Mødedato: 29.10.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal
Udmøntning af budgetmidler til Nordisk Forum 2014
Der er på budget 2014 afsat 1 million kroner til Nordisk Forum. Nærværende indstilling skitserer en udmøntning af midlerne til tre typer aktiviteter i forbindelse med Nordisk Forum.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget beslutter, at de i budgettet afsatte 1 mio. kr. til Nordisk Forum udmøntes således,
- at 500.000 kr. gives som direkte støtte til eventen Nordisk Forum,
- at 350.000 kr. gives til en pulje administreret af de danske arrangører Kvinderådet, der bl.a. anvendes til økonomisk støtte til deltagelse af mindre bemidlede medlemsorganisationer,
- at 150.000 kr. anvendes til Københavns Kommunes deltagelse i Nordisk Forum ved dækning af et såkaldt ’Guldmedlemskab’ samt afholdelse af et arrangement med en Københavner-vinkel.
Problemstilling
Der er på budget 2014 afsat 1 million kroner til Nordisk Forum. Nordisk Forum er en fællesnordisk event med fokus på fremtidens ligestilling og finder sted i Malmø Arena og Malmø Messe den 12.-15. juni 2014. Forummet følger op på beslutningerne vedtaget på FNs kvindekonference i Beijing i 1995.
Den danske arrangør af Nordisk Forum er Kvinderådet – en paraplyorganisation af medlemsforeninger, der arbejder for ligestilling. Forummet forventes af arrangørerne at blive gæstet af ca. 15.000 deltagere. Blandt talerne vil være ligestillingsministre fra Norden, forskere, internationale key-note speakers, aktivister, mediepersoner og andre der har markeret sig i bestræbelserne på at skabe kønslig ligestilling i Norden. Diskussionerne skal udmøntes i en række konkrete anbefalinger til udvikling af ligestilling.
Den danske arrangør af Nordisk Forum er Kvinderådet – en paraplyorganisation af medlemsforeninger, der arbejder for ligestilling. Forummet forventes af arrangørerne at blive gæstet af ca. 15.000 deltagere. Blandt talerne vil være ligestillingsministre fra Norden, forskere, internationale key-note speakers, aktivister, mediepersoner og andre der har markeret sig i bestræbelserne på at skabe kønslig ligestilling i Norden. Diskussionerne skal udmøntes i en række konkrete anbefalinger til udvikling af ligestilling.
Løsning
Økonomiforvaltningen anbefaler at midlerne udmøntes i tre portioner:
- 500.000 kroner gives i direkte støtte afvikling af eventet. Eventetet vurderes at være i god tråd med kommunens politik for ligestilling mellem kvinder og mænd og vurderes at gavne bestræbelserne om at styrke Øresundsregionen.
- 350.000 kroner gives til en pulje administreret af Kvinderådet, der bl.a. giver mulighed for at yde økonomisk støtte til deltagelse af mindre bemidlede medlemsorganisationer og organisationer fra Københavns Kommune.
- 150.000 kroner bruges til Københavns Kommunes deltagelse i Nordisk Forum ved dækning af et såkaldt ’Guldmedlemskab’ samt materialeoptryk. Et guldmedlemskab koster 90.000 svenske kroner (eksklusive moms) og dækker: 2 timer i sal til eget arrangement, teknik, præsentation, vært m.m. De midler som resterer når guldmedlemskabet er betalt, bruges til et arrangement, som har relevans for Københavns Kommune. For at sikre denne forankring fastlægges rammerne for arrangementet i regi af Københavns Kommunes Centrale ligestillingsudvalg.
Økonomi
Det skrives kontrakt med Kvinderådet for overførslen af 930.000 kr. til eventen af Nordisk Forum. De resterende midler overføres til Det Centrale Ligestillingsudvalg til at arrangere en 2-timers begivenhed på konferencen.
Videre proces
I kontrakten med Kvinderådet vil betingelserne for afrapportering af henholdsvis de 500.000 til den Nordiske konference og 350.000 kr. til Kvinderådet fremgå. Det Centrale Ligestillingsudvalg afrapporterer for så vidt angår det arrangement, som afholdes inden for de resterende 150.000 kr.
Claus Juhl Bjarne Winge
Claus Juhl Bjarne Winge
Beslutning
Dagsordenspunkt 5: Udmøntning af budgetmidler til Nordisk Forum 2014
Økonomiudvalgets beslutning i mødet 29. oktober 2013
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.