Mødedato: 30.01.2013, kl. 11:30
Mødested: Dragsholm Slot

Indstilling om fordeling af ekstra anlægsmåltal i 2013

Indstilling om fordeling af ekstra anlægsmåltal i 2013 i Københavns Kommune som følge af aftale indgået mellem regeringen og KL den 16. januar 2013.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1.      at nedenstående fordeling mellem udvalgene af ekstra anlægsmåltal som følge af aftale indgået mellem KL og regeringen den 16. januar 2013 om at hæve anlægsrammen i 2013 med 2 mia. kr., godkendes.

Problemstilling

Regeringen og KL indgik i kommuneaftalen for 2013 aftale om, at kommunernes samlede bruttoanlægsudgifter i 2013 maksimalt måtte udgøre 15,5 mia. kr. Det endelige budget på bruttoanlæg i 2013 i kommunerne kunne efter kommunernes budgetvedtagelse opgøres til ca. 16,1 mia. kr., hvoraf Københavns Kommunes andel af anlægsmåltallet udgør 3,6 mia. For at bidrage til at overholde aftalen mellem KL og regeringen har Københavns Kommune med Budget 2013 udskudt ca. 800 mio. kr. fra 2013 til overslagsårene 2014-2016. Regeringen vurderede, at kommuneaftalen samlet var overholdt, da der var budgetteret tilsvarende lavere på service.

Den 16. januar 2013 blev der indgået aftale mellem regeringen og KL om at løfte anlægsloftet med 2 mia. kr. på landsplan. Formålet med aftalen er at understøtte beskæftigelsen og dermed den økonomiske vækst.

Aftalen er efterfølgende blevet konfirmeret i KL’s bestyrelse. Det øgede anlægsniveau ledsages ikke af ekstra statslig finansiering. KL har mandag den 21. januar i et borgmesterbrev bedt kommunerne om inden den 4. februar, at indberette hvad de forventer at kunne eksekvere yderligere på anlæg i 2013.

I december 2012 bad Økonomiforvaltningen forvaltningerne tage stilling til, hvor meget anlæg de ville kunne eksekvere ud over de 3,6 mia. Forvaltningerne indmeldte her, at de ville kunne eksekvere for ca. 560 mio. mere i 2013, dvs. for 4,2 mia. i alt. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at dette er et højt estimat. Økonomiforvaltningen har i januar bedt forvaltningerne om på ny at vurdere, hvor meget de vil kunne eksekvere ekstra i 2013, og har understreget, at der skulle være fokus på et realistisk skøn. Københavns Kommunes indmelding til KL vil afhænge af indmeldingen, og det endelige måltal forventes at afhænge af kommunernes samlede indmelding.

Løftet af kommunernes anlægsramme forudsættes i aftalen mellem regeringen og KL at blive modsvaret af et lavere niveau for kommunernes servicebudgetter, således at den samlede kommunale udgiftsramme bibeholdes på det samme niveau som i kommuneaftalen for 2013. Denne forventning bunder i, at kommunernes regnskaber på service i 2011 var 5,7 mia. kr. under budgetniveauet, og at der også i 2012 forventes et lignende resultat i størrelsesordenen 5-7 mia. kr.

Der vil dog ikke som følge af aftalen umiddelbart ske ændringer i kommunernes nuværende serviceudgiftsbudgetter i 2013. Dette ændrer tillige ikke på den statens opgørelse af servicemåltallet i forhold til sanktionslovgivningen på regnskabet. Det er dog aftalt mellem KL og regeringen, at man i fællesskab skal følge udgiftsudviklingen i 2013 tæt.

I nærværende indstilling fordeles anlægsmåltallet på udvalgene i henhold til den i Budget 2013 fastlagte fordelingsnøgle ved ændringer af anlægsmåltallet.

Løsning

På baggrund af fordelingsnøglen fastlagt i Budget 2013 vil det ekstra anlægsmåltal, der tilgår Københavns Kommune blive fordelt som det fremgår af nedenstående tabel 1.

Tabel 1 Forvaltningernes måltal i 2013 efter fordeling af ekstra anlægsmåltal*

(1.000 kr., 2013 p/l)

Vedtaget Budget 2013**

Revideret måltal***

Fordelings-nøgle kat. 4 B2013

Ekstra måltal til forvaltning

Måltal efter fordeling

Økonomiudvalget*

509.331

512.783

1,4 %

24.081

536.864

Sundheds- og Omsorgsudvalget

20.088

20.088

10,9 %

19.534

39.622

Børne- og Ungeudvalget

513.309

373.809

2,3 %

4.119

377.927

Teknik- og Miljøudvalget

1.386.419

1.386.419

65,0 %

116.272

1.502.691

Kultur- og Fritidsudvalget

1.100.483

1.240.479

3,9 %

6.924

1.247.403

Socialudvalget

66.351

62.403

16,5 %

29.470

91.873

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

4.020

4.020

0,0 %

0

4.020

I alt

3.600.001

3.600.001

100,0 %

200.400

3.800.401

* Måltallet er fordelt eksklusiv udgiften til udskiftningen af operativsystem fra Windows XP til Windows 7 på kommunes PC’ere som afholdes på vegne af alle forvaltninger af Koncernservice (ØKF) (21.646 t. kr.). Således er 178.754 t. kr. fordelt efter ovenstående fordelingsnøgle. Økonomiforvaltningens måltal består følgelig af 1,4 % af 178.754 t. kr. plus udgiften til udskiftning af operativsystem.

** Det vedtagne budget er eksklusiv hovedkonto 1, som ikke er omfattet af måltallet.

*** Det reviderede måltal er beregnet ud fra omplaceringer af anlægsmidler mellem forvaltninger som er besluttet af BR til og med BR-mødet den 17. januar.

Med henblik på at sikre fremdriften af anlægsprojekterne i Københavns Kommune udgør anlægsmåltallet i KK 10,2 % af det samlede ekstra anlægsmåltal, det vil sige 200.400 t. kr. Dette svarer til Københavns Kommunes andel af bloktilskuddet samt DUT-nøglen for 2012-2013. Såfremt der i KL sker ændringer i kommunernes fordeling af måltallet, fremlægges en ny fordelingen af anlægsmåltallet med ”Indstilling om anlægsoversigter og Fast Track – marts 2013”.

Måltallet er fordelt eksklusiv udgiften til udskiftningen af operativsystem fra Windows XP til Windows 7 på kommunes PC’ere som afholdes af Koncernservice (Økonomiforvaltningen) på vegne af alle forvaltninger (21.646 t. kr.). Således er 178.754 t. kr. fordelt efter ovenstående fordelingsnøgle. Dette skyldes, at Koncernservice er ved at planlægge udskiftningen af operativsystem på ca. 20.000 PC’ere fra Windows XP til Windows 7 for at sikre, at Københavns Kommune fortsat har en supporteret og sikker pc platform, der understøtter den nuværende samt fremtidige applikationsportefølje. Koncernservice fremlægger en særskilt sag herom.

 

Med den forslåede fordelingsnøgle anvendes samme princip for det ekstra måltal, som blev anvendt ved udskydelserne i forbindelse med Budget 2013.

 

I Budget 2013 blev det således besluttet i første omgang at prioritere anlægsprojekter bestående af kategori 1 – 3. Kategorierne var: 

  • Kategori 1: Projekter hvor kommunen var kontraktligt forpligtet
  • Kategori 2: Projekter der skulle sikre pasningsgaranti og undervisningspligt
  • Kategori 3: Projekter der skulle sikre en besluttet effektivisering
  • Kategori 4: Projekter der kunne udskydes til 2014 uden tab for kommune

Prioriteringen af disse projekter medførte, at ca. 800 mio. kr. i kategori 4 blev udskudt fra 2013 til overslagsårene 2014-2016.

 

Af projekter der kan eksekveres som følge af aftalen mellem KL og regeringen har forvaltningerne bl.a. nævnt følgende:

  • Center for Kræft og Sundhed (Sundhed- og Omsorgsforvaltningen)
    Et haveanlæg finansieret af donation fra den Obelske fond.
  • Plejecentret Bryggergården og Kirsebærhavens plejehjem (Sundhed- og Omsorgsforvaltningen)
    Istandsættelse og renovering
  • Valby Holm (Socialforvaltningen)
    Etablering af 20 boliger i opgangsbofællesskab til borgere med handicap, som erstatning for 20 utidssvarende boliger.
  • Renovering af Hjortholms Allé (Socialforvaltningen)
    Helhedsrenovering af et botilbud til sindslidende. I forbindelse med renoveringen kan udvides med 1 yderligere plads indenfor samme driftsramme.
  • Rådmandsgade Skole (Kultur- og Fritidsforvaltningen)
    Etablering af et produktionskøkken Rådmandsgade Skole
  • Specialområdet (Børne- og Ungdomsforvaltningen)
    Flytning af Frederiksgård Skole og Galaksen til Hillerødgades Skole.
  • Sikringstiltag på kommunens bygninger (klima og brand)- klima- og energitiltag (Økonomiforvaltningen)
    Robustheden i de kommunale institutioner øges overfor storskader, hvor der er risiko for midlertidige lukninger og servicetab.
  • Øget eksekvering inden for By- og bygningsfornyelse, cykelbaner- og stier, udeliv, parkering samt gader og veje (Teknik- og Miljøforvaltningen)

Det hævede anlægsniveau på 200,4 mio. kr. forventes at skabe 240 ekstra årsværk i beskæftigelse i 2013. Dette kommer oveni i de 13.040 årsværk i perioden 2013-2016 som følger af Københavns Kommunes anlægsaktiviteter.

Økonomi

Indstillingen har ingen direkte økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser idet udmøntningen af det ekstra anlægsmåltal sker med reperiodiseringen i ”Indstilling om anlægsoversigter og Fast Track – marts 2013”, som præsenteres for Økonomiudvalget den 19. marts 2013 og Borgerrepræsentationen den 11. april 2013. Denne vil tillige indeholde reperiodiseringer som følge af overførsler af midler fra 2012.  Konsekvenserne af disse ændringer vil efterfølgende blive indarbejdet i kommunens budgetforslag for 2014.

Økonomiforvaltningen har været i dialog med forvaltningerne i forhold til at få afklaret, om disse forventer at kunne eksekvere for yderligere anlægsmidler i 2013. Forvaltningerne mener, at de med denne indstilling og det udmeldte måltal kan sikre den nødvendige fremdrift i deres anlægsprojekter. Hvis forvaltningerne skulle have brug for hurtigere eksekvering end reperiodiseringerne der præsenteres for BR den 11. april tillader, kan disse fremlægge særskilte sager for ØU og BR med periodseirng af anlægsmidlerne inden den 11. april.

Videre proces

Efter godkendelse vil Økonomiforvaltningen formidle det nye anlægsmåltal for forvaltningerne og indstille til, at disse reperiodiserer deres anlægsmidler iht. det nye anlægsmåltal i ovennævnte indstilling.

 

 

 

Claus Juhl                                                 /Bjarne Winge

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2013

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top