Redegørelse om Offentligt-Privat Partnerskab (Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
Redegørelse om Offentligt-Privat Partnerskab (Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 30. maj 2006
J.nr. ØU 187/2006
26. Redegørelse om Offentligt-Privat Partnerskab (Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget, at anbefale Borgerrepræsentationen:
At tage den af Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen udarbejdede redegørelse om Offentligt-Privat Partnerskab til efterretning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2006
Følgende havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:
· Formand for IF Stadion, Allan J. Jensen
Omdelt var "Offentligt-Privat-Partnerskab. Halprojekt Husum Idrætspark, Gadelandet"
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. maj 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Baggrund
Borgerrepræsentationen besluttede med vedtagelsen af budget 2006, at anmode Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen om at udarbejde en redegørelse om mulighederne for anvendelse af Offentligt-Privat Partnerskab (OPP) til finansiering af nye anlæg i Københavns Kommune. Oplægget skal både indeholde en generel gennemgang af finansieringsmetoden samt analyser af konkrete projekter, som er foreslået gennemført som OPP, herunder Stadion IF, Bavnehøj og forslaget til et nyt hovedbibliotek. I redegørelsen er der endvidere lavet en vurdering af muligheden for at inddrage plejeboliger i OPP-regi. Dette projekt er dog ikke endeligt defineret endnu. Redegørelsen skal foreligge inden sommer 2006.
Offentligt-Privat
Partnerskab (OPP)
OPP
er en mulighed blandt flere forskellige modeller for løsningen af en offentlig
opgave. Vælges OPP som løsningsmodel kræves dog samme politiske proces som
andre projekter
Overordnet kan der opstilles tre betingelser, der skal være opfyldt for, at der ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen er tale om et egentlig OPP-projekt:
·
Den private del
af investeringen i projektet er substantiel.
·
Finansiering,
design, udførelse og drift er samlet i et samlet udbud.
· Der foretages en systematisk, økonomisk funderet deling af risici mellem den offentlige og den private part, således at en given risiko allokeres til den part, der bedst kan forudse og håndtere risikoen, og som dermed kan sætte den laveste pris på risikoen.
Førend et projekt er OPP-egnet bør følgende kriterier endvidere være opfyldt:
· Projektet skal have en volumen på 100 mio. kr. eller derover for den offentlige part, før transaktionsomkostningerne kan opveje fordele ved at benytte OPP.
· OPP-leverandøren bør have mulighed for at etablere kommercielle aktiviteter i forbindelse med projektet, da det alt andet lige vil øge det private markeds incitamentet til at indgå i projektet. Endvidere kan kommercielle aktiviteter eventuelt bidrage til at reducere udgifterne for den offentlige part.
· Den offentlige part skal være åben overfor nye udefrakommende tiltag og ikke pålægge OPP-leverandøren for mange restriktioner, da OPP leverandøren bør have frihed til at finde den mest optimale løsningsmodel for projektet.
Såfremt ovenstående kriterier er opfyldt og der ønskes størst mulig gevinst ved anvendelse af OPP, er mulighederne herfor større jo tidligere et projekt udbydes som et OPP-projekt og jo færre konkrete planer, der allerede foreligger for det konkrete projekt ved udbud.
Potentialerne ved anvendelse af OPP er bl.a., at der er fokus på totaløkonomi som følge af, at anlæg og drift sammentænkes før byggeriet igangsættes, og at OPP giver mulighed for at kombinere offentlige ydelser med private kommercielle aktiviteter, der eventuelt kan bidrage til, at udgiften for den offentlige ydelse reduceres. I OPP-projekter er der endvidere potentiale for, at projektudvikle og etablere innovative løsningsmodeller som følge af samarbejdet mellem offentlige og private parter.
Det har i debatten omkring OPP været nævnt