Nye vedtægter for Øresundskomiteen
Nye vedtægter for Øresundskomiteen
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 29. august 2006
J.nr. ØU 324/2006
5. Nye vedtægter for Øresundskomiteen
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Borgerrepræsentationen
At forslag til nye vedtægter for Øresundskomitéen godkendes.
At Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indgå aftaler om den nærmere formulering af vedtægternes § 9 stk. 1. vedrørende finansieringsstruktur.
Økonomiforvaltningen indstiller,
At Borgerrepræsentationen udpeger en suppleant til Øresundskomitéen.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. august 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Som følge af den ændrede kommunale struktur i Danmark samt et ønske fra Øresundskomitéen om en mere fleksibel og manøvredygtig organisation, har Øresundskomitéen på sit seneste møde den 19. juni godkendt nye vedtægter og sendt disse til medlemmerne til eventuelle bemærkninger.
De nye vedtægter betyder for Københavns Kommune, at kommunens repræsentation i komitéen reduceres fra to til en. Til gengæld får Københavns Kommune plads i det nyoprettede forretningsudvalg.
Finansieringsstrukturen for Øresundskomitéen er på den danske side endnu ikke afklaret, og d e nye vedtægters § 9 står derfor blank, idet der forhandles herom. Det foreslås, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indgå aftaler herom, indenfor de i sagsbeskrivelsen anførte rammer.
Formanden for Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune er ifølge de nye vedtægter født medlem af komité samt forretningsudvalg, men Borgerrepræsentationen skal derudover udpege en suppleant.