Helhedsplan for Titanparken projekt "Jobholdet" (Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Helhedsplan for Titanparken projekt "Jobholdet" (Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 29. august 2007
J.nr. ØU 280/2007
16. Helhedsplan for Titanparken projekt "Jobholdet" (Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Godkendelse af helhedsplan for Titanparken og
bevilling af kommunal medfinansiering
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalget,
Socialudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget indstiller overfor
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen godkender helhedsplanen for Titanparken (bilag 1)
Socialudvalget besluttede,
2.
at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen
yder medfinansiering for i alt 40.000 kr. i form af deltagelse i styregruppe
samt arbejdstimer lagt i Socialcenter Nørrebro i sparring med ansatte under helhedsplanen.
Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget besluttede,
3.
at Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget godkender, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
stiller arbejdskraft til rådighed for projektet svarende til 352.000 kr. i form
af 1/3 årsværk i 2 år fra Jobcenter København, Skelbækgade, samt 20 timer
årligt i 2 år fra kommunens Task Force på integrationsområdet.
Teknik- og Miljøudvalget
besluttede,
4.
at Teknik- og Miljøudvalget
bemyndiger Teknik- og Miljøforvaltningen til at foretage mindre ændringer i
projektet, herunder økonomiske.
Økonomiforvaltningen indstiller overfor
Økonomiudvalget, 1.
at Økonomiudvalget
oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget
har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den
foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge
af sagen afholdes inden for udvalgenes budgetrammer." Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. august
2007: Indstillingen blev anbefalet. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets
protokolbemærkning fra mødet den 16. august 2007 blev videreført. |
PROBLEMSTILLING
Boligorganisationen KAB har i
samarbejde med Københavns Kommune udarbejdet en foreløbig helhedsplan for
Titanparken og har fået et foreløbigt støttetilsagn fra Landsbyggefonden.
Borgerrepræsentationen skal godkende helhedsplanen og står ved sin godkendelse
inde for, at den foreslåede løsning (helhedsplanen) er egnet til at afhjælpe
boligafdelingens problemer.
Projektet bygger videre på erfaringerne fra A-holdet
fra Tåstrupgård og Jobcenter Skelbækgade (BIF) indgår som vigtig
samarbejdspartner.
Der er to formål med projektet; dels at igangsætte et
konkret projekt for de udsatte unge i boligområdet, dels at udvikle et værktøj,
som almene boligorganisationer og kommunen kan bruge til arbejdet med de
udsatte unge.
Det konkrete projekt skal hindre marginalisering og
udstødning ved at give udsatte unge den nødvendige hjælp og støtte til at få et
arbejde eller komme i gang med en uddannelse. Ligeledes skal projektet også
bidrage til at mindske kriminalitet og øge trygheden i boligområderne.
Målgruppen for indsatsen er unge mellem 16 og 25 år, der har forladt
folkeskolen, men som ikke er kommet i gang med hverken uddannelse eller et
arbejde. Forudsætningen er, at den unge selv ønsker hjælp.
Projekterfaringerne skal beskrives i en
værktøjsorienteret form, der vil kunne anvendes af boligorganisationer og
kommuner i samarbejdet om indsatsen i stærkt
belastede boligområder. Der er ligeledes afsat midler til at holde et
åbent seminar ved projektperiodens afslutning, hvor beboere, medarbejdere fra
boligorganisationer, relevante kommunale medarbejdere og andre interesserede og
andre interesserede inviteres til at drøfte projektets resultater.
Hvis helhedsplanen godkendes, igangsættes følgende
indsatser:
- Opsøgende arbejde, hvor
projektets medarbejdere skal afdække den unges ønsker for herefter at tage
kontakt til en virksomhed eller uddannelsesinstitution.
- Tværfaglig handlegruppe
nedsættes, som skal følge de unge tæt. Endvidere skal gruppen fungere som
sparringspartner for de opsøgende medarbejdere.
- Medarbejderne skal skabe et
netværk til lokale virksomheder.
- Endvidere skal medarbejderne støtte
de unge og hjælpe dem til at håndtere konflikter og kriser.
- Der vil blive ansat en eksterne
konsulent i hele projektperioden, som skal beskrive projektets erfaringer
og resultater.
Helhedsplanen løber over 2 år, i perioden fra 2008-2009.
ØKONOMI
Projektet er medfinansieret
med følgenden midler:
Socialforvaltningen: 40.000 kr.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen: 352.000
kr.
KAB: 165.000 kr
I alt 557.000 kr.,
heraf kommunal medfinansiering 392.000 kr.
Der er 105.667 kr. for lidt i medfinansiering til
projektet i forhold til Landsbyggefondens minimumskrav. Der vil derfor blive
søgt yderligere midler til projektet.
VIDERE PROCES
Der er udarbejdet helhedsplaner
for de projekter Landsbyggefonden har givet foreløbigt støttetilsagn til fra
2007 midlerne. Helhedsplanerne for Gyldenrisparken, Sjælør Boulevard,
Hornemanns Vænge, Ragnhildgade, AAB afd. 58, Husum og Projekt Jobholdet forelægges
Borgerrepræsentationen den 13. september 2007.
Helhedsplanen for Titanparken
Helhedsplanen for Titanparken
skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget samt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Efter
godkendelse i Borgerrepræsentationen sendes helhedsplanen til Landsbyggefonden.
Når Landsbyggefonden har godkendt helhedsplanen, kan projektet sættes i gang.
BILAG
Oversigt
over politisk behandling
1. Helhedsplan for Titanparken
(Nedenstående
bilag er alle udsendt med sagen "Helhedsplan for Gyldenrisparken", TMU 407/07)
2. Notat om personaleressourcer for TMF
3. Efterretningsnotat om Landsbyggefondens 2007
midler
4. Notat om evalueringsmetode
5. Notat om ressourceforbrug
6. Revideret efterretningsnotat om
Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
7. Efterretningsnotat om Landsbyggefondens 600
mio. kr. pulje
8. BR 14. juni 2006 (377/06)
Hjalte Aaberg Anette Laigaard
Morten Binder