Mødedato: 30.03.2004, kl. 15:00

Anlægsbevilling til udbygning af Kildevældsskolen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Anlægsbevilling til udbygning af Kildevældsskolen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 30. marts 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 100/2004

 

 

8.                   Anlægsbevilling til udbygning af Kildevældsskolen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

at      der gives anlægsbevilling på 41,5 mio. kr. til igangsættelse af resten af etape 1, etape 2 og etape 3 af udbygningen af Kildevældsskolen. Der anvises dækning for udgiften i 2004 på i alt 23,9 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 konto 3.01.3., rådighedsbeløb for folkeskoler

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at      lokalerne til den projekterede KKFO indgår som en udvidelse af den selvejende institution "Kildevældsskolens fritidshjem og klub", der i forvejen er beliggende på skolen, jf. henvendelsen fra den selvejende institution "Kildevældsskolens fritidshjem og klub" og skolebestyrelsen ved Kildevældsskolen 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 10. marts 2004

Per Bregengaard stillede følgende ændringsforslag: "Enhedslisten foreslår, at man undlader at etablere p-pladser bag skolen."

 

Forslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

 

 

For

Imod

Undlod

Jesper Christensen, A

 

X

 

Jakob Hougaard, A

 

X

 

Anna Saakwa, A

 

X

 

Tanwir Ahmad, B

 

 

 

Majbritt Mamsen, C

 

 

 

 

Bjarne Fey, F

X

 

 

Trine Schaltz, F

X

 

 

Louise Frevert, O

 

X

 

Pia Allerslev, V

 

X

 

Heidi Wang, V

 

 

 

Per Bregengaard, Ø

X

 

 

RESULTAT

3

5

 

 

 

 

Udvalget godkendte herefter første "at" i indstillingen.

 

Forvaltningens andet "at" blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

 

 

For

Imod

Undlod

Jesper Christensen, A

X

 

 

Jakob Hougaard, A

X

 

 

Anna Saakwa, A

X

 

 

Tanwir Ahmad, B

 

 

 

Majbritt Mamsen, C

 

 

 

 

Bjarne Fey, F

X

 

 

Trine Schaltz, F

X

 

 

Louise Frevert, O

 

X

 

Pia Allerslev, V

 

X

 

Heidi Wang, V

 

 

 

Per Bregengaard, Ø

X

 

 

RESULTAT

6

2

 

 

 

 

O og V ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "O og V er indignerede over, at der ustandselig bliver lavet om på trufne beslutninger. Vi mener stadigvæk, at KKFO-løsningen er den bedste pædagogiske løsning og optimal for børnene."

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet der tages forbehold for en endelig statslig godkendelse. Regeringen har med øjeblikkelig virkning indført en godkendelsesordning af nye kommunale bygge- og anlægsarbejder med en samlet bruttoudgift på over 1 mio. kr. Alle kommunale anlægsarbejder med udgifter, der overstiger denne bagatelgrænse, skal godkendes af formentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet."

 

 

RESUME

Den 5. december 2001 godkendte Uddannelses- og Ungdomsudvalget helhedsplanen for Kildevældsskolen. Med planen blev det vedtaget at udvide skolen fra 2 til 4 spor, og at etablere et 10. klassemiljø med 7 klasser samt 3 KKFO-grupper.

Som opfølgning på planen godkendte Borgerrepræsentationen den 8. maj 2003 en anlægsbevilling på 3,58 mio. kr. til udarbejdelse af et samlet projektforslag og hovedprojekt for 1. etape.

På udvalgsmødet den 13. august 2003 tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalget Udbygningsoversigt 2004-07, der er udarbejdet på baggrund af aftalen om udbygning på børneområdet. I udbygningsoversigten er der afsat 23,9 mio. kr. til Kildevældsskolen i 2004 (eksklusive udgifter til KKFO´en).

I efteråret 2003 vurderede forvaltningen, at det af hensyn til pasningsgarantien var nødvendigt, at den planlagte KKFO kunne tages i brug ved skolestart 2004. Det var derfor nødvendigt, at arbejderne med at etablere KKFO´en blev sat i gang med udgangen af 2003.

 

På den baggrund godkendte Borgerrepræsentationen på mødet den 11. december 2003 en anlægsbevilling på 12 mio. kr. til at gennemføre en del af etape 1 (herunder opstart af etablering af 3 KKFO-grupper).

 

Parallelt med disse arbejder er der udarbejdet hovedprojekt for etape 2 og 3 samt projektforslag for Kildevældsskolens samlede udbygning inklusive etape 4.

 

Projektforslaget fremlægges nu for Uddannelses- og Ungdomsudvalget sammen med en ansøgning om anlægsbevilling på i alt 41,5 mio. kr. for resten af etape 1, etape 2 og etape 3.

 

Den resterende del af etape 1 omfatter etablering  af  pædagogisk center med indskudt balkon i en tidligere gymnastiksal i sydbygningen. Etape 2 omfatter nybygning af en dobbelt idrætshal, hvor der ovenpå er placeret et 10. klassecenter for 7 klasser opbygget med stor fleksibilitet. I etape 3 ombygges sydbygningen, og der etableres et større lærerværelse, administration, fællesrum samt en række basislokaler. 

 

Etaperne udføres 2004-2005. Der forventes søgt anlægsbevilling til etape 4 i foråret 2005. Den samlede udbygning i henhold til helhedsplanen forventes afsluttet i 2006.

 

I forbindelse med udvidelsen af Kildevældsskolen har skolebestyrelsen og bestyrelsen for den selvejende institution "Kildevældsskolens fritidshjem og klub", der i forvejen er beliggende på skolen, rettet henvendelse til forvaltningen med anmodning om, at den planlagte KKFO i stedet indgår som en del af den selvejende institution.

 

Forvaltningen indstiller derfor, at lokalerne til den projekterede KKFO indgår som en udvidelse af den selvejende institution "Kildevældsskolens fritidshjem og klub".

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I 2001 er der udarbejdet en ny helhedsplan for Kildevældsskolen. Med planen er det vedtaget at udvide skolen fra 2 til 4 spor og at etablere 3 KKFO-grupper samt et 10. klassemiljø for 7 klasser. Helhedsplanen blev godkendt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 5. december 2001.

 

De øvrige hovedelementer i helhedsplanen er: Nybyggeri af en dobbelt idrætshal (der erstatter 2 af skolens gymnastiksale, der indrettes til andre formål). Ombygninger og etablering af 2 modtage- og 2 specialklasser, udbygning af tandklinik til 5 stole samt en generel modernisering af skolens faglokaler, indretning af pædagogisk center, caféområde (bespisningsordning) samt nybyggeri af et 10.klasse center (oven på idrætshal).

 

Det samlede budget for planens gennemførelse er opgjort til i alt 77,7 mio. kr. inklusiv fritidsinstitutionsudvidelse ved byggeindeks 104,4 (forventet middelindeks for 2004).

 

På udvalgsmødet den 13. august 2003 tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalget Udbygningsoversigt 2004-07, der er udarbejdet på baggrund af aftalen om udbygning af børneområdet. I udbygningsoversigten er der afsat 23,9 mio. kr. til Kildevældsskolen i 2004 (eksklusive udgifter til KKFO´en). De resterende udgifter til gennemførelse af helhedsplanen er indeholdt i udbygningsoversigtens anlægsudgifter i de efterfølgende år inden for den samlede ramme for børneplanen på 1,1 mia. kr.

 

I efteråret 2003 vurderede forvaltningen, at det af hensyn til pasningsgarantien var nødvendigt, at de planlagte KKFO-grupper kunne tages i brug til skolestart 2004. Det forudsatte, at arbejderne med at etablere KKFO´en kunne sættes i gang med udgangen af 2003. Samtidig var det vurderingen, at det var hensigtsmæssigt for byggesagens fremdrift og skolens dagligdag, hvis arbejderne med at etablere en ny tandklinik og indretningen af lokalerne til den fremtidige observationsklasse blev sat i gang samtidig.

 

På den baggrund godkendte Borgerrepræsentationen på mødet den 11. december 2003 en anlægsbevilling på 12 mio. kr. til at gennemføre en del af etape 1 (herunder opstart af etablering af 3 KKFO-grupper),

 

Parallelt hermed er der udarbejdet hovedprojekt for etape 2 og 3 samt projektforslag for Kildevældsskolens samlede udbygning inklusive etape 4.

 

Projektforslaget fremlægges nu for Uddannelses- og Ungdomsudvalget sammen med en ansøgning om anlægsbevilling for resten af etape 1, etape 2 og etape 3. 

Etaperne udføres i 2004-2005. Det forventes, at der i foråret 2005 vil blive søgt om en anlægsbevilling til gennemførelse af etape 4. Den samlede udbygning af Kildevældsskolen i henhold til helhedsplanen  forventes afsluttet i 2006.

 

Projektet

Skolen udvides gennem ombygninger og moderniseringer af nord- og sydbygningerne samt ved opførelse af et nybyggeri i 2 etager, der placeres vest for skolebygningerne.

 

Etape 1, første del:

Første del af etape 1 omfatter opstart af etablering af 3 KKFO-grupper i den østlige fløj af nordbygningen og en ny tandlægeklinik i sydbygningens kælder samt af indretning af lokaler til den fremtidige observationsklasse i sydbygningen. Første del af etape 1 er allerede i gang.

 

Etape 1, anden del:

Den resterende del af etape 1 omfatter etablering af pædagogisk servicecenter med indskudt balkon i en tidligere gymnastiksal i sydbygningen. Herved får man flere anvendelige m2 inden for samme bygningsvolumen.

 

Etape 2:

Der etableres en nybygning i 2 etager med 10. klassescenter for 7 klasser opbygget med stor fleksibilitet og placeret på 1. sal over en dobbelthal. Bygningen projekteres med hensyntagen til, at idrætsforeninger og andre brugere i lokalsamfundet kan anvende dobbelthallen uden for skoletid. 

 

Etape 3:

Gennem ombygning af sydbygningen etableres der et større personalerum, administration, fællesrum, 6 basislokaler samt 2 modtageklasser.

 

Etape 4:

Etapen omfatter etablering af 4 basislokaler, fælleslokaler i tagetagen på sydbygningen samt etablering af musiklokale og café for indskolingen i nordbygningen. En anlægsbevilling til gennemførelsen af etapen forventes fremlagt i foråret 2005.

 

Efter endt udbygning vil skolen være en af landets største samlede folkeskolekomplekser.

 

Ungdomsskolens Dagkursus

Ungdomsskolens Dagkursus er placeret på 2. og 3. sal i den østlige fløj i nordbygningen. Dagkursus er ikke omfattet af den godkendte helhedsplan, de eksisterende lokaler bevares, og der er  ikke i planens økonomi afsat midler til modernisering eller ændring af lokalerne.

 

I forbindelse med indretning af de 2 nederste etager i sidefløjen til KKFO og indskoling har det imidlertid været nødvendigt af flugtvejsmæssige og praktiske årsager at adskille adgangstrapperne til Dagkursus og KKFO ved etablering af en ny trappe i østfløjens sydgavl. Herved inddrages bl.a. et eksisterende køkken i Dagkursus' lokaler på 2. sal. De nødvendige følgearbejder som følge af den nye trappe inkl. indretning af et nyt køkken til Dagkursus er medtaget i anlægsbevillingen.

 

Derudover har forvaltningen i samarbejde med rådgiveren og Dagkursus gennemgået de eksisterende lokaler, der er slidte og trænger til istandsættelse, ligesom der bl.a. er behov for etablering af et nyt køkken i caféområdet for eleverne. De samlede udgifter til de ønskede arbejder er opgjort til i alt ca. 720.000 kr., som der ikke inden for helhedsplanbudgettet er afsat midler til.

 

Problemstillingen har været drøftet med lederen af Ungdomsskolen. Det er i den forbindelse forventningen, at Ungdomsskolen selv bidrager til istandsættelsen samtidig med, at forvaltningen tilstræber, at det resterende beløb vil blive afholdt inden for den eksisterende ramme. 

 

Kolonihaver

Med byggeriet af den nye idrætshal, der placeres på skolens eksisterende p-plads, forsvinder ca. 40 parkeringspladser. Normalt stiller Bygge- og Teknikforvaltningen med nybyggeri krav om etablering af 1 p-plads pr. påbegyndt 100 m2 nybyggeri. I det aktuelle projekt svarer det til ca. 17 p-pladser, som Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i forbindelse med byggetilladelsen har fået dispensation fra. Til gengæld har Bygge- og Teknikforvaltningen stillet krav om, at de ca. 40 pladser, der nedlægges, genetableres et andet sted på grunden. 

 

På grund af det store antal børn på friarealerne er det i forbindelse med genetableringen af p-pladser nødvendigt at nedlægge et mindre antal haver, der ligger langs nordbygningens facade mod nord (udlagt vejareal for Borgervængets forlængelse). Haverne er udlejet til en privatperson via Kultur- og Fritidsforvaltningen. Der er derfor forhandlet med Kultur- og Fritidsforvaltningen om en opsigelse af haverne. Haverne er  opsagt med virkning fra 1. marts 2004. Nedlæggelsen af haverne er i overensstemmelse med Vej og Parks plan om at videreføre Borgervænget som stiforbindelse nord om skolen i forbindelse med planen for Borgervængets fremtid.

 

Fritidsinstitutionens organisatoriske tilknytning

I forbindelse med udbygningen af Kildevældsskolen indgår i helhedsplanen etablering af en 3 gruppers KKFO (66 pladser), der integreres i det samlede byggeri, jf. sagsbeskrivelsen ovenfor.

 

Den 11. december 2003 vedtog Borgerrepræsentationen et medlemsforslag om aftale på fritidshjemsområdet (BR 617/03). I medlemsforslaget indgik bl.a., at nye fritidsinstitutioner integreres bygningsmæssigt i skolen, hvor det er hensigtsmæssigt under iagttagelse af de areal- og kvalitetsmæssige krav, som allerede er fastlagt. Nye fritidsinstitutioner, der bygningsmæssigt er integreret i skolen, oprettes som fritidshjem eller KKFO efter en konkret vurdering med inddragelse af skolebestyrelse, de skoletilknyttede fritidshjem og andre interessenter i lokalområdet.

 

Den 26. januar 2004 modtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget en fælles ansøgning fra bestyrelsen af den selvejende institution "Kildevældsskolens fritidshjem og klub" og skolebestyrelsen fra Kildevældsskolen. De to bestyrelser skriver i ansøgningen, at det nuværende selvejende fritidshjem og den kommende KKFO vil få så meget kontakt med hinanden via skolens fællesarealer, at de finder det mest hensigtsmæssigt, at de to fritidstilbud får samme ledelse og pædagogiske holdning. De ønsker derfor, at den projekterede KKFO, i stedet for at blive oprettet som en KK-FO, tilknyttes som en afdeling til den selvejende institution "Kildevældsskolens fritidshjem og klub", der i forvejen er beliggende i lokaler på skolen.

 

På baggrund af ovenstående indstiller forvaltningen, at udvalget træffer beslutning om, at lokalerne til den projekterede KKFO indgår som en udvidelse af den selvejende institution "Kildevældsskolens fritidshjem og klub".

 

Økonomi

 

Det samlede budget for udbygningen af Kildevældsskolen er på i alt 77,7 mio. kr. inkl. udgifter til fritidsinstitution, inventar og omkostninger.

 

Der søges om en anlægsbevilling på 41,5 mio. kr. til gennemførelse af resten af etape 1, etape 2 og etape 3 af den vedtagne helhedsplan for Kildevældsskolen. Udgiften er angivet ved byggeindeks 104,4 (forventet middelindeks for 2004).

 

Ud af beløbet på 41,5 mio. kr. anvendes 23,9 mio. kr. i 2004, mens 17,6 mio. kr. anvendes i 2005.

 

Der anvises dækning for  udgiften i 2004 på 23,9 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for folkeskoler. Udgiften i 2005 vil skulle afholdes inden for rammerne af det samlede anlægsbudget i 2005.

 

Miljøvurdering

 

Bygningerne moderniseres og nybyggeriet gennemføres under hensyntagen til de gældende retningslinier. Der er ikke foretaget særlige miljøtiltag. Nybygningen opføres med respekt for grundvandsstanden i den nærliggende Kildevældssø.

 

 

Høring

 

Udbygningen sker i overensstemmelse med den godkendte helhedsplan, der tidligere har været til høring på Kildevældsskolen. Det eksisterende fritidshjem på skolen har deltaget i planlægning af de 3 kommende fritidsinstitutionsgrupper.

 

Efter aftalen på fritidshjemsområdet, som blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 11. december 2003, skal skoletilknyttede fritidshjem og andre interessenter i lokalområdet høres ved etablering af nye institutioner. Ifølge de vedtagne forudsætninger for aftalen skal der i tilfælde, hvor et forældreråd eller en skolebestyrelse anmoder om omlægning fra KKFO til fritidshjem gennemføres en høring af henholdsvis skolebestyrelsen og forældrerådet inden udvalget træffer beslutning om en eventuel anden organisering.

 

I den foreliggende situation ønsker bestyrelsen for den selvejende institution "Kildevældsskolens fritidshjem og klub" og skolebestyrelsen ved Kildevældsskolen, at den projekterede KKFO, i stedet for at blive oprettet som en KKFO, tilknyttes som en afdeling til den selvejende institution "Kildevældsskolens fritidshjem og klub", der i forvejen er beliggende i lokaler på skolen.

 

Der foretages således ikke yderligere høringer. 

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1: Situationsplan

·        Bilag 2: Etageplaner og facadetegninger af det planlagte nybyggeri

·        Bilag 3: Brev fra Kildevældsskolen og "Kildevældsskolens fritidshjem og klub"

 

 

Peter Rasmussen

                                            Jørn Larsen

 


Til top