Mødedato: 30.08.2011, kl. 15:15
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Anlægsinvesteringer i Københavns Brandvæsen i 2011 og 2012 vedr. ny telefoncentral og anskaffelse af ambulancer

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler

1.                  at der gives en anlægsbevilling på 6,775 mio. kr. (2011 p/l), fordelt med 2,5 mio. kr. (2011 p/l) i 2011 og 4,275 mio. kr. (2012 p/l) i 2012, til Økonomiudvalgets bevilling, Københavns Brandvæsen, anlæg, funktion 0.58.95.3 (redningsberedskab) med dækning i 2011 på bevilling Københavns Brandvæsen, anlæg, funktion 0.58.95.3 (redningsberedskab) med 5,147 mio. kr. og i 2012 på bevilling Københavns Brandvæsen, drift, funktion 0.58.95.1 (redningsberedskab) med 1,628 mio. kr. Af anlægsmidlerne i 2011 vil der med sagen om tidlige overførsler ultimo 2011 blive overført 2,647 mio. kr. til 2012.

2.                  at der i 2012 konverteres 1,628 mio. kr. (2012 p/l) fra Økonomiudvalgets bevilling Københavns Brandvæsen, drift, funktion 0.58.95.1 (redningsberedskab) til Økonomiudvalgets bevilling, Københavns Brandvæsen, anlæg, funktion 0.58.95.3 (redningsberedskab)

Problemstilling

Københavns Brandvæsen skal i 2011 og 2012 etablere en ny telefoncentral og anskaffe ambulancer for samlet 6,775 mio. kr. Anlægsinvesteringerne er nødvendiggjort af følgende forhold:Ny telefoncentral:

  • Der er stor risiko for nedbrud af den nuværende telefoncentral med potentielt set meget alvorlige konsekvenser for byens borgere. I den nuværende telefoncentral er der allerede funktionaliteter, der er taget ud af drift.

  • Nye ambulancer: I henhold til kontrakten med Region Hovedstaden må der ikke anvendes ambulancer fra før år 2007, da alle ambulancer senest i 2012 skal leve op til standard DS/EN 1789-2007. Derudover er Københavns Brandvæsen kontraktmæssigt forpligtet til, at ambulancerne maksimalt anvendes til de er 6 år gamle. For at leve op til disse krav er det nødvendigt at anskaffe nye ambulancer.

Løsning

Der anmodes om anlægsbevilling til anlægsinvesteringer i Københavns Brandvæsen i 2011:

1.        Ny telefoncentral

Den eksisterende 112-central skal udskiftes, da den nuværende løsning ikke længere er tidssvarende og baserer sig på en hardwareteknologi, der er op til 12 år gammel. Det er ikke længere muligt at tilbyde service på softwaren, hvorfor der udelukkende er tegnet en beredskabsservice. Der vil på sigt kunne opstå driftmæssige problemer, som ikke længere kan håndteres.

 

 

Med udgangspunkt i den nuværende løsning vil hardwaren blive udskiftet og softwaren opgraderet til tidssvarende niveau. Det vil være baseret på den nyeste teknologi på området, hvorved teknologien vil være fremtidssikret. De nuværende licenser flyttes over på den nye løsning og genbruges derved. Såfremt udgifterne til implementering af en ny 112-central overstiger beløbet angivet i tabel 1, vil disse blive dækket inden for Økonomiudvalgets ramme.

Tabel 1: Oversigt over udgifterne til etablering af ny telefoncentral

År

Beløb i 1.000 kr.

Bemærkninger

2011

2.000

Udskiftning og implementering af ny 112 central

300

Udvidelse af Voicelogger-kapacitet

2.300

I alt

2.        Anskaffelse af ambulancer

Brandvæsenet har nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at udarbejde udbudsmateriale til indkøb af 5 nye ambulancer samt optioner på følgende anskaffelser:

 

·        Ambulance, indrettet og udstyret til patienter med vægt over 200 kg.

·        Anskaffelse af tre sygetransportskøretøjer til liggende patientbefordring, hvoraf mindst en indrettes og udstyres til patienter med vægt over 200 kg.

·        Levering af typespecifikt specialværktøj og testudstyr til vedligehold af ambulancerne

·        Levering af reservedele til ambulancernes chassis inden for ambulancernes forventede levetid

·        Levering af reservedele til bårer.

 

Udbuddet vil være et begrænset udbud, og prækvalifikationen er sendt ud i juni 2011.

Tabel 2: Oversigt over udgifterne til anskaffelse af ambulancer

År

Beløb i 1.000 kr.

Bemærkninger

2012

4.275

Anskaffelse af ambulancer samt optioner

2011

200

Konsulentassistance til udbud

4.475

I alt

Da der er tale om et udbud, vil udgifterne afhænge af de indkomne tilbud. Såfremt udgifterne til anskaffelserne overstiger beløbet i tabel 2, vil disse blive dækket inden for Økonomiudvalgets ramme.

Økonomi

Indstillingen har følgende bevillingsmæssige konsekvenser:

Der gives en anlægsbevilling på i alt 6,775 mio. kr., fordelt med 2,5 mio. kr. (2011 p/l) i 2011 og 4,275 mio. kr. (2012 p/l) i 2012, til Økonomiudvalgets bevilling, Københavns Brandvæsen, anlæg, funktion 0.58.95.3 (redningsberedskab). Bevillingen har dækning på følgende bevillinger og funktioner:

Tabel 3: Oversigt over finansiering af anlægsbevilling (beløb i 1.000 kr.)

Bevilling

Funktion

2011

2012

I alt

Københavns Brandvæsen, anlæg

0.58.95.3

5.147

0

5.147

Københavns Brandvæsen, drift

0.58.95.1

0

1.628

1.628

I alt

5.147

1.628

6.775

 

Da der dog kun skal anvendes 2,5 mio. kr. i anlægsmidler i 2011, vil der, med sagen om tidlige overførsler ultimo 2011, blive overført anlægsmidler fra 2011 til 2012 for i alt 2.647 t. kr.

 

 

 

Claus Juhl                                                  

                                                                  /Bjarne Winge

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning den 30. august 2011

 

Indstillingen blev anbefalet.

Til top