Medlemsforslag om strukturændringer i Sundhedsforvaltningen
Medlemsforslag om strukturændringer i Sundhedsforvaltningen
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 29. oktober 2002
J.nr. ØU 262/2002
8. Medlemsforslag om strukturændringer i Sundhedsforvaltningen
INDSTILLING OG BESLUTNING
Jens Johansen indstiller, at Økonomiudvalget beslutter
At forslaget til gennemgribende omlægning af Sundhedsforvaltningen, som har været fremlagt til orientering for Sundheds- og Omsorgsudvalget under navnet "Fælles ansvar" på mødet d. 30. september, skal behandles i Økonomiudvalget og i Udvalget for demokrati og serviceudvikling bl.a. med henblik på at sikre sammenhæng med andre overvejelser i kommunen om omorganisering af den brugerrettede forvaltning.
At alle igangværende og planlagte implementeringsaktiviteter internt i Sundhedsforvaltningen og overfor brugerne som følge heraf udsættes, indtil planen er godkendt af Borgerrepræsentationen efter behandlingen i de to nævnte udvalg.
Økonomiudvalgets beslutning: Behandlingen af beslutningsforslaget udsat, idet Økonomiudvalget tog Borgmester Inger Marie Bruun-Vierøs mundtlige redegørelse til efterretning.
Økonomiudvalget understregede, at Sundheds- og Omsorgsudvalget/Sundhedsforvaltningen i det videre arbejde lægger vægt på, at kommunen også i denne sammenhæng fremtræder entydigt overfor borgerne.
Forinden sagen igen er behandlet i Økonomiudvalget, foregår ingen implementering af "Fælles ansvar".
Behandling: Afventer sag fra Sundhedsforvaltningen.
RESUME
Jens Johansen anmodede den 21. oktober 2002 om at få denne sag på dagsordenen for Økonomiudvalgets møde den 29. oktober 2002.