fornyelse af poppelalléen på Bispebjerg Kirkegård samt renovering af alléens vejføring og belysning. Anlægsbevillingen skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 8. september 2014
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Beslutning
Dagsordenspunkt 22: Frigivelse af midler til fornyelse af poppelallé på Bispebjerg Kirkegård
Økonomiudvalgets beslutning den 30. september 2014
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.