Forventet regnskab pr. oktober 2011 for Københavns Kommune
Indstilling og beslutning
- at Økonomiudvalget, meddeler Intern Revision, Borgerrådgiveren, Beredskabskommissionen, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget at indberetningen til forventet regnskab pr. oktober 2011 tages til efterretning.
Problemstilling
Ifølge Kasse- og Regnskabsregulativet udarbejder Økonomiforvaltningen retningslinier for budgetopfølgning i kommunen (BR 566/06). Udvalgene skal således kvartalsvist rapportere til Økonomiudvalget om det aktuelt forventede årsregnskab. Denne regnskabsprognose er baseret på årets første 9 måneder.
Samlet set forventes der et mindreforbrug på service ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering på 269,8 mio. kr. sammenholdt med servicemåltallet. Heraf udgør servicebufferpuljen 132,2 mio. kr. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer et merforbrug på 21,3 mio. kr. på aktivitetsbestemt medfinansiering. Socialforvaltningen forventer et mindreforbrug på medfinansieringen af sundhedsvæsnet på 3,8 mio. kr.
På bruttoanlæg forventer forvaltningerne samlet set at forbruge 3.210,0 mio. kr. svarende til et forventet mindreforbrug på 574,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. I forhold til vedtaget budget er det et mindreforbrug på 918,9 mio. kr. Økonomiforvaltningen vurderer på den baggrund, at det realiserede regnskabsresultat i 2012 må forventes at ligge under bruttoanlægsniveauet i vedtaget budget 2012 på 5,0 mia. kr.
På efterspørgselsstyrede overførsler forventes et nettomindreforbrug på 119,2 mio. kr., der kan anvendes til finansiering af budgetudfordringer i 2012 vedr. Prøvestenen og rettidig aktivering af ledige samt nettomerforbruget på aktivitetsbestemt medfinansiering i 2011. Herefter udviser efterspørgselsstyrede overførsler et resterende mindreforbrug på 13,5 mio. kr.
Kommunens likviditet forventes ultimo 2011 at udgøre ca. 7,3 mia. kr. og den reelle kasse er opgjort til 650 mio. kr.
Løsning
I det følgende beskrives det forventede regnskabsresultat for 2011 fordelt på service, øvrig drift, anlæg og efterspørgselsstyrede overførsler. Der henvises til bilag 1 for en nærmere beskrivelse af de enkelte udvalgs forventede regnskabsresultat og de uddybende forklaringer heraf.
Serviceudgifter ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering
På baggrund af forvaltningernes indberetninger til forventet regnskab pr. oktober 2011 forventes samlet set et mindreforbrug for Københavns Kommunes serviceudgifter på 269,8 mio. kr. sammenholdt med servicemåltallet. Ses der bort for servicebufferpuljen, der efter forventede korrektioner forventes at udgøre 132,2 mio. kr., udviser udvalgene et mindreforbrug på 137,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, jf. tabel 1.
Tabel 1 - Forventet forbrug på serviceudgifter pr. oktober 2011
1.000 kr. |
Vedtaget budget |
Korrigeret budget og måltal* |
Forventet regnskab |
Afvigelse ift. korrigeret budget og servicemåltal |
Revisionen |
18.499 |
18.406 |
18.406 |
0 |
Borgerrådgiveren |
8.036 |
8.196 |
8.196 |
0 |
Beredskabet |
237.769 |
238.466 |
238.466 |
0 |
Økonomiudvalget |
2.094.273 |
2.093.410 |
2.087.689 |
5.721 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
4.472.075 |
4.340.742 |
4.298.780 |
41.962 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
8.582.522 |
8.654.244 |
8.625.658 |
28.586 |
Teknik- og Miljøudvalget |
778.024 |
789.092 |
789.092 |
0 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
220.195 |
229.267 |
229.173 |
94 |
Socialudvalget |
4.702.430 |
4.753.185 |
4.702.723 |
50.462 |
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
757.419 |
756.523 |
745.766 |
10.757 |
Bufferpulje |
112.006 |
132.182 |
0 |
132.182 |
I alt |
21.983.248 |
22.013.713 |
21.743.949 |
269.764 |
- Eksklusiv servicebufferpuljen |
21.871.242 |
21.881.531 |
21.745.954 |
137.582 |
*Det bemærkes, at korrigeret budget på service samt servicemåltal for det enkelte udvalg til enhver tid vil være lig hinanden, jf. principperne for regulering af servicemåltal i 2011.
Servicebufferpuljen forventes øget med 38,7 mio. kr. i forhold til augustprognosen. Heraf skyldes 5,9 mio. kr. serviceindtægter som følge af Københavns Energis udtræden af forsikringsordningen, mens de resterende 32,8 mio. kr. vedr.: · 2,3 mio. kr. vedrørende øvrige mindre sager, herunder praktikpladser.
· 30,5 mio. kr. vedrørende omplaceringer fra drifts til anlæg med henblik på overensstemmelse med konteringsreglerne.
Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på serviceudgifterne på 5,7 mio. kr. sammenholdt med måltallet. Mindreforbruget kan primært henvises til mindreudgifter til reservationsleje som følge af frasalg af kommunale ejendomme.
Økonomiforvaltningen har stort fokus på forbruget på barselsfonden med henblik på at sikre, at der ikke opstår ubalance. Økonomiforvaltningen vurderer på nuværende tidspunkt, at barselsfonden i 2011 udviser balance. Der tages dog forbehold for eventuelle ændringer i forbindelse med forvaltningernes endelige indmelding af deres brug af barselsfonden.
Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et mindreforbrug på serviceudgifterne inkl. udgifter til regionen på 42,0 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henvises til et mindreforbrug på Moderniseringsplanen på 41,9 mio. kr. Det skal bemærkes, at der i det samlede mindreforbrug er indregnet et forventet forbrug på 9,5 mio. kr. som følge af uforbrugte midler, der forventes udmøntet som engangsudgifter til nye initiativer i 2011.
Børne- og Ungdomsudvalget forventer et mindreforbrug på serviceudgifterne på 28,6 mio. kr., hvilket primært skyldes mindreforbrug på puljer og budgetposter, herunder på puljen til Faglighed for Alle.
Teknik- og Miljøudvalget forventer balance på serviceudgifterne, idet mindreindtægter på parkering på 20,4 mio. kr. forventes håndteret inden for servicerammen.
Kultur- og Fritidsudvalget forventer samlet set balance på serviceudgifter. Økonomiforvaltningen vurderer, at balance er behæftet med en usikkerhed på op til 23,5 mio. kr, der bl.a. vedrører drifts- og forbrugsregnskabet, uafklaret huslejesag og skybruddet d. 2. juli. Hertil kommer en usikkerhed som følge af tomgang og opkrævninger.
Socialudvalget forventer et mindreforbrug på serviceudgifterne på 50,5 mio. kr., hvilket primært kan henvises til mindreforbrug på døgn- og daginstitutioner til udsatte børn, sikrede pladser samt handicapområdet. Mindreforbruget dækker dog over et forventet merforbrug på kvindekrisecentre og herberger, hvilket bl.a. vedrører tilbagebetaling til andre kommuner grundet fejlberegnede takster. I mindreforbruget er indregnet udmøntning af den resterende del af puljen vedrørende mindreudgifter til moms, til håndtering af merforbrug på bevillingsområder indenfor den samlede driftsramme. Det forventes således, at Socialudvalget i forbindelse med sagen om budget i balance omplacerer 12,9 mio. kr. indenfor serviceområdet.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer et mindreforbrug i forhold til servicemåltallet på 10,8 mio. kr. efter forventede korrektioner. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at udgifterne til dagpengemodtagere ansat med løntilskud på kommunale arbejdspladser forventes at blive 10,0 mio. kr. lavere end budgetteret. Således var det med budgettet forudsat, at der skulle oprettes 2.781 løntilskudspladser, svarende til 1.800 besatte helårspladser, hvoraf 1.200-1.400 skulle besættes af dagpengemodtagere. Det vurderes dog, at der alene vil blive realiseret 850 helårspladser til dagpengemodtagere, idet pladserne både oprettes og besættes senere end forudsat.
Øvrig drift
På øvrig drift forventes et mindreforbrug på i alt 8,9 mio. kr.
Tabel 2 – Forventet forbrug på øvrig drift pr. oktober 2011
1.000 kr. |
Vedtaget budget |
Korrigeret budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse |
Aktivitetsbestemt medfinansiering |
1.094.092 |
1.107.787 |
1.125.246 |
-17.459 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
964.615 |
978.310 |
999.580 |
-21.270 |
Socialudvalget |
129.477 |
129.477 |
125.666 |
3.811 |
Hovedkonto 1 - Takstfinansieret |
-91 |
9.681 |
-9.726 |
19.407 |
Økonomiforvaltningen |
3.322 |
5.274 |
5.274 |
0 |
Teknik- og Miljøforvaltningen |
-3.413 |
4.407 |
-15.000 |
19.407 |
Tjenestemandspensioner |
200.637 |
200.637 |
193.636 |
7.001 |
Økonomiforvaltningen |
200.637 |
200.637 |
193.636 |
7.001 |
I alt |
1.294.638 |
1.318.105 |
1.309.156 |
8.949 |
For den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet gælder, at der forventes et nettomerforbrug på i alt 17,5 mio. kr. Dette dækker over et merforbrug i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på 21,3 mio. kr. i 2011 grundet stigende aktivitet, mens Socialforvaltningen forventer et mindreforbrug på 3,8 mio. kr.
På de takstfinansierede udgiftsområder forventes der merindtægter på 19,4 mio. kr. sammenholdt med vedtaget budget, idet Teknik- og Miljøforvaltningen særligt forventer merindtægter på dagrenovation, genbrugsstationer samt øvrige ordninger og anlæg.
Tjenestemandspensioner i Økonomiforvaltningen til tidligere ansatte på forsyningsområdet udviser mindreudgifter på 7,0 mio. kr.
Bruttoanlæg
På bruttoanlæg forventes pr. oktober 2011 et forbrug på 3.210,0 mio. kr. svarende til et mindreforbrug sammenholdt med kommunens korrigerede budget pr. 6. oktober på 574,1 mio. kr. I forhold til vedtaget budget, der udgør 4.129,0 mia. kr., er der tale om et mindreforbrug på 918,9 mio. kr. Forventet regnskab pr. oktober 2011 er opgjort inkl. effekten af anlægsperiodisering (BR 6. oktober), hvor forvaltningerne omplacerer anlægsmidler fra 2011 til efterfølgende budgetår.
1.000 kr. |
Vedtaget budget (brutto) |
Korrigeret budget på anlæg (brutto) |
Forventet forbrug (brutto) |
Afvigelse ift. korrigeret budget 2011 |
Forventet gennemførsels-procent i forhold til korrigeret budget |
Procentvis stigning ift. Regnskab 2010 |
Revisionen |
0 |
0 |
0 |
0 |
- |
- |
Borgerrådgiveren |
0 |
0 |
0 |
0 |
- |
- |
Beredskabet |
0 |
0 |
0 |
0 |
- |
- |
Økonomiudvalget |
357.532 |
291.310 |
204.963 |
86.347 |
70,4 % |
82,8 % |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
84.682 |
112.358 |
77.921 |
34.437 |
69,4 % |
96,0 % |
Børne- og Ungdomsudvalget |
878.179 |
301.624 |
197.419 |
104.205 |
65,5 % |
64,6 % |
Teknik- og Miljøudvalget |
1.347.082 |
1.403.603 |
1.212.231 |
191.372 |
86,4 % |
19,9 % |
Kultur- og Fritidsudvalget |
1.283.007 |
1.583.254 |
1.465.218 |
118.036 |
92,5 % |
33,5 % |
Socialudvalget |
178.346 |
91.182 |
52.210 |
38.972 |
57,3 % |
244,8 % |
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
0 |
716 |
0 |
716 |
0,0 % |
0,0 |
I alt |
4.128.828 |
3.784.047 |
3.209.962 |
574.085 |
84,8% |
34,0% |
Økonomiforvaltningen vurderer, at det forventede forbrug på bruttoanlæg ligger på et relativt højt niveau sammenlignet med 2009 og 2010, hvor regnskabsresultatet for begge år var på ca. 2,4 mia. kr. Således ligger forvaltningernes forventede forbrug i 2011 34 procent over forbruget i regnskab 2010. Det er på den baggrund Økonomiforvaltningens vurdering, at det gennemførte bruttoanlægsniveau i 2012, alt andet lige, må forventes at ligge under det vedtagne budget på 5,0 mia. kr.
Efterspørgselsstyrede overførsler
På efterspørgselsstyrede overførsler forventes der pr. oktober 2011 et samlet forbrug på 7.485,5 mio. kr. Sammenholdt med korrigeret budget svarer dette til et mindreforbrug på 119,2 mio. kr.
Tabel 4 - Forventet forbrug på efterspørgselsstyrede overførsler pr. oktober 2011
1.000 kr. |
Vedtaget budget |
Korrigeret budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse ift. korrigeret budget |
Revisionen |
0 |
0 |
0 |
0 |
Borgerrådgiveren |
0 |
0 |
0 |
0 |
Beredskabet |
0 |
0 |
0 |
0 |
Økonomiudvalget |
214.647 |
438.060 |
475.902 |
-37.842 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
201.882 |
0 |
0 |
0 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
13.066 |
15.693 |
15.659 |
34 |
Teknik- og Miljøudvalget |
3.000 |
3.000 |
3.000 |
0 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
-2.403 |
3.769 |
3.769 |
0 |
Socialudvalget |
1.567.394 |
1.562.982 |
1.473.788 |
89.194 |
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
4.487.415 |
5.581.181 |
5.513.361 |
67.820 |
I alt |
6.485.001 |
7.604.685 |
7.485.479 |
119.206 |
Af det samlede mindreforbrug på styringsområdet efterspørgselsstyrede overførsler kan 67,8 mio. kr. henvises til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Dette mindreforbrug dækker over et forventet merforbrug på bevillingsområdet efterspørgselsstyrede overførsler på 59,0 mio. kr., der dækkes af et mindreforbrug på bevillingsområdet efterspørgselsstyret indsats på 126,8 mio. kr.
Socialforvaltningen forventer et mindreforbrug på efterspørgselsstyrede overførsler på 89,2 mio. kr., hvilket primært skyldes mindreforbrug på førtidspension og sociale formål, mens Økonomiudvalget forventer et merforbrug på 37,8 mio. kr.
Det forventes, at forvaltningerne i forbindelse med årets sidste sag om bevillingsmæssige ændringer tilpasser deres budgetter til forbruget. Desuden er det med budget 2012 besluttet at mindreindtægter vedrørende efterspørgselsstyrede overførsler i 2011 finansierer budgetudfordringen i 2012 på ca. 30 mio. kr. som følge af risiko for, at beregningsgrundlaget for rettidig aktivering af forsikrede ledige ikke er korrekt. Mindreforbruget kan endvidere anvendes til finansiering af nettomerforbruget på aktivitetsbestemt medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen samt til finansiering af manglende indtægter i Budget 2012 på 58,2 mio. kr. som følge af, at indtægterne fra likvidationen af Prøvestenen blev indregnet to gange. Såfremt der prioriteres midler hertil vil der restere 13,5 mio. kr. i ledige midler.
Øvrige fokusområder
Afskrivninger
I 2011 forventes der flere afskrivninger af kommunale tilgodehavender som følge af oprydning i forældede forhold og ændret praksis i SKAT. Det er pt. usikkert hvor stort et beløb, der skal afskrives, idet SKAT stadigvæk behandler sagerne. Økonomiforvaltningen er i dialog med Københavns Borgerservice, og der vil frem mod udgangen af 2011 ske en yderligere afklaring om størrelsen på de forventede afskrivninger og fordelingen på serviceudgifter og ikke serviceudgifter. De største afskrivningerne på service på 17,0 mio. kr. forventes på parkeringsområdet under Teknik- og Miljøforvaltningen, og disse afskrivninger er indregnet i det forventede regnskab.
Finansposter
Den likvide kassebeholdning forventes ultimo 2011 at være på ca. 7,3 mia. kr.
Reel kasse
Den reelle kasse er i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober 2011 opgjort til 650 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til den reelle kasse opgjort ved halvårsregnskabet 2011.
Siden halvårsregnskabet er dog sket flere ændringer, hvoraf de fleste elementer trækker i positiv retning - bl.a. forventes lavere nettoudgifter på de efterspørgselsstyrede overførsler i 2011, og der forventes større indtægter vedrørende forskerskat. Samlet betyder det, at behovet for at udnytte lånerammen til optagelse af lån, der er indregnet i den reelle kasse, kan reduceres med 121 mio.kr. Indregning af lånerammen til mulig genopbygning af likviditeten var en del af "Kbh i vækst", hvor det bl.a. blev aftalt at indfri et lån på 1.263 mio.kr.
Økonomiforvaltningen vurderer, at den reelle kasse bør være minimum 600-700 mio. kr., og følger værdien af den reelle kasse nøje.
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning den 29. november 2011.
Indstillingen blev godkendt.