Frigørelse af Ragnhildgade 1 (Teknik- og Miljøudvalget)
Frigørelse af Ragnhildgade 1 (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 29. maj 2007
J.nr. ØU 194/2007
14. Frigørelse af Ragnhildgade 1 (Teknik- og Miljøudvalget)
Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet at frigøre Ragnhildgade 1 til salg og flytte aktiviteterne
herfra til andre adresser. Under arbejdet med flytteplanen er forudsætningerne
ændret. Forvaltningen indstiller at planen tilpasses, og at der gives en tillægsbevilling.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen,
1. at der
til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2007 gives en tillægsbevilling på 36,0 mio. kr., som placeres
på Københavns Ejendomme, funktion 6.45.51.3, og at beløbet frigives til Københavns Ejendomme til brug i forbindelse
med projektet.
2. at der
til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2007 gives en betinget tillægsbevilling
på 10,0 mio. kr., som
placeres på Københavns Ejendomme, funktion 6.45.51.3, og at udmøntning
forudsætter, at der forelægges Borgerrepræsentationen en særskilt indstilling.
3. at der
til Teknik- og Miljøudvalgets budget 2007 gives en tillægsbevilling på 10,5 mio. kr., som placeres
på Kommune Teknik København, funktion 6.45.51.3, og at beløbet frigives til KTK til brug i forbindelse med projektet.
4. at tillægsbevillingen finansieres af provenuet ved salg af Ragnhildgade 1. Indtil salg af
ejendommen er sket mellemfinansieres beløbet over Økonomiudvalgets konto
8.22.05.5(kassen).
5. at planen for en fuld frigørelse af Ragnhildgade 1
tilpasses som foreslået i denne indstilling, og at det tages til efterretning,
at frigørelsen af Ragnhildgade 1 forventes gennemført i andet kvartal 2008.
6. at Københavns Ejendomme og Kommune Teknik København
udarbejder detaljeret regnskab til Borgerrepræsentationen over midler
bevilliget og forbrugt efter denne indstilling samt indstilling BR 283/06, og
at uforbrugte midler i henhold til regnskabet tilbageføres til Økonomiudvalget
funktion 8.22.05.5 Forskydninger i likvide aktiver (kassen).
Økonomiforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget, 1. at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 29. maj 2007 Martin Geertsen (V) fremsatte
følgende ændringsforslag (1): "Venstre foreslår, at sagen udsættes indtil der
er klarhed over projektets samlede udgiftsbehov." Martin Geertsen (V) fremsatte
følgende ændringsforslag (2): "Venstre foreslår, at projektets samlede
udgiftsbehov finansieres af salgsprovenuet ved salg af Ragnhildgade Jakob Hougaard (A) fremsatte
følgende ændringsforslag (3): "Socialdemokraterne foreslår at følgende
tilføjes til § 12-erklæringen: Hvis forudsætningen for arbejderne ændrer sig
kan udvalgene forelægge en indstilling herom i overensstemmelse med de
gældende bevillingsregler." Der
blev stemt om det af Martin Geertsen (V) stillede ændringsforslag (1). For
stemte 4 medlemmer: C, O, V og Ø Imod
stemte 7 medlemmer: A, B og F Ændringsforslaget blev dermed
forkastet. Der
blev stemt om det af Martin Geertsen (V) stillede ændringsforslag (2). For
stemte 4 medlemmer: C, O, V og Ø Imod
stemte 7 medlemmer: A, B og F Ændringsforslaget blev dermed
forkastet. Indstillingen blev anbefalet med det af Jakob Hougaard (A) stillede ændringsforslag (3). Martin Geertsen (V) afgav
følgende protokolbemærkning: "Projektet er, som pointeret af Københavns
Ejendomme og stadfæstet af Kultur- og Fritidsudvalget forbundet med en vis
økonomisk usikkerhed. Venstre finder det højst
betænkeligt at tiltræde et projekt, hvis økonomiske usikkerhedsmomenter
risikerer at føre til en reduktion i vedligeholdelsesmidlerne i Københavns
Ejendomme, herunder udskydelse, reduktion eller decideret stop for renoverings-
eller vedligeholdelsesprojekter på f.eks. idræts- eller skoleområdet. Venstre finder det højst
betænkeligt at tiltræde et projekt, hvis økonomiske usikkerhedsmomenter
risikerer at føre til en reduktion af Kultur- og Fritidsudvalgets samlede
økonomiske ramme. Venstre finde det endvidere
stærkt betænkeligt, at der dermed øjensynligt er indført et nyt princip om,
at jordoprensning i princippet kan finansieres ved reduktion, udskydelse
eller deciderede stop for renoverings- eller vedligeholdelsesprojekter eller
en generel reduktion i Kultur- og Fritidsudvalgets samlede økonomiske ramme." Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti tilsluttede sig protokolbemærkningen. |
PROBLEMSTILLING
BR behandlede den
18. maj 2006 (BR 283/06) en fælles indstilling fra Økonomiforvaltningen og
Teknik- og Miljøforvaltningen om at frigøre Ragnhildgade 1. BR vedtog at flytte alle aktiviteter til andre adresser, og bevilgede
samtidig i alt 58,5 mio. kr. til formålet. Tillægsbevillingen på 56,5 mio. kr.
indebærer, at den samlede bevilling til frigørelsen af Ragnhildgade 1 bliver
115 mio. kr.
Frigørelsen
af Ragnhildgade 1 indgår i effektiviseringsplanen for KTK (BR 152/2004), og
grunden er udpeget til "Billige Boliger".
Københavns
Ejendomme (KEjd.), som fungerer som bygherre, er efter igangsætning af planen
kommet med en ny opgørelse af udgifterne ved frigørelsen af Ragnhildgade 1. Endvidere må
det konstateres at rammerne for gennemførelsen er ændret på centrale punkter,
både mht. tekniske og geografiske forudsætninger, samt økonomi og tidsplan. I denne indstilling foreslås en tilpasset plan for fuld frigørelse af ejendommen Ragnhildgade 1, på
baggrund af de ændrede omstændigheder.
Væsentlige ændringer i udflytningsplanen
Der er følgende væsentlige ændringer ift. den oprindelige
plan (Se Bilag):
Forudsætninger: Den afgørende forudsætning, at kommunens areal på
Borgervænget 27 udvides med en del af naboarealet (nr. 25), er ikke opfyldt. Arealet
på Borgervænget 25 skulle erhverves i sommeren 2006 for at holde tidsplanen. Forhandlingen
med Arriva har ikke ført til en tilfredsstillende aftale, og arealet er opgivet
endeligt i marts 2007.
Økonomi: Den bevilgede økonomiske ramme på 58,5 mio. kr. har vist
sig ikke at kunne dække de faktiske udgifter ved udflytning af aktiviteterne
fra Ragnhildgade 1. Der er siden kortlagt et betydeligt merbehov på op til i
alt 56,5 mio. kr.
Tidsplan: Målet var at frigøre
Ragnhildgade 1 medio 2007. Den oprindelige plan
er forsinket et år som følge af de ændrede rammer.
LØSNING
Forvaltningen foreslår, at udflytningsplanen tilpasses, så Ragnhildgade 1 fortsat frigøres
fuldstændig, med mindst mulig merudgift.
Løsningsforslaget
baseres på følgende principper:
·
at der fortsat
vil være behov for, at kommunen har vejpladser til rådighed lokalt i distrikterne
rundt om i byen, for at driftsområdet kan fungere. Dette uanset om opgaverne
løses af kommunen ved KTK eller af eksterne entreprenører.
·
at Brandvæsenets
værksted skal genetableres, når værkstedet på Ragnhildgade 1 nedlægges.
·
at placeringen af
KTK's administrative medarbejdere i stedet håndteres indenfor
·
at behovet for en
vinterplads i det nordlige distrikt genovervejes. KEjd.'s vurderer aktuelt, at omkostningerne
til indretning af købt/lejet areal i det nordlige distrikt til vintertjenesten
vil være ca. 20 mio. kr. Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at der max.
afsættes et beløb på 10 mio. kr. til formålet, og ellers findes en anden
løsning. En mulighed kan være at
Forvaltningen
ønsker en politisk stillingtagen til løsningsforslaget,
inden realiseringen fortsætter. Se bilag til indstillingen for uddybning
af planen.
ØKONOMI
BR har tidligere bevilget
58,5 mio. kr. til frigørelse af Ragnhildgade 1 (BR 283/06), som finansieres af provenuet ved salg af
ejendommen.
At frigørelsen bliver dyrere end tidligere antaget
skyldes udgifter vedr.:
·
Prisstigninger |
7,6 mio. kr. |
·
Projektændringer, bl.a. pga.
vedligeholdsefterslæb |
9,8 mio. kr. |
·
Forurening og
ekstrafundering |
11,5 mio. kr. |
·
Byggeudgifter
og funktionsbehov, der ikke var indeholdt i rådgiverens økonomiske overslag |
9,6 mio. kr. |
·
Udgifter til
forundersøgelser, rådgivning, afgifter m.m., som ikke var indeholdt i rådgiverens
budget |
11,1 mio. kr. |
·
KTKs adm. overgår
til det nye Teknik- og Miljøhus |
-3,1 mio. kr. |
·
Erstatning for
Borgervænget 25 til Vintertjenesten |
10 mio. kr. |
I alt |
56,5 mio. kr. |
Forvaltningen foreslår, at der
gives en tillægsbevilling på ovennævnte beløb, med henblik på en fuld
frigørelse af Ragnhildgade 1.
·
Tillægsbevilling på 36,0 mio.
kr. baseret på KEjd.s reviderede budget for Strømmen 1-3, Enghavevej 84 samt
Borgervænget 27.
·
Betinget
tillægsbevilling på 10,0 mio. kr. til en evt. vinterplads. Udmøntning forudsætter,
at BR forelægges en særskilt indstilling.
·
Tillægsbevilling på 10,5 mio. kr., primært til oprensning af forurening
omkring tankanlæg på Enghavevej 84.
Dermed vil der i alt være
bevilget 115 mio. kr. til frigørelsen, hvoraf 35 mio. kr. aktuelt er
disponeret.
Tillægsbevillingen foreslås
finansieret ved salget af Ragnhildgade 1, og mellemfinansieret over kassen. Det
estimerede provenu er vurderet til at udgøre 223 mio. kr. I den tidligere
indstilling var handelsværdien skønnet til at være mellem 240 mio. kr. og 280
mio. kr., og fradrag i handelsværdien til miljømæssige afværgeforanstaltninger
og nedrivning af eksisterende bygninger var skønnet til 15-25 mio. kr.. På
basis af forureningsundersøgelser på ejendommen har Økonomiforvaltningen og Teknik-
og Miljøforvaltningen revurderet omkostningen til 25 mio. kr., inkl. 10 mio.
kr. til oprensning af forurening omkring et konkret tankanlæg med pålæg.
Center for Miljø understreger, at uanset at der stilles krav til køber
af ejendommen om at foretage nødvendige afværgeforanstaltninger, vil ansvaret
for at dette sker, iht. miljølovgivningen og Københavns Kommunes politik på
miljøområdet, fortsat påhvile Københavns Kommune, og det juridiske ansvar for
oprensningen kan dermed ikke overdrages til køber.
Indtægter og
udgifter ved salg af Ragnhildgade
Provenu ved salg af Ragnhildgade 1 |
223 mio. kr. |
Tidligere bevilling til frigørelse af
Ragnhildgade |
58,5 mio. kr. |
Tillægsbevilling til frigørelse af
Ragnhildgade |
56,5 mio. kr. |
Miljømæssig oprensning, nedrivning af
eksisterende bygninger, m.v. |
25 mio. kr. |
Rest |
83 mio. kr. |
Salget af Ragnhildgade 1 finansierer
desuden udgifterne på 54 mio. kr. til lukningen af håndværksområdet i KTK
(omplacering af tjenestemænd m.v.) og 1,3 mio. kr. ved reorganisering af autoværkstedet
i KTK (BR 616/05 og BR 578/05).
Risiko
Budgettet for frigørelse af Ragnhildgade 1 tager højde for en række risikofaktorer. KEjd.s reviderede byggebudget
for Strømmen 1-3 inde
holder bl.a. en udisponeret reserve på ca. 2 mio.
kr. til uforudseelige
udgifter samt miljøforhold, og i budgettet på Enghavevej 84 og Borgervænget 27
udgør puljer hertil i alt 8 mio. kr. Samlet vurderes udgiften hertil at
blive mindre, men af hensyn til en smidig og rettidig gennemførelse af
byggeprojekterne er det nødvendigt med disse reserver. Vedlagte Bilag I, II og
III redegør for planens økonomiske og tidsmæssige forudsætninger.
VIDERE PROCES
Under forudsætning af udvalgets
godkendelse, vil indstillingen blive forelagt ØU og BR til godkendelse.
Indstillingen sendes i høring i KFU. Træffes der beslutning inden sommerferien
2007, kan Ragnhildgade 1 forventes frigjort i juni 2008. Forvaltningen
forelægger særskilt indstilling om etablering af en evt. vinterplads.
Teknik- og Miljøforvaltningen
fremlægger i forbindelse med regnskabsprognosen i oktober en indstilling for
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om det forventede regnskabsresultat i
forbindelse med sagen.
BILAG
- Oversigt over politisk
behandling
1.
Høringssvar fra
Københavns Ejendomme
2.
Kritiske forhold på
adresserne og tilpasset plan
3.
Økonomisk
oversigt
Hjalte Aaberg