Mødedato: 30.05.2000, kl. 15:00

Ændringsforslag fra Borgerrepræsentationen vedrørende et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde. (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Ændringsforslag fra Borgerrepræsentationen vedrørende et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde. (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 30. maj 2000


J.nr. ØU 163/2000B

34. Ændringsforslag fra Borgerrepræsentationen vedrørende et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde. (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender sagsfremstillingen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med henblik på behandling.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 10. april 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

Enhedslistens medlem af udvalget, Bente Møller, Det Radikale Venstres medlem af udvalget, Inger Marie Bruun-Vierø, og Venstres medlem af udvalget, Martin Geertsen tog forbehold.

Jette Bergenholz Bautrup, Socialdemokratiet, ønskede ført til protokol, at forslaget ikke må gå ud over nærhedshospitaler.

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført."

Økonomiudvalgets beslutning: Indstillingen videresendes til Borgerrepræsentationen.

Per Bregengaard, Lars Rimfalk Jensen og Søren Pind videreførte de pågældende gruppers forbehold fra Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Peter Skaarup og Lars Hutters tog forbehold og ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Dansk Folkeparti og SOL tager forbehold. Der er tale om en elendig og ufyldestgørende sagsfremstilling, som overhovedet ikke lever op til at det vedtagne forslag er udtryk for en dybfølt skepsis i forhold til H:S-konstruktionen. Den vedtagne ændring i Borgerrepræsentationen om et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde behandles ikke seriøst i nærværende sagsfremstilling."

 

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 26. august 1999 (under behandling af BR 141/98) et ændringsforslag stillet af Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Solidarisk Alternativ:

"Der igangsættes et undersøgelsesarbejde i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for at belyse, hvilke alternative muligheder, der kan tilvejebringes med henblik på at sikre et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde i hovedstadsområdet".

Ændringsforslaget er efterfølgende af overborgmesteren med henvisning til styrelseslovens § 31, stk. 2, 2., oversendt til behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede sagen på sit møde den 20. september 1999 og anmodede Sundhedsforvaltningen om at arbejde videre på baggrund af udvalgets drøftelser. På grundlag heraf opstilles i sagsbeskrivelsen en række områder, hvorpå der kan ske ændringer i tilrettelæggelsen af sygehusopgaverne i hovedstadsområdet for at opnå henholdsvis effektiviseringer og øget demokrati.

I budgetforliget for 2000 er endvidere anført, at forligsparterne er enige om at afvente Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling af ændringsforslaget og at dette kun kan søges gennemført, såfremt parterne er enige herom.

 

Til top