Strandparken I/S - 2004 regnskab og 2006 budget (Kultur- og Fritidsudvalget)
Strandparken I/S - 2004 regnskab og 2006 budget (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 30. august 2005
J.nr. ØU 336/2005
8. Strandparken I/S - 2004 regnskab og 2006 budget (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur-
og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen godkender regnskabet for Strandparken I/S for
2004
at
Borgerrepræsentationen godkender budgetforslaget for Strandparken I/S for 2006
med det forbehold, at interessenternes forholdsmæssige ejerskab ikke ændres og
under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen godkender Københavns Kommunes
budgetforslag for 2006
at Borgerrepræsentationen giver delegation til Kultur- og
Fritidsforvaltningen til at godke
nde et eventuelt korrigeret budgetforslag for
Strandparken I/S for 2006 under forudsætning af, at Københavns Kommunes bidrag
til Strandparken i 2006 ikke forøges samt at de efterfølgende ændringer i et
revideret budgetforslag for 2006 alene er en følge af en reduceret tilskudsramme
pålagt af interessenterne.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 11. august 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2005
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Ifølge vedtægterne for
Strandparken I/S skal Københavns Kommune godkende regnskaber og budgetter samt
kommunens bidrag til Strandparken.
Regnskabet for 2004 udviser et underskud på 0,3 mio. kr. Det skyldes primært ekstraordinære udgifter til renovering af stier. Budgetforslaget for 2006 balancerer med udgifter og indtægter på 7,8 mio. kr. Balancen forudsætter en videreførelse af de frivillige bidrag på 1,1 mio. kr. til ekstraordinær vedligeholdelse fra beliggenheds-kommunerne. I budgetoverslagsårene 2007 - 2009 forventes driften at balancere.
Københavns Kommunes bidrag
til Strandparken i 2006 er fastsat til 1,8 mio. kr. Beløbet er indarbejdet i
Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag for 2006.