Mødedato: 29.05.2001, kl. 15:00

Forlængelse af kvarterløftprojekterne; Femkanten, Holmbladsgade-kvarteret og Kongens Enghave

Forlængelse af kvarterløftprojekterne; Femkanten, Holmbladsgade-kvarteret og Kongens Enghave

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 29. maj 2001


J.nr. ØU 159/2001

3. Forlængelse af kvarterløftprojekterne; Femkanten, Holmbladsgade-kvarteret og Kongens Enghave

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:

at kvarterløftprojekterne i Femkanten, Holmbladsgade og Kongens Enghave forlænges med 2 år til udgangen af 2003,

at at der til forankring af projekterne gives en kapitalbevilling på kr. 16 mill. (med 75% statslig refusion), fordelt med kr. 6 mill. til Femkanten, kr. 5 mill. til Kvarterløft Holmbladsgade-kvarteret og kr. 5 mill. til Kongens Enghave Kvarterløft, samt

at den kommunale medfinansiering efter statsrefusionen på i alt kr. 4 mill. , søges indarbejdet i budgetterne for 2002 og 2003.

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

Københavns Kommune har i de senere år iværksat 3 kvarterløftprojekter: Femkanten, som blev igangsat i 1996, samt Kvarterløft Holmbladsgade-kvarteret og Kongens Enghave Kvarterløft, som blev igangsat i 1997. I samarbejdsaftalerne mellem By- og Boligministeriet og Københavns Kommune er kvarterløftprojekterne planlagt til at afslutte ved årsskiftet 2001/2002. En række større projekter vil imidlertid ikke kunne færdiggøres inden for denne tidsramme.

Københavns Kommune ansøgte derfor i brev af 18. december 2000 By- og Boligministeriet om et mertilsagn til forlængelse af de 3 kvarterløftprojekter, ud fra et ønske om at sikre forankring af projekterne. Dette tilsagn imødekom By- og Boligministeriet i brev af 7. marts 2001.

 

Til top