Mødedato: 30.08.2005, kl. 15:00

Takstnedsættelse for deponering af forurenet jord (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Takstnedsættelse for deponering af forurenet jord (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 30. august 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 341/2005

 

 

13.                Takstnedsættelse for deponering af forurenet jord (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at en yderligere takstnedsættelse for jorddeponering på Kalvebod Miljøcenter og Prøvestenen godkendes med virkning pr. 1. oktober 2005, jf. vedlagte "Takstoversigt for deponering af forurenet jord i Københavns Kommune",

at aktivitetsforudsætningen i budget 2005 under Miljøkontrollen ændres fra 558.000 til 764.000 tons deponeret jord,

at Miljøkontrollen tildeles en indtægtsbevilling på 19,9 40 mio. kr. og en tilsvarende udgiftsbevilling på funktion 1.53.1 "Lossepladser" og

at Kalvebod Miljøcenter påbegynder undersøgelse og forprojektering af nyt depot på KMC.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2005

Godkendt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form"

 

 

RESUME

Som følge af høj aktivitet på bygge- og anlægsområdet i København modtager Miljøkontrollen, Kalvebod Miljøcenter og Prøvestenen (KMC og PS) større mængder forurenet jord til deponering end tidligere budgetteret. Da deponering af forurenet jord er underlagt "hvile i sig selv princippet", indstilles det derfor at nedsætte taksterne for forurenet jord med 13 % for klasse 2-3 jord og 16 % for klasse 4 jord pr. 1. oktober 2005. Denne reduktion svarer til, at taksterne bringes ned jf. taksterne foreslået i takstbilag 2006.

Takstnedsættelserne har til formål at bidrage med at nedbringe Miljøkontrollens samlede udlægskonto på affaldsområdet til ca. 56 mio. kr. i 2011. De 56 mio. kr. svarer til det beløb, som det i henhold til EU's direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald vurderes hensigtsmæssigt at have stående som risikokapital i forbindelse med deponeringsaktiviteterne på KMC og Prøvestenen. Der kan forventes yderligere takstnedsættelser i 2006, medmindre det høje aktivitetsniveau ændrer sig i nedadgående retning.

Den store tilgang af forurenet jord medfører endvidere, at depotet på Prøvestenen bliver hurtigere opfyldt end forventet. For fortsat at sikre deponeringskapacitet for forurenet jord fra København ønsker Kalvebod Miljøcenter derfor at begynde planlægning og forprojektering af et nyt depot på KMC. Udgifter til dette kan dækkes via driftsbudgettet. Primo 2006 vil Miljøkontrollen forelægge en særskilt indstilling om, at 40 – 50 mio. kr. af de akkumulerede midler på udlægskontoen anvendes til etableringen af det nye depot. Denne investering vil nedsætte udlægskontoen betydeligt og således skabe en bedre balance mellem kommunes samlede indtægter og udgifter ved deponering af forurenet jord.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 10. februar i år, at taksterne for forurenet jord til deponering ved KMC og PS skulle nedsættes pr. 1. marts 2005. Målet var at nedbringe Miljøkontrollens samlede udlægskonto på affaldsområdet, hvoraf ca. 81 mio. kr. ud af ca. 100 mio. kr. stammede fra indtægter fra jorddeponering (BR 89/05).

Tilførslen af forurenet jord til deponering på KMC og PS er blandt andet afhængig af byggeaktiviteten og øvrige deponeringsprojekter i regionen og har gennem årene haft store udsving. Fra under 100.000 tons i 1998 til ca. 800.000 tons i 2002 og 660.000 tons i 2004. Jordtilførslen for 2005 er tidligere blevet anslået til 558.000 tons, men forventes nu at blive i omegnen af 764.000 tons, hvilket skaber betydelige merindtægter.

Den faktiske jordmængde som blev modtaget til deponering i 2004 blev større end budgetteret, og jordmængden for 2005 bliver tilsyneladende også langt større end tidligere budgetteret. Derfor nedbringer takstnedsættelsen pr. 1. marts i år ikke Miljøkontrollens udlægskonto efter hensigten. Derfor indstilles det, at der gennemføres endnu en takstnedsættelse pr. 1. oktober 2005 for at bringe økonomien i overensstemmelse med budgetforslag 2006. Den graduerede rabatordning på op til 12 % foreslås opretholdt, jf. forslaget til takstbilag.

Såfremt tilførslen af forurenet jord til KMC og PS fortsætter på samme høje niveau som nu, vil der, som anført i ovennævnte indstilling BR 89/05, blive foreslået en yderligere nedsættelse af taksterne i begyndelsen af 2006. Takstreguleringerne gennemføres gradvist og reduceres ikke med mere end ca. 15 % af gangen. Begrundelsen herfor er bl.a., at en større reduktion af taksterne kan skabe en skævvridning af markedet og medføre kritik om unfair konkurrence fra øvrige aktører på markedet. Der kan også opstå konflikter med kunder, som har afsluttet en jordleverance umiddelbart før en betydelig takstnedsættelse - eller der kan opstå uhensigtsmæssige situationer med, at forurenet jord mellemdeponeres i byen for at afvente nye takster.

Ved modtagelse af de nuværende jordmængder til deponering, vil deponeringskapaciteten på Prøvestenen være opbrugt medio 2008, hvilket er et par år tidligere end forudsat. For fortsat at sikre deponeringskapacitet for forurenet jord fra København, ønsker Kalvebod Miljøcenter at begynde planlægning og forprojektering af et nyt depot på KMC til afløsning af depotet på Prøvestenen. Udgifter i forbindelse med dette arbejde kan finansieres via driftsbudgettet. Primo 2006 vil Miljøkontrollen, såfremt udfaldet af undersøgelse og forprojektering er positivt, forelægge en særskilt indstilling om, at der anvendes i størrelsesordenen 40 – 50 mio. kr. til indretning af det nye depot. Investeringen planlægges finansieret via akkumulerede midler på udlægskontoen. Det nye jorddepot vil nedsætte udlægskontoen betydeligt og således skabe en bedre balance mellem kommunens samlede indtægter og udgifter ved deponering af forurenet jord.

Takster pr. 1. marts 2005 og forslag til takster pr. 1. oktober 2005

 

1. marts 2005

1. oktober 2005 (forslag)

Klasse 2/3 jord

115 kr. pr. ton

100 kr. pr. ton

Klasse 4 jord

375 kr. pr. ton

315 kr. pr. ton

 

Gennemsnitstakster inkl. rabat pr. 1. marts 2005 og pr. 1. oktober 2005 (jf. forslag)

 

1. marts 2005

1. oktober 2005 (forslag)

Klasse 2/3 jord

103 kr. pr. ton

89 kr. pr. ton

Klasse 4 jord

334 kr. pr. ton

285 kr. pr. ton

 

Konsekvenser for borgerne

Når prisen på deponering af forurenet jord falder, vil det potentielt afføde lavere husleje på nybyggeri.

 

ØKONOMI

Nedsættelsen af taksterne medfører, at den tidligere forudsatte indtægt ved en jordtilførsel på 558.000 tons falder. Dette opvejes imidlertid af, at aktivitetsforudsætningen for budget 2005 har ændret sig betydeligt. Fra en forventet jordmængde på 408.000 tons ved udarbejdelsen af budget 2005 til 558.000 tons i årets begyndelse og til nu 764.000 tons, hvorved indtægterne fra jorddeponering samlet stiger med 27,697 mio. kr. Dertil kommer ekstra lejeindtægter på 0,6 mio. kr. og en højere renteindtægt på 491.000 kr.

Som en følge af stigningen i aktivitetsforudsætningen til 764.000 tons deponeret jord stiger de samlede udgifter til håndtering m.v. fra 55,52 mio. kr. til 68,76 mio. kr. De samlede udgifter stiger således med 13,24 mio. kr. Udgiftsniveauet er lavere end tidligere beregnet, og gennemsnitsprisen for udgifter pr. ton deponeret jord ligger nu på ca. 90 kr.

Realiserede og forventede indtægter og udgifter ved jorddeponering i 2005

(1.000 kr.)

1/1-05 til 28/2-05

 1/3-05 til 30/9-05

1/10 til 31/12 05

I alt for 2005

Klasse 2-3 jord

15.327

45.663

16.910

77.900

Klasse 4 jord

297

779

285

1.362

Samlet indtægt fra jorddeponering

15.624

46.443

17.195

79.262

Rente i 2005

873

3.054

1.309

5.236

Indtægt, leje

1.500

5.250

2.250

9.000

Indtægt i forhold til perioderne

17.997

54.747

20.754

93.498

Udgift i forhold til perioderne

11.460

40.110

17.190

68.760

Overskud i forhold til perioderne

6.537

14.637

3.564

24.738

 

Takstoversigt pr. ton  i forhold til jordtype og periode (inkl. rabatordning)

Takster inkl. rabatordning i kr./ton

1/1-05 til 28/2-05

1/3-05 til 30/9-05

1/10-05

Klasse 2-3 jord

121

103

89

Klasse 4 jord

446

334

285

 

Mindreindtægt i 2005 ved takstnedsættelse pr. 1/10-05

(1.000 kr.)

Forventede antal tons i 4. kvartal

Indtægt ift. takster pr. 1/3-05

Indtægt ift. takster pr. 1/10-05

Forskel

Klasse 2-3 jord

190.000

19.570

16.910

2.660

Klasse 4 jord

1.000

334

285

49

Mindreindtægt ved takstnedsættelse pr. 1/10-05

2.709

 

Sammenligning af oprindelige og nye forudsætninger

(1.000 kr.)

408.000 tons og oprindelige takster pr. 1/1-05

764.000 tons og nye forudsætninger, jf. ovenstående skema

Forskel

Klasse 2-3 jord

48.000

77.900

29.900

Klasse 4 jord

3.565

1.362

-2.203

Samlede indtægt fra jorddeponering

51.565

79.262

27.697

Rente i 2005

4.745

5.236

491

Indtægt, leje

8.400

9.000

600

Samlet ekstraindtægt

28.788

Allerede tildelt indtægtsbevilling, jf. BR 89/05

 

 

8.848

Behov for yderligere indtægtsbevilling

 

 

19.940

Udgifter

55.520

68.760

-13.240

Yderligere overskud end oprindeligt budgetteret

15.548

 

I forbindelse med udskillelsessagen vedrørende Københavns Energi blev Miljøkontrollen meddelt en tillægsbevilling i 2005 på 36,5 mio. kr. med henblik på at finansiere takstnedsættelser i 2005 og de følgende år samt eventuelt erhvervelse af arealer til nye genbrugspladser (BR 603/04). Det har tidligere været forventningen, at tillægsbevillingen på de 36,5 mio. kr. i 2005 ville blive udnyttet med 7,056 mio. kr. Med den nye aktivitetsforudsætning har forventningen dog ændret sig.

Tillægsbevillingen udnyttes ikke i 2005 og i forhold til det oprindelige budget, hvor nettoresultatet lå på 9,190 mio. kr., ligger nettoresultatet nu på 24,738 mio. kr. – altså 15,548 mio. kr. højere end tidligere antaget.

Det skal dog pointeres, at takstnedsættelsen pr. 1. oktober 2005 ikke løser hele problemet vedrørende udlægskontoens høje niveau. Det er dog et skridt i den rigtige retning og vil være et naturligt niveau i forhold til budgettet for 2006. Det nye jorddepot, der planlægges på KMC som afløser for depotet på Prøvestenen, vil være endnu et skridt i den rigtige retning og nedbringe udlægskontoen yderligere. Samlet set vil det betyde en væsentlig forbedring i forhold til "hvile i sig selv princippet".

De samlede merindtægter og mindreudgifter ved jorddeponeringsaktiviteterne i 2005 vil blive søgt overført til 2006 med henblik på den forudsatte nedbringelse af udlægskontoen.

Det foreslås, at Miljøkontrollen tildeles en indtægtsbevilling på 19,940 mio. kr. og en tilsvarende udgiftsbevilling på funktion 1.53.1 "Lossepladser".

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Miljø- og Forsyningsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

De lavere takster kan medføre en øget tilgang af forurenet jord til depotet.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

 

HØRING

Forslag om takstnedsættelse har ikke været i høring.

 

BILAG

Forslag til takstbilag pr. 1. oktober 2005.

 

Hjalte Aaberg

/Jens Nejrup

 

 

Til top