Mødedato: 30.05.2006, kl. 15:15

Regnskab 2005 for Metroselskaberne

Regnskab 2005 for Metroselskaberne

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 30. maj 2006

 

 


J.nr. ØU 190/2006

 

6. Regnskab 2005 for Metroselskaberne

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

·        At det meddeles Ørestadsselskabet I/S, at Københavns Kommune ikke har bemærkninger til årsregnskaberne 2005 for Ørestadsselskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet I/S og Østamagerbaneselskabet I/S

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. maj 2006

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

I brev dateret den 2. maj 2006 har Ørestadsselskabet rettet henvendelse til Økonomiforvaltningen og anmodet om, at få ejernes bemærkninger til regnskaberne for de tre metroselskaber.

Årsregnskaberne for Ørestadsselskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet I/S og Østamagerbaneselskabet I/S blev den 26. april 2006 godkendt på bestyrelsesmøderne i de tre bestyrelser under overværelse af selskabernes revisorer. Årsrapporterne blev offentliggjort i forbindelse med selskabets årsmøde den 17. maj 2006.

Selskabernes revisorer konkluderer for alle tre regnskaber, at årsrapporten giver et retvisende billede af aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 31. december 2005 samt af resultatet af aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. januar 2005 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og interessentskabskontrakten.

Revisorerne bemærker bl.a. i revisionspåtegningen til Ørestadsselskabet I/S og Frederiksbergbaneselskabet I/S's årsrapport, at hovedentreprenøren Comet har fremsat krav om merbetaling på ca. 2 mia. kr. Kravet vedrører årene 1999 og fremefter. Kravet er indbragt for voldgiftsretten i 2004 og der afventes endelig afgørelse i voldgiftssagen i 2008-2009.

Økonomiforvaltningen har ikke bemærkninger til de fremsendte regnskaber. Det indstilles, at Københavns Kommune meddeler direktionen for de tre selskaber, at regnskaberne ikke giver anledning til bemærkninger.


 

Til top