Mødedato: 30.05.2006, kl. 15:15

Tillægsbevilling til netværksbygningen på kvartermiljøstationen i Møllegade (Teknik- og Miljøudvalget)

Tillægsbevilling til netværksbygningen på kvartermiljøstationen i Møllegade (Teknik- og Miljøudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 30. maj 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 189/2006

 

 

42.                Tillægsbevilling til netværksbygningen på kvartermiljøstationen i Møllegade (Teknik- og Miljøudvalget)

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at Miljøkontrollen tildeles en tillægsbevilling på 400.000 kr. på funktion 1.55.3 (Genanvendelsesanlæg og forsortering), til anlægsbevillingen, der blev givet til etableringen af en kombineret mandskabs- og netværksbygning på kvartermiljøstationen i Møllegade (BR 339/05). Tillægsbevillingen finansieres af en modsvarende, negativ tillægsbevilling på funktion 1.53.1 (Lossepladser).

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2006

Anbefalet

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form"

 

RESUME

På Borgerrepræsentationens møde den 2. juni 2005 blev der bevilliget 450.000 kr. til en kombineret netværks- og mandskabsbygning på den nye kvartermiljøstation i Møllegade (BR 339/05). Resten af det oprindelige budget på 850.000 kr. blev dækket af R98 (150.000 kr.) og af et tilskud til Agenda 21 Center Indre Nørrebro bevilliget af Bygge- og Teknikudvalget (250.0000 kr.).

 

Tilbudene fra entreprenørerne viste sig desværre at ligge langt over budgettet. Efter en beskæring på de udgiftstunge områder, har der været afholdt endnu en udbudsrunde. Da det billigste tilbud er på ca. 1,5 mio. kr., anbefaler Teknik- og Miljøforvaltningen, at der gives en ekstrabevilling, da en yderligere beskæring af budgettet vil få negativ indflydelse på bygningens æstetiske udformning og funktion. Tilbudet inkluderer en ny udgift på yderligere 250.000 kr. til etablering af et grønt område, som Agenda 21 Center Indre Nørrebro har fået bevilliget af Teknik- og Miljøudvalget fra tilskudsdeklarationsmidlerne.

 

Der foreslås derfor anvendt yderligere 400.000 kr., der gives som en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på funktion 1.55.3 (Genanvendelsesanlæg og forsortering). Tillægsbevillingen finansieres af en modsvarende, negativ tillægsbevilling på funktion 1.53.1 (Lossepladser).

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På Borgerrepræsentationens møde den 2. juni 2005 blev der bevilliget 450.000 kr. til en kombineret netværks- og mandskabsbygning på den dengang nye kvartermiljøstation i Møllegade (BR 339/05). I bilag 2 er vedlagt indstillingen hvor sagens baggrund er beskrevet.

 

Kvartermiljøstationen er et samarbejdsprojekt mellem Agenda 21-center Indre Nørrebro, R98, Miljøkontrollen og De Gamles By, hvor de tre førstnævnte parter har bevilliget et beløb til netværksbygningen. Resten af det oprindelige budget på 850.000 kr. blev derfor dækket af R98 (150.000 kr.) og af et tilskud til Agenda 21 Center Indre Nørrebro bevilget af Bygge- og Teknikudvalget (250.0000 kr.), se bilag 1.

 

Tilbudene fra entreprenørerne i efteråret 2005 viste sig desværre at ligge langt over budgettet. Efter en beskæring på de udgiftstunge områder, har der været afholdt endnu en udbudsrunde. Da det billigste tilbud er på ca. 1,5 mio. kr., anbefaler Teknik- og Miljøforvaltningen, at der gives en ekstrabevilling, da en yderligere beskæring af budgettet vil få negativ indflydelse på bygningens æstetiske udformning og funktion. Tilbudet inkluderer en ny udgift på 250.000 kr. til etablering af et grønt område, som Agenda 21-center Indre Nørrebro har fået bevilliget af Teknik- og Miljøudvalget fra tilskudsdeklarationsmidlerne, se bilag 3[1].

 

Der foreslås derfor anvendt yderligere 400.000 kr., der gives som en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på funktion 1.55.3 (Genanvendelsesanlæg og forsortering). Tillægsbevillingen finansieres af en modsvarende, negativ tillægsbevilling på 400.000 kr. på funktion 1.53.1 (Lossepladser).

 

ØKONOMI

Det er aftalt med R98, at Københavns Kommune skal stå som ejer af bygningen. Bygningen optages i kommunens anlægskartotek under Miljøkontrollen, da den fortrinsvis er finansieret af det takstfinansierede område.

Udgifter eksklusiv moms, fordelt på

Håndværkerudgifter                                                       1.294.600 kr.

Tekniske bygherreudgifter                                                    42.000 kr.

Uforudsete udgifter 12%                                                    160.392 kr.

I alt                                                                                 1.496.992 kr.

Svarende til                                                                     1.500.000 kr.

 

Udgifterne eksklusiv moms dækkes af:

R98                                                                                                      150.000 kr.

Agenda 21Center Indre Nørrebro

(bevilling fra Plan & Arkitektur i 2004 til netværksstation) 250.000 kr.

Borgerrepræsentationen 2.juni 2005 til Miljøkontrollen     450.000 kr.

Agenda 21Center Indre Nørrebro

(bevilling fra tilskudsdeklarationsmidlerne

2006 til grønne områder)                                                                       250.000 kr.   

Anbefalet over for Borgerrepræsentationen 2006                           400.000 kr    .

 

I alt                                                                                                     1.500.000 kr.

 

Der overføres 400.000 kr. som anlægstilskud til R98, der er bygherre på kvartermiljøstationen.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste.

Til sagstypen er knyttet følgende miljømål:

"At efterleve miljømæssigt bæredygtige retningslinier inden for bygge- og anlægsområdet".

Byggeriet vil efterleve retningslinierne i pjecen "Miljø i byggeri og anlæg" både under byggefasen og i den efterfølgende drift af bygningerne.

 

BILAG LAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL, VÆRELSE 36

 

Bilag 1:

Tilsagn af 13. december 2004 fra Plan og Arkitektur om tilskud fra tilskudsdeklarationsmidler til netværksstation.

 

Bilag 2:

Indstilling om bevilling til kvartermiljøstationen i Møllegade, vedtaget af Borgerrepræsentationen den 2. juni 2005.

 

Bilag 3:

Beslutningsprotokol fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 22. marts 2006, pkt. 6 om bevilling fra tilskudsdeklarationsmidlerne. "Støtte med tilskudsdeklarationsmidler til 4 projekter, " (TMU 145/2006).

 

 

 

Hjalte Aaberg

 



[1] . I bilag 3 er den samlede udgift dog angivet for højt på grund af forkerte forudsætninger som drøftet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 22. marts.

 

Til top