Ingen titel

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 20. juni 2000

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget tager denne redegørelse til efterretning.

Økonomiudvalget besluttede i juni 1999 på baggrund af indstilling fra Økonomiforvaltningen at iværksætte en revisionsmæssig undersøgelse af KØR.

Økonomiforvaltningens kommentarer til de specifikke punkter er indarbejdet i Revisionens notat.

I juni 1999 besluttede Økonomiudvalget samtidig at gennemføre en ekstern repræsentativ undersøgelse af brugernes vurdering af anvendelsen af KØR.

Økonomiudvalget behandlede i oktober 1999 indstillingen om brugertilfredshedsundersøgelsen. Brugertilfredshedsundersøgelsen blev gennemført som en anonym spørgeskemaundersøgelse på et repræsentativt udsnit af KØR's brugere (1000 stk.) med en svarprocent på 70.

På baggrund af redegørelse om KØR-systemet (Ø145/99) og indstilling fra Økonomiforvaltningen besluttede Økonomiudvalget på sit møde den 8. juni 1999 at gennemføre

1) en ekstern undersøgelse af brugernes vurdering af anvendelsen af KØR og

2) en revisionsmæssig undersøgelse af KØR-systemet.

Den eksterne undersøgelse fra PLS-Consult af brugernes vurdering blev afsluttet og fremlagt for Økonomiudvalget (ØU311/99) i efteråret.

Den revisonsmæssige undersøgelse har omfattet

• KØR's funktionalitet på de samme områder som brugertilfredsundersøgelsen fra efteråret.
• undersøgelse og vurdering af forretningsgange i KØR.
• vurdering af KØR's potentiale til at understøtte kommunens fremtidige økonomistyring.
• undersøgelse af, om kommunen har modtaget det forudsatte, og om der i benægtende fald kan gøres krav gældende over for leverandøren af KØR.

Undersøgelsen foreligger nu og er gennemført ved at spørge 9 institutioner i forskellige forvaltninger.

Økonomiforvaltningen har følgende generelle bemærkninger til revisionens konklusioner i undersøgelsen:

Økonomiforvaltningen lægger vægt på, at dialogen med brugerne foregår i samarbejdsfora, hvor ændringsønsker til KØR rejses og diskuteres. Det sker i Brugergruppen, hvor alle forvaltninger og bydele er repræsenteret. Alle vejledninger og oplysninger formidles via intranetsiden (http\:finansinfo).

Ændringer i KØR er gennemført i samarbejde med Brugergruppe og Styregruppe og derfor prioriteret i forhold til den oprindelige kravspecifikation. Der er derfor nogle krav, der efter samråd med Brugergruppen og Styregruppen er frafaldet, fordi KØR har udviklet sig på en måde, der har gjort kravene uaktuelle eller overflødige. De første ændringer i forhold til kravspecifikationen skete allerede under analysefasen i 1997, hvor forvaltningerne også deltog. Brugergruppen drøfter også løbende hensigtsmæssig brug af KØR.

Økonomiforvaltningen har udviklet første trin til et datawarehouse med det formål, at gøre forespørgsler og rapportering af KØR-data lettere. Det er samtidig sket for at begrænse KØR's ressourcetræk hos KMD. Rapporteringsmulighederne har tidligere været mangelfulde.

Brugervejledninger har eksisteret siden ibrugtagningen af KØR. Den løbende vedligeholdelse er nu prioriteret højt. Det er korrekt, at de tidligere ikke har været vedligeholdt i tilstrækkeligt omfang.

Økonomiforvaltningen har løbende afholdt kurser, når der har været nye tiltag/ændringer af større betydning. De KØR-organisationer, der er etableret i forvaltningerne og bydelene skal selv videreformidle informationen til slutbrugerne. Økonomiforvaltningen har efter ønske fra forvaltningerne og bydelene sikret, at der er etableret eksterne uddannelsestilbud i KØR (hos Kursuscenteret). Nogle forvaltninger har også lavet interne uddannelsestilbud.

Økonomiforvaltningens vurdering er, at KØR er stabilt, og at brugerne nu har lært at bruge det nye system. KØR havde en vanskelig start, men det netop afsluttede regnskab 1999 viser, at KØR nu fungerer for brugerne. Samtidig havde KØR i februar og marts en driftsoppetid på 100 pct.

Økonomiforvaltningen tager til efterretning, at de nuværende centrale forretningsgangsbeskrivelser skal samles. Arbejdet er igangsat og forventes færdigt inden sommerferien.

Samtidig arbejder Økonomiforvaltningen på de indsatsområder som efterårets repræsentative brugerundersøgelse og revisionens undersøgelse har afdækket. Økonomiforvaltningen har siden efteråret arbejdet med bl.a. datawarehouse og kontoplan. Se bilag 2.

Økonomiforvaltningen planlægger en teknisk omlægning af KØR til en mere stadardiseret platform for at gøre driften billigere på længere sigt.

Økonomiforvaltningen planlægger en udvidelse af KØR med nye moduler med henblik på at kunne understøtte og forbedre kommunens økonomistyring yderligere. Disse planer forventes implementeret inden udgangen af 2001.

Økonomiforvaltningen gentager brugertilfredsundersøgelsen til efteråret for igen at måle brugernes tilfredshed med KØR og de nye initiativer.

-

Bilag 2: Indsatsområder i KØR efter brugerundersøgelsen og revisionsundersøgelsen.

/ Bjarne Winge

-

Følgende politik for Københavns Kommune foreslås tiltrådt:

En samarbejdsaftale skal yderligere indeholde oplysninger om:

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender Sundhedsforvaltningens bemærkninger til rapporten om H:S økonomiske grundlag 2001-2005 og videresender den til økonomiudvalget.

Udvalget tiltrådte indstillingen.

at Økonomiudvalget tager rapporten om H:S økonomiske grundlag 2001-2005 til efterretning.

Med henvisning til behovet for en langsigtet økonomisk planlægning på sygehusområdet besluttede H:S bestyrelsen den 29. september 1999, at der forud for budgetforhandlingerne for 2001 skulle udarbejdes en plan for det økonomiske grundlag i H:S i perioden 2001-2005.

En arbejdsgruppe med deltagelse fra H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner samt Sundheds- og Finansministeriet har efterfølgende analyseret H:S økonomien (Rapporten om H:S økonomiske grundlag 2001-2005 er vedlagt som bilag).

På økonomiudvalgsmødet den 2. maj d.å. blev det besluttet at sende rapporten om H:S økonomiske grundlag 2001-2005 til høring i Sundheds- og Omsorgsudvalget med henblik på eventuelle bemærkninger (Økonomiforvaltningens indstilling er vedlagt som bilag).

Med henvisning til behovet for en langsigtet økonomisk planlægning på sygehusområdet besluttede H:S bestyrelsen den 29. september 1999, at der forud for budgetforhandlingerne for 2001 skulle udarbejdes en plan for det økonomiske grundlag i H:S i perioden 2001-2005.

Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner samt Sundhedsministeriet og Finansministeriet til at analysere H:S økonomiske grundlag i perioden 2001-2005.

Arbejdsgruppens primære opgave har været at opgøre ubalancen i H:S's økonomi i de kommende år ved uændret bidrag og komme med løsningsforslag til imødegåelse af ubalancen, herunder vurdere sammenhængen mellem kvalitets- og serviceniveau og økonomiske rammer.

På økonomiudvalgsmødet den 2. maj d.å. blev det besluttet at sende rapporten om H:S økonomiske grundlag 2001-2005 til høring i Sundheds- og Omsorgsudvalget med henblik på eventuelle bemærkninger (Økonomiforvaltningens indstilling er vedlagt som bilag).

I rapporten redegøres der for den økonomiske ubalance i H:S i perioden 2001-2005 under forskellige antagelser om aktiviteter og udgifter. Beskrivelsen af H:S udgifterne er opdelt i 4 delforløb for at angive, om aktiviteterne er politisk vedtaget og om der er taget stilling til den økonomiske finansiering af aktiviteterne.

De 4 delforløb udgør tilsammen de H:S udgifter, som H:S Direktionen finder nødvendige at finansiere for at sikre det ønskede kvalitets- og serviceniveau indenfor sygehusområdet i Københavns- og Frederiksberg Kommuner.

I delforløb 1 er aktivitetsniveauet i overensstemmelse med allerede trufne beslutninger i Borgerrepræsentationen i forbindelse med H:S budget 2000 inkl. etablering og fremtidig drift af psykiatri på Amager

I delforløb 2 indgår udgifter til hjerneskaderehabiliteringscenter og udbygning af kapaciteten vedrørende hjerteundersøgelser/behandlinger, som Borgerrepræsentationen har afsat økonomi til i H:S budget 2000. Der er dog ikke anvist finansiering fra 2001 og frem.

I delforløb 3 og 4 indgår merudgiftsområder, som ikke er vedtaget af Borgerrepræsentationen.

I delforløb 3 indgår merudgifter til ny medicin og nye behandlinger. Herudover indgår merudgifter til en opprioritering af kræftområdet, herunder ventetids- og behandlingsgaranti for patienter med lunge-, tarm-, bryst og livmoderhalskræft. Hertil kommer merudgifter til et øget antal turnusstillinger og uddannelsestillinger for medicinstuderende og til sygeplejerskeuddannelsen som følge af reformen af de mellemlange videregående uddannelser. Indførelsen af frit sygehusvalg til hospice forventes også at være forbudet med merudgifter.

I delforløb 4 indgår også merudgifter til øgede investeringer i apparatur, en forbedring af de fysiske rammer på de psykiatriske afdelinger herunder etableringen af flere enestuer.

Beskrivelsen af merudgiftsområderne i delforløb 3 og 4 giver ikke Sundhedsforvaltningen anledning til bemærkninger.

Rapporten om H:S økonomiske grundlag 2001-2005 indeholder ud over merudgifterne i delforløb 1-4 en række øvrige merudgiftsområder forbundet med psykiatrien, opfyldelse af udviklingsaftalen for sygehuse, merudgifter til it-udviklingsprojekter herunder udviklingen af en elektronisk patientjournal, en styrket forebyggelsesindsats i hospitalsregi m.v. Sundhedsforvaltningen har ingen bemærkninger til øvrige merudgiftsområder.

Derudover indeholder rapporten også mulige besparelses- og rationaliseringsområder. Sundhedsforvaltningen skal bemærke, at reduktioner i sengekapaciteten, kortere liggetider og omlægning til ambulant behandling kan få betydelige konsekvenser for opgavevaretagelsen i Københavns Kommune, ikke mindst for Sundheds- og Omsorgsudvalgets ansvarsområde. Det forventes derfor, at udmøntningen af de konkrete forslag indgår i de årlige budgetforslag for H:S, og at der - i det omfang forslagene får konsekvenser for opgaveløsningen i primærsektoren - tilføres økonomiske ressourcer til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Ingen

Bilag 1: Udvalgsindstilling fra Økonomiforvaltningen

Bilag 2: Rapport om H:S økonomiske grundlag 2001-2005

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

Københavns Kommune har behov for at være i tæt dialog med brugerne for at kunne levere de af brugerne ønskede serviceydelser. Det kan ske ved at foretage brugerundersøgelser, og det kan ske i det daglige arbejde i forvaltningerne og institutionerne. Københavns Kommune arbejder med brugerindflydelse på en række fronter, fx gennem bestyrelsesarbejde på institutionerne. Puljemidlerne foreslås derfor anvendt både til projekter, der inkluderer brugerne af de store kerneserviceområder som daginstitutions, skole- og ældreområdet, men også til projekter, der inddrager de brugere, det traditionelt er svært at opnå kontakt med, fx fremmedsprogede, handicappede og socialt marginaliserede.

Puljens midler kan også anvendes til projekter, der medfører forsøg med nye organisationsformer i brugerinddragelse, fx oprettelse af fokusgrupper med henblik på kortlægning af brugerbehov eller projekter vedrørende samarbejde mellem de i en bydel beliggende institutioner og brugere med henblik på at fremme det lokale engagement i bydelen.

Borgerservicepuljen udmøntes én gang årligt på baggrund af ansøgninger fra samtlige udvalg og bydele. Økonomiforvaltningen snarest indkalde ansøgninger fra forvaltninger og bydele. Økonomiforvaltningen vil på baggrund heraf udarbejde indstilling om udmøntningen af puljen, som forelægges Økonomiudvalget.

Det er en betingelse for tildeling af puljemidler, at der ved projektets afslutning afgives en evaluering til Økonomiudvalget. Udgifterne til evaluering skal indarbejdes i projektets samlede budget.

Ansøgninger om puljemidler, hvor der er en vis grad af medfinansiering fra de ansøgende forvaltninger og bydele vil blive foretrukket, ligesom projekter, der vedrører flere forvaltninger/bydele, vil få tillagt høj prioritet ved udmøntningen.

Borgerservicepuljens begrænsede størrelse betyder, at der kan blive tale om at yde støtte til projekter i mindre målestok, fx pilotprojekter.

Miljø- og Forsyningsudvalget har anmodet om Økonomiudvalgets høringssvar til beslutningen om at igangsætte et udviklingsprojekt for en integreret forsyningsvirksomhed. Økonomiforvaltningen vurderer at udviklingsprojektet er veltilrettelagt og indstiller at Økonomiudvalget tilkendegiver dette i sit høringssvar.

-

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget tager nærværende redegørelse til efterretning.

Økonomiudvalget tog på sit møde den 2. februar 1999 en redegørelse for udviklingsaftalerne om sygefraværet til efterretning. Det blev samtidig tilkendegivet, at Økonomiforvaltningen fortsat ville rapportere om udviklingen i sygefraværet i Kommunen.

Denne redegørelse er en opfølgning. Sygefraværet udviser fortsat en faldende tendens og udgør for 1999 15,6 fraværsdage i gennemsnit pr. medarbejder årligt.

Borgerrepræsentationen vedtog den 15. maj 1997 en række indsatser mod det for høje sygefravær. Det primære i disse indsatser var en opprioritering af den ledelsesmæssige indsats ud fra den opfattelse, at påvirkningen af fraværet er en ledelsesopgave.

Blandt initiativerne var indgåelse af udviklingsaftaler om sygefraværet med de budget-ansvarlige institutioner. Udviklingsaftalerne var et styringsredskab, hvor man - gennem personalepolitiske indsatser - kunne arbejde systematisk med nedbringelse af sygefraværet.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af kontraktledelse som styringsprincip i 1997 samt ændringen af organisationen ved årskiftet 1997/1998 overgik ansvaret for aftalerne til forvaltningerne. I de lokale virksomhedskontrakter indgår sygefraværet som obligatorisk indsatsområde.

Økonomiforvaltningen har, i forlængelse af vedtagelsen den 15. maj 1997, i et samarbejde med de øvrige forvaltninger, iværksat en række tværorganisatoriske tiltag for at understøtte den ledelsesmæssige indsats i Kommunen. Herunder kan blandt andet nævnes gennemførelsen i 1999 af i alt 90 lederseminarer, der havde til formål at indføre samtlige ledere i Kommunen i værdibaseret ledelse. Lederseminarerne følges op i 2000 af 2-dages lederseminarer for nye ledere. Yderligere kan nævnes det tilbagevendende personalepolitiske regnskab, som for anden gang blev gennemført i 1999, og som følges op med redskaber til regnskaber, der muliggør en lokal klimamåling.

Sygefraværet i Københavns Kommune viser fortsat en nedadgående tendens. For Kommunen som helhed er fraværet faldet med 2,8 dage i gennemsnit pr. medarbejder siden 1996.

I forhold til den redegørelse, der blev behandlet den 2. februar 1999, er tallet for 1996 korrigeret med 0,1

Det må konstateres, at tallet fortsat er højt, men at tendensen er særdeles tilfredsstillende. Det vurderes, at den systematiske ledelsesmæssige tilgang til problemstillingen fortsat har en effekt.

Det forudsættes, at den enkelte forvaltning nøje overvåger udviklingen i sygefraværet og overvejer, hvilke ledelsesmæssige initiativer, det i givet fald er nødvendigt at iværksætte, således at den positive udviklingstendens kan fortsætte.

Økonomiforvaltningen vil fortsat årligt rapportere om udviklingen i sygefraværet i Kommunen.

-

-

-

Kurt Bligaard Pedersen

/Hans Simmelkjær

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

Revisionsdirektoratet fremsendte den 9. juli 1999 revisionsprotokollat 33/1998 med anmodning om en udtalelse til bemærkninger og forslag i protokollatet.

Protokollatets forslag er

• udarbejdelse af en samlet central fortegnelse over kommunens deltagelse i selskaber m.v
• supplering af retningslinierne i kommunens Budget- og Regnskabshåndbog om kommunens deltagelse i selskaber m.v.

Økonomiudvalget godkendte på sit møde den 10. august 1999 en foreløbig besvarelse, hvori det bl.a. foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne med det formål at behandle Revisionsdirektoratets bemærkninger og forslag. Arbejdsgruppen skulle udarbejde supplerende retningslinier om kommunens deltagelse i selskaber og afdække juridiske forhold ved kommunens engagement i selskaber.

Arbejdsgruppen har udarbejdet en selskabsoversigt, der blev fremlagt for Økonomiudvalget i forbindelse med godkendelse af regnskabet for 1999 .

Der skal nedsættes en særlig arbejdsgruppe, der skal beskrive de juridiske problemstillinger.

Det centrale i denne indstilling er således forslag til retningslinier, som er indeholdt i rapportens afsnit 4.

Forslaget til retningslinierne har været til høring i de øvrige forvaltninger. Der har ikke været bemærkninger.

Revisionsdirektoratet har i protokollat af 9. juli 1999 (33/1998) henstillet

• At der centralt i kommunen udarbejdes en samlet fortegnelse over kommunens deltagelse i selskaber, foreninger, fonde m.m. fordelt på ansvarlige udvalg.
• At retningslinierne i Budget- og Regnskabshåndbog suppleres med rammer for, hvordan forvaltningen skal agere i forhold til selskabet og dets bestyrelse, kommunens repræsentanter i selskabet samt de respektive udvalg og Borgerrepræsentationen – med det formål at sikre en ensartet minimumsadministration i de enkelte forvaltninger. Rammerne bør udformes under hensyn til den valgte selskabsform og kommunens repræsentation og bl.a. omfatte:
• Udformning af et fyldestgørende beslutningsgrundlag ved stiftelse af eller indtræden i et selskab
• Omfanget af den formelle kontrol vedr. budget, regnskab, årsberetninger, revisionsprotokollater, mødereferater o.l.
• Retningslinier for omfanget af sagsmateriale (fx vedtægter, mødereferater, budgetter, regnskaber, årsberetninger, revisionsprotokollater, opfølgnings- og evalueringsnotater, aktiebreve m.v.) vedr. deltagelsen i de enkelte selskaber.
• Omfanget af den forvaltningsmæssige kontrol, der bl.a. indeholder en vurdering af opfyldelsen af samfundsmæssige mål, en vurdering af hvorvidt selskabet drives økonomisk forsvarligt med henblik på øget effektivitet, en vurdering af grundlaget for investeringsplaner m.v.
• Retningslinier for mødeforberedelse mellem forvaltningen og kommunens repræsentant, herunder hvilken information forvaltningen skal forsyne repræsentanten med, og hvilke informationer forvaltningen skal sikre sig for at få tilbagemeldinger fra repræsentanten og evt. selskabets ledelse. Disse retningslinier skal bygge på kommunens instruktionsbeføjelser over for repræsentanten.
• Retningslinier for, hvornår forvaltningen skal give udvalget, henholdsvis Borgerrepræsentationen tilbagemeldinger om selskabets situation –fx væsentlige ændringer i formålet med selskabet og usædvanlige aktiviteter.

Økonomiudvalget godkendte på sit møde den 10. august en foreløbig besvarelse af revisionsprotokollatet (ØU 196/99), hvori det bl.a. foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne med det formål at behandle Revisionsdirektoratets bemærkninger og forslag,

Den nedsatte arbejdsgruppe har udarbejdet en selskabsoversigt, der blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 9. maj 2000 i forbindelse med godkendelse af regnskabet for 1999.

Arbejdsgruppen har videre udarbejdet et forslag til retningslinier for kommunens deltagelse i selskaber. Forslagene er indeholdt arbejdsgruppens rapport.

Det foreslås, at selskaber, der opfylder nedenstående kriterier, omfattes af rapportens forslag til retningslinier:

• Københavns Kommune skal være præsenteret i ejerkredsen med en ejerandel på minimum 20% eller med et økonomisk engagement af en ikke uvæsentlig størrelse.
• Københavns Kommune skal være repræsenteret i ledelsen, eksempelvis via bestyrelse eller repræsentantskab.
• Selskabet skal løse opgaver, som er af ikke uvæsentlig kommunal interesse, og som ikke på anden måde er underlagt en anden form for kommunalt tilsyn gennem en driftsaftale.

Retningslinierne findes i rapportens afsnit 4, hvortil der henvises for en nærmere beskrivelse.

Retningslinierne vedrører

Retningslinierne imødekommer de ovenfor nævnte henstillinger i revisionsprotokollatet. Retningslinierne vil blive indarbejdet i kommunens Budget- og Regnskabshåndbog ultimo 2000. Der er dog en undtagelse herfra – nemlig ønsket om at retningslinierne skal bygge på kommunens instruktionsbeføjelser over repræsentanter i selskabernes ledelse.

Arbejdsgruppen har konstateret, at man ikke som udgangspunkt kan gå ud fra, at der består en instruktionsbeføjelse. Dette skyldes bestemmelser både i den kommunale styrelseslov og i selskabsretlige regler.

En afklaring af, hvilke regler der gælder for kommunens deltagelse i de enkelte selskaber m.v., herunder om deltagerne er omfattet af offentligretlig eller privatretlig regulering, forudsætter en nærmere gennemgang af gældende ret på området. En sådan gennemgang vil blive foretaget selvstændigt i en anden arbejdsgruppe. Da de juridiske problemstillinger vedrørende kommunens repræsentanter i selskabsledelser er af generel karakter vil Økonomiforvaltningen søge, at inddrage indenrigsministeriet og de kommunale landsforeninger i arbejdet

-

Rapporten har været til høring i de øvrige forvaltninger, der ikke har haft bemærkninger.

-

Rapport fra arbejdsgruppen om Københavns Kommunes deltagelse i selskaber

Brev til Revisionsdirektoratet

Kurt Bligaard Pedersen

/ Paul Sax Møller

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

I samarbejde med Miljø- og Forsyningsforvaltningen anbefaler Økonomiforvaltningen, at der igangsættes et vandrensningsprojekt på Østre Gasværk's grunden. Baggrunden herfor er bl.a., at en del af arealet – der er stærkt forurenet - står under vand, og at der sker en udsivning af forurenet grundvand fra gasværksarealet til de nærliggende arealer samt til havnen.

Arealet, hvor det tidligere Østre Gasværk lå, var frem til 1993 delt i fire områder: En stor ubenyttet del, et areal med institutioner, et areal med koblingsstation for Belysningsvæsenet samt et areal til Østre Gasværk Teater.

Med henblik på at bygge almene boliger erhvervede en række boligselskaber, repræsenteret ved Boligselskabet KAB, i 1985 den ubenyttede del af grunden under forudsætning af, at det inden udgangen af 1990 skulle være afklaret, om det ville være muligt at oprense grunden til boligformål. Der blev efterfølgende gennemført en lang række undersøgelser af forureningen i jord og grundvand, der viste, at forureningens omfang var af en sådan størrelse, at det ikke var muligt inden for den fastsatte tidsfrist og de økonomiske rammer at gennemføre en oprydning til boligformål. Handlen gik derfor tilbage, således at kommunen igen blev grundejer.

En del af jordforureningen er siden fjernet i forbindelse med et afværgeprojekt i 1992/93, hvor den østlige del af arealet blev gjort miljømæssig forsvarlig at anvende til boldbaner for boldklubben B93. Som del af dette afværgeprojekt blev der etableret grundvandsdræn på den østlige del af grunden, samt etableret en tank i jorden til fremtidig opsamling af forurenet grundvand.

I forbindelse med den miljømæssige frigivelse af arealet til boldbaner, blev det aftalt mellem Direktoratet for stadens faste Ejendomme (nu Økonomiforvaltningen) som grundejer" og Miljøkontrollen, at Ejendomsdirektoratet overtog forpligtelsen til at sørge for, at der blev gennemført afværgeforanstaltninger overfor det forurenede grundvand.

Arealet ligger ubenyttet hen, og der efterlades i stigende omfang udbrændte biler på grunden samt hyppigt hærværk på Varmeforsyningens fjernvarmeinstallationer på arealet.

Uanset den fremtidige anvendelse af grunden er det nødvendigt at byggemodne gasværksgrunden ved at sænke grundvandet, idet en væsentlig del af arealet i dag står under vand. Det forurenede grundvand, og den øvrige jordforurening, er en hindring for anvendelse af grunden. Endelig foregår der en udsivning af forurenet grundvand fra gasværksarealet til øvrige arealer samt til havnen.

Da der på det seneste har været stor interesse for anvendelse af arealet til private- og/eller kommunale formål har Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen fået udarbejdet en revideret miljøundersøgelse med det formål, at få opdateret den eksisterende viden om forureningen. På denne baggrund anslås udgifterne til afværgeforanstaltninger ved opførsel boliger eller anden følsom anvendelse at ville udgøre 40 mio kr. Omkostningerne blev i 1991 anslået til 80 mio kr. Når udgifterne p.t. kan anslås til kun at udgøre halvdelen af det tidligere forventede skyldes det dels nye afværgeteknikker, ændret administrativ praksis og lovgivning samt en i forhold til forureningen hensigtsmæssig disponeringen af arealet i forbindelse med byggeri.

Forvaltningerne har endvidere for nylig haft en række møder med Bygge- og Teknikforvaltningen, Plandirektoratet med henblik på udarbejdelse af et debatoplæg om den fremtidige anvendelse af arealet. Oplægget skal som udgangspunkt tage hensyn til både de kommunale ønsker og kommunens generelle økonomi.

Miljøkontrollen oplyser, at man ønsker at finde den mest effektive og driftsøkonomiske rensningsmetode, så vandet kan udledes til havnen. Det foreslås derfor, at grundvandet i en forsøgsperiode på 6 måneder renses med et lejet vandbehandlingsanlæg. På baggrund af erfaringerne herfra vil der kunne etableres et permanent rensningsanlæg. Der vil senere blive forelagt en særskilt indstilling herom.

Udgifterne til etablering af nye dræn, igangsætning af nuværende dræn, etablering af pumper, leje af vandbehandlingsanlæg, vandafledningsafgift m.v. skønnes at kunne afholdes indenfor et beløb på 2,5 mill. kr. ekskl. moms. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets konto 0.05.3 (Salg af ejendomme)

Miljø- og Forsyningsforvaltningen anbefaler, at projektet igangsættes hurtigst muligt.

Kurt Bligaard Pedersen

/Paul Sax Møller

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

at nærværende redegørelse tages til efterretning.

Borgerrepræsentationen fik den 9. december 1999 (BR 498/99) en redegørelse om etableringen af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Efterfølgende valgtes den 13. januar 2000 til medlemmer af HUR.

Rådet har frem til 1. juni 2000 afholdt et konstituerende møde den 26. januar 2000 og yderligere 4 møder. Rådets dagsorden afspejler, at rådet er i en opbygningsfase, og ansættelse af rådets direktion, lokalisering af rådets administration, forretningsorden og styrelsesvedtægt, budget for 1. halvår 2000 og efterfølgende hele år 2000 har præget dagsorden.

Rådet forventes den 22. juni 2000 at førstebehandle budgetforslaget for 2001, herunder drøfte eventuelle nye initiativer.

Overborgmesteren afgav den 28. oktober 1999 en redegørelse til Borgerrepræsentationen om forberedelsen af Hovedstadens Udviklingsråd (BR 440/99) der senere blev fulgt op af en redegørelse den 9. december 1999 (BR 498/99).

Borgerrepræsentationen udpegede den 13. januar 2000 (BR 13/2000), udover overborgmesteren, Kaja Jacobsen (F) og Søren Pind (V) af Borgerrepræsentationen den 13. januar 2000 (BR 13/00) til medlemmer af HUR med Lars Engberg (A), Bo Asmus Kjeldgaard (F) og Ole Hentzen (C) som stedfortrædere.

Den 26. januar 2000 konstituerede Hovedstades Udviklingsråd sig med amtsborgmester Kristen Ebbensgaard som formand, overborgmesteren som 1. næstformand og amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen som 2. næstformand.

Borgmester Søren Pind og Kaja Jacobsen (F) valgtes til rådets trafikudvalg. Overborgmesteren valgtes til formand for rådets Øresundsarbejdsgruppe og dermed posten som formand/næstformand i Øresundskomiteen.

Styrelsesvedtægt og forretningsorden blev vedtaget på rådets møde den 22. februar 2000. Styrelsesvedtægten indebærer, at der under rådet nedsættes et trafikudvalg og et landzoneudvalg. Herudover etableres en Øresundsarbejdsgruppe.

Dagsorden og referater fra mødet offentliggøres løbende på Københavns Kommunes hjemmeside.

Rådet besluttede den 31. januar 2000 at ansætte Claes Nilas som administrerende direktør og den 30. marts 2000 Jes Møller som plandirektør.

Endvidere besluttede rådet den 22. februar 2000 at rådets administration placeres på Toftegårds Plads, hvor Hovedstadsområdets Trafikselskab i dag er placeret.

Den 1. juli 2000 overtager rådet ansvaret for planområdet. Hovedstadens Udviklingsråd og de fem (amts)kommuner forbereder pt. overflytning af medarbejdere til rådet.

Rådet tiltrådte den 31. januar 2000 et budgetforslag for 1. halvår 2000. Budgetforslaget var forberedt af de fem amtskommunale enheder.

Økonomiudvalget behandlede den 2. maj 2000 (Ø125/2000) Hovedstadens Udviklingsråds budget for 2000 som rådet efterfølgende den 3. maj 2000 tiltrådte. Budgettet har karakter af et teknisk budget.

Budgetforslaget indebærer, at udgifterne til rådets oprettelse og drift i 2000 afholdes inden for den ramme på 10 mill. kr. der beregningsteknisk var forudsat i loven og efterfølgende lagt til grund for udarbejdelsen af Københavns Kommunes budget for 2000.

HT's bestyrelse forventer, på baggrund af første budgetopfølgning i 2000, der viser et fortsat fald i passagertallet, et samlet underskud i 2000 på 123,2 mill. kr. Rådet opfordrede derfor, ved behandlingen af rådets budgetforslag for 2000, bestyrelsen for Hovedstadsområdets Trafikselskab til, at fremkomme med et oplæg til, hvorledes HT's budget indenfor en 12 måneders periode bringes i balance.

Rådet forventes den 22. juni 2000, at første behandle budgetforslaget for 2001, herunder i hvilket opfang nye aktiviteter skal indarbejdes i budgettet. Københavns Kommune har i henhold til den politiske aftale om Københavns Kommunes budget for 2000 afsat midler til Københavns Kommunes andel af den regionale medfinansiering af forskerparkinitiativerne i 2001. I de hidtidige drøftelser om HUR's budget for 2001 har forskerparkinitiativerne ligeledes været drøftet.

Andre forhold

Loven og Hovedstadens Udviklingsråd giver mulighed for, at rådet kan varetage den samlede turist- og erhvervsmæssige udvikling og markedsføring af hovedstadsregionen.

Rådet har med virkning fra 1. juli 2000 overtaget ansvaret for det regionale erhvervsudviklingsprogram for hovedstadsregionen samt tilskuddet til den erhvervsmæssige markedsføring af hovedstadsregionen gennem Copenhagen Capacity.

Den Turistmæssige udvikling og markedsføring af hovedstadsregionen varetages i dag af Wonderful Copenhagen, Nordtour og Roskilde Amts Turistkreds. Administrationen har iværksat en udredning, med henblik på at vurdere, om der for indeværende er grundlag for at samle turistfremmearbejdet under rådet.

-

-

-

-

Kurt Bligaard Pedersen

Københavns Kommune har til hensigt at tilbyde kommunes fastansatte medarbejdere en uddannelses-pc ordning, som baseres på medarbejdernes egenbetaling samt en vis medfinansiering fra kommunens side. Der vil være mulighed for at vælge en pc-pakkeløsning, som omfatter leverance af pc og tilhørende udstyr, programmel, klargøring, levering, installation og undervisning, vedligeholdelse, support, forsikring, finansiering og administration, herunder information.

For kommunens ansatte vil uddannelses-pc ordningen i overensstemmelse med den nuværende lovgivning blive baseret på en nettolønsmodel. Det vil sige, at den månedlige egenbetaling trækkes fra nettolønnen.

Et udvalg nedsat af Skatteministeren vurderer i øjeblikket de gældende regler om pc-ordninger. Såfremt udvalgets arbejde resulterer i ændret lovgivning, der gør det muligt at ændre nettolønsmodellen, er det tanken, at nettolønsmodellen ændres til en fradragsmodel, hvor medarbejderne får fradrag i bruttolønnen på lønsedlen for pc'en. Herved opnås en skattemæssig medfinansiering.

Når valget af leverandør er endeligt afgjort, knytter der sig en række praktiske problemstillinger til den konkrete etablering af ordningen. Disse problemstillinger adresseres såvel i udbudsmaterialet som i den efterfølgende dialog mellem den valgte leverandør og kommunens forvaltninger og bydele.

Der skal udarbejdes et introduktionsmateriale vedrørende ordningen, således at medarbejderne bliver informeret om de forudsætninger, der ligger til grund for ordningen, ordningens kosekvenser for den ansatte samt de enkelte "pakker", det er muligt at vælge imellem.

Informationsmaterialet kan suppleres med informationsmøder, hvor medarbejderne får mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedr. ordningen samt få demonstreret og afprøvet de tilbudte uddannelses-pc'er.

Endelig skal administrationen af medarbejdernes valg af "pakke" fastlægges nøje, således bestillingsproceduren foregår på den mest hensigtsmæssige måde, herunder alle forhold omkring levering og opstilling af pc'erne hjemme hos medarbejderne.

Erfaringerne fra uddannelses-pc ordningen vil indgå i den årlige redegørelse til Borgerrepræsentationen om implementering af IT-strategien.

Høringssvar fra forvaltninger og bydele.

Kurt Bligaard Pedersen

/Bjarne Winge

Det indstilles, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen

at årsberetningen for 1999 vedrørende edb-sikkerhedsområdet tages til efterretning.

Årsberetningen afgives i henhold til §10 i "Sikkerhedsregulativ for Københavns Kommunes og Bydelenes edb-systemer", november 1997.

Der er i 1999 ikke sket ændringer i lovgrundlaget. Den 9. december 1999 fremsatte justitsministeren i Folketinget forslag til Lov om behandling af personoplysninger, som Folketinget netop har vedtaget den 26. maj 2000 til ikrafttrædelse den 1. juli 2000.

Arbejdsgruppen - der blev nedsat af Økonomiforvaltningen i 1998, da forslaget til Lov om behandling af personoplysninger første gang blev fremsat - med henblik på forberedelse af en revision af sikkerhedsregulativet, kan derfor nu afslutte sit arbejde med udarbejdelse af forslag til et nyt sikkerhedsregulativ, der kan forelægges til godkendelse i Borgerrepræsentationen efter sommerferien 2000.

Revisionen af sikkerhedsregulativet vil også omfatte konsekvenserne af kontrakten med Kommunedata om outsourcing af aktiviteterne i Københavns Kommunes IT-Service.

Revisionsdirektoratet har i 1999 påbegyndt en undersøgelse af kommunens IT-forhold. I forbindelse med revisionen af sikkerhedsregulativet vil behovet for at supplere retningslinier m.v. som opfølgning herpå blive nærmere vurderet. Endvidere har Økonomiforvaltningen besluttet, at der skal foretages en analyse af netværkssikkerheden. Resultatet heraf forventes at foreligge i 2. halvår af 2000.

Der er i 1999 konstateret et sikkerhedsbrud, som resulterede i politianmeldelse. Herudover er konstateret tilfælde, hvor fejlbetjening, mistede eller glemte kendeord har forårsaget, at de pågældende er blevet afvist adgang til datasæt og konkrete systemer. Sidstnævnte tilfælde betegnes ikke som egentlige sikkerhedsbrud.

Sammenfattende konkluderes, at arbejdet indenfor edb-sikkerhedsområdet ikke giver anledning til særlige bemærkninger.

I henhold til §10 i "Sikkerhedsregulativ for Københavns Kommunes og Bydelenes edb-systemer" afgiver Overborgmesteren, den enkelte borgmester og bydelsrådsformand en årsberetning om sikkerhedsarbejdets forløb indenfor sit område. Vedkommende udvalg orienteres om årsberetningen. Overborgmesteren koordinerer beretningerne med henblik på en samlet forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Der er i 1999 mod forventning ikke sket ændringer i lovgrundlaget m.v. indenfor edb-sikkerhedsområdet.

I 1996 blev der i Justitsministeriets regi nedsat et udvalg, som skulle vurdere den gældende registerlovgivning. Udvalget afgav den 19. november 1997 betænkning nr. 1345 om Behandling af personoplysninger, der indeholdt et udkast til Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) til erstatning for den gældende registerlovgivning.

Justitsministeren fremsatte den 8. oktober 1998 forslag til Lov om behandling af personoplysninger. Lovforslaget blev genfremsat den 9. december 1999 og vedtaget i Folketinget den 26. maj 2000 til ikrafttrædelse den 1. juli 2000.

Med henblik på koordinering af sikkerhedsarbejdet i forhold til persondataloven nedsatte Økonomiforvaltningen i 1998 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forvaltningernes og bydelenes sikkerhedsledere til udarbejdelse af oplæg til nyt "Sikkerhedsregulativ for Københavns kommunes og bydelenes edb-systemer".

Arbejdsgruppens revisionsarbejde er senere udvidet til også at omfatte konsekvenserne af kontrakten med Kommunedata om outsourcing af aktiviteterne i Københavns Kommunes IT-Service.

Endvidere vil arbejdsgruppen vurdere behovet for supplerende retningslinier m.v. som opfølgning på Revisionsdirektoratets undersøgelse af kommunens generelle IT-forhold. Undersøgelsen er nærmere beskrevet i revisionsprotokollat nr. 40/1998, dateret 26. juli 1999, som med Økonomiforvaltningens bemærkninger hertil er forelagt i Økonomiudvalget på et møde den 31. august 1999 (sag ØU 0204/99). Udvalget godkendte forvaltningens bemærkninger, som arbejdsgruppen vil tage højde for i det videre arbejde med revision af sikkerhedsregulativet.

Arbejdsgruppens arbejde forventes afsluttet, således at et revideret sikkerhedsregulativ kan forelægges for Borgerrepræsentationen efter sommerferien 2000, hvor der forventes at være klarhed over indholdet i de til persondataloven hørende bekendtgørelser og vejledninger.

Sikkerhedsorganisationen er tilpasset kommunens nye styreform og forvaltningsstruktur pr. 1. januar 1998.

Københavns Kommunes IT-Service er som følge af overgangen til Kommunedata i september måned 1998 ikke længere en del af kommunens edb-sikker-hedsorganisation. Kommunedatas sikkerhedsleder udarbejder - tilsvarende forvaltningernes og bydelenes sikkerhedsledere - en årsberetning om sikkerhedsarbejdet i forhold til Københavns Kommune. Endvidere udarbejder Kommunernes Revisionsafdeling årligt en Revisionserklæring om Kommunernes Revisionsafdelings edb-revision i Kommunedata A/S. Revisionserklæringen for 1999 er forelagt og godkendt på et møde den 10. maj 2000 i Kommunedata's bestyrelse. Revisionserklæringen vedlægges som bilag til nærværende årsberetning.

Ved udgangen af 1999 havde Overborgmesteren, den enkelte borgmester henholdsvis bydelsrådsformand i henhold til §12 i "Sikkerhedsregulativ for Københavns Kommunes og Bydelenes edb-systemer" udpeget i alt 18 sikkerhedsledere, der fordeler sig således på de enkelte forvaltninger og bydele:

Økonomiforvaltningen 3

Kultur- og Fritidsforvaltningen 1

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 1

Sundhedsforvaltningen 2

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 1

Bygge- og Teknikforvaltningen 4

Miljø- og Forsyningsforvaltningen 1

Bydelen Kgs. Enghave 1

Bydelen Valby 1

Bydelen Indre Nørrebro 1

Bydelen Indre Østerbro 1

Revisionsdirektoratet 1

Sikkerhedslederens opgaver fremgår af "Sikkerhedsregulativ for Københavns Kommunes og Bydelenes edb-systemer".

I 1999 har der ikke været foretaget ændringer i de generelle sikkerhedsforanstaltninger.

Kommunedata indestår i henhold til outsourcingkontrakten for, at eksisterende sikkerhedsprocedurer opretholdes, og at kommunens til enhver tid gældende sikkerhedsregulativ overholdes. Den ovenfor nævnte årsberetning fra Kommunedatas sikkerhedsleder giver ikke anledning til bemærkninger. Af den ligeledes ovenfor nævnte revisionserklæring fra Kommunernes Revisionsafdeling fremgår, at revisionen ikke har givet anledning til bemærkninger om manglende overholdelse af sikkerhedsforskriften.

Al adgang til edb-registre er betinget af en konkret autorisation fra en sikkerhedsleder. Antallet af brugere, der er autoriseret til at anvende kommunens edb-systemer, udgør ca. 12.000, hvoraf hovedparten anvender systemer, der driftsafvikles på Kommunedata. Et mindre antal brugere er autoriseret til systemer, der driftsafvikles på edb-centralen i Københavns Energi og andre edb-servicebureauer samt internt i forvaltningerne på de lokale netværk.

Der er i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen konstateret et sikkerhedsbrud, hvor en medarbejder har foretaget udbetaling gennem Bistandssystemet uden lovhjemmel. Sagen resulterede i politianmeldelse og medarbejderen er bortvist.

Der er herudover konstateret tilfælde, hvor fejlbetjening, fejlsøgning, mistede eller glemte kendeord har forårsaget, at de pågældende er blevet afvist adgang til datasæt og konkrete systemer. Tilfældene betegnes ikke som egentlige sikkerhedsbrud.

Den teknologiske udvikling har medført, at kommunens systemer er baseret på forskellig teknisk arkitektur, hvorfor den daglige sikkerhedsadministration er blevet mere kompliceret. Blandt andet som opfølgning på bemærkninger herom i sidste årsberetning vedrørende edb-sikkerheden har Økonomiforvaltningen besluttet at indgå aftale med Kommunedata om analyse af netværkssikkerheden. Resultatet heraf forventes at foreligge i 2. halvår af 2000.

I henhold til Registerlovens §8b og §8e kan visse registre undtages fra kravet om fastsættelse af forskrifter. I overensstemmelse hermed er følgende registre i 1999 fremlagt for Borgerrepræsentationen og indberettet til Registertilsynet:

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

• Kursusadministration
• Intern adressebog i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
• Personale- og økonomistyring
• Åbningstidsundersøgelse på daginstitutioner

Der er i 1999 oprettet følgende registre med personoplysninger, hvortil der i henhold til Registerloven kræves registerforskrifter:

• Forskrifter for Københavns Kommunes Dagsordenssystem, Økonomiforvaltningen. Godkendt af Borgerrepræsentationen den 4. april 1998.
• Forskrifter for Københavns Kommunes Ejendoms- og Kortdatabase, Bygge- og Teknikforvaltningen. Godkendt af Borgerrepræsentationen den 23. september 1999.

Ingen registre er i 1999 afmeldt.

I 1999 blev fremsat 6 anmodninger fra borgere om registerindsigt i samtlige registre, der føres i Københavns Kommune, og der er rettet henvendelse om registerindsigt i 2 systemspecifikke registre.

Kun en af anmodningerne om registerindsigt gav anledning til særlige bemærkninger. Anmodningen omfattede børn, hvorfor borgeren blev anmodet om at dokumentere forældremyndigheden. Der har ikke været spørgsmål vedrørende videregivelsesbestemmelserne.

Det kan sammenfattende konkluderes, at arbejdet indenfor edb-sikker-hedsbestemmelserne i 1999 ikke giver anledning til særlige bemærkninger.

-

• Sikkerhedsregulativ for Københavns Kommunes og Bydelenes edb-systemer, november 1997.

• Revisionserklæring for året 1999 om Kommunernes Revisionsafdelings edb-revision i Kommunedata A/S.

Kurt Bligaard Pedersen

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender forslaget til mødeplan og

at overborgmesteren bemyndiges til at aflyse et ordinært møde, såfremt der ikke måtte foreligge tilstrækkeligt mange sager.

Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt afholdes ugentlige møder i Økonomiudvalget. Undtaget er de større ferieperioder og helligdage. Tirsdag kl. 15-18 vælges som fast mødetidspunkt.

I medfør af § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, skal Økonomiudvalget for hvert regnskabsår træffe beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes.

Det skal på den baggrund foreslås, at der for kalenderåret 2001 berammes følgende 33 ordinære mødedage:

Tirsdag den 16. januar

Tirsdag den 23. januar

Tirsdag den 30. januar

Tirsdag den 6. februar

Tirsdag den 27. februar

Tirsdag den 6. marts

Tirsdag den 13. marts

Tirsdag den 20. marts

Tirsdag den 27. marts

Tirsdag den 3. april

Tirsdag den 24. april

Tirsdag den 8. maj

Tirsdag den 15. maj

Tirsdag den 29. maj

Tirsdag den 12. juni

Tirsdag den 26. juni

Tirsdag den 7. august

Tirsdag den 14. august

Tirsdag den 21. august

Tirsdag den 28. august

Tirsdag den 4. september

Tirsdag den 11. september

Tirsdag den 18. september

Tirsdag den 25. september

Tirsdag den 2. oktober

Tirsdag den 9. oktober

Tirsdag den 30. oktober

Tirsdag den 6. november

Tirsdag den 13. november

Tirsdag den 27. november

Tirsdag den 4. december

Tirsdag den 11. december

Møderne afholdes normalt på Rådhuset, udvalgsværelse F (2. Sal).

Som det fremgår indebærer forslaget, at der som udgangspunkt afholdes ugentlige møder i Økonomiudvalget. Undtagelsen fra denne hovedregel er ferieperioderne (vinter, sommer og efterår) samt perioderne omkring helligdagene, herunder påske, pinse og jul/nytår. Møderne er i videst muligt omfang afstemt med møderne i Borgerrepræsentationen.

Møderne berammes for tidsrummet fra kl. 15-18. Det må dog påregnes, at de møder, hvor årsbudgettet for 2002 skal behandles, bliver af længere varighed.

Det foreslås, at overborgmesteren bemyndiges til at aflyse et ordinært møde, såfremt der ikke måtte foreligge tilstrækkeligt mange sager.

Kurt Bligaard Pedersen

/ Vibeke Iversen

Nærværende redegørelse fremsendes hermed til Bygge- og Teknikudvalgets samt Økonomiudvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af arbejdet med forslag til lokalplan for karreen begrænset af Borgergade, Gothersgade, Adelgade og Dronningens Tværgade med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997.

Drøftedes

Borgerrepræsentationen godkendte i mødet den 11. maj 2000 (BR 175/2000) en aftale mellem Københavns Kommune og Staten om at igangsætte de indledende forberedelser til opførelse af et skuespilhus på Turbinehalgrunden ved Borgergade til Det Kongelige Teater. Man er enige om at realisere planerne, således at der opnås det størst mulige arkitektoniske og kvalitetsmæssige løft af kvarteret inden for den givne økonomiske ramme. Ifølge aftalen skal Kommunen bl.a. forestå udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan til byggeriets realisering, således at forslag hertil foreligger til Borgerrepræsentationens godkendelse senest i september 2000 med henblik på offentliggørelse.

Lokalplanområdet omfatter hele karreen afgrænset af Borgergade, Gothersgade, Adelgade og Dronningens Tværgade, som bl.a. rummer Turbinehalgrunden.

Lokalplanen fastlægger den nordlige del af Turbinehalgrunden samt strækningen frem til hjørnet Gothersgade/Borgergade til offentlige formål. I dette område indgår den privatejede hjørneejendom med en nyopført boligbebyggelse i 4½ etage samt en mindre del af en boligejendom som tilhører en andelsboligforening.

Staten tilvejebringer hjemmel til erhvervelse af nødvendige ejendomme uden for Turbinehalgrunden.

Kulturministeriet udskriver en arkitektkonkurrence om projektet til skuespilhus, hvor man desuden ønsker forslag til udformning af Borgergade, som bl.a. skal rumme teatrets adgangs- og forareal. Lokalplanforslaget vil være udsendt i offentlig høring i den periode, konkurrencen løber, og resultatet af konkurrencen vil blive søgt indarbejdet i lokalplanen, inden denne vedtages endeligt.

En mindre del af Turbinehalgrunden beliggende ved Adelgade nærmest Gothersgade fastlægges til offentlige tekniske anlæg. Københavns Energi koncentrerer varme- og elinstallationer til dette område samt til en placering under jorden på den ovenfor nævnte del af andelsboligforeningens og hjørneejendommens areal.

De øvrige dele af karreen fastlægges i overensstemmelse med den eksisterende anvendelse og planlægning, idet der dog vil blive indført bestemmelser, som sikrer den bevaringsværdige klassicistiske bebyggelse langs Gothersgade og den fredede boligbebyggelse med tilhørende plads ved Dronningens Tværgade.

Teateranvendelsen af en del af Turbinehalgrunden, som i Kommuneplan 1997 er fastlagt til offentlige tekniske anlæg, samt en del af andelsboligforeningens grund og hjørnegrunden, som begge er fastlagt til boligformål i Kommuneplanen, forudsætter, at der udarbejdes et tillæg til Kommuneplanen.

I mødet den 11. maj 2000 (BR 175/2000) godkendte Borgerrepræsentationen den aftale mellem Staten og Københavns Kommune, som skal danne grundlag for de indledende forberedelser til byggeriet af et nyt skuespilhus for Det Kongelige Teater på en del af ejendommen matr.nr. 626 Sankt Annæ Vester Kvarter, København mellem Borgergade og Adelgade hvor Gothersgade El- og Varmeværk ligger – "Turbinehalgrunden" (se bilag 1). Ejendommen ejes af Københavns Energi. Baggrunden herfor er, at et flertal af Folketingets partier den 22. april 1999 besluttede, at et sådant byggeri skulle realiseres, men at den endelige placering og byggeriets udformning måtte afhænge af Københavns Kommunes medfinansiering af det endelige projekt.

Københavns Kommune og Kulturministeriet er enige om at realisere planerne om et nyt skuespilhus på en sådan måde, at der opnås det størst mulige arkitektoniske og kvalitetsmæssige løft af kvarteret omkring skuespilhuset inden for den i aftalen angivne økonomiske ramme.

Aftalen omfatter en angivelse af parternes bidrag til projektet.

Københavns Kommunen bidrager med vederlagsfrit at overdrage en parcel af ejendommen med en byggeret på 18.000 m² etageareal til formålet. Københavns Energi afholder udgiften til en asbestoprydning, og Kommunen afholder udgifterne til anden forureningsoprydning op til et fastsat niveau. Kommunen bidrager desuden med omlægning af Borgergade efter nærmere bearbejdning/projektering. Endelig aftales det, at Kommunen skal forestå udarbejdelse af det planlægningsmæssige grundlag, som skal muliggøre byggeriet.

Staten afholder de øvrige udgifter til byggeriet, herunder udgifter til nedrivning af den eksisterende bebyggelse. Staten overfører et beløb til Københavns Energi til nødvendige flytninger af diverse tekniske installationer. Kulturministeriet udskriver en arkitektkonkurrence om byggeprojektet, og endelig skal Kulturministeriet foranledige, at Københavns Energi på markedsvilkår får råderet over et antal parkeringspladser.

Det fremgår endvidere af aftalen, at Staten skal tilvejebringe hjemmel til erhvervelse af ejendomme uden for Københavns Energis ejendom samt erstatningsboliger for de herværende helårsboliger, som måtte blive nedlagt/berørt som følge af byggeriet.

Der er enighed mellem Staten og Kommunen om den nedenfor beskrevne hoveddisponering af det kommende teaterbyggeri og Københavns Energis el- og varmeinstallationer. Dette indebærer bl.a., at skuespilhuset etableres på grundens nordlige del med en facadeløsning langs Borgergade, der strækker sig op mod Gothersgade, og at Københavns Energi samler deres aktiviteter på et mindre areal ved Adelgade nærmest Gothersgade. (Se bilag 3)

Teaterprojektet vil omfatte Københavns Energis ejendom (Turbinehalgrunden), den privatejede ejendom på hjørnet af Gothersgade og Borgergade matr.nr. 17 Sankt Annæ Vester Kvarter, København, samt en del af ejendommen matr.nr. 679 ibid., som ejes af A/B Gothersgade 28-30.(Se bilag 3 og luftfoto bilag 2).

Turbinehalgrunden har et grundareal på 9.213 m², og den anvendes i dag af Københavns Energi i forbindelse med el- og fjernvarmedistribution. Endvidere anvendes de centrale dele af bygningsanlægget af Det Kongelige Teater til 2 skuespilscener (se bilag 1 og luftfoto bilag 2). Herudover fungerer de ubebyggede arealer som parkeringsplads for Københavns Energis aktiviteter i Vognmagergade. De nuværende bygninger har tilsammen et bygningsareal på ca. 8.600 m² .

I Bydelsatlas Indre By/Christianshavn er bygningerne langs Borgergade og Adelgade klassificeret med middel bevaringsværdi (kategori 5) mens bygningerne bag facadebebyggelsen, omkring en intern gård er klassificeret med høj bevaringsværdi (kategori 2).(Se bilag 1).

Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1125 af 17. december 1997 skal Skov- og Naturstyrelsen orienteres inden nedrivning eller salg til private af visse ikke fredede bygninger mv. i offentlig eje. Skov- og Naturstyrelsen har med skrivelse af 30. marts 2000 tilkendegivet, at man ikke ønsker at rejse fredningssag i forbindelse med nedrivning af eksisterende bebyggelse på ejendommen.

I Kedelhus 2, som blev opført i 1933 langs Adelgade, var kedler mv. isoleret med asbest. Udgifterne til asbestoprydningen er skønnet til ca. 50 mio. kr. El- og varmeproduktionen på ejendommen har endvidere medført forurening af undergrunden, og Geoteknisk Institut har med baggrund i gennemførte undersøgelser vurderet, at omkostningerne til oprensning af forurenet jord næppe vil overstige 10 mio. kr. Afholdelse af udgifter til oprensning op til 5 mio. kr. afholdes af Københavns Kommune.

Hjørnegrunden har et grundareal på 208 m². I 1999 er der opført en bygning på 4½ etage med et etageareal på 664 m². Bygningen rummer 9 lejligheder og butikslokaler i stueetagen.

Andelsboligforeningens ejendom er på 717 m² og bebyggelsen omfatter et forhus mod Gothersgade og et baghus i 4½ etage med et etageareal på i alt 1.491 m². Bebyggelsen rummer 8 boliger og butikker i stueetagen mod Gothersgade. Det forventes, at teaterprojektet må inddrage et ca. 10 m bredt areal langs Borgergade på i alt ca. 120 m². Arealet udgør en del af boligernes friareal.

Den aftalte hoveddisponering af grunden fremgår af vedlagte tegnings bilag 3. Teateret disponerer over størstedelen af grunden (ca. 7.000 m²) placeret på den nordøstlige del samt på strækningen langs Borgergade. Grunden forudsættes ryddet, herunder den bevaringsværdige bebyggelse og den nyopførte bygning på hjørnet af Borgergade og Gothersgade.

Københavns Energi disponerer over den sydlige del af grunden (ca. 2.200 m²) mod Adelgade. Bebyggelsen påregnes også her nedrevet. Det forudsættes endvidere, at en del af Københavns Energis installationer flyttes til en placering under jorden på hjørneejendommen ved Borgergade og Gothersgade og den ovennævnte del af andelsboligforeningens ejendom.

Teaterprojektet skal opføres med en ny scene med plads til ca. 750 tilskuere samt en mindre scene med plads til 250 tilskuere. Hertil kommer publikumsfaciliteter, prøvelokaler, garderober, magasiner mv. Det samlede etageareal forventes at udgøre op til ca. 18.000 m².

Bebyggelsen vil udfylde stort set hele den reserverede del af grunden. Det er hensigten at arealerne mod Gothersgade inddrages med henblik på at markere teatret tydeligt i Gothersgades gadebillede og dermed skabe visuel kontakt til teatret fra Kongens Nytorv, samt at muliggøre en direkte forbindelse fra Gothersgade til teatret.

Der forventes behov for en bebyggelse med en facadehøjde på ca. 18 m langs Borgergade og ca. 22 m langs Adelgade. Det vil endvidere være nødvendigt at opføre et scenetårn med en højde på ca. 34 m (bilag 4). Opførelse af bebyggelse med ca. 18 m facadehøjde på arealerne langs Borgergade og ud mod Gothersgade vil medføre en væsentlig forringelse af lysforholdene for de bagved liggende boliger.

Publikumsadgang til teateret forudsættes at ske fra Borgergade eventuelt med indgang fra hjørnet ved Gothersgade. I den forbindelse er det hensigten at ombygge Borgergade til en "Teatergade", der kan fungere som forplads med tilkørsels- og adgangsforhold. Adgang for varetransport herunder levering af kulisser mv. forudsættes at ske fra Adelgade.

Da det er ønsket at opføre et skuespilhus af høj kvalitet, som kan give kvarteret et arkitektonisk, kvalitetsmæssigt løft, har Kulturministeriet besluttet at udskrive en åben international arkitektkonkurrence om teaterbyggeriet, herunder forslag til Borgergades udformning som teatrets adgangs- og forareal. Endvidere skal de konkurrerende indgive idéforslag til sammenhængen med Kongens Nytorv.

Konkurrencen skal udskrives i efteråret 2000. Alle konkurrenceforslagene vil blive udstillet i slutningen af januar 2001 inden bedømmelsen finder sted, og resultatet vil foreligge i slutningen af februar måned s.å.

Det er hensigten, at konkurrencen skal forløbe i den periode, hvor lokalplanforslaget er ude i offentlig høring, således at vinderprojektet vil kunne indarbejdes inden den endelige færdigbehandling af lokalplanforslaget. Såfremt vinderprojektet afviger væsentligt fra lokalplanforslaget, vil en endelig vedtagelse af en lokalplan, som muliggør projektet forudsætte supplerende offentlig høring.

Karreen er en del af det Ny-København, som Christian den IV i 1600-tallet inddrog i byen mellem Gothersgade/Nyhavn og Kastellet. Området præges overvejende af barokkens bybygningsprincip med lige gader og rette vinkler.

Fra første halvdel af 1940erne til sidste halvdel af 1960erne blev der gennemført en fornyelse af kvarteret efter en saneringsplan vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1942.

Fornyelsen omfattede - udover en fornyelse af den utidssvarende bebyggelse - en regulering af områdets anvendelse, etablering af Landgreven samt en forøgelse af gadebredden bl.a. i Borgergade og Sølvgade til 25 m. Områdets nyere bebyggelse er opført i 6-8 etager, og de enkelte bebyggelser er overvejende opført som store enheder, herunder boligbebyggelsen "Dronningegården", med en monumental karakter. Bebyggelserne over for teatergrunden langs Borgergade og Adelgade anvendes til erhverv.

Bebyggelsen inden for lokalplanområdet består langs Gothersgade og den første del af Adelgade af en række af klassicistiske huse fra midten og slutningen af 1800-tallet. Disse huse, som alle er klassificeret med høj bevaringsværdi, er overvejende i 4½ etage og anvendes til boliger. På hjørnet af Gothersgade og Borgergade afsluttes rækken af klassicistiske huse som nævnt af den nyopførte 4½ etager høje bygning. Boligbebyggelsen "Dronningegården" omkring Dronningens Tværgade, der er opført i 8 etager, og som indgår i rammen om en veldefineret plads, er et fornemt eksempel på 1940ernes bybygning og boligarkitektur. Bygningerne og pladsen er fredet. På ejendommen mellem boligbebyggelsen og Turbinehalgrunden er der i 1967 opført et kontorhus i 6 etager mod Borgergade og et parkeringshus i 5 etager mod Adelgade.

I forbindelse med indretning af publikumsadgang fra Borgergade forudsættes strækningen fra Gothersgade til Landgreven indrettet som en teatergade - et byrum, hvor der kun skal foregå trafik til teatret og de øvrige ejendomme på strækningen. Etableringen af byrummet betyder, at antallet af parkeringsmuligheder på gadearealet i Borgergade vil blive reduceret med i størrelsesordenen 100 pladser.

Etablering af et fredeliggjort byrum i Borgergade betyder, at store dele af den biltrafik der kører på strækningen i fremtiden skal finde nye muligheder. I dag kører der ca. 5.500 biler i begge retninger tilsammen mellem kl. 6 og kl. 18. Det må forventes, at trafikken vil søge at flytte til Adelgade, Kronprinsessegade, St. Kongensgade og Bredgade. Den konkrete flytning af trafikken vil afhænge af, hvordan trafiksystemet i øvrigt indrettes i området, hvilket først kan vurderes når der foreligger forslag til indretning af Borgergade og en nærmere vurdering af kapacitetsforholdene i området.

I forbindelse med aftalen mellem Staten og Københavns Kommune er det aftalt, at kommunen forestår omlægning af veje inden for en ramme på 20 mill. kr. Rammen vurderes kun at kunne dække udgiftene til omlægning af Borgergade mellem Gothersgade og Landgreven. Kvaliteten af det projekt der kan etableres for 20. mill. kr. modsvarer en "stilfærdig strædeløsning" og giver ikke mulighed for en løsning i samme høje kvalitet som fx Amagertorv eller Axeltorv.

Landgreven og Borgergades store bredde indgår i det fornyede område, som markante monumentale byrum der fremhæver de lige gader og rette vinkler, som er karakteristisk for dette kvarter. Gadebilledet i den sydlige del af den 25 m brede Borgergade præges af de store anonyme erhvervsbyggerier og af parkerede biler. Landgreven er indrettet med en bred midterrabat som bl.a. rummer en tankstation og et mindre, grønt anlæg.

Ny teaterbebyggelse i lokalplanområdet må udformes med en dimension og monumentalitet, som kan skabe balance med de eksisterende bebyggelser i 6 og 7 etager i Borgergades og Adelgades markante retliniede gaderum. Bebyggelsen må endvidere tilpasses arkitektonisk til den bevaringsværdige klassicistiske bebyggelse langs Gothersgade og formidle overgangen til den fredede boligbebyggelse ved Dronningens Tværgade. Placering af teatrets hovedindgang mod Borgergade forudsætter nedlæggelse af parkeringspladser og omlægning af gadearealet som teaterets ankomst- og forareal, således at der skabes et attraktivt byrum på strækningen mellem Gothersgade og Landgreven. Langs Adelgade må opførelse af teaterbebyggelsen og bebyggelsen til Københavns Energi indgå i et samspil, som kan danne en harmonisk og byarkitektonisk tilfredsstillende facaderække. Adelgades funktion som adgang for teatrets varetransport må ikke medf&os lash;re en udformning af facaden som en lukket bagside. Opførelse af høj bebyggelse langs Borgergade mod Gothersgade, vil skabe gener for de eksisterende boliger i form af væsentligt forringede lysforhold og kan medføre, at boligerne må nedlægges og erstattes andetsteds i kvarteret.

Ejendommen ligger i Indre By inden for Voldgaderne, hvor de fleste områder er friholdt for Kommuneplanens standardiserede bestemmelser i rammerne for lokalplanlægningen om bl.a. bebyggelsesprocent, etageantal og friarealprocent. Inden for disse områder med betydelige kulturhistoriske værdier og helt særlige bevaringsværdier stilles der ekstraordinære krav til den arkitektoniske udformning. Sikring af disse hensyn skal ved nybyggeri, ombygninger eller nedrivninger, der har særlig indflydelse på omgivelserne ske ved udarbejdelse af lokalplaner, der bl.a. skal indeholde en bebyggelsesplan, hvori indgår fredet og bevaringsværdig bebyggelse, samt detaljerede retningslinier for bebyggelsens ydre fremtræden. Den aktuelle byggegrund "Turbinehalgrunden" er i kommuneplanen fastlagt til tekniske anlæg af offentlig/almen karakter i overensstemmelse med den nuværende anvendelse (T-område). Karreens ejendomme langs Go thersgade mod syd og Dronningens Tværgade mod nord er fastlagt til boligformål (B-område). Ejendommen mellem Turbinehalgrunden og boligområdet ved Dronningens Tværgade er fastlagt til serviceerhverv (S-område). (Se bilag 5).

Nedrivning af den nyopførte hjørnebygning, opførelse af teaterbyggeriet, samt Københavns Energis byggeri forudsætter udarbejdelse af en lokalplan. Da der fremover vil opstå en sammenhængende facadebebyggelse omfattende samtlige gadestrækninger i den aktuelle karré forudsættes det, at lokalplanen omfatter hele karreen afgrænset af Borgergade, Gothersgade, Adelgade og Dronningens Tværgade (se bilag 6)

Opførelse af et skuespilhus er ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplans rammer for lokalplanlægningen og kræver derfor, at en lokalplan suppleres med et tillæg til kommuneplanen for så vidt angår den del, der er omfattet af teaterbyggeriet.

Det indgår i kommuneplanen, at Københavns rolle som kulturelt hovedcenter skal opretholdes og udbygges, samt at overordnede kulturelle institutioner skal søges placeret i de centrale dele af kommunen. Da en udvidelse af Det Kongelige Teater her vil indgå som et væsentligt bidrag til en fastholdelse og styrkelse af Københavns kulturelle image, vil ændringen af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen være i overensstemmelse med planens hovedstruktur. Grunden er endvidere velbeliggende i forhold til offentlig transport med en beliggenhed tæt ved Nørreport Station og trafikknudepunktet på Kongens Nytorv med Metrostation og mange buslinier.

Kommuneplantillægget vil omfatte den del af karreen, som forudsættes anvendt til teaterprojektet, og arealets anvendelse vil blive fastlagt til offentlige formål (O-område). (Se bilag 5). Tillæget vil endvidere omfatte en justering af den gældende rammer for B-området ved Gothersgade og Adelgade. Justeringen gennemføres med henblik på at sikre mulighed for at anvende den del af Københavns Energis ejendom, som ligger mellem hjørnehuset og 2 klassicistiske bygninger i Adelgade til tekniske anlæg.

Lokalplanområdet vil omfatte hele karreen, således at relationerne sikres i forhold til de tilstødende ejendomme, og den vil muliggøre opførelse af et skuespilhus samt bebyggelse for Københavns Energi inden for de ovenfor nævnte rammer. Området vil blive opdelt i underområder som vist på bilag 6.

Teatergrunden, underområde O, vil blive fastlagt til offentlige formål såsom teater, musik- og kulturhus med tilhørende servicefunktioner og administration. Der vil blive medtaget bestemmelser om, at bebyggelsens skal tilpasses gaderummets karakter. Mod Borgergade kan bebyggelse således opføres med en gesimshøjde på ca. 18 -20 m. Der skal dog ske en tilpasning af gesimshøjden på strækningen nærmest Gothersgade dels til den eksisterende klassicistiske bebyggelse langs denne, dels til den bagved liggende boligbebyggelse. Langs Adelgade vil bebyggelse kunne opføres med en gesimshøjde på op til ca. 22 m som forudsat. Bag facadeflugten kan bebyggelsens højde øges i begrænset omfang. Det skal dog være muligt at opføre et scenetårn med en højde på op til 34 m placeret centralt på grunden.

For at sikre frihed til arkitektonisk udfoldelse i arkitektkonkurrencen, vil der i lokalplanforslaget kun blive medtaget generelle bestemmelser om bebyggelsens udformning. Etablering af et skuespilhus og omdannelse af en del af Borgergade til "teatergade" vil dog kunne tilføre området et betydningsfuldt arkitektonisk løft, som desuden kunne formidle overgangen mellem "Det klassicistiske København" ved Gothersgade og 1940ernes fornemme eksempel på bybygning med boliger omkring Dronningens Tværgade. Etablering af karnaplignende påbygninger ud over facadelinien langs Borgergade skal være mulige, såfremt disse kan indgå i den arkitektoniske helhed og medvirke til at markere teatrets placering i gadebilledet.

Der må således stilles krav om etablering af en hovedfacade med indgangsparti af høj arkitektonisk kvalitet, som kan indgå i Borgergades monumentale karakter, og som skal tilpasses det klassicistiske miljø ved Gothersgade. Det må endvidere forudsættes at "bagsiden" langs Adelgade udformes med vinduer mv., således at gadebilledet her tilføres liv.

For arealet som Københavns Energi fortsat skal disponere over, underområde T, vil der blive fastsat bestemmelser om anvendelse til offentlige tekniske formål, og der vil blive medtaget bestemmelser, som fastsætter bebyggelsens omfang med gesims- og bygningshøjder tilpasset teaterbebyggelsen og naboejendommenes klassicistiske bebyggelse. Bestemmelser om facadeudformningen skal sikre en tilpasning til teaterprojektet og desuden sikre de omgivende ejendomme mod miljøgener.

I overensstemmelse med kommuneplanen vil de klassicistiske ejendomme langs Gothersgade og langs Adelgade, underområderne Bb og Bc, blive fastlagt til boligformål med krav om butikker i stueetagen. For disse ejendomme vil der blive fastlagt bevaringsbestemmelser, som sikrer bygningernes historiske og arkitektoniske kvaliteter. Disse bestemmelser vil blive udformet i overensstemmelse med bestemmelserne i de senest vedtagne lokalplaner for karreer i de historiske dele af Indre By.

For ejendommen i underområde S, fastlægges anvendelsen i overensstemmelse med kommuneplanen til serviceerhverv. Der fastlægges endvidere bestemmelser om, at bebyggelse skal opføres med en gesimshøjde på højst ca. 18 m og med maksimalt 6 etager. Husdybden må ikke overstige den eksisterende bebyggelses husdybde. Langs Borgergade skal bebyggelse opføres som sluttet randbebyggelse. Langs Adelgade skal bebyggelse opføres som randbebyggelse med gavl i skel mod Turbinehalgrunden, og skal mod boligbebyggelsen ved Dronningens Tværgade overholde en afstand svarende til, at højden ikke overstiger 3 m + 0,8 x afstanden til naboskel.

I område Ba fastlægges boligbebyggelsen ved Dronningens Tværgade – som er fredet – til boligformål med bestemmelser, som bevarer den eksisterende bebyggelse, og nybyggeri muliggøres ikke. Pladsarealet foran bebyggelsen, som rummer en fin træbeplantning, der indgår i en sammenhæng med hele pladsdannelsen, vil blive sikret bevaret.

I lokalplanforslaget påregnes endvidere fastsat bestemmelser om 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal for bolig- og erhvervsbebyggelser samt for teaterbebyggelsen. For det tekniske anlæg for Københavns Energi vil parkeringskravet på grund af den særlige bebyggelses form blive sat lavere.

Teaterbebyggelsen vil med den skønnede størrelse afføde et parkeringskrav på op mod 180 pladser. Med den beskrevne disponering af bebyggelsen, herunder kælderarealerne, vil der ikke være mulighed for at placere parkering i forbindelse med teaterbyggeriet. Der er planlagt reserveret 160 aftenparkeringspladser (ved dobbeltudnyttelse) i de to statsejede parkeringsanlæg ved henholdsvis Adelgade nr. 11 - 13 og ved hjørnet af Borgergade og Landgreven.

Lokalplanforslaget vil tillige indeholde bestemmelse om at der til teaterbebyggelsen skal sikres udendørs opholdsarealer til de ansatte.

1: Plan med angivelse af Turbinehalgrundens placering

2: Luftfoto

3: Grundens disponering

4: Tegning med principper for teatrets udformning med bygningshøjder

5: Kommuneplanrammer - gældende og forslag til nye

6: Lokalplanområdet med opdeling i underområder

Paul Sax Møller Jens Jacobsen

Bygge- og Teknikforvaltningen samt Økonomiforvaltningen fremsender nærværende redegørelse til Bygge- og Teknikudvalgets samt Økonomiudvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af arbejdet med et lokalplanforslag for placering af et musikhus ved Utterslev Mose med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997.

Drøftedes

Planteskolearealet indgår i fredningen af Utterslev Mose. Fredningen har til formål at sikre området som parkområde, herunder at opretholde og muliggøre en forbedring af områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier. Fredningen er ikke til hinder for genopførelsen af Østre Kapel som Musikhus på det aktuelle areal, idet dette er indarbejdet i fredningsbestemmelserne. I fredningsforslaget åbnes der endvidere mulighed for indretning af en af Vej & Park påtænkt naturskole på den østlige del af arealet.

Naturskoleprojektet omfatter en 1-etages bygning på ca. 267-270 m² samt nogle mindre småskure. Arealet skal fremstå som et hegnet og selvsået naturområde i tilknytning til moseområdet.

Lokalplanområdets afgrænsning, nuværende og fremtidige placering af kapellet samt placeringen af naturskolen er vist på vedlagte bilag 1. Der henvises endvidere til luftfoto bilag 2.

MusikhusGruppen er en selvejende institution, som ledes af en bestyrelse. MusikhusGruppen købte på en række endnu ikke opfyldte betingelser i 1996 Østre Kapel af Københavns Kommune, der samtidig gav tilsagn om økonomisk tilskud til bl.a. nedtagning af bygningen samt tilsagn om, at en del af det tidligere planteskoleareal ved Utterslev Mose nord for Rådvadsvej stilles til rådighed for genopførelsen af kapellet som musikhus. Erhvervelsen af kapellet er bl.a. gjort betinget af, at de finansieringsmæssige forudsætninger for projektets gennemførelse falder på plads, samt at godkendelser fra relevante myndigheder foreligger, herunder bl.a. tilvejebringelse af lokalplan samt en skriftlig aftale om, at en byggegrund med en fornuftig fremtidig placering stilles til rådighed for en længere periode, førend den formelle overdragelse af kapellet finder sted.

Bispebjerg kapel er opført i 1903 efter afholdelse af en skitsekonkurrence, der blev vundet af arkitekt Andreas Clemmensen. Kapellet er en fint proportioneret træbygning, der henter inspiration fra den norske stavkirketradition. Materialevalg, farvesætning og indgangspartier er således gennemførte efterligninger af stavkirken, mens det pyramideformede tag, indvendig skjult af et bræddehvælv, klart er forskelligt fra stavkirkernes åbne tagværker. Væggene er beklædt med gedigne brædder, omhyggeligt udformede detaljer, og taget er dækket med træspån.

Der eksisterer kun et meget begrænset antal træbygninger fra denne tid i Danmark, dels fordi det ikke har været en særlig udbredt bygningsform, dels fordi træ ofte har været anvendt netop, når der var tale om midlertidigt byggeri.

Skov- og Naturstyrelsen afviste i 1995 at bygningsfrede kapellet, idet Det Særlige Bygningssyn ikke fandt, at kapellet havde de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kunne begrunde fredning af en bygning under 100 år. Bygningssynet udtalte endvidere, at kapellet, som er inspireret af norsk stavkirkearkitektur, i 1930 blev hårdhændet ombygget af arkitekt Tyge Hvass, hvorved dets oprindelige proportionering og opdeling m.m. blev ødelagt. Samtidig medførte bygningsændringerne, at kapellets arkitektoniske udtryk i betydelig grad fjernede sig fra forbillederne. Bygningssynet fandt imidlertid, at kapellet har høj bevaringsværdi og anbefalede derfor, at det efter salg og nedtagning genopføres et nyt sted.

Kapellet blev taget ud af drift midt i 1970'erne og har indtil 1996 været anvendt af Bymuseet til opmagasinering.

Projektet. Det fremgår af det af Erik Møllers Tegnestue fremstillede projektmateriale, at anvendelsen af kapellet til musikhus vil være helt enestående, idet den gennemførte brug af træ er et afgørende element i størstedelen af alle akustisk berømmede sale i verden. Kapellets beskaffenhed, udformning og dimensioner gør det meget velegnet for akustisk musik. Husets akustik kombineret med placeringen i rolige omgivelser åbner ifølge MusikhusGruppen mulighed for indspilninger i en kvalitet, som musiklivet ikke har rådet over, siden Odd-Fellow Palæets store sal brændte i 1992. Musikhuset vil endvidere kunne anvendes til udstillinger, foredrag, oplæsning og fremførelse af dramatik m.m. Først og fremmest skal bygningen dog fungere som samlingssted for koncerter og samspil for alle akustiske genrer. Salen kommer til at rumme op til ca. 500 tilhørere og har forskellige spændende muligheder for placering af orkester, optrædende og publikum. Der vil endvidere være gode muligheder for studie- og liveindspilninger, ligesom der er planlagt faciliteter til redigering af optagelser.

Bygningen genopføres (se bilag 3) med en kælder/underetage med plads til sekundære funktioner såsom garderobe, toiletter og en mindre café. Kapellet nedtages i sin nuværende ombyggede skikkelse og genopføres i hovedprincippet i den oprindelige ydre form fra 1903.

Den fremtidige anvendelse af bygningen som musikhus stiller anderledes krav til bygningens indretning, og dens indre udformning vil ved ombygningen blive ændret i forhold til det oprindelige interiør, rumopdelingen og de bærende konstruktioner. Således vil bygningens oprindelige tre kapelsale og samtlige tilhørende birum blive sammenlagt til husets koncertsal, mens der i bygningens bageste lave ende vil blive indrettet administrationslokaler. Tagfladernes underside, der beklædes med brædder, skal udgøre koncertsalens nye loft, og bygningens tagkonstruktioner, som hidtil har været gemt oppe bag tøndehvælvet, fritlægges. Der vil herved fremstå et rum af usædvanlige dimensioner særdeles velegnet for oplevelsen af akustisk musik. Adgangen til koncertsalen finder sted via bygningens hovedindgang i bygningens akse. Den oprindelige åbne overdækkede veranda lukkes og forsynes med vinduer således, at den kan fungere som foyer.

Bygningen bliver placeret fritliggende på et græsklædt plateau, der skyder sig ud i terrænet, således at der ikke vil være synlige skel i området (se bilag 4). Tilkørselsforholdene vil blive udført, så arealet fremstår som et homogent engareal uden "afbrydelser" i form af cykelstativer, skure og lignende langs den interne vej.

Vej & Park står for etablering og drift af naturskolen. Naturskolen tænkes placeret på den østlige del af arealet, som vist på bilag 1. Naturskolearealet skal fremstå som et hegnet og selvsået naturområde i tilknytning til moseområdet. Der vil blive opført en 1-etages bygning på ca. 260-270 m², indeholdende et naturværksted, samt herudover nogle mindre småskure såsom drivhus, brændehus, cykelparkering og hønsehus. I naturværkstedet vil der være et stort undervisningslokale samt toiletter, køkken, depot og et enkelt kontor. Undervisningslokalet skal fungere som et multirum, der spænder fra traditionel undervisning til gruppearbejde med forsøg og fremstilling. Endvidere skal rummet danne ramme for tilberedning af mad, spisning og andet socialt samvær samt mulighed for overnatning i forbindelse med aktiviteter på naturskolen for maksimalt 30 personer. Tilk&osla sh;rsel til naturskoleområdet skal ske direkte fra Rådvadsvej til en intern ubefæstet parkeringsplads for maksimalt 3 biler. Adgangsvejen skal i princippet fremstå som et hjulspor. Adgange fra henholdsvis Rådvadsvej og fra moseområdet skal være aflåselige og være forsynet med en diskret skiltning. Både bygningsindretning og hovedadgangsveje skal overalt være handicapvenlige og være udformet således, at samtlige foranstaltninger fremstår som en naturlig og integreret del af det totale anlæg. Adgangsveje mellem de enkelte funktioner på selve grundarealet ønskes dog ikke udformet i henhold til gængse normer for udearealer, idet personalet vil yde den nødvendige assistance for den fornødne fremkommeligehed.

For yderligere detaljer henvises til den samtidig fremsatte indstilling om naturskolen.

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 1997 fastlagt offentlige formål (O1-område), der kan anvendes til parker, herunder forlystelsesparker, legepladser, kirkegårde og andre grønne anlæg, sportsanlæg, kolonihaver samt tilhørende miljømæssige servicefunktioner. I lokalplaner fastsættes i fornødent omfang bestemmelser om bl.a. parkeringsforhold.

Indretning af et musikhus, som er en kulturel funktion, er ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommuneplanen. Gennemførelse af lokalplanen forudsætter derfor et tillæg til Kommuneplanen.

Utterslev Mose fastlægges herefter som et O1-område med særlig bemærkning om, at der i området umiddelbart nord for Rådvadsvej kan placeres mindre bebyggelse til kulturelle formål efter nærmere fastlæggelse i lokalplan.

Lokalplanen omfatter hele det tidligere planteskoleareal som vist på bilag 1.

Formålet med lokalplanen vil, i tråd med fredningsbestemmelserne for Utterslev Mose m.m., være at sikre, at Musikhuset fremtræder som et i arkitektonisk henseende værdifuldt tilskud til området samtidig med, at der tages udstrakt hensyn til det omgivende fremtidige fredede parkområde.

Områdets anvendelse vil blive fastlagt til offentlige rekreative formål, herunder parker, legepladser, sportsanlæg m.v. og tilhørende miljømæssige servicefunktioner samt herudover til naturskole og til kultur- og musikhus med tilknyttende funktioner.

Lokalplanen vil indeholde bestemmelser, der muliggør genplacering af Østre Kapel med et udseende samt en størrelse m.v., som er i overensstemmelse med Kapellets oprindelige udformning, jf. det ovenfor beskrevne forslag.

Endvidere vil der i forbindelse med naturskolen blive muliggjort en 1-etages bygning i størrelsesordenen 300 m² . Bygningen vil med hensyn til udformning, materialer, farver m.v. blive fastlagt således, at der opnås en god harmoni i forhold til bygningens placering i et parkområde.

Lokalplanen vil indeholde bestemmelser om, at tilkørselsforholdene skal udføres, så arealet fremstår som et homogent engareal og uden "afbrydelser" i form af cykelstativer, skure og lignende langs den interne vej. Der vil være mulighed for anbringelse af cykelstativer - dog ikke nogen form for overdækket cykelparkering - oppe ved bygningen. Hvad der måtte være af behov for mindre skure og lignende til brug for renovation m.m. vil blive krævet inkorporeret i selve bygningen.

Lokalplanen vil endvidere indeholde bestemmelser, der regulerer udformningen af adgangsvejen til og arealet omkring Musikhuset således, at der opnås en sammenhæng med parkområdet i øvrigt. Der vil ligeledes blive optaget bestemmelser om "udenomsarealernes" anvendelse, det vil sige vige-/vendeplads for transport- og reportagevogne, herunder almindelige vareleverancer og instrumenttransport, brandvæsenets køretøjer samt afsætningsplads for handicappede.

Lokalplanen påregnes at indeholde bestemmelser om, at parkeringsdækning på terræn højst må udgøre 1 plads pr. 100 m² etageareal. Musikhuset har et etageareal på ca. 700 m², mens naturskolens bebyggelse har et etageareal på ca. 260-70 m². Bebyggelsen medfører således i alt ca. 9-10 parkeringspladser. Disse parkeringspladser vil fortrinsvis dække Musikhusets og naturskolens ansattes behov. Placeringen af parkeringspladserne vil ske således, at der i størst muligt omfang tages hensyn til det fredede areals karakter, eventuelt i form af en samlet parkeringsløsning for de ansatte ved Musikhuset og Naturskolen på eller ved naturskolens areal. Den publikumsrettede parkering for Musikhuset vil ikke kunne løses på grunden. På Rådvadsvej er der imidlertid ifølge Vej & Park mulighed for, at op til 250 biler kan holde parkeret i forbindelse med større arrangementer, uden at de r herved opstår væsentlige gener for de omkringliggende boligområder m.v. eller for trafikafviklingen. Parkeringspladser på selve arealet ved musikhuset skal anlægges med armeret græs. Parkeringen vil bl.a. være forbeholdt optagevogne m.v. i forbindelse med koncerter og tv-/radiooptagelser. Kørearealet til og rundt om bygningen, som vist på bilag 4, vil ligeledes skulle anlægges med armeret græs.

1. Plan med angivelse af lokalplanområdet samt placering af Musikhuset og naturskolen
2. Luftfoto af eksisterende forhold
3. Plan- og facadetegninger af kapellet
4. Plan visende udlæg af adgangsareal til Musikhuset

Paul Sax Møller Jens Jacobsen

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager de beskrevne organisatoriske ændringer i Sundhedsforvaltningen til efterretning, og

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen og anbefaler, at der inddrages eksterne konsulenter i forbindelse med den videre implementering af økonomi- og sagsstyringen. Konsulenterne forudsættes at bidrage med forslag til den organisatoriske sammenhæng, hvori økonomi- og sagsstyringen indgår.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført."

Sundhedsforvaltningen har i redegørelser af 3. marts og 17. marts til Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget redegjort nærmere for baggrunden for det konstaterede merforbrug i 1999 og for de tiltag, som forvaltningen ville sætte i gang med henblik på at undgå en lignende situation igen.

Herudover har Borgerrepræsentationen behandlet Sundheds- og Omsorgsudvalgets indstilling om de økonomiske konsekvenser af regnskab 1999 den 11. maj 2000. Ved behandlingen tiltrådte Borgerrepræsentationen et beslutningsforslag fra Lars Hutters om, at der skal placeres et ansvar for merforbruget i Sundhedsforvaltningen.

I nærværende indstilling foreslår Sundhedsforvaltningen en række organisatoriske ændringer med henblik på at forbedre sags- og økonomistyringen.

For det første er det vurderingen, at der på direktionsniveau er behov for at styrke økonomiområdet. Der stilles derfor forslag om oprettelse af en ny vicedirektørstilling, som skal have økonomiområdet som ansvarsområde.

For det andet foreslås Sundhedsforvaltningens nuværende økonomikontor nedlagt, og i stedet oprettes to nye kontorer.

Med henblik på at opprioritere såvel den overordnede økonomistyring som centralforvaltningens rådgivning og servicering af det decentrale niveaus drift- og økonomistyring opdeles det nuværende økonomikontor i to nye kontorer: et økonomistyringskontor, som får det entydige ansvar for budgetlægning, overordnet budgetopfølgning og regnskab og et konsulent- og servicekontor, som får til opgave at følge op på den decentrale drift fx opfølgningen på resultatkontrakter, samt at servicere det decentrale niveau med konsulentydelser og driftsstøtte.

Herudover foreslås, at der indføres en projektorganisering med henblik på at styrke sagsstyringen og den samlede planlægning, prioritering og medarbejderudvikling.

Endelig peges der på, at der skal ske en udvikling af det samlede økonomistyringskoncept, hvor der lægges vægt på en helhedsorienteret styring.

I indstillingen beskrives til sidst, hvordan ansvaret for merforbruget i 1999 er placeret i forvaltningen.

Sundhedsforvaltningen har i redegørelser af 3. marts og 17. marts til Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget redegjort nærmere for baggrunden for det konstaterede merforbrug i 1999.

Det fremgår, at forvaltningen var bekendt med dele af merforbruget, og at det blev fremlagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget i oktober kalkulen. Her var det dog forventningen, at merforbruget blev inddækket ved mindreforbrug af den centrale pulje til uforudsete udgifter mv. På grund af en fejlagtig styring af og manglende overblik over forvaltningens indtægtsposter blev den centrale puljes størrelse fejlvurderet, således at der ikke var luft til at inddække merforbruget. Det var en væsentlig årsag dels til det store merforbrug og dels til, at det først blev klarlagt efter regnskabsårets afslutning.

I de nævnte redegørelser blev endvidere beskrevet en række tiltag, som forvaltningen ville sætte i gang med henblik på at undgå en lignende situation igen. Blandt de igangsatte tiltag indgik en gennemgang af økonomifunktionen med henblik på at kunne fremlægge forslag til de nødvendige ændringer i organiseringen af sags- og økonomistyringen.

I nærværende indstilling beskrives de tiltag, som Sundhedsforvaltningen foreslår med henblik på at forbedre sags- og økonomistyringen.

De nævnte forslag er tiltrådt af et enigt afdelingssamarbejdsudvalg.

Hertil kommer besvarelse af beslutningsforslaget fra Lars Hutters om, at der skal placeres et ansvar for merforbruget i Sundhedsforvaltningen, som Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med behandlingen af Sundheds- og Omsorgsudvalgets indstilling om de økonomiske konsekvenser af regnskab 1999 den 11. maj 2000.

I forlængelse af regnskabsunderskuddet i 1999 er der foretaget den i ovennævnte redegørelse af 3. marts bebudede gennemgang af hele økonomifunktionen i Sundhedsforvaltningen. I den forbindelse har der været kontakt til Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed for økonomi og ledelse, der har udarbejdet et notat om de generelle elementer, der bør tages i betragtning i udviklingen og forbedringen af Sundhedsforvaltningens sags- og økonomistyring. Endelig er det aftalt med Revisionen, at de vil yde bistand i forbindelse med udarbejdelse af de nødvendige forretningsgangsbeskrivelser, som vil være et vigtigt element i sikring af økonomistyringen.

Internt i forvaltningen har der været gennemført en dialogproces mellem medarbejdere og chefgruppen om kravene til den fremtidige organisation, samt om de problemstillinger forvaltningen i øvrigt står over for. Samtidig har repræsentanter fra det decentrale niveau i forvaltningen bidraget med synspunkter på organiseringen af forvaltningens centraladministration.

På dette grundlag er der udarbejdet et forslag til, hvilke ændringer der skal gennemføres for at sikre en bedre sags- og økonomistyring i fremtiden. Forslaget retter sig dels mod organisatoriske ændringer i centralforvaltningen, dels mod at understøtte den generelle økonomistyring i hele forvaltningsområdet.

Med henblik på at styrke sagsstyringen og den samlede planlægning, prioritering og medarbejderudvikling indføres projektarbejdsformen som den normale arbejdsform ved gennemførelse af større opgaver. Udgangspunktet er de positive erfaringer som andre organisationer fx Økonomiforvaltningen har gjort sig.

Projektarbejdsformen betyder, at kompetente medarbejdere får mulighed for at være projektledere, samt at øvrige projektmedarbejdere får ansvar i de enkelte projekter ud fra deres egne faglige kompetencer, som de nu måtte være opbygget i det kontor, de til daglig arbejder i.

Der vil således indgå en væsentlig medarbejderudvikling i projektarbejdsformen.

Opprioriteringen af økonomistyringen sker organisatorisk dels på direktionsniveau og dels ved etablering af et nyt økonomistyringskontor.

Det er vurderingen, at der på direktionsniveau er behov for at styrke økonomiområdet. Der stilles derfor forslag om oprettelse af en ny vicedirektørstilling, som skal have økonomiområdet som ansvarsområde.

Direktionen vil herefter bestå af den administrerende direktør og tre vicedirektører svarende til de fleste øvrige direktioner i kommunens forvaltninger.

Herudover foreslås Sundhedsforvaltningens nuværende økonomikontor nedlagt og i stedet oprettes to nye kontorer.

Økonomikontoret har i dag en meget bred opgaveportefølje indeholdende den overordnede økonomistyring samt en række konsulent- og driftsopgaver rettet mod det decentrale niveau. Det er vurderingen, at det siden samlingen af ældreområdet under Sundheds- og Omsorgsudvalget har været svært at sikre en optimal ressourceprioritering i Økonomikontoret imellem de mange udviklingsprojekter og den grundlæggende økonomistyring. Resultatet har været en utilstrækkelig fokus på såvel den overordnede økonomistyring som konsulent- og driftsopgaverne rettet mod det decentrale niveau.

Med henblik på at opprioritere såvel den overordnede økonomistyring som centralforvaltningens rådgivning og servicering af det decentrale niveaus drift- og økonomistyring opdeles det nuværende økonomikontor derfor i to nye kontorer.

Det ene bliver et økonomistyringskontor, som får det entydige ansvar for budgetlægning, overordnet budgetopfølgning og regnskab, samt opgaver med at udvikle og understøtte en overordnet og helhedsorienteret styringsmodel i forvaltningen.

Det decentrale niveau oplever ikke nødvendigvis de dagligt forekommende opgaver som relateret til centralforvaltningens enkelte kontorer. Så til trods for, at kontoropdelingen er velbegrundet kan det godt fremstå som et problem i forhold til relationen til det decentrale niveau, bl.a. fordi kontoropdelingen medfører krav til en løbende og tidskrævende koordinering.

I forhold til det decentrale niveau vil man forbedre denne situation på to måder :

• Etablering af et konsulent- og servicekontor hvortil henvendelser om ændringer i forhold til udmeldte rammer samt øvrige ønsker om støtte fra de forskellige institutioner, hjemmeplejeenhederne og Pensions- og Omsorgskontorerne rettes.

• Indførelse af kontraktledelse i styringen af det decentrale niveaus opgaver.

Konsulent- og servicekontorets opgave bliver at rådgive og støtte institutionerne mv. til at gennemføre hensigtsmæssige opgaveløsninger indenfor deres eksisterende rammer, når behov herfor fremkommer.

Kontoret skal samtidig følge det decentrale niveaus ressourceforbrug og medvirke til justeringer af de konkrete rammer, hvor dette er nødvendigt. Til brug herfor vil kontoret disponere over en mindre pulje afsat til uforudsete udgifter samt til nye initiativer indenfor området.

Kontoret får således en vital rolle i den centrale administration som den oftest anvendte indgangsport og skal dermed sikre helheden i administrationen af de forskellige institutioner mv. Kontorets vigtigste samarbejdspartnere i den centrale administration til løsning af de nævnte opgaver vil være Økonomistyringskontoret, Ældrefagligt kontor og Personale- og Uddannelseskontoret.

Et centralt styringsredskab til sikring af den påpegede større sammenhæng i administrationen af det decentrale niveaus institutioner mv. vil blive kontraktstyring.

For tiden pågår der en udvikling af et kontraktstyringssystem, der skal kunne anvendes i samarbejdsrelationen mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget, den centrale administration i Sundhedsforvaltningen og de enkelte institutioner, hjemmeplejeenheder og Pensions- og Omsorgskontorer i forvaltningen.

I et sådant system vil det blive forudsat, at der skal ske en tydeligere sammenkobling af de økonomiske og faglige forventninger til driften udformet i kontrakten, som således bliver det "autoriserede" driftsgrundlag. Der forventes et snævert samarbejde mellem kontraktparterne – og i den centrale administration således også mellem de implicerede kontorer – normalt Økonomistyringskontoret, Konsulent- og Servicekontoret, Ældrefagligt kontor og Personale- og Uddannelseskontoret.

Det daglige ansvar for opfølgning på de indgåede kontrakter vil blive placeret hos Konsulent- og Servicekontoret.

Når der foreligger et endeligt oplæg om kontraktstyringssystemet vil det blive forelagt udvalget.

Ændringen i forhold til det nuværende økonomikontor kan illustreres i nedenstående organisationsdiagrammer.

Økonomisøjlen før organisationsændringen

Ældrefagligt kontor er i Sundhedsforvaltningen hovedansvarlig for den faglige udvikling på ældreområdet i kommunen, ligesom man derfra skal overvåge anvendelsen og kvaliteten af det faglige niveau i pleje-, omsorg- og træningstilbuddene.

Kontoret skal supervisere og/eller støtte udviklingsprojekter på det faglige område.

Byggekontoret varetager i dag kommunens planlægning og styring af ældrebolig- og plejeboligbyggerier i form af nybyggeri og ombygninger af eksisterende institutioner og står således for den samlede sagsbehandling vedr. projekterne.

Kontoret inddrager i projekteringen relevante interessenter – herunder i stort omfang Ældrefagligt kontor.

Udover de igangværende bygge- og ombygningsprojekter kan det overvejes at lægge opgaver vedr. øvrige bygnings- og lokaleændringer i kontoret.

Byggekontorets chef er pensioneret og de øvrige 5 medarbejdere vil blive overflyttet til Ældrefagligt kontor, således at Ældrefagligt kontor i alt har 12 ansatte.

I vedlagte bilag 1 er samtlige kontorer i centralforvaltningen efter de foreslåede ændringer beskrevet.

Ændringer vil have til formål at skabe en klarere opgavefordeling uden, at der vil blive tale om principielle ændringer i strukturen.

Ibrugtagningen af netværk, intranet og mailsystemer åbner mulighed for en hurtig og omfattende information. I det videre arbejde skal det sikres, at disse muligheder udnyttes på en optimal måde, således at alle hurtigt og direkte får den information, som er nødvendig for deres opgaveløsning samt adgang til yderligere information på en let - men struktureret - måde.

Målet med et nyt økonomistyringskoncept er at udvikle de muligheder, som et KØR-system i sikker drift nu muliggør.

Der skal skabes en synlighed for alle om, hvordan det går. Det skal gøres ved at sikre en valid og prioriteret ledelsesinformation, som er tilgængelig for alle. Konkret vil de økonomiske data i KØR kunne sammenstilles med andre data vedrørende aktiviteter og resultater i et Data Warehouse.

Et andet mål er at sikre en helhedsorienteret styring og udvikling af den samlede virksomhed.

Det vedtagne budget fastsætter den grundlæggende ramme for såvel økonomien som indholdet i ydelserne og de mål der skal nås. Der skal derfor følges op på mål for såvel økonomien, som kundetilfredsheden, medarbejderudviklingen, de interne processer og forvaltningens evne til at imødekomme fremtidige krav og udfordringer. Inspirationen hertil hentes fra erfaringer med brug af Balanced Scorecard og elementerne i kommunens kvalitetsprismodel.

Sundhedsforvaltningen er i dag ved at indføre en række nye styreformer: intern kontraktstyring, BUM-model og kundevalgsordninger som overbygninger på den kendte og udbredte decentralisering.

Udviklingen af et nyt økonomistyringskoncept skal ses i tæt sammenhæng med disse nye styreformer.

I relation til budgetlægningsmetoden har Sundhedsforvaltningen igennem mange år benyttet en mål – og rammebudgettering på samme måde som store dele af resten af kommunen.

I et fremtidigt perspektiv skal denne udvikles til at blive en konsekvent mål- og resultatbudgettering, hvor mål og økonomi knyttes tæt sammen, og hvor de overordnede mål nedbrydes til operationelle og målbare mål og resultatkrav i de kontrakter, som bliver indgået mellem centralforvaltningen og de decentrale enheder.

Resultatvurderingen skal sikres gennem en løbende opfølgning på de målbare og balancerede målsætninger. Det skal bl.a. ske gennem en løbende opfølgning på de indgåede kontrakter med de decentrale enheder.

Sundhedsforvaltningen vil inddrage eksterne konsulenter i det videre arbejde med udvikling og implementering af det nye økonomistyringskoncept.

På kort sigt vil Sundhedsforvaltningen – ud over de ovenfor nævnte organisatoriske ændringer – fokusere på den løbende økonomiske opfølgning bl.a. ved månedsvise kalkuler, økonomisk konsekvensvurdering af alle politiske beslutninger og etablering af en overordnet styregruppe - med deltagelse af direktionen, chefgruppen i centralforvaltningen og formanden for det decentrale niveaus lederråd – som skal sikre realisering af de vedtagne tiltag for at skabe balance i Sundhedsforvaltningens budget.

Sundhedsforvaltningen har i en redegørelse af 3. marts 2000 redegjort for baggrunden for merforbruget. Det fremgår heraf, at merforbruget bl.a. skyldes fejlagtig styring og manglende overblik over forvaltningens indtægtsposter.

Som administrerende direktør for Sundhedsforvaltningen har Poul-Erik Daugaard Jensen det overordnede administrative ansvar for opgavevaretagelsen i forvaltningen.

Sundhedsforvaltningen ledes af en direktion på 3 medlemmer. Det daglige direktionsansvar for de forskellige opgaveområder er fordelt mellem de to vicedirektører, Ib Haurum og Jesper Maarbjerg.

Der er ikke udpeget en egentlig økonomidirektør, men vicedirektør Jesper Maarbjerg har bl.a. ansvaret for Økonomikontoret, hvor opgaverne i relation til den generelle økonomistyring er placeret.

Det fremgår af forvaltningens forslag til ny organisering af økonomi- og ressourcestyringen (jf. ovenfor), at direktionen udvides med en ny vicedirektør, som får økonomiområdet som ansvarsområde. Denne ændring i fordelingen af direktionsansvar for de forskellige opgaveområder er samtidig udtryk for, at en del af det direkte ansvar for merforbruget er placeret hos det direktionsmedlem, som har haft Økonomikontoret som en del af sit ansvarsområde.

Det daglige arbejde med økonomistyringen har været placeret i forvaltningens Økonomikontor, som ledes af kontorets chef og souschef.

Forvaltningens forslag til ny organisering af økonomi- og ressourcestyringen indebærer, at denne opgave placeres i et nyoprettet økonomistyringskontor med en ny ledelse. Denne ændring i ledelsesstrukturen er udtryk for, at den øvrige del af det direkte ansvar for merforbruget er placeret hos ledelsen af det nuværende økonomikontor.

Ansvarsplaceringen indebærer, at de implicerede ledere vil få frataget dele af deres ansvarsområder, således at de ikke kommer til at beskæftige sig med generel økonomistyring fremover. Samtidig har de fået en påtale i deres personalesag af deres medansvar for uacceptable fejlskøn i forbindelse med håndteringen af den løbende regnskabsopfølgning vedrørende 1999.

For de implicerede ledere gælder, at de har en for forvaltningen meget værdifuld viden om ældreområdet. Denne viden og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt er der stærkt brug for i forbindelse med den igangværende omstilling og udvikling af ældreområdet. Forslaget til organisatoriske ændringer indebærer, at de vil kunne opprioritere deres indsats på disse områder.

Udgifterne til løn til ny vicedirektørstilling og til udvikling af nyt økonomistyringskoncept i øvrigt afholdes inden for Sundhedsforvaltningens budget for centralforvaltningen i 2000. I 2001 er der afsat 2,5 mill. kr. i budgetforslaget til en forbedret sags- og økonomistyring, herunder løn til en ny vicedirektør.

1. Organisationsdiagram for den nye struktur i Sundhedsforvaltningen
2. Notat af 14. juni 2000 om Sundhedsforvaltningens administrative struktur 1998 – 2000 med underliggende bilag.
3. Notat af 9. juni 2000 om Økonomiforvaltningens vurdering af Sundhedsforvaltningens indstilling i sagen "styrkelse af sags- og økonomistyringsfunktionen".

Poul-Erik Daugaard Jensen

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at godkende projekt til opførelse af 29 plejeboliger med tilhørende servicearealer samt dagtilbud til multihandicappede og multihandicappede blinde, beliggende Provstevej 4-6, Theklavej 28-34 og Thoravej 19-19A,

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. i form af garanti for realkreditlån og et kommunalt indskud i Landsbyggefonden på 14 % af anskaffelsessummen til boligerne

at der til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget gives en kapitalbevilling på i alt 23.382.000 kr. til finansiering af kommunens andel på 14 % af anlægsudgiften til boligerne (4.432.000 kr.), køb af servicearealet (6.087.000 kr.), køb af dagtilbuddet (10.230.000 kr.) samt montering (2.633.000 kr.).

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afgivelser i forhold til det foreliggende.

Kontorchef Susanne Binné deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev tiltrådt.

Borgerrepræsentationen godkendte i mødet 26. januar 1999 (sag 63/99) en udbygningsplan for voksne udviklingshæmmede.

Som led i udbygningsplanen hjemtages ca. 60 københavnere fra Københavns Amt inden for de næste år, og der skal etableres botilbud og dagtilbud til disse brugere.

De 29 nye boliger med tilhørende servicearealer samt dagtilbud til multihandicappede og multihandicappede blinde etableres ved erhvervelse og sammenlægning af flere matrikler, der efterfølgende opdeles i ejerlejligheder og tilskødes henholdsvis Boligselskabet AKB, København, afdeling 0602, og Københavns kommune.

AKB bliver ejer af boligdelen og kommunen af serviceareal og dagtilbud. Kommunen har anvisningsretten til boligerne.

Bygge- og Teknikudvalget har i mødet den 10. maj 2000 godkendt, at Bygge- og Teknikforvaltningens udtalelse i sagen fremsendes til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Boligerne opføres efter reglerne om støttet byggeri i almenboligloven (ældreboliger). Kommunen yder støtte i form af garanti for realkreditlån og indskud i Landsbyggefonden på 14 % af anlægsudgiften til boligerne. Kommunen finansierer serviceareal og dagtilbud fuldt ud.

Kommunen har anvisningsretten til boligerne. Ejendommen erhverves fra Point One Ejendomsselskab.

Grundarealet er forurenet, men ejeren er forpligtet til at sørge og betale for oprensning efter en handleplan, der skal godkendes af Miljøkontrollen.

Forslaget er udarbejdet af Bornebusch Tegnestue A/S i samarbejde med AKB, Plandirektoratet og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Boligbebyggelsen opføres som en vinkelbygning i 4 etager samt kælder på Provstevej/Theklavej med plads til 29 boliger med fællesareal samt med serviceareal til brug for personalet. Dagtilbuddet opføres som en selvstændig bygning i 2 etager på Thorasvej.

Boligernes placering gør det muligt at opdele beboerne i 4 bogrupper med 5-9 beboere pr. etage. Boligerne indrettes som 2-rumsboliger med store badeværelser, da beboerne kan have brug for 2 hjælpere. Hver bolig forsynes desuden med en lille køkkenniche. Boligernes gennemsnitlige størrelse udgør inklusive fællesareal (køkken/opholdsrum og adgangsareal) ca. 62 m². Selve boligen udgør ca. 43 m². Boligernes vinduer er udformede som franske altandøre, således at også sengeliggende brugere sikres mulighed for udsyn.

Til hver bogruppe er der fælles køkken/opholdsum. Det samlede boligareal er på 1.788 m². Servicearealet på 595 m² indrettes til kontorer og personalefaciliteter.

I kælderen på 761 m² placeres ud over 15 parkeringspladser, teknikrum, boxrum, viceværtsfaciliteter, sikrings- og pulterrum, personaleomklædning og –bad samt et fælles vaskeri.

Dagtilbuddet på 643 m² er for de 29 beboere og indrettes med 3 fælleslokaler, heraf et med køkken, terapirum, et par sanserum, badeværelse samt kontor og personaletoilet. En glasoverdækket gang forbinder botilbud og dagtilbud.

Ved at opføre boliger og dagtilbud i samme bebyggelse sparer man i driftsfasen udgifter til daglig transport af brugerne mellem bolig og dagtilbud. Til gengæld sker der en intensiv udnyttelse af grundarealerne, der bl.a. betyder, at det vil være nødvendigt at udvide kælderarealet med en parkeringskælder til en anlægsudgift på 4,5 mill. kr. inkl. moms for at opfylde kravene om etablering af parkeringspladser til bebyggelsen.

Udearealet udformes som sansehaver, opdelt af pergolaer, med nem adgang mellem haverne. Der bliver fra hver etage, også fra dagtilbuddet, udgang til en terrasse.

Der sker montering af fælles- og servicearealerne, af dagtilbuddet samt af boligerne med badebårer og loftslifte.

Nærmere oplysninger om projektets indhold, planforhold, økonomi, finansiering m.m. fremgår af den som bilag vedlagte udtalelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen.

Projektet er beregnet til (inklusive moms):

Grundudgifter (køb af areal) 4.236.000 kr.

Håndværkerudgifter 31.873.000 kr.

Omkostninger 10.965.000 kr.

Parkeringskælder, sprinkling m.v. 4.500.000 kr.

Byggeudgifter 51.574.000 kr.

Montering 3.292.000 kr.

Anskaffelsessum i alt 54.866.000 kr.

Boligdel ca. 1788 m²: 31.659.000 kr. + mont. 2.151.000 kr. 33.810.000 kr.

Serviceareal ca. 595 m²: 7.378.000 kr. + mont. 695.000 kr. 8.073.000 kr.

Dagtilbud ca. 643 m²: 12.537.000 kr. + mont. 446.000 kr. 12.983.000 kr.

Anskaffelsessum i alt 51.574.000 kr. + mont. 3.292.000 kr. 54.866.000 kr.

Pris pr. bolig udgør 1.092.000 kr. inkl. moms.

Pris pr. m² boligareal udgør 17.700 kr., pr. m² serviceareal 12.400 og pr. m² dagtilbud 19.500 kr. Alle beløb er eksklusiv montering og inklusive moms, grundkøb og honorar.

To forhold belaster det generelle udgiftsniveau i projektet: Der er indregnet udgifter til etablering af P-kælder, sprinkling mv. til 4,5 mill. kr. inkl. moms. Denne udgift er forholdsmæssigt fordelt på alle 3 enheder. Desuden hører de kommende beboere til i den tunge kategori af handicappede, hvilket stiller krav om en række specialindretninger i bygningen samt særligt inventar til boliger og fællesarealer til 1.720.000 kr. eksl. moms, der ikke er sædvanligt i almindelige plejeboliger.

Det kommer til at fremgå af kontrakten mellem AKB, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og totalentreprenør Kay Wilhelmsen A/S, at selskabet er berettiget til at lade indtil 40 % af arbejderne udføre i underhåndsbud, mens mindst 60 % af arbejderne skal udbydes i licitation.

Finansiering af anlægsudgiften sker efter reglerne for ældreboliger:

Boligdel (inklusive moms):

Beboerindskud 2 % af 31.659.000 kr. 633.180 kr.

Kommunens tilskud 14 % af 31.659.000 kr. 4.432.260 kr.

Belåning med 84 % (kommunegaranti) af 31.659.000 kr. 26.593.560 kr.

Boligdel i alt 31.659.000 kr.

Serviceareal (inklusive moms):

Finansieres kontant af kommunen 7.378.000 kr.

Dagtilbud (inklusive moms):

Finansieres kontant af kommunen 12.537.000 kr.

Staten yder i en 5-årig periode støtte til etablering af servicearealet med 4.000 kr. årligt pr. bolig svarende til i alt 116.000 kr. årligt. Efter 5 år nedtrappes tilskuddet liniært til nul over en 10-årig periode.

Kommunens andel (eksklusive moms):

Boliger 14 % af 31.659.000 (dog inklusive moms) 4.432.000 kr.

Serviceareal 6.087.000 kr.

Dagtilbud 10.230.000 kr.

Anlæg 20.749.000 kr.

Montering 2.633.000 kr.

I alt 23.382.000 kr.

for hvilket beløb, der kan anvises kassemæssig dækning på investeringsplanen. Udgiften forventes fordelt med ca. 14 mill. kr. i år 2000 og resten de efterfølgende år.

Der er i indeværende år afsat en post på 18 mill. kr. til boliger til udviklingshæmmede.

Da boligdelen skal ejes og drives af AKB, vil kommunen ikke direkte blive påført udgifter til ejendommens drift (dækkes over huslejen), men på grund af anvisningsretten skal kommunen påtage sig en forpligtigelse til at dække boligselskabets udgifter til tomgangsleje.

Herudover skal kommunen dække udgift til beboernes personlige boligydelse. Alle beboerne oppebærer højeste eller mellemste førtidspension og vil modtage boligydelse efter lov om boligstøtte.

Balancehuslejen for en 2-rumsbolig på ca. 62 m² er beregnet til ca. 4.900 kr pr. måned. Nettohuslejen bliver efter fradrag for boligydelse ca. 1.348 kr. (2000-tal) for en beboer med højeste førtidspension.

At kommunen har anvisningsretten betyder, at der ikke gælder noget maksimumsbeløb for den boligudgift, der kan lægges til grund ved beregningen af boligydelsen (pensionister), ligesom der heller ikke gælder noget maksimumsbeløb for boligydelsens størrelse, jf. Boligstøttelovens § 14, stk. 4 og § 23, stk. 2.

Boligerne forventes taget i brug ved udgangen af 2001.

Projektet har været forelagt Landsforeningen LEV, der anbefaler det.

I forbindelse med Bygge- og Teknikudvalgets behandling af støtteansøgningen er indhentet udtalelser fra Plandirektoratet, Miljøkontrollen, Byggedirektoratet samt RIA Rådgivende Ingeniører og Arkitekter.

De hørte instanser kan alle godkende det foreliggende projekt under forudsætning af, at nærmere angivne specificerede ændringer og krav løses i forbindelse med behandlingen af byggestøttesagen.

Bygge- og Teknikudvalget har som nævnt i mødet den 10. maj 2000 godkendt, at Bygge- og Teknikforvaltningens udtalelse i sagen fremsendes til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Der skal foretages naboorientering på grund af højere bebyggelsesprocent end 110 (grundet overdækket indgangsområde og forbindelsesgang med tilknyttet væksthus), 4 etager i stedet for 3½, manglende hjørneafskæring, udformning af tagetagen samt afstandskrav til skel mod nabo mm.

Ingen

• Udtalelse fra Bygge- og Teknikudvalget

Grethe Munk

/

Sven Bjerre

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der til ny- og omkloakering samt overtagelse af regnvandskloakker i Ørestaden gives en kapitalbevilling på 22,0 mio. kr. samt

at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen.

Tiltrådt.

Der søges bevilling til den videre kloakering af Ørestaden, Havnestad (Soyakagegrunden), Tøjhusgrunden og Langelinie samt til et rådighedsbeløb til akut opståede behov for nykloakeringer. Endvidere skal bevillingen dække udgifterne til overtagelse af regnvandskloakker, som er etableret af Ørestadsselskabet I/S.

Borgerrepræsentationen vedtog den 7. december 1995 "Spildevandsplan 95". Ifølge denne plan skal spildevandssystemet udbygges i takt med byudviklingen. Borgerrepræsentationen har senest den 28. oktober 1999 bevilget 10 mio. kr. til nykloakeringer i 2000.

Til ny- og omkloakeringer i 2000 søges der nu om 14,2 mio. kr. Beløbet skal anvendes til:

• sidste etape af kloakeringen på Langelinie, herunder 1 pumpestation
• den fortsatte kloakering af Ørestad, herunder 3 pumpestationer
• en fortsættelse af kloakering af Havnestad (Soyakagegrunden)
• kloakering i forbindelse med Tøjhusgrunden, og
• projekter, som der i dag ikke er taget stilling til, men hvor der, når bygherrerne findes, kan opstå behov for en hurtig udførelse af byggemodningen

Til overtagelse af regnvandskloakker i Ørestad søges der om 7,8 mio. kr. Kloakkerne er udført af Ørestadsselskabet, men selskabet ønsker dem nu overtaget af den offentlige kloakforsyning.

Københavns Vand skal principielt sikre afløb fra nyudstykkede grunde ved at etablere de fornødne kloakker og føre stik frem til grundgrænsen. Ved byggemodningen af de første grunde i Ørestad ønskede Ørestadsselskabet I/S af tidsmæssige hensyn selv at forestå etableringen af regnvandskloakken, som derved bedre kunne koordineres med udførelsen af vejanlæggene. Det har hele tiden været Ørestadsselskabets ønske at kloakkerne senere skulle overgå til Københavns Vand som offentlige kloakker. Københavns Vand har derfor haft kloakprojekterne til udtalelse og fulgt arbejdets udførelse for at sikre, at de udførte anlæg ved en overtagelse ville have en for Københavns Vand tilfredsstillende kvalitetsmæssig stand, og at de er udført til en rimelig pris.

Efter Betalingsvedtægten for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg, som senest blev revideret i 1999, kan kloakforsyningen overtage private kloakanlæg mod at yde godtgørelse for anlæggets værdi.

Ørestadsselskabet har anlagt regnvandskloakker 3 steder. Ved Metroens klargøringsstation og i Arne Jacobsens Allé, hvor der begge steder tillige er anlagt en pumpestation, og i C.F. Møllers Allé.

Den samlede værdi af de dele af kloaksystemet, som Københavns Vand er indstillet på at yde godtgørelse for, beløber sig til 7,8 mio. kr., svarende til etableringsomkostningerne.

Efter Københavns Vands overtagelse af regnvandskloakkerne vil der kunne opkræves tilslutningbidrag for tilledning af overfladevand, der udgør 40% af det samlede bidrag.

Tilslutningsbidraget er afhængig af, om arealerne anvendes til erhvervs- eller boligejendomme. Det afhænger tillige af, hvilke grundstørrelser der udstykkes. Det samlede tilslutningsbidrag for overfladevand i de omhandlede områder er derfor vanskeligt at opgøre på forhånd, men det forventes at blive i samme størrelsesorden som kompensationsbeløbet. Tilslutningsbidragene betales i forbindelse med, at de tilstødende ejendomme tilsluttes, og vil derfor blive indtægtsført over de kommende år.

Den samlede udgift til bevillingen er på 22 mio. kr., fordelt på følgende projekter:

Langelinie: 5,0 mio. kr.

Ørestad: 4,2 mio. kr.

Havnestad: 1,0 mio. kr.

Tøjhusgrunden : 2,0 mio. kr.

Øvrige, efter behov: 2,0 mio. kr.

I alt: 14,2 mio. kr.

Ørestad: 7,8 mio. kr.

I alt: 22,0 mio. kr.

Udgifterne, der ligger ud over den tidligere bevilling på 10 mio. kr., forventes afholdt i 2000, således at der i alt forventes anvendt 32 mio. kr. til formålet i 2000.

Til de omtalte kloakeringsopgaver er der på konto 00.42.50.3.11 "Udførelse af nykloakeringer" på budget for 2000 optaget 10 mio. kr.

Merudgiften på 22,0 mio. kr. skyldes, at behovet for nykloakeringer især i Ørestadsområdet er væsentligt større end forventet, idet der stort set skal bygges i alle områder. Over en årrække vil udgiften blive modsvaret af merindtægter fra tilslutningsbidrag. For år 2000 anvises der imidlertid kassemæssig dækning ved følgende omprioriteringer i Københavns Vands øvrige investeringer, således at den samlede ramme for budget 2000 overholdes:

Konto nr. 00.42.50.3.32, Forbedring af vandkvaliteten i søer og vandløb, reduceres med 15,0 mio. kr. fra 30,0 mio. kr. til 15,0 mio. kr.

Konto nr. 00.42.50.33.3, Foranstaltninger jf. vandområdeplan for Københavns Havn og kyst, reduceres med 7,0 mio. kr. fra 24,0 mio. kr. til 17,0 mio. kr.

Overtagelsen af de allerede udførte kloakker er forhandlet med Ørestadsselskabet, og der er opnået enighed om, at Københavns Vand, Kloakforsyningen, overtager de udførte kloakanlæg i Arne Jacobsens Allé og C.F. Møllers Allé og betaler 7,8 mio. kr. i godtgørelse, svarende til etableringsomkostningerne.

Endvidere overtages kloakanlægget ved Metroens klargøringsstation uden godtgørelse. Anlægget anvendes primært til vejafvanding, men Ørestadsselskabet har desuden valgt at tilslutte de nærliggende metroanlæg. Derfor bør Kloakforsyningen eje og drive anlægget.

For ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget under et offentligt spildevandsanlæg, skal der betales tilslutningsbidrag. Efterhånden som de nykloakerede områder tages i brug, vil der derfor fremkomme en indtægt fra tilslutningsbidrag. Disse forventede indtægter indgår i det på konto 00.42.50.3.2 optagne beløb. Denne bevilling gives årligt i forbindelse med budgetvedtagelsen og for 2000 er optaget en indtægt på 5 mio. kr.

Niels Juul Jensen

/ Jens Balslev

Opsigelse af kommunalt ejede, udlejede grunde og bygninger afventer udvalgs eller Borgerrepræsentationens afgørelse i de sager, som vil komme til politisk behandling. Det kan eksempelvis ske i forbindelse med bygning og indretning af institutioner. Under sagsforberedelsen afgiver forvaltningen i rimelig tid inden sagens politiske behandling en "i sinde-skrivelse" til lejeren. Også i forbindelse med sager, der udelukkende befinder sig på forvaltningsniveau fremsendes en "i sinde-skrivelse" i rimelig tid inden, opsigelsen fremsendes. Formålet er, at lejeren kan gøre sine synspunkter gældende før en opsigelse.

Proceduren kan betragtes som en parallel til fremgangsmåden ved normale afskedigelser. I begge tilfælde har opgisgelsen ofte en væsentlig betydning for den pågældendes økonomiske forhold og levevilkår, hvilket fordrer særlige hensyn. Det er rimeligt at lejere er orienteret om, at deres lejemål opsiges ikke mindst som en konsekvens af en politisk beslutning, som de har en væsentlig interesse i. Det er også væsentligt for politikerne, at interessenter i videst mulig udstrækning er orienteret om en sag, når de i deres beslutninger afvejer forskellige interesser og mål. Det er ligeledes vigtigt, at politikerne i ringes mulig omfang føler sig bundet af forvaltningens beslutninger i forberedelsen af en sag.

Den konkrete anledning til at sagen rejses er forløbet omkring opsigelsen af Tove Ditlevsens Mindepark (Enghavevej 6)

Overborgmesteren orienterede om følgende:

• Vicedirektør Bjarne Winge er fra den 27. juni 2000 og indtil videre konstitueret som administrerende direktør i Økonomiforvaltningen

• På baggrund af bl.a. redegørelsen fra Kultur- og Fritidsudvalget om KUC samt det af Borgerrepræsentationen den 14./15. juni 2000 henviste beslutningsforslag om KUC vil der senere blive udarbejdet en indstilling om KUC-sagen til Økonomiudvalget.

• Indstillingen om etablering af ét nyt mindre, fleksibelt og lokalt idrætsanlæg (Idræts- og kulturhuset, Indre Nørrebro) – der blev udsat den 11. april 2000 – forventes at blive optaget på dagsordenen snarest muligt efter sommerferien.

• Økonomiudvalgets møde den 8. august 2000 er aflyst på grund af studierejsen til Amsterdam.

• Møde om havneplanlægningen fredag den 23. juni 2000.

Meddelelserne blev taget til efterretning.

Følgende var fremlagt:

• Nyhedsbrev til KØRs brugere – fortryk.
• Redegørelse om KUC.
• Fraværsstatistik for Københavns Kommune 1999.
• "Bedre trivsel på arbejdspladsen".
• Notat om overborgmesterens og borgmestrenes rolle i mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.
• Høringssvar vedrørende ny intern betalingsmodel for IT-ydelser i Københavns Kommune.
• Notat vedrørende lovbundne udgifter i budgetforslag 2001.