Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 30. august 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 339/2005

 

 

5.                   Ny incitamentsmodel på beskæftigelsesområdet (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomudvalget)

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter,

 

at indføre incitamentsmodellen på beskæftigelsesområdet med virkning fra budgetår 2006.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2005

Referat fra punkt 6 "Ny incitamentsmodel  på beskæftigelsesområdet" på HSU's møde den 24. juni 2005 var omdelt fra mødets start.

Udvalget ønskede afstemning om indstillingen, som blev tiltrådt med følgende stemmeafgivelse:

MEDLEM	FOR	IMOD	UNDLOD	FRAVÆRENDE
Bo Asmus Kjeldgaard, F		X
Frank Hedegaard, F		X
Rikke Fog-Møller, Ø		X
Manu Sareen, B			X
Thor Grønlykke, A	X
Johannes Nymark, A	X
Jesper Christensen, A	X
Michael Rosenmark, C	X
Mogens Lønborg, C	X
Jesper Schou Hansen, V				X
Gunhild Legaard, O	X
RESULTAT	6	3	1	1

 

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende protokolleret:

"SF og Enhedslisten ønsker ikke at støtte FAF og ØUs forslag om en incitamentsmodel på beskæftigelsesområdet da dette område traditionelt forhandles ved overenskomst forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter. Modellen vil skabe ulighed mellem medarbejdere og er i sin kvantitative form ikke retfærdig  i forhold til arbejdsopgavens kompleksitet. Derudover er det ikke ønskværdigt at begynde at skabe en konkurrencemodel overfor resten af Sjællandsområdet i en tid hvor strukturforhandlingerne pågår, hvilket SF og Enhedslisten mener fordrer forslag til samarbejde fremfor konkurrence."

 

 

RESUME

Af Borgerrepræsentationens vedtagelse af budget 2005 fremgår det, at

"budgetteringen af aktiveringsområdet i den nye budgetmodel bør sikre at der er fornuftige incitamenter til fortsat at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere bl.a. gennem aktivering."

I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af udvalgenes indberettede budgetbidrag til budgetforslag 2006 (ØU 220/2005) er Økonomiudvalget forelagt en ny reguleringsmekanisme. Reguleringsmekanismen korrigerer delvis for en nedgang i refusionsindtægterne i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget, hvis antallet af kontanthjælpsmodtagere falder mere end forventet. Omvendt skal dele af mer-refusionsindtægter ved et øget antal kontanthjælpsmodtagere afleveres til delvis finansiering af de stigende udgifter til kontanthjælpsydelsen. Det er enighed mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen om de nye budgetprincipper på beskæftigelsesområdet.

Ud over denne reguler ingsmekanisme foreslås det i nærværende indstilling, at der indføres en incitamentsmodel, med henblik på at skærpe det økonomiske incitament ude i beskæftigelsesorganisationen til at få flere i arbejde. Udgangspunktet for at indføre en sådan model er, at medarbejdernes ekstraordinære indsats for at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere via en effektiv beskæftigelsesindsats, skal honoreres.     

Den skitserede incitamentsmodel indebærer, at der overflyttes midler til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til honorering af medarbejderne på beskæftigelsesområdet, hvis udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere i København har været bedre end på det øvrige Sjælland. Der regnes fra regnskabsår til regnskabsår, dvs. faktisk aktivitet. Der anvendes entydige data fra Danmarks Statistik.

For hver 'sparet' kontanthjælpsmodtager i København set i forhold til den udvikling, der kunne have været, udløses der 5.500 kr., svarende til 10 pct. af den gennemsnitlige kontanthjælpsydelse pr. kontanthjælpsmodtager.

Det vurderes, at en sammenligning med det øvrige Sjælland delvist korrigerer for de strukturelle/konjunkturmæssige forskelle der kan være mellem København og hele landet. 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget udmønter herefter midlerne til de udførende led i beskæftigelsesindsatsen - som en belønning for indsatsen. Det kan være via eksempelvis chefkontrakter, lokallønspuljer, uddannelsespuljer eller lign.

 

Kompetencen til at fastsætte disse principper for udmøntning lægges i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. I forbindelse med en eventuel tillægsbevilling skal Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget orientere Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om de interne mekanismer og principper for udmøntning af tillægsbevillingen til medarbejderne i beskæftigelsesindsatsen.

 

Midlerne til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget – belønningen – finansieres via puljen til uforudsete udgifter under Økonomiudvalget. Der gives en tillægsbevilling som behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. 

 

Efter første udmøntning af en eventuel belønning for indsatsen i 2006, foretages der en evaluering af incitamentsmodellen.

 

SAGSBESKRIVELSE

1. Baggrund for incitamentsmodellen

Formålet med en aktiv beskæftigelsesindsats er at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Udover den positive effekt for det enkelte individ, reduceres kommunens udgifter til kontanthjælpsydelsen. Det er således en indirekte sammenhæng mellem de rammebelagte udgifter til beskæftigelsesindsatsen og de efterspørgselsstyrede overførsler til kontanthjælp.

De lovgivningsmæssige refusionsregler bevirker, at hvis der i løbet af et budgetår kommer færre kontanthjælpsmodtagere end budgetteret, falder Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forventede refusionsindtægter til beskæftigelsesindsatsen med 7.000 kr. pr. kontanthjælpsmodtager. I statens refusionsregler ligger der således et implicit negativt incitament til at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere i et givet budgetår.

Der blev derfor i 2004 igangsat et udredningsarbejde, med henblik på at forbedre grundlaget for styringen og budgetteringen af beskæftigelsesområdet, herunder indarbejdelse af øgede incitamenter til at begrænse antallet af kontanthjælpsmodtagere.

I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af udvalgenes indberettede budgetbidrag til budgetforslag 2006 (ØU 220/2005) er Økonomiudvalget forelagt en ny reguleringsmekanisme. I korthed går reguleringsmekanismen ud på, at 75 pct. af mindreindtægter på refusion til beskæftigelsesområdet finansieres med sparede midler til kontanthjælpsydelsen. Modsvarende finansieres stigende udgifter til kontanthjælpsydelsen med 75 pct. af merindtægter på refusion til beskæftigelsesområdet. Det er derfor tale om en symmetrisk regulering af mer- og mindreindtægter, som reducerer det negative incitament til at få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde.

Mens reguleringsmekanismen reducerer det negative økonomisk incitament i refusionsreglerne, er det herudover behov for, at der skabes et positivt økonomisk incitament til at få flere i arbejde. Denne indstilling fremlægger forslag til finansiering af en ny incitamentsmodel. Incitamentsmodellen går i korthed ud på, at der udløses en engangsbevilling til beskæftigelsesorganisationen, når udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere er gunstigere i København sammenlignet med resten af Sjælland.

I det efterfølgende beskrives et forslag til den overordnede konstruktion af en ny incitamentsmodel, samt finansieringen heraf.

Det bemærkes, at en effektiv incitamentsmodel forudsætter, at det positive incitament til at bringe flere i arbejde bæres helt ud i det yderste led i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens beskæftigelsesindsats. En politisk vedtagelse af finansieringen af incitamentsmodellen, forpligter derfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til at fastlægge principper for, hvordan en økonomisk belønning gavner beskæftigelsesmedarbejderne. Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen skal orienteres om disse principper, i forbindelse med en evt. tillægsbevilling som følge af incitamentsmodellen.

Kommunen har erfaring med at påvirke efterspørgselsstyrede overførsler indirekte vha. de rammebelagte udgifter. F.eks. på sygedagpengeområdet, hvor en øget rammebevilling af de administrative udgifter til sagsbehandling og regres af sygedagpengesager har medført reducerede efterspørgselsstyrede overførsler til sygedagpenge. Det er dog en forskel mht. kausaliteten mellem den hidtidige kobling af rammen og efterspørgselsstyrede overførsler og incitamentsmodellen på beskæftigelsesområdet. På sygedagpengeområdet "investeres" det i det rammebelagte område, med henblik på at nedbringe de efterspørgselsstyrede overførsler til sygedagpenge. På beskæftigelsesområdet overføres midler til det rammebelagte område fra de efterspørgselsstyrede overførsler som en belønning efter at udgifterne på de efterspørgselsstyrede overførsler er faldet mere eller er steget mindre end i resten af Sjælland. Med incitamentsmodellen skabes der således et incitament til at bruge de tilstedeværende midler på rammen så effektivt som muligt.

Incitamentsmodellen beskrives nedenfor.

 

2. Ny Incitamentsmodel

Som nævnt så bygger incitamentsmodellen på, at såfremt udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere har været bedre i København end på resten af Sjælland, så udløses en engangsbevilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, som kanaliseres ud i beskæftigelsesorganisationen. 

Bevillingen eller belønningen finansieres via puljen til uforudsete udgifter under Økonomiudvalget, som en tillægsbevilling, der behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Belønningen afhænger af, hvor meget bedre udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere har været i København sammenlignet med resten af Sjælland – det vil sige den procentuelle forskel der er mellem udviklingen i København og på det øvrige Sjælland. En gunstigere udvikling i København, betyder implicit, at København har sparet udgifter til kontanthjælp i forhold til, hvis udviklingen havde fulgt det det øvrige Sjælland.

 

2.1. Metode  

I modellen er der en række generelle forhold, som gælder uanset, hvordan antallet af kontanthjælpsmodtagere udvikler sig.

·        Antal kontanthjælpsmodtagere opgøres i antal helårsmodtagere. Således har det ingen betydning for beregningerne i indstillingen om det er tale om et år med relativt mange korttidsledige eller relativt mange langtidsledige kontanthjælpsmodtagere.

·        At antallet af kontanthjælpsmodtagere (ekskl. revalidender og personer i løntilskud) i regnskabet holdes op imod antal kontanthjælpsmodtagere i regnskabet for det foregående år.

·        Sammenhængen mellem regnskab for forudgående år og regnskab i København skal sammenlignes med udviklingen i resten af Sjælland (dvs. ekskl. København) i samme periode. Der anvendes regnskabstal fra Danmarks Statistik.

·        Der sættes en bagatelgrænse på 1 pct. point, dvs. udviklingen i København skal være minimum 1 pct. point gunstigere end resten af Sjælland, for at incitamentsmodellen anvendes.

·        Det arbejder i dag ca. 1.400 medarbejdere på beskæftigelsesområdet. Der indføres en minimumsbelønning på 1,4 mill. kr., hvilket p.t. svarer til en forskel ca. 250 kontanthjælpsmodtagere (1,1 pct.). Tilsvarende indføres en maksimumsbelønning på 5,0 mill. kr., svarende til ca. 900 kontanthjælpsmodtagere (3,9 pct.)  i forhold til det nuværende niveau (2004).

·        Det antages, at én kontanthjælpsmodtager har en værdi af 55.000 kr. Der udløses en belønning på 5.500 kr. for hver kontanthjælpsmodtager, som København er bedre end det øvrige Sjælland. Det svarer til 10 pct. af "besparelsen" pr. kontanthjælpsmodtager.

·        Belønningen gives som en engangsbevilling.

·        Incitamentsmodellen er asymmetrisk, idet der ikke skal tilbageføres midler når udviklingen i København er dårligere end det øvrige Sjælland, jf. afsnit 5.

 

Tidsplan (regnskab 2006 som eksempel):

Marts 2007: Regnskab 2006 udarbejdes, og der foreligger endelige aktivitetstal for Københavns Kommune for 2006.

Juni/juli 2007: Antallet af kontanthjælpsmodtagere fra Danmarks Statistik offentliggøres. Det beregnes, om der skal udløses en belønning efter modellens beskrivelse.

August 2007: En eventuel overførsel til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (givet via en tillægsbevilling) fra puljen til uforudsete udgifter behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

September 2007: Belønningen kanaliseres ud i de udførende led.

Der går således ¾ år efter årets afslutning før beskæftigelsesorganisationen modtager belønningen.

 

2.2. Datagrundlag

I udregningen af belønningen, der skal overføres fra Økonomiudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anvendes entydig data. Definition af datagrundlaget fremgår af Bilag 2.

 

2.3. Diskussion af sammenligningsgrundlag

I den beskrevne model til udregning af belønningens størrelse sammenlignes der med udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere på Sjælland ekskl. København, dvs. der sammenlignes med de fire amter og Frederiksberg.

Formålet er at vurdere, om udviklingen afspejler en generel strukturel eller konjunkturel ændring på arbejdsmarkedet i regionen, eller om der har været en særlig udvikling i København, som skyldes andre faktorer – herunder en mere effektiv beskæftigelsesindsats.

Sjælland vurderes, at være et sammenhængende arbejdsmarkedsområde, og udviklingen i denne region afspejler derfor de generelle strukturelle forhold/konjunkturer, der kan have indvirkning på antallet af kontanthjælpsmodtagere i København. I modsætning hertil adskiller de strukturelle forhold på f.eks. det jyske arbejdsmarked sig fra Sjælland, hvorfor en konjunkturændring, kan have forskellig effekt og tidshorisont i hhv. Jylland og på Sjælland.

En af indikationerne på, at Sjælland er et sammenhængende arbejdsmarked er, at sjællændere ofte arbejder i en anden kommune end de er bosiddende i. Ind- og udpendlingen fra/til de øvrige sjællandske kommuner er således ganske stor, og derfor er en positiv beskæftigelsesudvikling i visse dele af sjælland ofte til gavn for hele regionen. Det understøttes også af, at alle kommuner på Sjælland forventes tilknyttet samme beskæftigelsesregion efter kommunalreformen.

En anden mulighed er at sammenligne med hele landet, de 5 øvrige storbyer eller den nye region Hovedstaden. En fordel ved at sammenligne med hele landet er, at statens kompensation for konjunkturændringer (budgetgarantien) udløses på baggrund af udgiftsudviklingen på landsplan. En sammenligning med landsplan vil således i højere grad sikre det økonomiske råderum.

Sammenligningsgrundlaget er oplagt at tage op til drøftelse under den foreslåede evaluering, da den kommende omorganisering og etablering af nye jobcentre kan gøre andre behov ift. sammenligningsgrundlaget aktuelle.

 

2.4. En asymmetrisk incitamentsmodel

Som nævnt tidligere betyder reguleringsmekanismen, at der overføres midler til beskæftigelsesområdet fra kontanthjælpsområdet når antallet af kontanthjælpsmodtagere er lavere end budgetteret, mens der overføres midler fra beskæftigelsesområdet til kontanthjælpsområdet når antallet af kontanthjælpsmodtagere er højere end budgetteret. Dvs. at reguleringsmekanismen er en symmetrisk model.

Incitamentsmodellen er i modsætning hertil asymmetrisk. Incitamentsmodellen betyder, at beskæftigelsesområdet belønnes med sparede midler fra kontanthjælp i de år, hvor udviklingen på kontanthjælpsområdet er gunstigere end i resten af det øvrige Sjælland. I de år, hvor udviklingen er mere gunstig i resten af det øvrige Sjælland end i Københavns Kommune, er der til gengæld ingen straf i incitamentsmodellen, i form af, at der skal overføres midler fra beskæftigelsesområdet til kontanthjælpsområdet. 

Formålet med incitamentsmodellen er, at det positive økonomiske incitament skal nå ud til den enkelte medarbejder i beskæftigelsesindsatsen. Således skal belønningen bruges til at understøtte en effektiv indsats i de institutioner og centre som konkret udfører det enkelte beskæftigelsestilbud for den aktiverede.

Det er muligt, at økonomien i nogle perioder er inde i en negativ konjunkturudvikling, som rammer hårdere i hovedstaden end i resten af regionen. Hvis incitamentsmodellen laves symmetrisk, skal beskæftigelsesområdet aflevere en bevilling som kompensation for denne relativt ugunstige udvikling i København. En sådan negativ kompensation evt. have en negativ effekt i forhold til indsatsen for borgeren.

Det vurderes derfor som det mest hensigtsmæssige, at incitamentsmodellen, i modsætning til reguleringsmekanismen, er asymmetrisk.

Man kan diskutere, hvorvidt den foreslåede incitamentsmodel kan give anledning til spekulation i asymmetrien. F.eks. kunne man forestille sig, at beskæftigelsesindsatsen bevist udføres ineffektivt i ét år, med et stigende antal kontanthjælpsmodtagere som følge. Denne udvikling ville forbedre udsigterne for en væsentlig belønning i det efterfølgende år.

Spekulation i asymmetrien vurderes imidlertid ikke som et sandsynligt scenario, men kan være et opmærksomhedspunkt som tages op under evalueringen af indsatsen, jf. afsnit 7.

 

2.5. Interne mekanismer

Såfremt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiforvaltningen vedtager den skitserede incitamentsmodel skal der udformes nogle regler for udmøntning af eventuelle belønninger til beskæftigelsesorganisationen. Kompetencen til at fastsætte disse principper for udmøntning lægges i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. De muligheder der kan arbejdes videre med er f.eks. chefkontrakter, lokallønspuljen, udviklings-/omstillingspulje og beregning af målopfyldelsen. Disse uddybes i bilag 1.

Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen orienteres om de fastlagte interne mekanismer og principper i forbindelse med en eventuel tillægsbevilling, som følge af en gunstigere udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere i København end på resten af Sjælland.

2.6. Evaluering af proces og model

Det indstilles, at der foretages en evaluering af belønningsordningen efter effektueringen af den første udmøntning til de udførende led. Det vil sige, hvis modellen vedtages i 2005 med effekt fra budget 2006, da kan den første belønning eventuelt udløses i efteråret 2007.

Det vil sige, der skal evalueres både på overførslen mellem Økonomiudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og på udmøntningen fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til de udførende led i beskæftigelsesindsatsen.

Det skal undersøges om den proces, der er udformet har fungeret hensigtsmæssigt. Endvidere skal det vurderes, om beskæftigelsesorganisationen har opfattet overførslen som en belønning, dvs. om udmøntningen har fungeret efter hensigten – herunder om den asymmetriske model er uhensigtsmæssig.

I evalueringen skal det desuden undersøges, om det er det mest hensigtsmæssige at sammenligne udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere i København med udviklingen på resten af Sjælland, eller om det er bedre at se på hele landet, de øvrige 5 storbyer i 6-by-nøgletalsamarbejdet eller den nye region Hovedstaden (når data foreligger fra medio 2008).

ØKONOMI

I den nedenstående tabel er der angivet en række eksempler på de økonomiske konsekvenser af incitamentsmodellen og dens principper for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. De beskrives efterfølgende hver for sig.

Der er to mulige scenarier, der kan gøre sig gældende, hvis der skal udløses en belønning.

·        Scenarie 1. Antallet af kontanthjælpsmodtagere falder kraftigere i København end det øvrige Sjælland.

·        Scenarie 2. Antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger mindre i København end det øvrige Sjælland.

Det forudsættes, at det faktiske antal kontanthjælpsmodtagere i sidste regnskabsår (år X-1) i København er 26.000 i begge scenarier.

I eksemplerne a), b) og c) falder antallet af kontanthjælpsmodtagere kraftigere i København end i det øvrige Sjælland. Modsat så stiger antallet af modtagere mindre i København end på det øvrige Sjælland i eksemplerne d) og e). Der udløses ingen belønning i eksempel f).

 

Tabel 1

	Regnskab år X-1	Regnskab år X
	Faktisk	Eks. a)	Eks. b)	Eks. c)	Eks. d)	Eks. e)	Eks. f)
		Falder mere			Stiger mindre		Ingen bel.
Kontanthjælpsmodt. i KK	26.000	25.700	25.400	25.100	26.300	26.900	26.600
Pct. ændring antal kontanthjælpsmodt. i KK		-1,2	-2,3	-3,5	1,2	3,5	2,3
Pct. ændring antal kontanthjælpsmodt. øvrige Sjælland		-0,1	0,5	0,6	2,7	6,4	-0,7
Forskel		1,1	2,8	4,1	1,5	2,9	-3,0
Belønning (1.000 kr.)		1.573	4.004	5.000	2.145	4.147	0
Sparede kontanthjælps-udgifter* (1.000 kr.).		15.730	40.040	58.630	21.450	41.470	-42.900

*Udgiften til ydelse pr. kontanthjælpsmodtager antages at være 55.000 kr.

 

Antal kontanthjælpsmodtagere falder mere i København:

a)      I det første eksempel er antallet af kontanthjælpsmodtagere i København faldet med 300 personer, svarende til 1,2 pct. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i det øvrige Sjælland er tilsvarende faldet, men kun med 0,1 pct. Det giver en forskel på 1,1 pct. point mellem København og resten af Sjælland. Det svarer til, at der kunne have været 286 flere kontanthjælpsmodtagere i København, hvis udviklingen her havde været den samme. Dermed ville udgifterne til kontanthjælpsydelser have været 15,7 mill. kr. højere end regnskabet viser – der er altså sparet 15,7 mill. kr. Med en belønning på 5.500 kr. pr. kontanthjælpsmodta ger og en forskel på 286 giver det en samlet belønning til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på 1,6 mill. kr.

b)     I det andet eksempel falder antallet af kontanthjælpsmodtagere i København med 2,3 pct. mens det stiger med 0,5 pct. på det øvrige Sjælland. Udviklingen i København er således 2,8 pct. point gunstigere. Det svarer til en forskel på 728 kontanthjælpsmodtagere. Belønningen bliver derfor 4,0 mill. kr. når én kontanthjælpsmodtager udløser 5.500 kr. Belønningen udgør 10 pct. af de sparede kontanthjælpsudgifter på 40 mill. kr.

c)     I eksempel c) er udviklingen i København 4,1 pct. gunstigere end det øvrige Sjælland. Det giver en forskel på 1.066 kontanthjælpsmodtagere og med en værdi på 5.500 kr. pr. modtager giver det 5,9 mill. kr. Men der er indført et maksimum i incitamentsmodellen på 5 mill. kr. Belønningen er derfor i dette eksempel 5 mill. kr. Set i forhold til udviklingen på Sjælland er der sparet 58,6 mill. kr. på udgifter til kontanthjælp. 

 

Antal kontanthjælpsmodtagere stiger mindre i København:

d)     I dette eksempel stiger antallet af kontanthjælpsmodtagere i begge områder – både København og resten af Sjælland. Men det er steget mindre i København, så der er en forskel på 1,5 pct. point. Det er en forskel på 390 kontanthjælpsmodtagere, hvilket giver en belønning på 2,1 mill. kr. til beskæftigelsesindsatsen.

e)     I det eksempel e) stiger antallet af modtagere igen både i København og på resten af Sjælland. Udviklingen er imidlertid gunstigere i København – 2,9 pct. point. Det udløser en belønning til overførsel til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på 4,1 mill. kr. Der er sparet 41,8 mill. kr. på kontanthjælpsydelserne.  

 

Antal kontanthjælpsmodtagere stiger i København og falder på det øvrige Sjælland:

f)      I det sidste femte eksempel stiger antallet af kontanthjælpsmodtagere med 2,3 pct. i København. Men på det øvrige Sjælland er det gået den modsatte vej, idet antallet af modtagere er faldet med 0,7 pct. Der udløses derfor ingen belønning.

 

Regneeksempel på baggrund af regnskab 2001 til 2003.

Havde den skitserede incitamentsmodel været gældende allerede i regnskab 2002 og 2003, ville der have været udløst en belønning på hhv. 2,7 mill. kr. og 3,2 mill. kr.

 

Tabel 2

	Regnskab 2001	Regnskab 2002	Regnskab 2003
Kontanthjælpsmodt. i KK	24.356	24.411	23.684
Pct. ændring antal kontanthjælpsmodt. i KK		0,2	-3,0
Pct. ændring antal kontanthjælpsmodt. øvrige Sjælland		2,3	-0,6
Forskel		2,0	2,4
Belønning (1.000 kr.)		2.679	3.222
Sparede kontanthjælpsudgifter*  (1.000 kr.).		26.792	32.223

Anm: Øvrige Sjælland er de fire amter på sjælland og Frederiksberg Kommune.

 *Udgiften til ydelse pr. kontanthjælpsmodtager antages at være 55.000 kr.

 

MILJØVURDERING

Ingen

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Indstillingen fremlægges i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen den 24. juni 2005. HSU's indstilling refereres på mødet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. 

HSU inddrages efterfølgende i forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets fastlæggelse af de interne principper for fordelingen af en eventuel belønning.

 

BILAG

Bilag 1: Interne mekanismer

Bilag 2: Datagrundlag

 

Erik Jacobsen                                          Grethe Munk