Regnskabsprognose pr. april 2007
Regnskabsprognose pr. april 2007
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsd ag den 29. maj 2007
J.nr. ØU 183/2007
1. Regnskabsprognose pr. april 2007
Økonomiforvaltningen forelægger Økonomiudvalget det forventede regnskab
for 2007 samt regnskabet for 1. kvartal baseret på forvaltningernes
indberetninger pr. april 2007.
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget beslutter, 2. at Børne- og Ungdomsudvalgets indberetning om forventet regnskab 2007 tages til efterretning. Udvalget skal anvise dækning for det forventede merforbrug på 21 mill. kr. på driftsrammen, herunder sikre gennemførelsen af besparelser for at opnå balance i Børne- og Ungdomsudvalgets økonomi i overensstemmelse med den økonomiske genopretningsplan. Merforbruget vedrører primært dagtilbud. Såfremt der ikke fastsættes loft over kommunens serviceudgifter i 2007, kan Børne- og Ungdomsudvalget ansøge Borgerrepræsentationen om at overføre anlægsmidler fra Børneplanen til dækning af evt. merforbrug vedr. dagtilbud. 3. at Socialudvalgets indberetning om forventet regnskab 2007 tages til efterretning. Udvalget skal anvise dækning for det forventede merforbrug på 28 mill. kr. på de efterspørgselsstyrede serviceområder. 4. at Sundheds- og Omsorgsudvalgets indberetning om forventet regnskab 2007 tages til efterretning. Udvalget skal anvise dækning for det forventede merforbrug på 71 mill. kr. på de efterspørgselsstyrede serviceområder. 5. at Sundheds- og Omsorgsudvalget til regnskabsprognosen pr. august skal udarbejde et tillæg til redegørelsen for udviklingen på hjemmeplejeområdet vedr. besparingspotentiale og tidshorisonten for effekter for de enkelte tiltag for at nedbringe merforbruget på området. 6. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets indberetning om forventet regnskab 2007 tages til efterretning. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen anmodes om fremadrettet månedligt at orientere Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om status for sagsmængden og sagslængden på sygedagpengeområdet samt effekten af de iværksatte tiltag. 7. at Teknik- og Miljøudvalgets indberetning om forventet regnskab 2007 tages til efterretning. Udvalget skal anvise dækning på det forventede merforbrug på 10 mill. kr. vedr. KTK. 8. at Socialudvalget kan søge omplacering af 15 mill. kr. i budget 2007 fra bevillingsområdet Stofafhængige (rammebelagt) til bevillingsområdet Handikappede (ES) i forbindelse med indstilling om bevillingsmæssige ændringer. 9. at Socialudvalgets redegørelse for merforbruget på hjemmeplejen til handikappede tages til efterretning med anmodning om, at Socialforvaltningen fremadrettet månedligt orienterer Socialudvalget om status samt effekten af de iværksatte tiltag. Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 29. maj 2007 Indstillingen blev henholdsvis taget til efterretning og godkendt. |
Problemstilling
Ifølge Kasse- og Regnskabsregulativet udarbejder Økonomiforvaltningen retningslinjer for budgetopfølgningen i kommunen (BR 566/06). Udvalgene skal således kvartalsvis rapportere til Økonomiudvalget om det aktuelt forventede årsregnskab. Denne regnskabsprognose er baseret på årets første kvartal.
Løsning
Forventet regnskab
2007
1. Udviklingen i serviceudgifter
Der er endnu ikke udstedt bekendtgørelse om, hvordan serviceudgifterne i 2006 for Københavns Kommune endeligt skal opgøres, men i regnskab 2006 ligger kommunens primærkommunale serviceudgifter 37 mill. kr. under det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet foreløbigt udmeldte måltal. Det forventes derfor, at kommunen ikke vil blive reduceret i bloktilskuddet i 2007. Et lignende lovindgreb i 2007 kan ikke afvises. Økonomiudvalget har derfor godkendt, at såfremt regeringen beslutter, at kommunerne også i budget 2008 vil blive modregnet i bloktilskuddet, hvis de ikke overholder udmeldte måltal for serviceudgifterne, vil Økonomiudvalget indstille til Borgerrepræsentationen, at udvalgenes budgetter reguleres, så kommunen samlet set overholder måltallet (ØU 87/07).
Økonomiforvaltningen har derfor bedt udvalgene om at indberette forventningerne til årets forbrug af serviceudgifter i forhold til vedtaget budget 2007 i årets regnskabsprognoser. I regnskabsprognosen pr. april forventes et samlet forbrug på 20.344 mill. kr., hvilket er 722 mill. kr. over vedtaget budget, jf. tabel 1. Den forventede afvigelse på 722 mill. kr. skal ses i sammenhæng med, at udvalgene i efteråret 2006 overførte serviceudgifter på i alt 658 mill. kr. til 2007 med henblik på at holde sig inden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets måltal for 2006. Det forventede regnskab for serviceudgifterne ligger 103 mill. kr. over korrigeret budget 2007.
Tabel 1. Forventet regnskab
for serviceudgifter i 2007 fordelt på udvalg.
1.000 kr. |
Vedtaget budget |
Korrigeret budget |
Forventet regnskab |
Revisionsdirektoratet |
20.062 |
21.104 |
21.104 |
Borgerrådgiveren |
7.512 |
8.569 |
8.569 |
Økonomiudvalget |
1.922.225 |
2.052.963 |
1.986.725 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
699.436 |
446.195 |
442.074 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
6.902.271 |
7.324.767 |
7.345.485 |
Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget |
576.560 |
597.289 |
578.219 |
Socialudvalget |
3.896.525 |
4.144.331 |
4.171.307 |
Sundheds- og
Omsorgsudvalget |
4.848.676 |
4.844.475 |
4.925.610 |
Teknik- og Miljøudvalget |
748.242 |
801.092 |
865.078 |
I alt |
19.621.509 |
20.240.785 |
20.344.171 |
- angiver
merforbrug/mindreindtægter.
2. Økonomiske styrker og risici i det forventede regnskab
for 2007
Regnskabsprognosen peger både på områder med særlige
økonomiske styrker og områder, der udgør en potentiel risiko for kommunens
økonomi.
Styrker i kommunens økonomi:
· Københavns Kommune har en sund økonomi, hvor indtægterne samlet overstiger udgifterne.
· Københavns Kommune nedbringer fortsat den langfristede gæld. Den langfristede gæld pr. indbygger er 4.447 kr.
· Københavns Kommune har overholdt måltallet for serviceudgifter i 2006. Det må derfor forventes, at kommunen ikke reduceres i bloktilskuddet for 2007.
Risici i kommunens økonomi:
·
Økonomistyringen
i
· Hjemmeplejeområdet. Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer merforbrug på henholdsvis 28 mill. kr. og 35 mill. kr. på området i 2007. Begge udvalg har på Økonomiforvaltningens anmodning fremsendt redegørelser for udviklingen på området i forbindelse med prognosen pr. april, jf. bilag 4 og 5. Økonomiforvaltningen gennemgår disse i bilag 1.
· Sygedagpengeområdet. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer i 2007 et merforbrug på 86 mill. kr. Den primære årsag hertil er, at antallet af sager ved indgangen til 2007 var væsentlig over det forventede niveau, og at sagsvarighederne for disse er længere end forventet, jf. bilag 1.
· Sundhedsområdet. Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et merforbrug på 85 mill. kr. vedr. den aktivitetsbestemte kommunale medfinansering af sundhedsydelser. Beløbet er opgjort ud fra et forsigtighedsprincip, da der er tale om et område med stor usikkerhed, bl.a. som følge af en omfattende efterregulering. Prognosegrundlaget skal derfor styrkes, så der i forbindelse med augustprognosen er grundlag for at tage stilling til evt. tiltag. Spørgsmålet om kompensation til kommunerne for aktivitetsstigninger på sundhedsområdet indgår i forhandlingerne om kommunernes økonomi ml. KL og regeringen.
· Kommune Teknik København (KTK). Teknik- og Miljøudvalget forventer et merforbrug vedr. KTK i 2007 på 10,4 mill. kr. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i næste regnskabsprognose forelægge en fornyet økonomisk vurdering samt forslag til evt. kompenserende besparelser.
· Parkering København. Teknik- og Miljøudvalget forventer mindreindtægter på 65,1 mill. kr. som følge af en væsentlig nedgang i betalingsparkering. Parkering København vil igangsætte en nærmere undersøgelse af den lavere omsætning. Foreløbig er indtægterne nedskrevet med 15 mill. kr. vedr. Indre By i forbindelse med justering af parkeringsstrategien (TMU 235/07).
Der er redegjort nærmere for styrker og svagheder i kommunens økonomi i bilag 1.
3. Finansiering af manko på 30 mill. kr. i Børne- og
Ungdomsudvalgets budget 2007
Borgerrepræsentationen besluttede den 10. maj, at udvalgene i fællesskab skal finansiere 30 mill. kr. af den samlede manko på Børne- og Ungdomsudvalget budgetmanko i 2007 (BR 196/07). Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget har oplyst at have fundet finansiering til udvalgenes respektive andele af beløbet, jf. bilag 1. De resterende udvalg oplyser, at der fortsat arbejdes på at tilvejebringe midlerne. Økonomiforvaltningen vil løbende følge op på, om udvalgene tilvejebringer deres respektive andele af de 30 mill. kr. i forbindelse med budgetopfølgningen.
4. Likviditetsprognose
Likviditetsprognosen for 2007 viser en likvid kassebeholdning på 2.161 mill. kr. primo 2007. Den reelle kasse forventes pr. april at udgøre 472 mill. kr. ultimo 2007, jf. bilag 6. Det er et fald på 29 mill. kr. i forhold til regnskab 2006.
Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at den reelle
kassebeholdning bør være 600-700 mill. kr. Derfor vil Økonomiforvaltningen løbende
vurdere, om der skal tages initiativ til at sikre dette i forbindelse med kommunens afgivelse af ejendomme til staten i
forbindelse med kommunalreformen.
Kommunen har i alt deponeret midler for 6.568 mill. kr. De deponerede midler vedrører udlodningerne fra KE.
Den langfristede gæld var ultimo 2006 2.619 mill. kr. Det forventes, at kommunen samlet afdrager 379 mill. kr. i 2007, da det er besluttet at nedbringe den langfristede gæld ekstraordinært med 200 mill. kr. (BR 123/07).
Kvartalsregnskabet
pr. april 2007.
Kvartalsregnskabet pr. april 2007 viser, at Københavns Kommune i 1. kvartal 2007 samlet set har afholdt serviceudgifter svarende til 22,3 pct. af årets vedtagne budget for serviceudgifter.
Kvartalsregnskabet viser endvidere, at stort set alle udvalg har anvendt mindre end 25 pct. af det respektive udvalgs vedtagne budget for serviceudgifter. Det vil sammenholdt med det forventede regnskab sige, at udvalgene forventer, at størstedelen af årets serviceudgifter falder i årets tre sidste kvartaler.
En gennemgang af udvalgenes væsentligste afvigelser i regnskabet pr. april 2007 findes i bilag 2.
Videre proces
Sagen behandles i Borgerrepræsentationen.
Bilag
Øvrige
bilag:
Bilag 1. Forklaringer til forventet regnskab 2007 for Københavns Kommune.
Bilag 2. Forklaringer til 1. kvartals regnskab 2007 for K øbenhavns Kommune.
Bilag 3. Finansiering af forventet merforbrug under Børne- og Ungdomsudvalget med Børneplanens anlægsmidler.
Bilag 4. Socialudvalgets redegørelse for merforbruget på hjemmeplejen.
Bilag 5. Sundheds- og Omsorgsudvalgets redegørelse vedr. balance i hjemmeplejen.
Bilag 6. Oversigt over kassebeholdningen og den reelle kasse.
Bilag 7. Samlet udvikling i aktiviteter og enhedspriser i forhold til budgettet.
Bilag 8. Revisionsdirektoratets,
Claus Juhl
/Bjarne Winge