Overførsel af midler mellem 1999 og 2000.
Overførsel af midler mellem 1999 og 2000.
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 30. maj 2000
J.nr. ØU 176/2000
3. Overførsel af midler mellem 1999 og 2000.
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:
- I forbindelse med overførsel af midler mellem 1999 og budget 2000 gives tillægsbevilling på i alt 385,8 mill. kr. til budget 2000, jf. bilag 1, herunder at der til afdrag af merforbrug i 1999 bevilges 6-årige interne lån til Indre Østerbro bydelsråd og Indre Nørrebro bydelsråd, samt at afdragsperioden for Kongens Enghave bydelsråds lån vedrørende det endelige merforbrug på 18,7 mill. kr. i 1999 fastsættes til 4 år.
- Der gives tillægsbevilling til budget 2000 i form af omplaceringer uden kassemæssig virkning, jf. bilag 2.
RESUME
Principper for overførsel af midler
Borgerrepræsentationen tiltrådte den 9. december 1999 en indstilling om principper for overførsel af midler mellem budgetår (BR 524/99).
Udvalgene og bydelsrådene kan ifølge reglerne for bevillingsoverførsel få overført et mindreforbrug på de rammebelagte områder, mens et merforbrug skal tilbagebetales i efterfølgende år. Ved overførsel af midler for forsøgsbydelene skelnes imellem bydelsrådenes tilskud til selvstændig varetagelse (bydelstilskuddet) og øvrige rammebelagte områder. Ligeledes foretages der en særskilt opgørelse af overførselsadgangen for de af udvalgenes indtægtsdækkede udgiftsområder, der omfatter virksomheder med aktiviteter, der reguleres over en udlægskonto.
I nærværende sag stilles der forslag om tillægsbevillinger på 385,8 mill. kr. i form af overførsel af midler til budget 2000, jf. tabel 1.
Tabel 1. Forslag om tillægsbevillinger til budget 2000. Mill. kr.
Udvalgene |
393,1 |
Revisionen |
0,2 |
Økonomiudvalget |
103,5 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
93,8 |
Uddannelses- og Ungdomsudvalget |
36,0 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
- |
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget |
73,7 |
Bygge- og Teknikudvalget |
50,0 |
Miljø- og Forsyningsudvalget |
35,9 |
Forsøgsbydelene |
-7,2 |
Indre Østerbro bydelsråd |
-3,2 |
Indre Nørrebro bydelsråd |
-3,3 |
Kongens Enghave bydelsråd |
2,4 |
Valby bydelsråd |
-3,1 |
I alt |
385,8 |
Der stilles endvidere forslag om, at lånet på 24,4 mill. kr. til Kongens Enghave bydelsråd (BR 51/2000) og afdragsperioden for lånet reguleres på baggrund af det endelige regnskab for 1999. Dette indebærer, at lånet nedsættes til 18,7 mill. kr. svarende til Kongens Enghaves merforbrug i endeligt regnskab 1999 og afdragsperioden til 4 år. Det årlige afdrag på lånet vil udgøre 5,1 mill. kr.
Der stilles på anmodning fra Indre Østerbro bydelsråd forslag om, at merforbruget på bydelstilskuddet på 7,6 mill. kr. afdrages over 6 år svarende til et årligt afdrag på 1,5 mill. kr. i perioden 2000-2005.
Det i december 1999 bevilgede lån på 6 mill. kr. til Indre Østerbro bydelsråd vedrørende foranstaltninger for børn og unge (BR 524/1999) reguleres ud fra det endelige regnskab 1999. Indre Østerbro bydelsråd skal samlet tilbagebetale 9 mill. kr. på de øvrige rammebelagte områder. På baggrund af anmodning fra Indre Østerbro bydel foreslås lånet afdraget over 6 år. Det indebærer, at Indre Østerbro bydelsråd skal afdrage 1,7 mill. kr. årligt i 2000-2005.
For Indre Nørrebro bydelsråd stilles forslag om, at bydelsrådet bevilges et 6-årigt internt lån til afdrag af merforbruget på 5,4 mill. kr. på bydelstilskuddet og til afdrag af merforbruget på 11,8 mill. kr. på de øvrige rammebelagte områder i 1999. Lånet vedrørende bydelstilskuddet afdrages med 1,1 mill. kr. årligt i perioden 2000-2005. Lånet vedrørende de øvrige rammebelagte områder afdrages med 2,3 mill. kr. årligt i perioden 2000-2005.
Det bemærkes, at der tidligere er overført 237,7 mill. kr. mellem 1999 og 2000, heraf 235 mill. kr. under Miljø- og Forsyningsudvalget og 2,7 mill. kr. under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Sundheds- og Omsorgsudvalget havde i regnskab 1999 et merforbrug på 171 mill. kr., der efter korrektion for en række tekniske forhold reduceres til 149 mill. kr. Borgerrepræsentationen besluttede den 11. maj 2000 at bevilge udvalget et internt lån på 149 mill. kr. til dækning af merforbruget.
Endelig stilles der forslag om tillægsbevillinger til budget 2000 i form af budgetomplaceringer.
SAGSBESKRIVELSE
1. Principper for overførsel af midler
Der er ikke inden for den gældende lovgivnings rammer mulighed for at indføre en formel eller automatisk adgang for hverken at låne eller overføre budgetmidler fra ét år til det følgende. Dette følger af bestemmelserne i den kommunale styrelseslov om, at bevillinger er ét-årige og at det er kommunalbestyrelsen, der har bevillingskompetencen.
Udgangspunktet for kommunens bevillingsstyring og –kontrol i forhold til udvalg og bydelsråd er derfor altid, at de af Borgerrepræsentationen afgivne bevillinger skal overholdes.
Ifølge kommunens bevillingsregler, der er optrykt i budgetforslaget, gives bevillinger i Københavns Kommunes budget til udvalg og forsøgsbydele som ét-årige nettobevillinger.
De brede bevillingsrammer forudsætter som udgangspunkt, at udvalgene og forsøgsbydelene skal disponere således, at de fleste omfordelinger mellem budgetår på de rammebelagte udgiftsområder kan tilrettelægges indenfor bevillingerne.
Imidlertid kan det være hensigtsmæssigt at betragte bevillinger i flerårigt perspektiv. Københavns Kommune har derfor anvendt en model, hvor Borgerrepræsentationen efter anmodning fra udvalg/bydelsråd giver tilsagn om, at der kan overføres eller alternativt lånes budgetmidler i efterfølgende år. Overførsel af midler er sket ved tillægsbevilling i det følgende år, mens tilbagebetaling af lån er sket i form af rammereduktion i efterfølgende år.
Et væsentligt formål med at give mulighed for overførsel af midler mellem budgetårene er at sikre incitamenter til en fornuftig økonomisk styring.
I lyset af ovenstående besluttede Borgerrepræsentationen den 9. december 1999 (BR 524/99) følgende regler for bevillingsoverførsel mellem budgetår:
- Et mindreforbrug i et regnskabsår på de rammebelagte udgiftsområder kan overføres til det følgende budgetår, forudsat at den samlede budgetramme for udvalget/bydelsrådet overholdes i regnskabsåret.
- Et merforbrug i regnskabsåret på de rammebelagte udgiftsområder skal tilbagebetales i efterfølgende år af udvalget/bydelsrådet.
Reglerne for overførselsadgang omfatter udvalgenes rammebelagte udgiftsområder (inkl. de indtægtsdækkede områder) og de rammebelagte udgiftsområder, der er udlagt til forsøgsbydelene ved delegation.
Desuden omfatter reglerne udlægskontoområderne under et fagudvalgs indtægtsdækkede områder, dvs. områder hvor der er virksomheder med aktiviteter der reguleres over en udlægskonto. Udlægskontoområderne vurderes i overførselssager særskilt i forhold til fagudvalgets øvrige rammebelagte udgiftsområder.
Ved overførsel af midler for forsøgsbydelene skelnes imellem bydelsrådenes tilskud til selvstændig varetagelse (bydelstilskuddet) og øvrige rammebelagte områder.
Bevillingsoverførsel foretages ved tillægsbevilling efter stillingtagen af Borgerrepræsentationen.
Derved sikres det, at overførselsadgangen vurderes i lyset af Borgerrepræsentationens muligheder for at foretage en prioritering af udgifter og deres finansiering, samt under hensyntagen til kommunens overordnede økonomiske situation, herunder kommunens forpligtelse til at opfylde de statsligt fastsatte likviditetskrav.
Borgerrepræsentationen kan efter vedtagelse af kommunens budget for det følgende år anmodes om tilsagn til, at der efter endelig opgørelse af regnskabet kan overføres midler under forudsætning af et samlet mindreforbrug på budgetrammen i regnskabet.
Hvis et udvalg eller et bydelsråd ved opgørelse af regnskabet har et merforbrug, som ikke kan tilbagebetales i det følgende år, kan tilbagebetalingsperioden forlænges ved, at udvalget/bydelsrådet anmoder Borgerrepræsentationen om et internt lån. Den maksimale lånetid for et internt lån er 6 år, såfremt der ikke foreligger særlige forhold, som taler for en længere låneperiode.
Udvalgets/bydelsrådets lån kan i perioden omlægges således, at afdragsperioden forkortes. Omlægning af et internt lån vil kræve beslutning i Borgerrepræsentationen.
Udvalgets/bydelsrådets lån forrentes i hele låneperioden med den interne rentesats for det år, hvor lånet træder i kraft. Såfremt den interne rente ikke er kendt for det pågældende år, benyttes den senest kendte interne rentesats.
Overførsler for virksomheder med en udlægskonto forrentes ikke ud over den forretning, der i forvejen sker over udlægskontoen. Ifølge de gældende regler reguleres forsyningsvirksomheders mer- eller mindreforbrug over en udlægskonto, der forrentes med kommunens interne rentesats.
Det bemærkes, at denne regel er ny i forhold til de regler om låneordninger, som Borgerrepræsentationen tiltrådte den 23. september 1999 (BR397/99). Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 9. december 1999, at denne undtagelse skulle indarbejdes i bevillingsreglerne (BR 524/99). Det er sket efter ønske fra Miljø- og Forsyningsudvalget.
2. Bevilgede overførsler og tilsagn om overførsler til budget 2000 - december 1999
Borgerrepræsentationen gav den 9. december 1999 tilsagn om bevillingsoverførsler på 247,4 mill. kr. mellem 1999 og 2000 (BR 524/99), jf. tabe1 1.
Herudover blev der på baggrund af forventede merforbrug i 1999 givet en tillægsbevilling på 6 mill. kr. til Indre Østerbro bydelsråds budget 1999 og en tillægsbevilling på 24,4 mill. kr. til Kongens Enghave bydelsråds budget 1999 i form af låneordninger. Det er forudsat, at lånene revideres i forbindelse med opgørelsen af det endelige regnskabsresultat for 1999.
Tabel 1. Bevilgede overførsler og tilsagn om overførsel mellem 1999 og 2000 - december 1999. Mill. kr.
Bevilgede overførsler |
-30,4 |
Indre Østerbro bydelsråd |
-6,0 |
Kongens Enghave bydelsråd |
-24,4 |
Tilsagn om overførsler |
247,4 |
Økonomiudvalget |
54,3 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
0,0 |
Uddannelses- og Ungdomsudvalget |
26,2 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
0,0 |
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget |
12,0 |
Bygge- og Teknikudvalget |
25,0 |
Miljø- og Forsyningsudvalget |
129,9 |
+ angiver mindreudgift/merindtægt i 1999.
3. Overførsler til budget 2000
Udvalgene og forsøgsbydelene har indsendt anmodninger om overførsel af budgetmidler mellem 1999 og 2000. Specifikation af de enkelte udvalgs og bydelsråds forslag fremgår af bilag 3.
Udvalgenes og forsøgsbydelenes overførselsadgang vedrører de rammebelagte drifts- og anlægsområder under ét. Ved opgørelse af overførselsadgangen for forsøgsbydelene er der skelnet mellem bydelstilskuddet og de øvrige rammebelagte områder. Endvidere er der foretaget en særskilt opgørelse af overførselsadgangen for de af udvalgenes indtægtsdækkede udgiftsområder, der omfatter virksomheder med aktiviteter, der reguleres over en udlægskonto.
Overførsel af mindreforbrug sker under forudsætning af, at der er et samlet mindreforbrug på budgetrammen i regnskabet. Det er endvidere en forudsætning, at aktiviteten i 1999 er gennemført som forudsat i budgettet. Hvis aktiviteten ikke er gennemført som forudsat, vil det medføre en binding på overførslerne.
Overførsel af midler sker ved tillægsbevilling til konkrete bevillinger i budget 2000. Tillægsbevillingerne er budgetmæssig neutrale for kommunen, idet de modsvares af et tilsvarende mindreforbrug i 1999. Finansiering af merforbrug i 1999 ved låneordningerne er ligeledes neutrale set over den samlede periode.
Ved overførsel af anlægsmidler gives tillægsbevillingen til rådighedsbeløbet. Der vil efterfølgende skulle indhentes kapitalbevilling/anlægsbevilling i Borgerrepræsentationen, før midler kan anvendes.
I forbindelse med eventuelle låneordninger til dækning af merforbrug i 1999 anvendes den interne rente for 2000. Den interne rente for 2000 er 6,5 pct.
Økonomiforvaltningen vil evaluere de ny regler for bevillingsoverførsel i forbindelse med tilsagn om overførsler mellem 2000 og 2001 med henblik på eventuelle justeringer, f.eks. i forhold til om der skal være en beløbsgrænse for, hvornår der kan optages et internt lån.
3.1 Overførsler for udvalgene
Udvalgenes regnskabsresultat for 1999 er opgjort i tabel 2. For udvalgene under ét var der i 1999 et mindreforbrug i forhold til budgettet på 533,9 mill. kr. Heraf foreslås i nærværende indstilling overført 393,1 mill. kr. til budget 2000.
I selvstændige indstillinger vedrørende Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskab 1999 (BR 183/2000) og vedrørende udskillelse af Københavns Energi (ØU 135/2000) indgår overførsel af Sundheds- og Omsorgsudvalgets merforbrug inkl. tekniske korrektioner på 149 mill. kr. og overførsel af et mindreforbrug på 235 mill. kr. under Miljø- og Forsyningsudvalget.
Tabel 2. Udvalgenes regnskab 1999 på de rammebelagte udgiftsområder. Mill. kr.
Korrigeret |
Regnskab |
Afvigelse |
|
budget 1999 |
1999 |
||
Revisionen |
18,9 |
18,7 |
0,2 |
Økonomiudvalget* |
919,9 |
801,6 |
118,3 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
619,0 |
522,3 |
96,7 |
Uddannelses- og Ungdomsudvalget |
2.565,0 |
2.529,0 |
36,0 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
6.795,6 |
6.966,7 |
-171,1 |
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget |
4.222,0 |
4.130,2 |
91,8 |
Bygge- og Teknikudvalget |
1.120,3 |
1.035,6 |
84,7 |
Miljø- og Forsyningsudvalget, rammebelagte områder |
123,0 |
97,1 |
25,9 |
Miljø- og Forsyningsudvalget, udlægskontoområder |
-332,3 |
-583,7 |
251,4 |
I alt |
16.051,3 |
15.517,5 |
533,9 |
Overførselsforslag i alt |
393,1 |
* Ekskl. ejendomssalg.
Revisionen
Revisionen havde i 1999 et mindreforbrug på 0,2 mill. kr., som foreslås overført til budget 2000 til revisionsopgaver.
Tabel 3. Forslag til overførsler vedrørende Revisionen. Mill. kr.
Mindreforbrug i regnskab 1999 |
0,2 |
Rammebelagte områder |
0,2 |
Forslag til overførsler i alt |
0,2 |
Fordelt på bevilling: |
|
Administration |
0,2 |
+ angiver mindreudgift/merindtægt.
Økonomiudvalget
Under Økonomiudvalget var der i 1999 mindreudgifter på 94,5 mill. kr. på de rammebelagte områder. Efter korrektion for ejendomssalg udgør mindreudgifterne 118,3 mill. kr.
Tabel 4. Forslag til overførsler vedrørende Økonomiudvalget. Mill. kr.
Mindreforbrug i regnskab 1999 |
118,3 |
Rammebelagte områder |
94,5 |
Korrektion vedrørende ejendomssalg |
23,8 |
Forslag til overførsler i alt |
103,5 |
Fordelt på bevilling: |
|
Økonomisk forvaltning, drift |
83,2 |
Barselsfond, drift |
4,0 |
Pulje til uforudsete udgifter |
10,6 |
Kvarterløft, anlæg |
5,7 |
+ angiver mindreudgift/merindtægt.
Det foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 83,2 mill. kr. til budget 2000 vedrørende Økonomisk Forvaltning til projekter vedrørende IT, fælleskommunale struktur- og personalepolitiske forhold, Kulturbyfond 1996, Amager Strandpark, kontraktenhederne samt salg af renoflex-aktier, jf. bilag 1.
Endvidere foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 10,6 mill. kr. til puljen til uforudsete udgifter svarende til mindreforbruget i 1999. Midlerne udmøntes efter konkret forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Endelig foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 4,0 mill. kr. til budget 2000 vedrørende Barselsfonden og tillægsbevilling på 5,7 mill. kr. til Kvarterløft.
Kultur- og Fritidsudvalget
Kultur- og Fritidsudvalget havde i 1999 mindreudgifter på i alt 96,7 mill. kr. på de rammebelagte områder.
Tabel 5. Forslag til overførsler vedrørende Kultur- og Fritidsudvalget. Mill. kr.
Mindreforbrug i regnskab 1999 |
96,7 |
Rammebelagte områder |
96,7 |
Forslag til overførsler i alt |
93,8 |
Fordelt på bevilling: |
|
Kultur og Fritid, drift |
4,0 |
Kultur og Fritid, anlæg |
46,2 |
Ejendomsdrift, ejendomme, drift |
3,7 |
Ejendomsdrift, ejendomme, anlæg |
3,5 |
Ejendomsdrift, administration, drift |
9,6 |
Ejendomsdrift, administration, anlæg |
26,8 |
+ angiver mindreudgift/merindtægt.
Det foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 4 mill. kr. til bevillingen Kultur og Fritid, drift, og 46,2 mill. kr. til Kultur og Fritid, anlæg. Midlerne foreslås overført til de projekter, der fremgår af bilag 1.
Endvidere foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 3,7 mill. kr. til budget 2000 til bevillingen Ejendomsdrift, ejendomme, og 3,5 mill. kr. til anlæg. Driftsmidlerne ønskes anvendt til projekter vedrørende udskiftning af tag på bygning i Sionsgade, Sjællandsgade Skoles gymnastiksal, oprensning af fritidshjem på Nørrebro og vedligeholdelse i den Hvide Kødby. Anlægsmidlerne ønskes overført til etablering af medborgerhus i Karens Minde og udskiftning af tag på Østerbro Bibliotek.
Endelig foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 9,6 mill. kr. til budget 2000 til bevillingen Ejendomsdrift, administration drift, og 26,8 mill. kr. til anlæg. Midlerne foreslås overført til projekter vedrørende kantinedrift, telefonisagen, opgradering af telefoncentraler, adgangsforholdene ved Rådhusets bagport samt køb af bygning i Jemtelandsgade.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
Uddannelses- og Ungdomsudvalget havde i regnskab 1999 et mindreforbrug på 36,0 mill. kr.
Tabel 6. Forslag til overførsler vedrørende Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Mill. kr.
Mindreforbrug i regnskab 1999 |
36,0 |
Rammebelagte områder |
36,0 |
Forslag til overførsler i alt |
36,0 |
Fordelt på bevilling: |
|
Folkeskoleområdet, drift |
14,3 |
Folkeskoleområdet, anlæg |
7,9 |
Ungdomsuddannelser |
1,2 |
Voksenuddannelser |
0,6 |
Fritidshjem og klubber, drift |
5,4 |
Fritidshjem og klubber, anlæg |
6,6 |
+ angiver mindreudgift/merindtægt.
Det foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 14,3 mill. kr. til budget 2000 til folkeskoleområdets drift og 7,9 mill. kr. til anlæg. Fordelingen af driftsmidler fremgår af bilag 1. Midlerne på anlægsområdet foreslås overført til folkeskolernes handleplaner og til etablering af idrætsanlæg på Holmen.
Endvidere foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 1,2 mill. kr. til budget 2000 vedrørende ungdomsuddannelser og en tillægsbevilling på 0,6 mill. kr. til budget 2000 til voksenuddannelser.
Endelig foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 5,4 mill. kr. til budget 2000 til Fritidshjem og klubber, drift, og 6,6 mill. kr. til anlæg til etablering af fritidshjemspladser.
Sundheds- og Omsorgsudvalget
Sundheds- og Omsorgsudvalget havde i regnskab 1999 et merforbrug på 171,2 mill. kr., som efter korrektion for en række tekniske forhold reduceres til 149 mill. kr. Sundheds- og Omsorgsudvalgets overførsel af merforbruget er behandlet i en selvstændig sag, der har været forelagt Økonomiudvalget den 9. maj og Borgerrepræsentationen den 11. maj 2000 (BR 183/2000).
Borgerrepræsentationen bevilgede Sundheds- og Omsorgsudvalget et internt lån på 149 mill. kr. til dækning af merbruget i regnskab 1999.
Tabel 7.Overførsel vedrørende Sundheds- og Omsorgsudvalget. Mill. kr.
Merforbrug i regnskab 1999 |
-149,0 |
Rammebelagte områder |
-171,2 |
Korrektioner (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) |
7,4 |
Omflytning af udgifter fra finansposter til drift vedr. "sivemodeller" |
2,0 |
Tillægsbevilling i f.m. revurdering af plejehjemsbeboernes egenbetaling |
12,8 |
Overført |
-149,0 |
+ angiver mindreudgift/merindtægt.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets regnskab 1999 udviser et mindreforbrug på 91,8 mill. kr. i 1999. Efter en række korrektioner udviser regnskabet et mindreforbrug på 73,7 mill. kr.
Tabel 8. Forslag til overførsler vedrørende Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Mill. kr.
Mindreforbrug i regnskab 1999 |
73,7 |
Rammebelagte områder |
91,8 |
Omflytning fra finansposter og lovbundne områder til drift |
-8,0 |
Korrektioner, andre udvalg |
-7,4 |
Overførsel vedrørende midlertidig indkvartering af flygtninge |
-2,7 |
Forslag til overførsler i alt |
73,7 |
Fordelt på bevilling: |
|
Servicetilbud til børnefamilier, drift |
29,1 |
Børnefamilier med særlige behov, drift |
8,3 |
Voksne med behov for serviceydelser |
1,7 |
Voksne med behov for serviceydelser, lovbundne |
0,9 |
Voksne med særlige behov |
4,3 |
Stofafhængige |
0,9 |
Handicappede, drift |
7,0 |
Handicappede, anlæg |
18,4 |
Administration |
3,0 |
+ angiver mindreudgift/merindtægt.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i anmodningen om overførsler indregnet korrektioner vedrørende et uafklaret mellemværende med Sundheds- og Omsorgsudvalget og bydelene. Når spørgsmålet om fordelingen af budgetmidlerne er afklaret, skal der fremsættes sag herom.
På baggrund heraf foreslås, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget kan overføre 73,7 mill. kr. til budget 2000.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har foreslået, at der overføres 64,9 mill. kr. til "bundne" overførsler, bl.a. vedrørende udgifter, der skulle have været afholdt i 1999, men først udmøntes i 2000. Den resterende del af mindreforbruget ønskes overført til finansiering af forventede merudgifter i 2000 på anbringelses- og handicapområdet.
Det foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 29,1 mill. kr. til budget 2000 bevillingen Servicetilbud til børnefamilier. Midlerne ønskes anvendt til daginstitutionsområdets overførselsordning og til lønudgifter vedrørende 1999, som først udmøntes i 2000.
Endvidere foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 8,3 mill. kr. til bevillingen Børnefamilier med særlige behov. Midlerne vedrører ubrugte lønmidler og midler til finansiering af et forventet merforbrug i 2000 på anbringelsesområdet.
Der foreslås videre, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 2,6 mill. kr. til bevillingen Voksne med behov for serviceydelser, heraf 0,9 mill. kr. til det lovbundne område. Midlerne vedrører ubrugte lønmidler og projekter under koordinationsudvalget.
Til bevillingen Voksne med særlige behov foreslås tillægsbevilling på 4,3 mill. kr. og til bevillingen Stofafhængige tillægsbevilling på 0,9 mill. kr. Overførslerne vedrører ubrugte lønmidler.
Endvidere foreslås, at der gives tillægsbevilling på 7,0 mill. kr. til Handicappede, drift, og 18,4 mill. kr. til anlæg. Driftsmidlerne ønskes primært anvendt til finansiering af et forventet merforbrug på området. Anlægsmidlerne vedrører udbygningsplanen på handicapområdet.
Endelig foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 3,0 mill. kr. til bevillingen Administration. Midlerne vedrører ubrugte lønmidler.
Bygge- og Teknikudvalget
Bygge- og Teknikudvalget regnskab 1999 udviser et mindreforbrug på 84,7 mill. kr. Heraf vedrører 34,7 mill. kr. bl.a. et nyt krematorium på Bispebjerg Kirkegård. Der blev i forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af budget 2000 besluttet at afsætte midler til krematoriet de kommende år, hvorfor beløbet ikke kan overføres.
Tabel 9. Forslag til overførsler vedrørende Bygge- og Teknikudvalget. Mill. kr.
Mindreforbrug i regnskab 1999 |
50,0 |
Rammebelagte områder |
84,7 |
Bundne midler (krematorium) |
-34,7 |
Forslag til overførsler i alt |
50,0 |
Fordelt på bevilling: |
|
Sekretariatet, drift |
11,0 |
Plandirektoratet, drift |
0,1 |
Plandirektoratet, anlæg |
28,4 |
Byggedirektoratet, anlæg |
-15,7 |
Vej & Park, drift |
15,4 |
Vej & Park, anlæg |
10,3 |
Kommune Teknik København |
2,5 |
Københavns Brandvæsen |
0,3 |
Københavns Kirkegårde |
0,7 |
Frihedsstøtten, anlæg |
-3,0 |
+ angiver mindreudgift/merindtægt.
Det foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 11,0 mill. kr. til budget 2000 til Bygge- og Teknikudvalgets sekretariat til dækning af regninger for vintervedligeholdelse og renholdelse i 1999 og til Parkeringskontorets flytning.
Endvidere foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 0,1 mill. kr. til budget 2000 til Plandirektoratet, drift, og 28,4 mill. kr. til anlæg. I regnskab 1999 var der på anlæg en tilsvarende merindtægt på 28 mill. kr. fra statsrefusion, som ønskes overført til dækning af eventuelle mindreindtægter i 2000. Driftsmidlerne ønskes anvendt til den byøkologiske fond.
Byggedirektoratets rådighedsbevilling foreslås reduceret med 15,7 mill. kr. vedrørende en korrektion af statsrefusion vedrørende 1999.
For Vej & park foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 15,4 mill. kr. til drift og 10,3 mill. kr. til anlæg. På driftssiden foreslås midlerne overført til dækning af regninger vedrørende 1999, som først betales i 2000, og til berigtigelse af en konteringsfejl i 1999. De resterende midler foreslås anvendt til træplantning samt til vejvedligeholdelse. Anlægsmidlerne ønskes overført til diverse vejprojekter.
For Kommune Teknik Københavns foreslås, at der overføres 2,5 mill. kr. til budget 2000 til dækning af manglende indtægter i forbindelse med afskrivning af en forkert udskrevet regning.
Desuden foreslås, at merforbruget på 3 mill. kr. i 1999 vedrørende Frihedsstøtten overføres til budget 2000, hvor den endelige afregning vedrørende anlægsarbejdet vil ske.
Endelig foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 0,3 mill. kr. til Københavns Brandvæsens budget 2000 til udgifter i forbindelse med nyansættelser og tillægsbevilling på 0,7 mill. kr. til Københavns Kirkegårdes budget 2000 til udskudte vedligeholdelsesprojekter m.v.
Miljø- og Forsyningsudvalget
Miljø- og Forsyningsudvalgets regnskab 1999 udviser på de rammebelagte områder et mindreforbrug på 25,9 mill. kr.
Tabel 10. Forslag til overførsler vedrørende Miljø- og Forsyningsudvalget – rammebelagte områder. Mill. kr.
Mindreforbrug i regnskab 1999 |
25,9 |
Rammebelagte områder |
25,9 |
Forslag til overførsler i alt |
21,9 |
Fordelt på bevilling: |
|
Miljøkontrollen, drift |
11,8 |
Miljøkontrollen, anlæg |
10,1 |
+ angiver mindreudgift/merindtægt.
Det foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 21,9 mill. kr. til Miljøkontrollens budget 2000 fordelt med 11,8 mill. kr. til drift og 10,1 mill. kr. til anlæg.
Driftsmidlerne foreslås anvendt til projekter vedrørende Nova 2003, miljøstyring og styrkelse af tilsyn, ny jordlov, grønt sekretariat, Lokal Agenda 21 arbejde, partikelmålere, IT-funktionen og ombygning af lokaler. Anlægsmidlerne foreslås anvendt til anlæg af klasse 4 depot og forprojektering af deponeringsanlæg på Københavns Miljøcenter (KMC) samt færdiggørelse af flytningen af genbrugsstationen Vermlandsgade.
På områder, der reguleres over en udlægskonto, var der i regnskab 1999 mindreudgifter på 251,4 mill. kr. Heraf er 235 mill. kr. øremærket til finansiering af tillægsbevillinger til Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget i forbindelse med udskillelsen af Københavns Energi.
Tabel 11. Forslag til overførsler vedrørende Miljø- og Forsyningsudvalget – områder med udlægskonto. Mill. kr.
Mindreforbrug i regnskab 1999 |
16,4 |
Københavns Energi |
211,2 |
Københavns Vand |
39,8 |
Miljøkontrollen |
0,4 |
Allerede overførte midler (ØU 135/2000) |
-235,0 |
Forslag til overførsler i alt |
14,0 |
Fordelt på bevilling: |
|
Københavns Vand, drift |
4,0 |
Københavns Vand, anlæg |
10,0 |
+ angiver mindreudgift/merindtægt.
Det foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 14 mill. kr. til Københavns Vands budget 2000. Beløbet fordeler sig med 4 mill. kr. til et udviklingsprojekt, der vedrører mulighederne for en samling af de forskellige forsyningsformer under en enhed i Miljø- og Forsyningsforvaltningen (drift) og med 10 mill. kr. til renovering af kildepladser (anlæg).
3.2. Overførsler for bydelsrådene
Ifølge kommunens bevillingsregler kan et mindreforbrug i et regnskabsår på de rammebelagte udgiftsområder overføres til det følgende budgetår, forudsat at den samlede budgetramme for bydelsrådet overholdes i regnskabsåret. Et merforbrug i regnskabsåret på de rammebelagte udgiftsområder skal tilbagebetales i efterfølgende år af bydelsrådet.
Overførselsadgang omfatter bydelsrådenes tilskud til selvstændig varetagelse (bydelstilskuddet) og de rammebelagte udgiftsområder, der er udlagt til forsøgsbydelene ved delegation. Ved overførslen af midler skelnes imellem bydelstilskud og øvrige rammebelagte områder.
Bydelsrådene kan anmode om et internt lån til tilbagebetaling af merforbrug.
Bydelstilskuddet
Forsøgsbydelene havde i regnskab 1999 samlet et merforbrug på 9,7 mill. kr. på bydelstilskuddene.
Tabel 12. Mer/mindreudgifter vedrørende bydelstilskuddet. Mill. kr.
Korrigeret |
Regnskab |
Afvigelse |
|
Tilskud til selvstændig varetagelse |
budget 1999 |
1999 |
|
Indre Østerbro |
628,3 |
635,9 |
-7,6 |
Indre Nørrebro |
522,3 |
527,7 |
-5,4 |
Kongens Enghave |
305,6 |
299,9 |
5,7 |
Valby |
841,1 |
843,5 |
-2,4 |
I alt |
2.297,3 |
2.307,0 |
-9,7 |
+ angiver mindreudgift/merindtægt.
Indre Østerbro, Indre Nørrebro og Valby bydelsråd skal tilbagebetale merforbruget på i alt 15,4 mill. kr. til kommunekassen.
Kongens Enghave bydelsråd fik i 1999 bevilget en tillægsbevilling på 24,4 mill. kr. i form af et 5-årigt lån. Lånet afdrages i perioden 2000 til 2004 med et årligt afdrag inkl. renter på 5,6 mill. kr. Det blev besluttet, at lånet skal reguleres i forbindelse med opgørelsen af regnskab 1999.
Indre Østerbro
Indre Østerbro bydelsråds regnskab 1999 udviser et merforbrug på 7,6 mill. kr. på bydelstilskuddet. Bydelsrådet har anmodet om økonomisk kompensation for merudgifter i forbindelse med flere børn i bydelen end forudsat i befolkningsprognosen for Indre Østerbro Bydel. De øgede udgifter i forbindelse hermed har Indre Østerbro Bydel opgjort til 5,6 mill. kr. Såfremt anmodningen om økonomisk kompensation ikke imødekommes, ønsker bydelen et 6-årigt lån til afdrag af merforbruget.
I de årligt udmeldte budgetrammer til udvalgene og bydelene indgår der ressourcer til de forventede mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i befolkningssammensætningen. Beregningerne af udgiftsændringerne er baseret på Statistisk Kontors befolkningsprognose. Denne prognose anvendes i demografimodellen. Demografimodellen bruges til at fordele ressourcer til udvalgene og de fire forsøgsbydele under et. Ressourcerne til forsøgsbydelene fordeles via tilskudsfordelingsmodellen. Her sker fordelingen mellem de fire forsøgsbydele ud fra de senest tilgængelige befolkningsdata. Det er disse beregninger, der er grundlaget for rammekorrektionerne som følge af den forventede befolkningsudvikling.
Målet med demografimodellen er at sikre udvalgene og forsøgsbydelene en længere planhorisont. Det betyder samtidig, at der som udgangspunkt ikke vil blive efterreguleret, hvis den faktiske befolkningsudvikling i et givet år ikke svarer til forventningerne i den prognose, der danner grundlag for ressourcetildelingen i de økonomiske rammer. Der er her lige vilkår for udvalgene og bydelene.
En efterreguleringsordning ville betyde, at de økonomiske rammer skulle reguleres med årets udgang – også når befolkningsudviklingen betinger mindre ressourcer til udvalgene og bydelene, end de måske allerede har disponeret. Dette vil indebære en betydelig budgetusikkerhed. Hertil kommer, at bydelsregulativet ikke giver mulighed for, at der kan indføres en efterreguleringsordning, da Borgerrepræsentationen kun kan ændre tilskuddet til bydelene, såfremt væsentlige ændringer i Københavns Kommunes økonomi gør dette fornødent (bydelsregulativet §17 stk. 2).
På denne baggrund kan Indre Østerbros tillægsbevillingsansøgning ikke imødekommes.
Det foreslås derfor, at Indre Østerbro bydelsråd bevilges et internt 6-årigt lån på 7,6 mill. kr. Lånet afdrages med 1,5 mill. kr. i perioden 2000-2005.
Indre Nørrebro
Indre Nørrebro bydelsråds regnskab 1999 udviser et merforbrug på 5,4 mill. kr. på bydelstilskuddet. Indre Nørrebro har anmodet om et 6-årigt lån startende i 2001 vedrørende tilbagebetalingen af merforbruget.
Ifølge regelsættet vedrørende interne lån til afdrag af merforbrug i et regnskabsår, forfalder første afdrag normalt året efter det pågældende regnskabsår.
Det foreslås på den baggrund, at Indre Nørrebro bydelsråd bevilges et 6-årigt internt lån på 5,4 mill. kr., som tilbagebetales i perioden 2000-2005 med et årligt afdrag på 1,1 mill. kr.
Kongens Enghave
Kongens Enghave bydelsråd fik den 10. februar 2000 bevilget en tillægsbevilling på 24,4 mill. kr. i form af et 5-årigt lån, der afdrages med 5,6 mill. kr. i 2000 og frem (BR 51/2000). Det endelige regnskab 1999 udviser et merforbrug på 18,7 mill. kr. (ekskl. tillægsbevillingen på 24,4 mill. kr.).
Kongens Enghave bydelsråd har anmodet om, at afdragsperioden på 5 år bibeholdes. Ifølge Borgerrepræsentationens beslutning den 10. februar 2000 skal tilbagebetalingsperioden for lånet reguleres, såfremt det endelige regnskabsresultat for 1999 afviger fra de 24,4 mill. kr.
Det foreslås på den baggrund, at Kongens Enghave bydelsråd årlige afdrag på det interne lån på 18,7 mill. kr. udgør 5,1 mill. kr.
Valby
Valby bydelsråds regnskab 1999 udviser et merforbrug på 2,4 mill. kr. på bydelstilskuddet. Det foreslås, at Valbys bydelstilskud i budget 2000 reduceres med 2,4 mill. kr. Valby bydelsråd har ikke anmodet om særlige ordninger vedrørende tilbagebetalingen af merforbruget.
Rammebelagte delegerede områder
Forsøgsbydelene havde samlet et merforbrug på 13,6 mill. kr. på de øvrige rammebelagte områder.
Tabel 13. Regnskab 1999 vedrørende de rammebelagte områder delegerede områder. Mill. kr.
Korrigeret |
Regnskab |
Afvigelse |
|
Rammebelagte delegerede områder |
budget 1999 |
1999 |
|
Indre Østerbro |
41,1 |
44,1 |
-3,0 |
Indre Nørrebro |
62,2 |
74,0 |
-11,8 |
Kongens Enghave |
32,1 |
30,2 |
1,9 |
Valby |
70,5 |
71,2 |
-0,7 |
I alt |
205,9 |
219,5 |
-13,6 |
* - angiver merforbrug/mindreindtægt.
Merforbruget fordelt på bevillinger fremgår af tabel 14.
Tabel 14. Overførsel af mer/mindreforbrug - rammebelagte delegerede områder. 1.000. kr.
Bevilling |
Indre Østerbro* |
Indre Nørrebro |
Kongens Enghave |
Valby |
Kontanthjælp m.v. |
416 |
392 |
192 |
407 |
Beskæftigelsesområdet |
1.495 |
-2.782 |
616 |
-381 |
Foranstaltninger for børn og unge |
-5.014 |
-9.401 |
-138 |
-1.155 |
Parker og veje |
29 |
5 |
5 |
0 |
Integration |
96 |
-19 |
1.239 |
452 |
I alt |
-2.978 |
-11.805 |
1.914 |
-677 |
* Inkl. tillægsbevilling på 6 mill. kr. til foranstaltninger for børn og unge.
Indre Østerbro
Borgerrepræsentationen bevilgede i december 1999 en tillægsbevilling på 6 mill. kr. i form af et internt lån til Indre Østerbro bydels budget 1999 til foranstaltninger for børn og unge (BR 524/99). Indre Østerbro bydelsråd anmodede efterfølgende om, at merforbruget afdrages over 6 år.
Ekskl. tillægsbevillingen på 6 mill. kr. udviser Indre Østerbro bydels regnskab på de rammebelagte delegerede områder et merforbrug på 9 mill. kr.
Indre Østerbro anmodede den 22. marts 2000 om en tillægsbevilling på 9 mill. kr. til dækning af merforbruget. Baggrunden for anmodningen er, at merforbruget ifølge Indre Østerbro bydel skyldes faktorer, som bydelsrådet ikke kan påvirke. Bl.a. anføres, at en del af budgetoverskridelsen skyldes, at der i Københavns Kommune mangler tilbud om f.eks. døgninstitutionspladser og andre døgntilbud.
Økonomiforvaltningen har anmodet om Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkninger til Indre Østerbro bydelsråds forklaring. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anfører i sit svar på henvendelsen, at forvaltningen samlet ikke finder, at der mangler døgninstitutionspladser, jf. bilag 4. Forvaltningen anfører, at "Indre Østerbro kender antallet af pladser og har købt flere pladser end budgetteret. Forvaltningen kan dog ikke udelukke, at der i enkelte tilfælde har været fuld belægning på den ønskede institution, hvorfor Indre Østerbro kan have været tvunget til at anvende andre institutionstyper."
Det indstilles på den baggrund, at Indre Østerbro bydelsråd skal tilbagebetale merforbruget på 9 mill. kr. i form af et 6-årigt internt lån. De årlige afdrag fordeles ligeligt over årene 2000-2005 med 1,7 mill. kr. årligt.
Indre Nørrebro
Indre Nørrebro bydelsråd havde i 1999 et merforbrug på 11,8 mill. kr. på de øvrige rammebelagte områder. Bydelen har anmodet om at afdrage lånet over 6 år startende i 2001.
Ifølge regelsættet vedrørende interne lån til afdrag af merforbrug i et regnskabsår, forfalder første afdrag normalt året efter det pågældende regnskabsår. På den baggrund foreslås, at Borgerrepræsentationen bevilger Indre Nørrebro bydelsråd et 6-årigt internt lån på 11,8 mill. kr., der afdrages med 2,3 mill. kr. årligt i perioden 2000-2005.
Kongens Enghave
Det foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 1,9 mill. kr. til Kongens Enghave bydelsråds budget 2000 på de rammebelagte delegerede bevillinger svarende til mindreforbruget i 1999. Fordelingen på bevillinger fremgår af bilag 1.
Valby
Det foreslås, at Borgerrepræsentationen giver negativ tillægsbevilling på 0,7 mill. kr. til Valby bydelsråds budget 2000 på de rammebelagte delegerede bevillinger svarende til merforbruget i 1999. Fordelingen på bevillinger fremgår af bilag 1.
4. Tillægsbevillinger til budget 2000
Økonomiudvalget
Borgerrepræsentationen vedtog den 9. december 1999 en indstilling om de bevillingsmæssige konsekvenser af skæringsopgørelsen vedrørende Københavns Kommunes IT-Service (KKI) samt aftalen om Kommunedatas delvise fraflyttelse af lejemålet på Ottiliavej m.v. (BR 499/99).
I indstillingen blev de bevillingsmæssige konsekvenser for budget 2000 ikke tilstrækkeligt beskrevet, og der udestår følgeligt en konsekvensjustering af 2000-budgettet samt af budgetrammerne for 2001.
Af indstillingen fremgår det, at der overføres netto 8,120 mill. kr. til Økonomiudvalget fra Kultur- og Fritidsudvalget. Beløbet blev givet som en tillægsbevilling til budget 1999. Der blev i forbindelse med indstillingen ikke taget højde for det forhold, at budgetjusteringerne fra 1999 er af permanent karakter og skal videreføres i budget 2000 med tilsvarende beløb. Økonomiudvalget budget 2000 bør følgelig justeres med 8,1 mill. kr., og Kultur og Fritidsudvalgets budget 2000 skal nedjusteres med tilsvarende 8,1 mill. kr.
Det foreslås på baggrund heraf, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på 8,1 mill. kr. til Økonomiudvalgets budget 2000, Økonomisk forvaltning, med dækning på Kultur- og Fritidsudvalgets budget, Ejendomsdrift, jf. bilag 2.
Økonomi
-
Høring
Indstillingen til høring forsøgsbydelene den 26. maj med høringsfrist den 9. juni 2000.
Andre konsekvenser
-
Bilag
Bilag 1: Forslag til tillægsbevillinger i f.m. overførsel af budgetmidler mellem 1999 og 2000.
Bilag 2: Øvrige tillægsbevillinger til budget 2000.
Bilag 3: Udvalgenes og forsøgsbydelenes anmodninger om overførsler mellem 1999 og 2000.
Bilag 4: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkninger til Indre Østerbros anmodning om 9 mill. kr. vedrørende merforbrug på anbringelsesområdet.
Kurt Bligaard Pedersen