Mødedato: 30.05.2000, kl. 15:00

Debatoplæg: "Boliger for alle - boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004.

Debatoplæg: "Boliger for alle - boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004.

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 30. maj 2000


J.nr. ØU 178/2000

7. Debatoplæg: "Boliger for alle - boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004.

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen,

at forslag til debatoplæg: "Boliger for alle - boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001 – 04" udsendes til offentlig debat i august og september 2000.

Økonomiudvalgets beslutning: Økonomiforvaltningen gennemgik den boligpolitiske strategiplan og sagen blev drøftet.

Sagen udsættes og sættes på ny på dagsordenen for mødet den 13. juni 2000.

 

RESUME

Af aftale om budget 2000 fremgår det, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med de relevante forvaltninger skal udarbejde et udkast til boligpolitisk handlingsplan i 2. kvartal 2000. I samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen er der udarbejdet forslag til debatoplæg: "Boliger for alle - boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001 – 04". Der kan til den endelige udgave være mindre rettelser i lay-out og tekst.

Efterfølgende vil blive udarbejdet et projektkatalog og en investeringsoversigt. Projektkataloget vil med udgangspunkt i strategiplanens forslag indeholde konkrete beskrivelser af projekter, som skal gennemføres for at nå de mål, som er fastlagt i strategiplanen. I investeringsoversigten vil der blive sat beløb på udgifterne til at gennemføre de enkelte projekter i projektkataloget.

Strategiplanen indeholder forslag til, hvordan Københavns Kommune kan fastholdes og videreudvikles som en alsidig boligby gennem partnerskab. Strategiplanen indeholder forslag om etablering af partnerskaber med de lokale initiativer i byen, investorerne, kvarterløftområder og den almene boligsektor. Partnerskabet skal være omdrejningspunktet i at styrke forbedringen af den eksisterende by og udvikle nye boligkvarterer ved Havnen og på Amager. Strategiplanen peger således på, at der i boligudviklingen særlig vil skal være fokus på boligudviklingen i Nordhavnen, Sydhavnen, Østamager og Ørestad Syd.

For yderligere at stimulere nybyggeriet foreslås gennemført en række initiativer, hvor Københavns Kommune selv kan understøtte nybyggeriet. Andre initiativer har til hensigt at forbedre rammebetingelserne, som forudsætter forhandlinger med staten om justeringer i lovgivningen.

For at forbedre den eksisterende by foreslås en forstærket indsats for at fremme lejlighedssammenlægninger og etableret en byudviklingspulje, der skal understøtte lokale initiativer, som kan forbedre København som boligby.

 

 

Til top