Mødedato: 29.08.2007, kl. 14:00

Helhedsplan for Sjælør Boulevard (Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget)

Se alle bilag

Helhedsplan for Sjælør Boulevard (Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 29. august 2007

 

 


J.nr. ØU 279/2007

 

15. Helhedsplan for Sjælør Boulevard (Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget)

Godkendelse af helhedsplan for Sjælør Boulevard og bevilling af kommunal medfinansiering

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.                  at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender helhedsplanen for Sjælør Boulevard (bilag 1)

Socialudvalget besluttede,

2.                  at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen yder medfinansiering for i alt maksimalt 1.341.000 kr. i form af deltagelse i styregruppe, arbejdstimer lagt på Socialcenter Valby i implementering af helhedsplanen, aktivitetsmidler fra det boligsociale projekt samt husleje til ungerådgivning.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede,

3.                  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen stiller arbejdskraft til rådighed for projektet svarende til 850.000 kr. i form af 1/3 årsværk i 5 år fra Jobcenter København, Skelbækgade

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede,

4.                  at Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at Børne- og Ungdomsforvaltningen stiller arbejdskraft til et ungeprojekt svarende til 60.000 kr. til rådighed for projektet

Teknik- og Miljøudvalget besluttede,

5.                  at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiger Teknik- og Miljøforvaltningen til at foretage mindre ændringer i projektet, herunder økonomiske, idet Valby Lokaludvalg får en repræsentant i helhedsplanens styregruppe.

 

Økonomiforvaltningen indstiller overfor økonomiudvalget

1.                  at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for udvalgenes budgetrammer."

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. august 2007:

Indstillingen blev anbefalet.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets protokolbemærkning fra mødet den 16. august 2007 blev videreført.

 

PROBLEMSTILLING

Boligorganisationerne VIBO, AAB og KAB har i samarbejde med Københavns Kommune udarbejdet en helhedsplan for Sjælør Boulevard og har fået et foreløbigt støttetilsagn fra Landsbyggefonden.

Borgerrepræsentationen skal godkende helhedsplanen og står ved sin godkendelse inde for, at den foreslåede løsning (helhedsplanen) er egnet til at afhjælpe boligafdelingernes problemer.

 

LØSNING

Helhedsplanen for Sjælør Boulevard løber over en fem-årig periode og indeholder fire hovedindsatsområder, hvoraf indsatsen om kriminalpræventiv miljøplanlægning ikke er blevet tildelt støtte af Landsbyggefondsmidlerne.

Indsatsen Sjælør Boulevard - et levende kvarter skal hjælpe til med at tiltrække besøgende og ressourcestærke beboere til området. Der skal udarbejdes en nærmere analyse af beboernes ønsker og behov i forhold til butikker, servicefunktioner og andet i lokalområdet. Endvidere skal der udvikles fyrtårnsaktiviteter, der positivt kan fremhæve Sjælør Boulevard.

Børn/unge og familer er et andet indsatsområde, der blandt andet skal være med til at få kontakt til de institutionsløse børn og unge, etablere forpligtende og konsekvente tiltag overfor familier med en uhensigtsmæssig adfærd. Socialcenter Valby etablerede i marts 2007 en lokal ungerådgivning i boligområdet, som i samarbejde med Jobcentret i Skelbækgade skal vejlede og guide de unge.

Information er det tredje indsatsområde og skal medvirke til udvikling af positiv lokal identitet. Dette skal eventuelt ske gennem opstart af et beboerblad, nyhedsbreve og hjemmeside.

 

ØKONOMI

Boligorganisationerne har fået et midlertidigt støttetilsagn fra Landsbyggefonden til Sjælør Boulevard på ialt 4.500.000 kr., hvilket giver et minimumskrav om medfinansiering på 1.500.000 kr. Medfinansieringen kan komme fra boligorganisation, boligafdeling, kommune og andre puljer.

 

Projektet er medfinansieret med følgende midler:

-         Socialudvalget: 1.341.000 kr.

-         Beskæftigelses- og Integrationsudvalget: 850.000 kr.

-         Kultur- og Fritidsudvalget: 60.000 kr.

-         Børne- og Ungdomsudvalget: 60.000 kr.

 

I alt  2.311.000 kr., heraf kommunal medfinansiering 2.311.000 kr.

 

Der er 811.000 kr. for meget i medfinansiering til projektet i forhold til Landsbyggefondens minimumskrav.

 

VIDERE PROCES

Der er udarbejdet helhedsplaner for de projekter Landsbyggefonden har givet foreløbigt støttetilsagn til fra 2007 midlerne. Helhedsplanerne for Gyldenrisparken, Sjælør Boulevard, Hornemanns Vænge, AAB afdeling 58, Husum, Ragnhildgade og Projekt Jobholdet forelægges Borgerrepræsentationen den 13. september 2007.

 

Helhedsplanen for Sjælør Boulevard

Helhedsplanen for Sjælør Boulevard skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Efter godkendelse i Borgerrepræsentationen sendes helhedsplanen til Landsbyggefonden. Når Landsbyggefonden har godkendt helhedsplanen, kan projektet sættes i gang.

 

BILAG

Oversigt over politisk behandling

1.      Helhedsplan for Sjælør Boulevard

2.      Høringssvar fra Valby Lokaludvalg forventes eftersendt den 8. august 2007

 

 (Nedenstående bilag er alle udsendt med sagen "Helhedsplan for Gyldenrisparken", TMU 407/07)

  1. Notat om personaleressourcer for TMF
  2. Efterretningsnotat om Landsbyggefondens 2007 midler
  3. Notat om evalueringsmetode
  4. Notat om ressourceforbrug
  5. Revideret efterretningsnotat om Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
  6. Efterretningsnotat om Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
  7. BR 14. juni 2006 (377/06)

 

 

 

Hjalte Aaberg                      Anette Laigaard

 

 

 

Morten Binder                                           Else Sommer

 

 

 


 

Til top