Forslag til Københavns Kommuneplan 2001

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 30. januar 2001

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at vedtage den foreslåede kommunikationsstrategi

Forslaget til Kommuneplan 2001 fremsættes nu med henblik på offentliggørelse. Det sker på baggrund af den offentliggjorte Københavns Kommuneplanberetning 1999 og forudgående indkaldelse af ideer og forslag til planlægningsprocessen.

Samtlige indkomne henvendelser i den forbindelse er gennemgået og kommenteret i et særskilt bilag.

Borgerrepræsentationens beslutninger og vedtagelser om boligpolitik, helhedsplan for Havnen og fastlæggelse af nye boliger som helårsbeboelse er indgået som baggrund for - og indarbejdet i - forslaget.

Forslaget er endvidere blevet til i et omfattende samarbejde med både de øvrige fagudvalg, fagforvaltninger og bydelsråd m.fl.

Der er væsentlige ændringer i forhold til Kommuneplan 1997, først og fremmest i de såkaldte fokusområder, Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen, hvor der er udlagt omfattende arealer til boligformål og større kulturelle institutioner samt Amager Strandpark. Disse ændringer er omtalt i et særligt temahæfte, "By ved Vand", der vil blive offentliggjort sammen med kommuneplanforslaget som et supplement til dette.

Borgerrepræsentationens beslutning om bæredygtig befolkningsudvikling og forbedret boligpolitisk indsats med større og bedre boliger er i forslaget blevet til et nyt hovedmål om større økonomisk og social bæredygtighed gennem et mere alsidigt boligudbud. Boligudviklingen er det mest afgørende nye tema, og kommuneplanen åbner for et øget boligbyggeri og en hævet boligstandard, både i nybyggeriet og ved forbedringer i den eksisterende boligmasse.

Af øvrige væsentlige ændringer kan også nævnes, at kommuneplanen ikke længere er regionplan, hvorfor regionplandelen tidligere er udskilt til selvstændig behandling og oversendt til Hovedstadens Udviklingsråd, der har foretaget høring sammen med de øvrige 4 regionplanforslag i det øvrige hovedstadsområde. En indstilling om forslag til kommunens bemærkninger hertil forelægges forsamlingen samtidigt hermed.

Der er udarbejdet og beskrevet en kommunikationsstrategi for aktiv inddragelse af borgerne i offentlighedsperioden. Denne strategi, der bl.a. indeholder tilbud om borgermøder i alle bydele m.m., foreslås ligeledes tiltrådt.

I mødet den 6. maj 1999 vedtog Borgerrepræsentationen Økonomiudvalgets

indstilling (BR nr. 178/99) om offentliggørelse af Københavns Kommuneplanberetning 1999 samt Fælles Beretning for de fem regionale enheder i hovedstadsområdet som grundlag for at indkalde ideer, forslag m.v. til arbejdet med Kommuneplan 2001.

Vedtagelsen skete med baggrund i daværende § 22, stk. 1, og § 23, i Planloven, hvorefter region- og kommuneplaner revideres hvert 4. år på baggrund af en beretning, der offentliggøres. Beretningen præsenterer aktuelle og kommende planlægningsspørgsmål, og den giver borgerne mulighed for at komme med ideer, forslag mv. inden udarbejdelsen af det egentlige kommuneplanforslag. Fristen for afgivelse af ideer, forslag m.v. samt kommentarer til beretningen fastsattes til perioden 27. maj til 27. september 1999.

I februar 2000 blev Planloven ændret bl.a. som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd men også på procedureområdet, jf. afsnittene " HUR og forholdet til HUR's regionplanlægning" og "Den videre kommuneplanlægning" nedenfor.

Den ændrede lov indeholder overgangsbestemmelser, hvorefter kommunalbestyrelsen kan færdiggøre den igangværende kommuneplanrevision, hvis der efter gældende regler er offentliggjort en beretning og indkaldt ideer m.v., hvilket som nævnt ovenfor er tilfældet i Københavns Kommune.

Forslaget til Kommuneplan 2001 er derefter blevet udarbejdet på baggrund af denne høring, forudgående høringer af bydelsråd og ældreråd som bestemt af Borgerrepræsentationen samt intern høring af fagudvalgene med henblik på endelig vedtagelse af kommuneplanen inden den kommunale valgperiodes udløb.

Forslaget til Kommuneplan 2001 er blevet til gennem en omfattende koordinerings- og samarbejdsproces, hvor alle forvaltninger har deltaget. Selve udarbejdelsen er foregået i en styregruppe med repræsentanter for alle forvaltninger og i en række arbejdsgrupper, hvor alle forvaltninger har haft mulighed for at deltage. Derudover har forslaget i udkast til slut været forelagt alle fagudvalgene.

I maj 1999 vedtog Folketinget loven om oprettelse af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og i februar 2000 ændredes Planloven, således at HUR fra 1.7.2000 er regionplanmyndighed for det samlede hovedstadsområde. Det betyder, at kommuneplanen for Københavns Kommune nu ikke som tidligere både er regionplan og kommuneplan, men alene kommuneplan, som skal respektere de overordnede retningslinier i HUR's regionplanlægning.

Borgerrepræsentationen vedtog den 15. juni 2000 som et oplæg til HUR's regionplanlægning "Københavns Kommunes Forslag til Regionplan 2001", der indeholdt forslag til retningslinier for den fysiske udvikling inden for kommunens område. HUR har efterfølgende vedtaget at offentliggøre regionplanforslaget for Københavns Kommune tillige med tilsvarende forslag fra hovedstadsområdets øvrige fire regionale enheder som dele af HUR's eget forslag til samlet regionplan for hovedstadsområdet. HUR's regionplanmateriale er sendt i offentlig høring indtil den 6. februar 2001, og HUR forventes at vedtage den samlede regionplan endeligt i juni 2001.

Samtidigt med nærværende indstilling forelægges indstilling om kommunens bemærkninger til HUR's regionplanmateriale.

Københavns Kommuneplan 2001, der her fremlægges som forslag, er - med få undtagelser - i overensstemmelse med HUR's regionplanforslag, for så vidt angår den del, der angår Københavns Kommune. I Københavns kommuneplanforslag er der bl.a. sket en detaljering og justering af arealanvendelsen mv. for havnearealerne i de 3 udpegede fokusområder (Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen) samt for området ved Amager Strandpark med henblik på at gøre havne- og kystarealerne attraktive for byen med hensyn til lokalisering af især boligbyggeri og/eller kulturinstitutioner. I fokusområderne kan opfyldninger i forbindelse med bybygningen komme på tale på baggrund af en regionplanmæssig behandling. Desuden er foretaget mindre præciseringer og justeringer

På baggrund af havneplanlægningen og kommuneplanforslaget er der behov for at få foretaget visse præciseringer og justeringer i HUR's Regionplan 2001. Der henvises herom til den samtidigt forelagte indstilling om kommunens udtalelse til HUR's Regionplanforslag 2001.

I dette arbejde har deltaget repræsentanter fra Miljø- og Energiministeriet, det statslige ejendomsselskab Freja Ejendomme, Københavns Havn og Københavns Kommune. Overvejelserne i den forbindelse medførte bl.a. udpegning af 3 såkaldte fokusområder i Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen og engagering af de to hollandske arkitektgrupper West 8 landscape architects & urban planner og Soeters van Eldonk Architecten, samt arkitekt Henning Larsen til at udarbejde ideoplæg til en fremtidig byudvikling i disse områder.

Desuden har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Københavns Amt, Københavns Havn. Ørestadsselskabet og lokale interessegrupper udarbejdet rapporten "Ny Amager Strandpark" i juli 2000, I forbindelse hermed har Holscher Arkitekter A/S i samarbejde med Københavns Kommune udformet et oplæg til udformning og indhold af strandparkens rekreative område og det tilknyttede boligområde.

De 4 forslag til en fremtidig udvikling af havneområderne er gjort til genstand for vedlagte, særlige temahæfte, "By ved Vand", som supplerer kommuneplanforslaget og udsendes sammen med dette i den offentlige debat.

Beslutningen er indarbejdet i forslaget.

I forbindelse med ændringen af Planloven i februar 2000 vedtog Folketinget nye bestemmelser for revision af kommuneplaner i landets kommuner. Ændringen betyder, at Borgerrepræsentationen i første halvdel af næste kommunale valgperiode dvs. senest 2003 skal beslutte, om Kommuneplan 2001 skal revideres. Der er tre valgmuligheder:

• Gyldighedsperioden for den eksisterende Kommuneplan (2001) forlænges,
• Kun bestemte dele/temaer i kommuneplanen revideres,
• Kommuneplanen revideres helt som hidtil og bliver en ny Kommuneplan (2005).

I forbindelse med at der træffes beslutning om evt. revision, har kommunen pligt til at offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Meningen hermed at inddrage borgerne i en debat om de grundlæggende planlægningsstrategier for den fremtidige udvikling på en mere fremadrettet måde end ved den tidligere kommuneplanberetning.

Foruden en strategi for kommuneplanlægningen indeholder den ændrede Planlov krav om offentliggørelse af en strategi for Lokal Agenda 21, dvs. en redegørelse for, hvordan kommunen vil bidrage til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.

Beretningen er udsendt til samtlige ministerier og amter samt til nabokommuner, kommuner i Skåne, diverse andre myndigheder, samtlige forvaltninger i kommunen, bydelsråd, erhvervsorganisationer, undervisningsinstitutter, lokalråd, ældreråd, interessegrupper, bolig- og byfornyelsesselskaber, pensionskasser og entreprenører m.fl. I alt er udsendt ca. 1000 eksemplarer, og der er fra biblioteker, medborgerhuse samt i Københavner Information udleveret yderligere ca. 1000 eksemplarer.

Inden for fristen til at komme med bemærkninger er - foruden høringssvar fra samtlige fagforvaltninger/fagudvalg i Københavns Kommune - modtaget i alt 34 henvendelser.

En oversigt over henvendelserne og områder/sektorer, de vedrører, er vedlagt som Bilag 1. En sammenfatning og vurdering af henvendelserne er vedlagt som Bilag 2.

Den 2. november 1999 tiltrådte Økonomiudvalget en indstilling fra Økonomiforvaltningen om, at de indkomne bemærkninger indgår i vurderingen i det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2001. Udvalget understregede i den forbindelse vigtigheden af en tilfredsstillende dialog med bydelsrådene om kommuneplanarbejdet.

Bydelsrådenes synspunkter er derfor blevet drøftet og forhandlet dels ved møder, dels ved løbende dialog. Endvidere har bydelsrådene (sammen med ældreråd) fået forelagt et udkast til kommuneplanforslag i en forudgående høring på lige fod med fagforvaltningerne/fagudvalgene i kommunen, jf. umiddelbart nedenfor.

Det bemærkes i den forbindelse, at en lang række synspunkter er fremkommet både i forbindelse med beretningen og denne forudgående høring.

I gennemgangen af synspunkterne i bilag 2 er der ikke skelnet imellem, hvornår bemærkningerne er fremkommet i processen.

Som nævnt er samtlige fagforvaltninger/udvalg, bydelsråd og ældreråd blevet hørt over et udkast til forslag til Kommuneplan 2001.

Denne høring har afstedkommet supplerende bemærkninger og tekniske bemærkninger, der for den altovervejende hovedpart er indarbejdet i forslaget. Henvendelserne er ligeledes refereret og vurderet i Bilag 2.

Forslaget til Københavns Kommuneplan 2001 består af to dele. Første del "Hovedstruktur og Rammer" indeholder 11 kapitler med dels bindende retningslinier med tilhørende uddybende redegørelser for hvert af hovedstrukturens emner og dels rammer for lokalplanlægning. Anden del "Bydelsplanlægning" indeholder redegørelser for planlægningsmuligheder i hver af de 15 bydele.

I det følgende redegøres kort for de væsentligste generelle og konkrete ændringer m.v., som forslaget rummer i forhold til Kommuneplan 1997.

Kommuneplanens hidtidige hovedmål om et miljømæssigt bæredygtigt by- og transportmønster er fastholdt og skærpet, idet muligheden for kollektiv trafikbetjening vil være et afgørende kriterium i den fremtidige regionplanlægning for hovedstadsområdet. Målet om miljømæssig bæredygtighed er imidlertid suppleret med et nyt hovedmål om større økonomisk og social bæredygtighed gennem et mere alsidigt boligudbud. Boligudviklingen er det mest afgørende nye tema, og kommuneplanen åbner for et øget boligbyggeri og en hævet boligstandard, både i nybyggeriet og ved forbedringer i den eksisterende boligmasse.

De overordnede mål om bæredygtighed er især integreret i kapitlerne: "Byudviklingsstrategi" (kapitel 1), "Boliger" (kapitel 3), "Erhverv" (kapitel 4) og "Rekreation og fritid" (kapitel 7). For nyt boligbyggeri er nærhed til herlighedsværdierne ved havn og kyst det afgørende lokaliseringskriterium, mens det for nyt kontor- og servicebyggeri er stationsnærhed.

Kapitel 5 "Detailhandel" indeholder den centerstruktur, som blev fastlagt i Kommuneplantillæg nr. 13. De nye, større detailhandelscentre, ikke mindst Ørestad City Center, er alle lokaliseret ved trafikknudepunkter med højklasset kollektiv trafikbetjening.

Kapitel 6 "Institutioner" åbner mulighed for markant placering af større nye kulturinstitutioner i Inderhavnen.

Kapitel 7 "Rekreation og fritid" viderefører og supplerer den grønne struktur og planerne for en Ny Amager Strandpark.

Kapitel 8 "Trafik og trafikanlæg" beskriver bl.a. den nye trafikale situation med stigende bilejerskab i kommunen samt overvejelserne om kørselsafgifter i hovedstadsområdet. Endvidere reserveres mulighed for en række nye anlæg, bl.a. Ringbanen og Metroens 3. etape på Østamager.

Kapitel 9 "Miljøanlæg og miljømæssig bæredygtighed" indeholder retningslinier for en række nye forsynings- og miljøanlæg, som er planlagt på baggrund af særlig sektorplanlægning.

Generelt er der i alle relevante kapitler indføjet krav eller anbefalinger om miljørigtig projektering og miljøorienteret nybyggeri og byfornyelse.

Kapitel 10 indeholder de generelle rammebestemmelser for indholdet af lokalplaner fordelt på 8 anvendelseskategorier som hidtil. I det indledende afsnit er indarbejdet de generelle bestemmelser for detailhandel, som vedtaget med tillæg nr. 13 til Kommuneplan 1997. Borgerrepræsentationens beslutning om helårsstatus for boliger er indarbejdet i de rammer, der muliggør nye boliger. I områderne til blandet boliger og serviceerhverv (C) er der sket en generel skærpelse af det procentvise areal, der kan fastlægges til boliger. Udgangspunktet er nu, at mindst 50 pct. af arealet skal anvendes hertil. I områderne til havneformål (H) er bebyggelsesprocenten i den generelle H1-ramme nedsat fra 110 til 60, da der hidtil har været et meget begrænset behov for en bebyggelsesprocent af denne størrelse. De (få) H-områder, der har en højere ramme i lokalplan ell er med den faktiske anvendelse, er forsynet med en særlig *-bemærkning herom. Hvad angår områderne til offentlige formål (O) er der for nogle skolers vedkommende sket en flytning fra O2 til O3, da der er fremtidige udvidelsesbehov.

Kapitel 11 indeholder de konkrete rammer for lokalplanlægningen i de 15 bydele. Der er på tilsvarende måde som i hovedstrukturen indarbejdet bestemmelser om detailhandel, affødt af nævnte tillæg nr. 13 til Kommuneplan 1997. I hver bydel er rammeopslaget suppleret med et specielt opslag, der viser udbygningsmuligheder, afgrænsning og beliggenhed af de forskellige centerområder m.v.

Generelt er de væsentligste rammeændringer foretaget for de havneområder, som blev udpeget til fokusområder for en fremtidig anvendelse til boligformål og væsentlige kulturelle institutioner. Det gælder således Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen. Der henvises specielt til det samtidigt forelagte temahæfte herom.

I Indre By er fastsat rammer for opførelse af et skuespilhus på Kvæsthusbroen. Som konsekvens heraf er der sket fastholdelse af Turbinehalsgrunden til den hidtidige anvendelse til tekniske anlæg (T), ligesom 0-området for Det Kgl. Teater er formindsket med et areal, der er fastlagt til boliger. Kommunehospitalet er fastsat til et C-område med en særlig bestemmelse om en boligandel på 20 pct. af etagearealet.

Hvad angår det fastsatte område til serviceerhverv (S*-område) for det tidligere Daells Varehus er der ved en beklagelig fejl anført en forkert områdeafgrænsning og en forkert boligprocent. Boligprocenten skal udgøre mindst 10 pct. og ikke som anført 20 pct. Rammekortet vil blive korrigeret med den ændrede afgrænsning, og teksten vil blive rettet, inden forslaget offentliggøres.

På Christianshavn er der sket ændringer af rammerne for Holmen, idet der bl.a. er fastsat rammer for opførelse af et operahus på Dokøen. I E-området på Margretheholm er muliggjort, at der kan etableres specielle former for beboelse, der er forenelige med erhvervsanvendelsen, bl.a. asylcenter. Middelgrundsfortet er blevet matrikuleret og nu fastlagt som et O-område

På Indre Østerbro er væsentlige dele af de tidligere Frihavnsområder udlagt eller reserveret til boligformål.

I bydelen Vesterbro er der sket ændringer omkring Fisketorvet, hvor et område til blandet erhverv (E) og et B-område er udlagt til et C*-område med en særlig bestemmelse om, at boligerne skal placeres langs havnefronten.

I Kongens Enghave er der sket omfattende udlæg af arealer eller reservationer til boliger langs havnefronten, jf. ovenfor om fokusområder. En del af arealerne kan dog ikke bebygges med boliger, sålænge H.C. Ørsted Værket giver anledning til forurening og rummer derfor *-bemærkninger om opretholdelse indtil videre af anvendelsen i Kommuneplan 1997.

I Valby er der først og fremmest ændringer i området mellem Valby Langgade og stationen, der har været genstand for det såkaldte Eksempelprojekt.

I Sundbyøster er påbegyndt en omdannelse af ældre industriområder til boliger og serviceerhverv. Det gælder således områder omkring Øresundsvej og langs Amager Strandvej. Endvidere er reserveret et areal til boliger på en del af de arealer, der udgør Amager Strandpark. Endvidere fastlægges tidligere banearealer (T1) som grønt område (O1). Endelig er Flakfortet blevet matrikuleret og fastlagt som O-område.

I Sundbyvester er H/F Sundbyvester efter eget ønske fra foreningen.fastlagt til B1*-område med særlig bemærkning om opretholdelse af områdets karakter af åbent havehusområde.

På Vestamager er der først og fremmest sket en revision af rammerne i Ørestad med baggrund dels i den stedfundne planlægning siden vedtagelse af Kommuneplan 1997, dels i de foreliggende konkrete projekter. Der er endvidere udlagt nye arealer til boliger og serviceerhverv på den sydligste del af Islands Brygge i de tidligere erhvervsområder med særlig bestemmelse om, at boligandelen skal udgøre 75 pct. af etagearealet.

Samtlige ændringer af rammerne, herunder de fastlagte centerområder m.m., er indtegnet på det farvelagte kort, der er optrykt bagest som Bilag 3.

Denne del af kommuneplanen indeholder for hver af de 15 bydele en status for forhold vedr. bystruktur, befolkning, boliger, erhverv m.m. og mål for udviklingen i form af planmuligheder, som konkretiserer hovedstrukturens strategier og viser, hvilke muligheder rammerne for lokalplanlægning giver. Formålet med bydelsafsnittene er at give et grundlag for diskussion blandt borgerne om den videre planlægning i de enkelte bydele.

Specielt af hensyn til debat om havnearealerne, der omfatter flere bydele, er udarbejdet det ovennævnte temahæfte, der supplerer kommuneplanforslagets del 2.

I juni 2000 indgik et flertal i Borgerrepræsentationen en aftale om at styrke dialogen med borgerne om byens fysiske udvikling, bl.a. gennem øget information om kommune-, lokal- og sektorplaner samt borgermøder med deltagelse af politikere fra de berørte udvalg samt gennem udvikling af nye IT-baserede kommunikationsformer.

Forslaget til Kommuneplan 2001 offentliggøres i overensstemmelse med Planlovens krav og hidtidig praksis, men herudover foreslås en række nye initiativer med henblik på at opfylde den politiske aftale om at styrke dialogen med borgerne.

Planloven forudsætter offentliggørelse og minimum 8 ugers frist for borgere til at komme med indsigelser eller bemærkninger. Offentliggørelsen er hidtil sket ved annoncering i dagblade og lokalaviser samt fremlæggelse af planen på biblioteker, i medborgerhuse, Københavner Information og Rådhusets Oplysningskontor. Planen har kunnet købes de to sidstnævnte steder (pris 100 kr.). Derudover er planforslaget blevet udsendt til myndigheder samt organisationer og foreninger, som har relation den fysiske planlægning. Endelig er planmaterialet på det seneste også blevet lagt på kommunens hjemmeside på Internettet.

Formålet med dialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2001 er primært at debattere det udarbejdede planforslag på 2 niveauer:

• de store linier i byens fysiske udvikling, dvs. for hele kommunen og på tværs af bydele og sektorer.
• udviklingsmuligheder i de enkelte bydele set i lyset af hensynet til helheden

Udgangspunktet for debatten er, at kommuneplanprocessen ikke starter forfra men er påbegyndt tidligere, og at der således nu er tale om et egentligt planforslag, efter at der har været gennemført forudgående offentlige høringer, bl.a. om planlægningsmæssige hovedspørgsmål i forbindelse med kommuneplanberetningen.

IT

Som noget generelt nyt etableres en særlig hjemmeside for Kommuneplan 2001 på Internettet. Hjemmesiden opbygges med en informationsdel og en dialogdel. Informationen omfatter foruden nødvendige grundoplysninger (høringsfrist, post og e-mail adresse mm.) også adgang til hele kommuneplanmaterialet med links, så det er muligt at søge emnebaseret ud fra interesse. Dialogdelen indeholder et såkaldt debatforum, hvor borgere under hele høringsperioden kan debatteres med politikere og forvaltninger på Internettet. Desuden er der mulighed for chat, dvs. direkte elektronisk dialog mellem f.eks. en politiker og en borger inden for et givet tidsrum. Endelig er det via hjemmesiden muligt direkte at maile bemærkninger mv. til Økonomiforvaltningen. Såfremt navn og adresse angives, vil bemærkningen blive betragtet som en formel indsigelse.

I forbindelse med forslaget til Kommuneplan 2001 kan såvel politikere fra Borgerrepræsentationen som embedsmænd fra forvaltningerne deltage i debatfora i høringsperioden. Forvaltningerne kommer med faglige indlæg og besvarer spørgsmål, der berører deres område. Debatindlæggene gemmes som dokumentation, der kan indgå i den politiske og administrative behandling.

Som noget generelt nyt skal der også i forbindelse med fysiske planer laves udstillingsmateriale, der i det berørte lokalområde kan visualisere og præsentere planlægningen. Sådanne udstillinger kan formentlig med fordel vises i de kommende servicecentre, som imidlertid endnu ikke er etableret.

Kommuneplanen er speciel i denne sammenhæng ved ikke at behandle problemer i kun en enkelt bydel.

Der laves en større plakat til ophængning på kommunens plakatsøjler i uge 12. Plakaten skal især markedsføre adgangen til kommuneplanforslaget på Internettet. Desuden laves en mindre plakat til bibliotekerne i bydelene. Denne plakat annoncerer den offentlige høring og viser hele kommunen, men illustrerer også planmulighederne i den aktuelle bydel.

Planerne om nye boliger m.m. ved vandet er en af de væsentligste ændringer i kommuneplanen, og det må forventes, at dette tema i særlig grad kan vække borgernes interesse. Der er derfor udarbejdet et kortfattet, illustreret temahæfte, der forklarer nærmere om intentionerne for by- og boligbyggeri ved havn og kyst som grundlag for en dialog med borgerne. Temahæftet offentliggøres sammen med selve kommuneplanforslaget og lægges også på kommuneplanens hjemmeside.

Erfaringsmæssigt har en række interesseorganisationer og foreninger omfattende og faglige synspunkter på kommuneplanen.

Der holdes derfor en debatkonference for indbudte interessegrupper i første del af høringsperioden (ultimo marts). Konferencens formål vil være at debattere forslagets overordnede strategier og visioner for kommunens udvikling. På konferencen deltager forvaltningerne og Borgerrepræsentanter. Økonomiforvaltningen forestår indbydelser og program, som forelægges Økonomiudvalget.

Erfaringer viser, at debat med borgerne ofte fremmes, hvis den foregår i lokalområdet. Desuden kan det være et demokratisk princip at give borgere i alle kommunens bydele mulighed for at deltage i dialogen om den fysiske planlægning. På længere sigt kunne det være hensigtsmæssigt, at sådanne lokale borgermøder blev afholdt i forbindelse med servicecentrene. Indtil disse er etableret kan møderne forankres hos bydels- eller lokalrådene.

Bydels- eller lokalrådene kan i relation til kommuneplanforslaget udgøre det kontaktled, der skal medvirke til at give de lokale borgermøder en form, som vækker interesse hos borgerne, og til at få bredest mulige kredse i de enkelte bydele til at deltage i møderne.

Forvaltningerne arrangerer i samarbejde med bydels- og lokalrådene borgermøder i de enkelte bydele for at debattere bydelsorienterede kommuneplanspørgsmål med deltagelse af Borgerrepræsentanter. Embedsmænd fra forvaltningerne kan deltage med faglige oplæg. Økonomiforvaltningen forelægger et oplæg om den nærmere tilrettelæggelse og tidsplan for borgermøderne, herunder konkrete datoer, for Økonomiudvalget.

Organisering

Økonomiforvaltningen er ansvarlig for planlægning, gennemførelse og opsamling på ovenstående aktiviteter med fornøden bistand fra de øvrige berørte forvaltninger samt bydels- og lokalråd.

Forslaget til Kommuneplan 2001 behandles i Økonomiudvalget 30. januar 2001 og Borgerrepræsentationen 8. februar 2001 med henblik på offentlig høring i perioden 1. marts – 1. juni 2001. Efter høringen behandles planen i Økonomiudvalget 14. august 2001 og forelægges Borgerrepræsentationen til endelig vedtagelse 23. august 2001.

Den offentlige høringsperiode i forbindelse med forslaget til Kommuneplan 2001 udvides til 13 uger i perioden 1. marts – 1. juni 2001 med henblik på at gennemføre de foreslåede offentlighedsinitiativer. Der fastlægges følgende tidspunkter for de enkelte aktiviteter:

• Kommuneplanforslaget og temahæftet offentliggøres 1. marts 2001
• Sidste frist for bemærkninger 1. juni 2001
• Debatforum på Internettet 1. marts – 1. juni 2001
• Debatkonference for interessegrupper ultimo marts 2001
• Borgermøder i bydelene medio marts - ultimo maj 2001

Kommuneplanen indeholder en lang række forslag med økonomiske konsekvenser. Imidlertid er kommuneplanen i økonomisk henseende af generel og hensigtsbetonet karakter. De økonomiske konsekvenser for en række anlæg kendes først ved den detaljerede planlægning, f.eks. i forbindelse med lokalplanlægning. Udgifterne ved en række andre anlæg vil blive afholdt i henhold til sektorplaner f.eks. vedr. institutioner, skoler, grundvand, vandområdekvalitet, affald, jorddeponering mv.

Samtlige 17 tillæg til Kommuneplan 1997, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen indtil 31. december 2000, er indarbejdet i nærværende forslag. Dette gælder også de forslag, der er vedtaget, eller er under konkret udarbejdelse, og som vil blive forelagt for Borgerrepræsentationen i løbet af nærmeste fremtid, uanset at disse formelt vil blive forelagt som tillæg til Kommuneplan 1997.

Forslag, der udarbejdes og vedtages herefter, og indtil der sker endelig vedtagelse og bekendtgørelse af Kommuneplan 2001, vil blive indarbejdet i den løbende proces med færdiggørelse og trykning af denne. I den forbindelse vil eventuelle mindre, redaktionelle rettelser/ændringer tillige blive indarbejdet.

oOo

1. Oversigt over indkomne høringssvar og emner, de vedrører

2. Vurdering af de indkomne emner

3. Oversigtskort over samtlige rammeændringer siden Kommuneplan 1997.

Københavns Kommuneplanberetning 1999

Samtlige indkomne høringssvar

Temahæfte om boliger ved vandet

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller