Mødedato: 29.08.2006, kl. 15:15

Ombygning af daginstitution i Næstvedgade (Børne- og Ungdomsudvalget)

Se alle bilag

Ombygning af daginstitution i Næstvedgade (Børne- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 29. august 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 319/2006

 

 

16.                Ombygning af daginstitution i Næstvedgade (Børne- og Ungdomsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til BørneLangbergeduceres:evognsrumer aflevering

- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at      der gives anlægsbevilling på 3,54 mio. kr. til ændring af facade og indretning af vuggestuen Akvariet, Næstvedgade 3, matrikel 1969 Udenbys Klædebo Kvarter. Der anvises dækning for udgiften på 3,54 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 5.14.3 rådighedsbeløb til daginstitutioner på anlægsbudgettet for 2006. Udgiften afholdes i 2006. Af den samlede bevilling på 3,54 mio. kr. overføres 3,36 mio. kr. til Københavns Ejendomme 

 

at      forslaget efter procedure for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget i anlægsbevillinger pr. 1. januar 2006 sendes til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget inden behandlingen i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2006

Indstillingen blev godkendt. Forvaltningen fremlægger overvejelser om eventuelt sagsanlæg og baggrunden for beslutningerne. Herudover udarbejder forvaltningen forslag til procedure for tilbagemelding til udvalget i byggesager om forløb fremover.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger har til, at sagen gennemføres i den foreliggende form. Der henvises til forvaltningens administrative høringssvar af 31. maj 2006 (sagens bilag 4).

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at eventuelle merudgifter holdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme."

 

RESUME

I indstillingen BR 338/03, Udbygningen af daginstitutionsområdet blev der givet kapitalbevilling til opførelse af en ny daginstitution med 5 grupper i Næstvedgade 3. Institutionen blev taget i brug som vuggestue i september 2004. Bygningen er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter og er præget af en række utraditionelle løsninger med hensyn til indretning, rumforløb og materialevalg.

 

Efter ibrugtagningen påpegede personale og forældre en række funktionelle problemer i bygningen, og en række tiltag blev iværksat for at afhjælpe dette. Nogle emner er dog så omfattende, at det er nødvendigt at foretage ændringer i facade og indretning for at løse de pågældende problemer. Det er blevet anført, at 3 af grupperummene er gennemgangsrum for intern trafik i huset, hvilket opleves forstyrrende for de pædagogiske aktiviteter i grupperummene. Her etableres et gangareal i den del af grupperummene, som er fjernest fra vinduerne. Desuden medfører den store glasfacade mod vest høje temperaturer i grupperum, hemse og liggehal, hvorfor der etableres oplukkelige vinduer og udvendig solafskærmning. De indskudte legehemse, som fungerer som et supplement til grupperummene, ændres så trappernes hældning svarer til Bygningsreglemen tets krav.

 

Der søges om en anlægsbevilling på 3,54 mio. kr. til igangsætning af ovenstående arbejder. Af den samlede bevilling overføres 3,36 mio. kr. til Københavns Ejendomme (KEjd).

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Vuggestuen Akvariet i Næstvedgade er opført i 2003/04 til 60 vuggestuebørn og blev taget i brug september 2004. Institutionen er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter og består af en hovedbygning udformet som en prismeformet længe, som rummer bl.a. de 5 grupperum. Fællesrum, køkken og personalefaciliteter er placeret i en kubeformet bygning, der er forbundet med hovedbygningen med en mellembygning. Bygningens planløsning er enkel og overskuelig, og byggeriet er præget af en række utraditionelle løsninger med hensyn til materialevalg og rumforløb. Indretningen er karakteriseret ved, at huset ikke indeholder særskilte gangarealer. Man færdes fra den ene ende af bygningen til den anden, ved at man ved vinduesfacaden passerer gennem grupperummene, som til gengæld har et noget større areal end normalt for grupperum.

 

Efter at bygningen var taget i brug påpegede personale og forældre en række problemer ved anvendelsen, og en række tiltag er gjort for at udbedre de uhensigtsmæssige forhold. Herefter blev de resterende problemer afgrænset til 3 hovedproblematikker, som søges løst ved de tiltag, der anvises i denne indstilling. Det drejer sig om følgende emner:

 

  1. Gennemgangsrum
    Grupperummene ligger på række langs vinduesfacaden og er forbundet af et gangareal, som er en del af grupperummene. Dette betyder, at 3 af grupperummene er gennemgangsrum for intern trafik i huset, hvilket opleves forstyrrende for de pædagogiske aktiviteter i grupperummene.

 

  1. Manglende solafskærmning

I sommerhalvåret medfører den store glasfacade mod vest høje temperaturer i grupperum, hemse og liggehal. De indvendige gardiner er ikke tilstrækkelige til at holde varmen ude.

 

  1. Hemsetrapper
    Hemsene er tænkt som en art huler fortrinsvis for lidt større børn, der selv kan bevæge sig derop og her kan have mulighed for fordybelse og stille lege. Hemsene er derfor ikke udført med lofthøjde, døråbning og trappe, som gælder for et rum i Bygningsreglementets forstand. Da institutionen for tiden kun benyttes af vuggestuebørn, hvor behovet for overvågning er større, ændres adgangsforholdene til hemsene ved at ændre trappernes udformning.

 

Liggehal

Liggehallen, der er placeret øverst i institutionen på niveau med tagterrassen, har i det sidste år ikke været benyttet af institutionen. Dette skyldes dels liggehallens indeklima og dels adgangsforholdene, der fører via elevator og tagterrasse. Institutionen har derfor hidtil valgt at lade børnene sove ude på legepladsen, hvilket har medført et særligt behov for opbevaring af barnevogne og krybber på terræn.

Institutionen har på et sent tidspunkt herudover udtrykt ønske om en ny liggehalsløsning, som sammen med nogle mindre tungtvejende problemer og ønsker ligeledes søges løst med dette projekt.

 

Legetrappe

I pressen har der været omtale af en udvendig såkaldt legetrappe, som er udført på en skrå tagflade og fører fra bygningens tagterrasse til terræn. Trappen er tænkt at skulle fungere som en del af børnenes legemuligheder samtidig med, at den giver en arkitektonisk opdeling af den lange tagflade mod øst. Trappen er blevet kritiseret for at være for stejl og dermed for farlig for børn at lege på. Forvaltningen er enig i den fremførte kritik. Da institutionens legeplads på terræn er tilstrækkelig stor, er det ikke er nødvendigt at anvende tagterrassen og trappen som en del af legepladsen. Det har været overvejet at etablere en mere dekorativ erstatning for trappen. Det er imidlertid besluttet at bevare trappen som arkitektonisk element, idet den er sikret mod, at institutionens børn kan færdes på den.

 

Håndtering af problemerne

For at få et samlet overblik over problemerne i institutionen, og især for at få en uvildig løsning på problematikken omkring gennemgang i grupperummene bad forvaltningen en indretningskonsulent om at indgå i en proces med institutionens personale omkring deres oplevelser og erfaringer med at arbejde i bygningen. På baggrund af møder med personalegruppen udarbejdede konsulenten en rapport over de oplevede problemer samt et principf orslag til løsning af gennemgangsproblemet. Det blev sammen med institutionen besluttet at arbejde videre ud fra denne rapport, og et rådgiverteam blev bedt om, i løbende dialog med institutionen, at komme med de konkrete løsningsforslag, som ligger til grund for denne indstilling.

 

I forbindelse med de tekniske forundersøgelser til indeklimaprojektet er der udarbejdet computersimuleringer af indeklimaet, dels for at eftervise problemets omfang for bygningen, som den fremstår i dag, og dels for at eftervise, om de foreslåede tiltag vil skabe et acceptabelt indeklima i forhold til et kravniveau svarende til kontorbyggeri. Der er ikke fastlagt tilsvarende retningslinjer for temperaturforhold i daginstitutioner. Ifølge simuleringerne vil indeklimaet i grupperum, hemse og fællesrum blive acceptabelt, mens det for liggehallens vedkommende gælder, at det i varme perioder vil være for varmt i liggehallen, og børnenes krybber vil skulle placeres udendørs i skygge. Liggehallen vil ifølge beregningerne være anvendelig 90 % af tiden.

 

I løbet af den periode, hvor der har været arbejdet med løsning af de bygningsmæssige problemer, har der været en del udskiftning i personalegruppen, herunder institutionsledelsen. Dette har i perioder medført en vis træghed i arbejdet med det nye projekt, og nye aspekter er løbende blevet introduceret. En ny leder er nu ansat, og både leder, personale og bestyrelse tilslutter sig det foreliggende projekt.

 

Projektet

I projektet til afhjælpning af de bygningsmæssige problemer indgår følgende delelementer:

 

  1. Gennemgangsrum
    Ved de 3 grupperum med gennemgangsproblemer etableres et gangareal i den del af rummene, der ligger modsat glasfacaden. Herudover skal der ske diverse bygningsmæssige tilpasninger af tilstødende rum. For 2 af grupperummenes vedkommende medfører denne løsning, at rummets areal ikke er tilstrækkeligt til en vuggestuegruppe på 12 børn; der vil med denne løsning kun kunne være 11 vuggestuebørn i disse 2 grupperum. Ændringen forhindrer ikke, at institutionen eventuelt senere ændres fra en ren vuggestue til en integreret institution med både vuggestue- og børnehavebørn.

 

  1. Manglende solafskærmning, grupperum og hemse

Der etableres udluftningsvinduer, som bla. anvendes ved natkøling, udvendig solafskærmning med mekanisk betjening, og desuden foretages tilpasninger af de eksisterende ventilationsanlæg. Disse tiltag er ifølge computersimuleringer af indeklimaet tilstrækkelige til at opnå et temperaturniveau svarende til kravene til kontorbyggeri i grupperum og hemse. Solafskærmning og vinduesopluk er brugerstyrede for at sikre størst mulig tilfredshed, det er derfor en forudsætning, at brugerne aktivt medvirker til at sikre, at rumtemperaturen svarer til deres behov.

 

  1. Hemsetrapper

Der etableres nye hemsetrapper, som lever op til Bygningsreglementets krav til trappers hældning. Samtidig forhøjes døråbningerne, og der etableres en lydmæssig afskærmning til grupperummene.

 

  1. Øvrige tiltag:

Efter institutionens seneste ønske forbedres desuden adgangsforholdene til og indeklimaet i liggehallen, så liggehallen ifølge beregningerne kan bruges efter den oprindelige hensigt 90 % af tiden. Dette forudsætter, at brugerne aktivt medvirker til at sikre, at rumtemperaturen svarer til deres behov. Samtidig etableres et barnevognsskur på terræn samt et møderum i et overskydende liggehalsrum.

 

Da byggearbejderne først kan igangsættes efter sommerperioden 2006, er det aftalt med brugerne at etablere en midlertidig solafskærmning af glasfacaden. Dette udføres uden for indstillingens budget.

 

Tidsplan

Arbejderne udføres i efteråret 2006.

 

Rådgiveransvar

På baggrund af de udarbejdede computersimuleringer, som viser, at bygningens indeklima ikke lever op til gældende krav, vil forvaltningen sideløbende få afdækket, om der kan gøres et erstatningsansvar gældende over for Dorte Mandrup Arkitekter. I givet fald vil erstatningen kunne anvendes til at finansiere en del af anlægsudgifterne.

 

Økonomi

 

Fordeling af udgifter

Alle udgifter er anført i 2006-prisniveau, indeks 107,3.

 

Det samlede budget for arbejderne er 3,54 mio. kr., som afholdes i 2006. Der anvises dækning for udgiften på 3,54 mio. kr. på konto 5.14.3 rådighedsbeløb til daginstitutioner på anlægsbudgettet for 2006.

 

Af den samlede anlægsudgift på 3,54 mio. kr. overføres 3,36 mio. kr. til Københavns Ejendomme (KFU), mens 0,18 mio. kr. kr. forbliver i BUU. De 3,54 mio. kr. er inklusiv administrationsbidrag på 2,2 %, som er fordelt med 1,5 % til Københavns Ejendomme og 0,7 % til Børne- og Ungdomsforvaltningen.

 

Udvalg

Funktion

2006

KFU

5.14.3 Dagsinstitutioner

 3,36

BUU

5.14.3 Daginstitutioner

 0,18

 

I alt

 3,54

 

Miljøvurdering

Projektet er omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste for indstillinger, der skal miljøvurderes. Miljøvurderingen forholder sig til målsætningerne i Københavns Kommunes miljømæssige retningslinjer for bygge- og anlægsarbejder indeholdt i pjecen Miljø i byggeri og anlæg. Heri beskrives en række minimumskrav og anbefalinger. Følgende delelementer er aktuelle i denne sag:

 

·        Miljørigtig projektering

Der anlægges en totaløkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Etablering af oplukkelige vinduer og udvendig solafskærmning samt automatikken hertil vil medføre forøgede drifts- og vedligeholdelsesudgifter i forhold til i dag.

 

Projektering udføres ikke efter KKplanner, da projektet er igangsat, før vedtagelsen af de nu gældende miljøretningslinjer.

Ingen anbefalinger for området er medtaget.

 

·        Materialer

Minimumskravene er opfyldt.

Ingen anbefalinger for området er medtaget.

 

·        Indeklima

Minimumskravene er opfyldt.

En anbefaling er medtaget, nemlig inddragelse af brugerne af bygningen i formulering af krav og valg af løsninger.

Et anbefalet virkemiddel er medtaget, nemlig udførelse af hensigtsmæssig solafskærmning.

 

·        Byggepladsen

Minimumskravene er opfyldt.

Ingen anbefalinger for området er medtaget.

 

Projektet har på denne baggrund samlet set en positiv effekt på miljømålsætningerne.

 

Høring

Der er nedsat en byggefølgegruppe bestående af Børne- og Ungdomsforvaltningen, rådgiverteamet og en brugerfølgegruppe med deltagelse af institutionens ledelse, sikkerhedsrepræsentant og bestyrelsesformand. Brugerfølgegruppen har på en række møder diskuteret og endeligt accepteret indhold og omfang af forslagene til udbedring af problemerne i bygningen. Høringssvar er vedlagt som bilag 3. I høringssvaret anfører bestyrelsen, at det kræver personaletimer at få børn til at falde i søvn og sikre, at et kendt ansigt tager sig af børn, der vågner, når liggehallen ikke er i umiddelbar forbindelse med grupperummet. Dette er et forhold, der findes generelt i vuggestuer med en fælles liggehal, og det ville også gælde for en evt. liggehal på terræn. Forholdene omkring adgang til liggehallen vil blive forbedret i størst muligt omfang.

 

Der foreligger udtalelse fra Københavns Ejendomme (KEjd) vedlagt som bilag 4. BUF har ingen bemærkninger til det fremsendte høringssvar.

 

Plan & Arkitektur er positivt indstillet til etablering af udvendig solafskærmning, men forbeholder sig ret til indflydelse på detaljeringen af løsningerne. Notat er vedlagt som bilag 5.

 

BILAG (publiceret på nettet)

 

  • Bilag 1: Tegninger af eksisterende forhold, plan og facader
  • Bilag 2: Tegninger af fremtidige forhold, plan og facader
  • Bilag 3: Høringssvar fra forældrebestyrelsen
  • Bilag 4: Høringssvar fra Københavns Ejendomme
  • Bilag 5: Notat fra Plan & Arkitektur

 

 

 

                                                   Peter Rasmussen

                                                                                             Knud Langberg

 

Til top