Mødedato: 29.11.2005, kl. 15:00

Udmøntning af lønpulje 2005

Se alle bilag

Udmøntning af lønpulje 2005

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 29. november 2005

 

 

 

ØU 509/2005

 

10.                Udmøntning af lønpulje 2005

 

 

 

Økonomiudvalget indstiller,

·        At Økonomiudvalget beslutter at indstille til Borgerrepræsentationen, at de i bilag 1 angivne tillægsbevillinger vedr. udmøntning af 2005-lønpuljen tiltrædes, herunder at de varige effekter indarbejdes efterfølgende.

 

RESUME

I budget 2005 blev skønnet en lønstigning på i alt 2, 75 pct. Heraf blev 0,2 pct. afsat til lønpuljen, mens udvalgenes lønudgifter på de rammebelagte områder blev fremskrevet med 2,55 pct.

Lønpuljen blev afsat til dækning af særlige elementer i KTO- og SUK-forliget, som kunne belaste forvaltningerne i forskelligt omfang.

I denne indstilling foreslås det, at de 0,2 pct. svarende til 25,133 mill. kr. udmøntes. Dermed har forvaltningerne således opnået en samlet lønstigning i budget 2005 på 2,75 pct. til dækning af elementer i KTO- og SUK-forliget.

Med denne udmøntning af lønpuljen 2005 er hele lønpuljen 2005 udmøntet.

I bilag 1 er angivet tillægsbevillingerne vedr. udmøntning af 2005-lønpuljen. Udmøntningen er udgiftsneutral, idet den finansieres over den tilbageholdte lønpulje under Økonomiudvalget i vedtaget budget 2005.

Budget 2006 ombrydes grundet ny forvaltningsstruktur og derfor skal der foretages en genberegning af lønmidlernes fordeling på de nye forvaltninger, før lønpuljen 2005's varige rammeløft kan indarbejdes i forvaltningernes rammer. Det varige rammeløft indarbejdes i den første sag om bevillingsmæssige ændringer i 2006 og i forvaltningernes rammer i Indkaldelsescirkulæret for 2007.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I budget 2005 blev skønnet en lønstigning på i alt 2,75 pct. Heraf blev 0,2 pct. afsat til lønpuljen, mens udvalgenes lønudgifter på de rammebelagte områder blev fremskrevet med 2,55 pct.

Lønpuljen blev afsat til dækning af særlige elementer i KTO- og SUK-forliget, som kunne belaste forvaltningerne i forskelligt omfang.

Det fremgår af indstilling BR (182/05) at de samlede udgifter i 2005 ved overenskomstresultaterne i Københavns kommune i 2005 på KTO- og SUK-området  holder sig indenfor det skønnede i budget 2005, dvs. de 2,75 pct. De 2,75 pct. udgør 1,62 pct. "overhæng" fra 2004, hvorefter der er 1,13 pct. til lønstigninger aftalt ved Overenskomst 2005.

Ved Overenskomst 2005 blev aftalt følgende for 2005:

·        Trinprojekt pr. 1. april (KTO)

·        Pr. 1. april mindre forhøjelse af den pensionsgivende løn for både overenskomstansatte og tjenestemænd (KTO)

·        Pr. 1. oktober pension under barsel (KTO)

·        Pr. ultimo august engangsvedlag på 3.800 kr. til alle ansatte (SUK)

·        Pr. 1. oktober pension under barsel (SUK)

Det vurderes, på baggrund af beregninger, at forligene med KTO og SUK belaster udvalgene i samme omfang. Derfor kan lønpuljen i 2005 udmøntes efter samme fordeling, som bruges til fordeling af lønfremskrivningen til budget 2005, dvs. baseret på budget 2004.

Det giver en fordeling af lønpuljen-2005 som vist i nedenstående tabel:

Udvalg

1.000 kr.

Revisionen

37

Økonomiudvalget

852

Kultur- og Fritidsudvalget

763

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

5.859

Sundheds- og Omsorgsudvalget

5.669

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

9.972

Bygge- og Teknikudvalget

1.862

Miljø- og Forsyningsudvalget

119

Hele kommunen

25.133

 

Budget 2006 ombrydes grundet ny forvaltningsstruktur og derfor skal der foretages en genberegning af lønmidlernes fordeling på de nye forvaltninger, før lønpuljen 2005's varige rammeløft kan indarbejdes i forvaltningernes rammer. Det varige rammeløft indarbejdes i den første sag om bevillingsmæssige ændringer i 2006 og i forvaltningernes rammer i Indkaldelsescirkulæret for 2007.

Med denne udmøntning af lønpuljen 2005 udmøntes hele lønpuljen med 0,2 pct., svarende til 25,133 mill. kr.  og dermed har forvaltningerne således opnået en samlet lønstigning i budget 2005 på 2,75 pct.

 

Udmøntning af lønpulje 2005 er udgiftsneutral idet den finansieres over den tilbageholdte lønpulje, der er placeret under Økonomiudvalget i vedtaget budget 2005.

 

ØKONOMI

-

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

Bilag 1: Udmøntning af lønpuljen i 2005

 

 

 

Bjarne Winge

 

/ Henrik Plougmann Olsen

 

Til top