Mødedato: 29.05.2001, kl. 15:00

Lokalplanforslag "Østamagerbanen" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Lokalplanforslag "Østamagerbanen" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 29. maj 2001


J.nr. ØU 148/2001

9. Lokalplanforslag "Østamagerbanen" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til lokalplan "Østamagerbanen" vedtages med henblik på offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned)

at lokalplanforslagets offentliggørelse udover i områdets lokalaviser også annonceres i dagspressen

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af hjemmeside for planen, en lokal udstilling samt et borgermøde i samarbejde med HUR og Ørestadsselskabet

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages med henblik på offentliggørelse fælles med forslaget til lokalplan

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned)

at offentliggørelse sammen med lokalplanforslaget udover i områdets lokalaviser også annonceres i dagspressen

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal udstilling samt et borgermøde fælles med lokalplanforslaget og i samarbejde med HUR og Ørestadsselskabet

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 16. maj 2001

Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø) stillede ændringsforslag om, at Metro nedgraves i hele sin længde i Københavns Kommune".

Afstemning:

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

 

x

 

Tine Peters (V)

 

x

 

Ole Hentzen (C)

 

x

 

Lars Rimfalk Jensen (B)

x

   

Johannes Nymark (A)

     

Taner Yilmaz (A)

   

x

Manja Sand (A)

   

x

Lubna Elahi (udenfor partierne)

 

x

 

Jens Johansen (F)

x

   

Jens Kjær Christensen (Ø)

x

   

Mikkel Warming (Ø)

x

   

Ændringsforslaget bortfaldt på grund af stemmelighed. Johannes Nymark (A) var ikke til stede under afstemningen.

Forvaltningens indstilling blev herefter anbefalet.

Jens Johansen (F), Manja Sand (A), Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø) tog forbehold.

Jens Kjær Christensen (Ø) og Mikkel Warming (Ø) afgav desuden følgende bemærkning:

"Enhedslisten ønsker, at anlægget af Metroens 3. etape sker uden væsentlige gener for Amagers befolkning, som der er forudsat i Ørestadsloven. Enhedslisten mener, at en højbane/dæmning vil få alvorlige konsekvenser for de omkringliggende boligområder i form af barrierevirkning såvel synsmæssigt, støjmæssigt som i forhold til adgang til Amager Strand. Enhedslisten ønsker derfor metroen på Østamager nedgravet".

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

Ø videreførte sit forbehold og sin protokolbemærkning fra Bygge- og Teknikudvalgets behandling.

L tilsluttede sig dette.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

I henhold til lov om Ørestaden m.v. kan Østamagerbaneselskabet anlægge en letbane, Østamagerbanen, fra slutningen af Metros 1. etape ved Lergravsparken til lufthavnen delvis i Amagerbanens tracé. Loven fastlægger principperne for banens linieføring og placering af stationer. Den endelige linieføring og stationsplacering fastlægges i region- og kommuneplanlægningen. Østamagerbaneselskabet deler administration og direktion med Ørestadsselskabet, der forestår projekteringen af Østamagerbanen.

Etablering af Østamagerbanen forudsætter, at Hovedstadens Udviklingsråd tilvejebringer VVM-redegørelse, og at der udarbejdes lokalplan for såvel stationer som for selve baneanlægget.

Borgerrepræsentationen behandlede den 18. november 1999 (BR 462/99) et af Ørestadsselskabet udarbejdet materiale om anlæg af Metros 3. etape – Østamagerbanen. Forslaget omhandlede 4 forskellige modeller for udbygningen af Metros 3. etape. Det blev besluttet at tilkendegive, at kommunen lægger vægt på,

at der snarest muligt træffes beslutning om anlæg af Østamagerbanen, således at den kan anlægges i direkte forlængelse af Metros 1. og 2. etape,

at der i det videre arbejde lægges vægt på den byarkitektoniske indpasning af banen, herunder på mulighederne for at reducere barrierevirkningen mest muligt,

at der af hensyn til betjeningen af Amager Strandpark opretholdes mulighed for, at der kan etableres en station ved Greisvej, samt

at der ved projekteringen tages hensyn til den langs banen planlagte grønne cykelrute.

Københavns Amt besluttede på grundlag af det nævnte materiale, at igangsætte projekteringen af Østamagerbanen inden for en økonomisk ramme på maksimalt 1.050 mio. kr.

Hovedstadens Udviklingsråd og Københavns Kommune indkaldte på denne baggrund i perioden fra den 30. juni til den 4. september 2000 ideer, forslag m.v. med henblik på udarbejdelse af det nødvendige regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.

På baggrund af den offentlige debat besluttede Hovedstadens Udviklingsråd på mødet den 23. januar 2001 bl.a., at Østamagerbanen skulle tage udgangspunkt i den såkaldte dæmningsmodel, hvor den 4,1 km lange strækning fra Strandlodsvej ad Amagerbanens tracé til Københavns Lufthavn i Kastrup i videst muligt omfang anlægges på terræn men ført op på dæmninger på op til 6 m over terræn i forbindelse med krydsninger af tværgående veje. Der etableres stationer på dæmninger ved Øresundsvej, Italiensvej, Hedegaardsvej og ved Alléen i Kastrup, inden banen afsluttes ved en station i forbindelse med et parkeringshus i Kastrup Lufthavn. Det besluttedes samtidigt, at VVM-redegørelsen skulle omfatte alternativer, herunder en fuldt nedgravet løsning og en løsning med en bane i terræn samt forskellige varianter af disse alternativer.

Ørestadsselskabet har på denne baggrund udarbejdet et program og design for Metros 3. etape - det såkaldte "Hovedforslag" - og sideløbende hermed har Hovedstadens Udviklingsråds administration udarbejdet et forslag til tillæg til regionplanen med tilhørende VVM-redegørelse, der forventes forelagt Hovedstadens Udviklingsråd den 25. juni 2001. Københavns Amt, Tårnby Kommune og Københavns Kommune har været tilknyttet dette arbejde.

Sideløbende er der i Københavns Kommune udarbejdet et forslag til lokalplan med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997. Forslagene tager udgangspunkt i det af Ørestadsselskabet udarbejdede "Hovedforslag".

Tårnby Kommune har valgt at udsætte lokalplanlægningen, indtil regionplanprocessen er tilendebragt.

Lokalplanforslaget omfatter de arealer, der skal medgå til etablering af Metros 3. etape. Endvidere omfatter lokalplanforslaget de arealer vest for banen, som skal indgå i den grønne cykelrute fra Islands Brygge ad Amagerbanens tracé til Hedegaardsvej. Ved lokalplanlægning fastsættes i fornødent omfang bestemmelser om områdets anvendelse og de nødvendige bygninger og anlæg.

Samtidig er der udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, med henblik på at indarbejde den i forbindelse med regionplanlægningen foretagne VVM-redegørelse i kommuneplanen. Anlæg af Metros 3. etape er i øvrigt i overensstemmelse med det gældende rammegrundlag.

 

Til top