Konceptudvikling for Amagerbrogade (Teknik- og Miljøudvalget)
Konceptudvikling for Amagerbrogade (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 29. august 2006
J.nr. ØU 314/2006
14. Konceptudvikling for Amagerbrogade (Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der igangsættes et konceptudviklingsprojekt for
Amagerbrogade under forudsætning af at der opnås 50 % ekstern
medfinansiering.
at der gives en anlægsbevilling til gennemførelse af
fase 1 af konceptudviklingsprojektet for Amagerbrogade på kr. 2,8 mio. på Vej
& Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg). Anlægsbevillingen gives i
form af en udgiftsbevilling på 1,4 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 1,4 mio.
kr. svarende til det forventede bidrag fra eksterne fondsmidler.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2006
Anbefalet
Økonomiforvaltningen
indstiller,
At Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme."
RESUME
Amagerbrogade er
karakteriseret ved gennemkørende biltrafik, en meget stor mængde cyklister, et
aktivt handelsliv og mange fodgængere, samt vareleveringer og parkering.
Samtidig har gaden en høj busfrekvens med mange ud- og indstigninger. Gaden
fungerer i kraft af dens mange funktioner og trafikintensiteten på en gang
samlende og opdelende i kvarteret.
Omdannelsen af Amagerbrogade
til en trafikdæmpet bydelsgade med stor vægt på forbedringer for den lokale
trafik og for butiks- og boligmiljøet udgør en central del af Trafikplan
Amager. Siden 2003 har forvaltningen systematisk arbejdet efter denne plan og
status er, at alle trafiksaneringer og krydsomlægninger, som er en forudsætning
for en omlægning af Amagerbrogade vil være gennemført i 2009.
Som pilotprojekt for en
samlet strategi for udvikling af strøggaderne er det derfor nærliggende at pege
på Amagerbrogade. Som en af de fire københavnske brogader udgør Amagerbrogade i
en dansk sammenhæng et af de mest intensivt udnyttede byrum udenfor bykernerne
og repræsenterer derfor et væsentligt potentiale i en byrumsforbedrings
sammenhæng. Samtidig udgør den intensive og komplekse anvendelse en markant udfordring
både konceptuelt, teknisk, æstetisk og økonomisk.
Gennemførelsen af projektet
foreslås inddelt i tre overordnede faser:
- Konceptudvikling og formidling (2006 – 2007)
- Projektudvikling og evt. demonstration/afprøvning
ved pilotprojekt/forsøgsstrækning (2007 – 2008)
- Realisering af et samlet projekt for hele gaden
(2009 og frem)
Nærværende indstilling
omfatter udelukkende fase 1. Overordnet forventes projektets fase 1 at
indeholde tre etaper:
Etape A.:
Inddragelse af områdets
interessenter samt tilrettelæggelse af en dialog med disse samt nærmere analyse
af det samlede område mhp. at udvikle et samlet koncept for Amagerbrogade og
udpegning af delstrækninger som vil egne sig som værter for afprøvning af
koncepter v. hj. A. midlertidige events mv.
Etape B.:
Skitsering af konkrete
løsningsforslag samt anlægs- og driftsøkonomisk skanning og evaluering af
events samt udvikling af samlet koncept for Amagerbrogade med principiel
tidsplan for udviklingen af strøggaden som byrum
Etape C:
Udarbejdelse af
katalog/"hvidbog" over principielle løsningsforslag til omdannelse af
Amagerbrogade samt høring af katalog/"hvidbog".
Projektet
er budgetmæssigt anslået til at koste 2,8 mio. kr.
1,4 mio. vil søges dækket af
eksterne fondsmidler.
Den interne finansiering sker
med midler fra Vej & Parks investeringsplan, ved at gennemførelsen af
omlægningen af Christmas Møllers Plads udskydes. Dette projekt, som indgår som
et element i Amager Trafikplan tænkes i stedet gennemført i tæt sammenhæng med
den fysiske omlægning af primært den nordligste del af Amagerbrogade.
Konceptudviklingsprojektet vil bidrage til at kvalificere denne sammenhæng.
Udover at bygge på Trafikplan
for Amager skal konceptudviklingsprojektet koordineres med Områdefornyelse
Øresundsvejkvarteret samt det igangværende projekt for Lergravsparken.
SAGSBESKRIVELSE
"Handlingsplan for Københavns
Byrum", som blev godkendt i oktober 2005, og som er udarbejdet af forvaltningen
med bistand fra den franske byplanlægger Jean-Pierre Charbonneau, lægger op til
en ny tilgang til udvikling af byens rum. I Byrumshandlingsplanen præciseres
begrebet byrum til at omfatte fire typer af byrum:
Promenader – gågader og
fodgænger-prioriterede områder - primært i de centrale bydele herunder middelalderbyen
Pladser – som skaber
muligheder for ophold og udfoldelse, leg og bevægelse, hvile og iagttagelse
samt udgør sociale mødesteder i byen.
Forbindelser – som forbinder
strøggader, boligområder, rekreative arealer, faciliteter og institutioner og
gør byen mere tilgængelig for fodgængere, cyklister og handicappede.
Strøggader – de lokale
handelsgader ("brogaderne"), som er meget vigtige for livet i byens
lokalområder, men som sjældent er attraktive byrum.
Målt på antallet af nuværende
brugere samt behovet for forbedringer er det især strøggaderne, som rummer et
stort byrumspotentiale. Hidtil er der kun i begrænset omfang arbejdet med
strøggader ud fra denne synsvinkel, nemlig en tilgang, som søger at forbedre
byrumskvaliteterne (= vægt på fodgængere, æstetik, ophold, udfoldelsesmuligheder,
samt rumlige og arkitektoniske kvaliteter) samtidig med, at de nødvendige
funktioner, herunder handelslivet og trafikken, respekteres og integreres. Ikke
mindst på grund af snævre pladsforhold, rummer strøggaderne mange konflikter.
Det betyder, at der er behov for at udvikle nye og supplerende metoder til
kortlægning og analyse af interesser, barrierer,
problemer, udfordringer og
ikke mindst til løsninger samt at uddrage de vigtigste erfaringer af det
hidtidige arbejde med strøggader.
Der har derfor i forbindelse
med udarbejdelsen af Byrumshandlingsplanen været drøftelser med en privat
almennyttig fond om ekstern medfinansiering af et konceptudviklingsprojekt for
strøggader med Amagerbrogade som eksempel. Konceptudviklingsprojektet skal
udvikle nye, generelt anvendelige metoder og løsninger i forbindelse med
omdannelse af eksisterende strøggader fra færdselsåre med fokus på
trafikafvikling og handel til byrum med en mere bredspektret funktionalitet,
hvor fodgængere, rekreation og opholdsmuligheder spiller en mere fremtrædende
rolle.
Amagerbrogade og Trafikplan for Amager
Amagerbrogade er
karakteriseret ved gennemkørende biltrafik, en meget stor mængde cyklister, et
aktivt handelsliv og mange fodgængere, samt vareleveringer og parkering.
Samtidig har gaden en høj busfrekvens med mange ud- og indstigninger. Gaden
fungerer i kraft af dens mange funktioner og trafikintensiteten på en gang
samlende og opdelende i kvarteret.
En vigtig forudsætning for
byrumsprojektet er en koordinering med den overordnede plan for trafikken i
området. "Trafikplan for Amager" blev godkendt i Borgerrepræsentationen i 2001.
Trafikplanen er resultatet af et tre-årigt projekt med omfattende borgerdeltagelse.
En følgegruppe med repræsentanter fra lokale organisationer har deltaget i
udarbejdelse af planen og bidraget til en bredere borgerdialog i bydelen, som
har resulteret i en stor lokal opbakning til planen.
En central del af planen er
omdannelse af Amagerbrogade til en trafikdæmpet bydelsgade med stor vægt på
forbedringer for den lokale trafik og for butiks- og boligmiljøet. Målet er en
trafikdæmpning og en trafikomlægning af den gennemkørende trafik, som vil
resultere i en reduktion af trafikken på Amagerbrogade med 50 %. Trafikdæmpningen
på Amagerbrogade opnås ved en omlægning af den nord-sydgående gennemkørende
trafik og ved en omfordeling af lokaltrafikken til miljømæssigt bedre egnede
parallelle ruter, dvs. veje med færre boliger som bl.a. Østrigsgade,
Backersvej, Irlandsvej og Røde Mellemvej. Strategien er først at opgradere
disse parallelgader med trafiksanering og cykelstier for at forberede dem til
den senere øgede trafik, derefter foretage en række krydsomlægninger, for at
fordele trafikken mere jævnt på parallelgaderne og sidst en omlægning af
Amagerbrogade.
Siden 2003 har Københavns
Kommune systematisk arbejdet efter denne plan og status er, at alle
trafiksaneringer og krydsomlægninger, som er en forudsætning for en omlægning
af Amagerbrogade er gennemført, når fase 2 af konceptudviklingsprojektet er afsluttet
og gennemførelsesfasen igangsættes.
Udover at bygge på Trafikplan
for Amager skal konceptudviklingsprojektet koordineres med Områdefornyelse
Øresundsvejkvarteret samt det igangværende projekt for Lergravsparken.
Projektets gennemførelse
Gennemførelsen af projektet
foreslås inddelt i tre overordnede faser:
- Konceptudvikling og formidling
- Projektudvikling og evt. demonstration/afprøvning
ved pilotprojekt/forsøgsstrækning
- Realisering af et samlet projekt for hele gaden
1. fase: Konceptudvikling 2006 - 2007
Der udarbejdes en helhedsplan
for omdannelsen af Amagerbrogade fra Christmas Møllers Plads til Vejlands Allé
i overensstemmelse med planerne i Trafikplan for Amager. De konkrete løsninger
illustreres og beskrives på et konceptuelt niveau. Områder, der er centrale for
Amagerbrogades fremtidige funktion udvælges til visualisering og nærmere
konkretisering af pilotprojektforslag efter konceptet Enkelt & Billigt. De
tilstødende områder samt påvirkningen af såvel trafikmønstre som
fodgængerstrømme og byliv i det samlede område analyseres nærmere og danner baggrund
for programmering og gennemførelse af en række events. Den samlede
konceptudvikling fastholdes i et katalog/ "en hvidbog" og indgår i den endelige
programmering af pilotprojekterne og realiseringen af det samlede
demonstrationsprojekt for hele Amagerbrogade i fase 3. Der lægges stor vægt på
planlægningsprocessen med inddragelse af interessenter i programfasen og med en
bredere borgerdialog omkring forslag til pilotprojekter.
2. fase: Projektudvikling og afprøvning
af pilotprojekt 2007 - 2008
Den endelig projektudvikling
gennemføres på baggrund af de udviklede koncepter. Der udvælges en række
pilotprojekter, der søges afprøvet i 1:1 som midlertidige eller permanente
forsøgsprojekter. Der lægges vægt på borgerdialog samt på evaluering af såvel
proces som forsøg.
3. fase: Realisering af det samlede
projekt 2009 og frem
På baggrund af borgerdialogen
og evalueringen af pilotprojekterne udvikles en etapedelt anlægsplan for hele
Amagerbrogade mhp. realisering over en nærmere angivet periode.
Nærværende indstilling
omfatter udelukkende projektets fase 1.
Konceptudvikling
De københavnske bydele er,
ligesom bydelene i de større købstæder i landet, struktureret omkring en
central strøggade, hvor størstedelen af detailhandelen er koncentreret, og hvor
en væsentlig del af den lokale, men også gennemkørende trafik afvikles.
Som eksempler på strøggader
kan nævnes:
De indre – og ydre brogader i
København
Andre (sekundære)
bydelsstrøggader i København såsom Nordre Frihavnsgade, Valby Langgade,
Holmbladsgade mv.
Sekundære strøggader i andre
større danske byer.
I modsætning til de primære
strøggader i de fleste bymidter er det ikke muligt eller hensigtsmæssig at
forbeholde disse lokale strøggader for den gående trafik. De lokale strøggader
udgør derfor som byrumstype en særlig udfordring, hvor en lang række interesser
og funktioner er meget forskellig karakter skal forenes på begrænset plads.
Som pilotprojekt for en
samlet strategi for udvikling af strøggaderne er det nærliggende at pege på
Amagerbrogade, som er en af de fire brogader, der løber igennem de indre
københavnske brokvarterer: Vesterbro, Nørrebro, Amagerbro og Østerbro.
Disse brogader er i en dansk
sammenhæng nogle af de mest intensivt udnyttede byrum udenfor bykernerne og
repræsenterer derfor et væsentligt potentiale i en byrumsforbedrings
sammenhæng. Samtidig udgør den intensive og komplekse anvendelse af disse byrum
en markant udfordring både konceptuelt, teknisk, æstetisk og økonomisk.
Implementering af Byrumshandlingsplanen
Et konceptudviklingsprojekt
for strøggader udgør, sammen med "Enkelt og billigt"-projektet for området
omkring Lergravsparkens Station, det væsentligste enkeltprojekt til
implementering af byrumshandlingsplanen i 2007. Et konceptudviklingsprojekt for
strøggader med Amagerbrogade som eksempel kombinerer således Byrumshandlingsplanens
tre strategier:
Processer – Bedre beslutningsgrundlag: Der lægges vægt på en styrkelse af programfasen og på
at skabe en bedre dialog med borgerne og et bedre grundlag for politiske beslutninger.
Kvalitet – Mere byrum for pengene: Konceptet "Enkelt & billigt" vil blive afprøvet i
forbindelse med skitseforslag til pilotprojekter, som forventes gennemført i
projektets fase 2.
Strategi – Mere helhedssyn: Ved udvælgelse af projektområde og pilotprojekter
lægges der vægt på at skabe synergi ved koordinering med eksisterende planer og
på at styrke de lokale bydele. Projektet skal demonstrere helhedssyn og
sammenhæng med byens overordnede - og bydelens lokale planlægning.
Udviklingen af generelt
anvendelige metoder og løsninger vil desuden sikre en stærk forankring af
byrumshandlingsplanens principper i forbindelse med fremtidige strøggadeprojekter.
Økonomi
Projektet er budgetmæssigt anslået til at koste 2,8 mio. kr.
1,4 mio. vil søges dækket af eksterne fondsmidler.
Den interne finansiering sker ved, at det planlagte projekt for
omlægning af Christmas Møllers Plads (del af Amager Trafikplan) i 2006
udskydes, således at det gennemføres i forbindelse med den senere planlagte
trafikale fredeliggørelse af Amagerbrogade (del af Amager Trafikplan). Det
foreslåede konceptudviklingsprojekt er første fase af Amagerbrogadeprojektet.
Det foreslås derfor, at der gives en anlægsbevilling fra Vej &
Parks anlægsramme på i alt 2,8 mio. kr. (konto 2.22.3, Vejanlæg) i 2006, dels i
form af en udgiftsbevilling på 1,4 mio. kr., og dels i form af en
indtægtsbevilling på 1,4 mio. kr., svarende til det forventede bidrag fra
eksterne fondsmidler.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af
Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Ole Bach