Mødedato: 29.05.2001, kl. 15:00

Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder (Bygge- og Teknikudvalget)

Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder (Bygge- og Teknikudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 29. maj 2001


J.nr. ØU 160/2001

27. Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder (Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at de af By- og Boligministeriet tildelte rammer for 2001 og stipulerede rammer for 2002 og 2003 prioriteres som anført i indstillingen

at byfornyelsesbeslutningerne fremmes som nedenfor anført, og at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at afholde udgifterne ved planlægningen

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 16. maj 2001

Anbefalet

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

Det bemærkes, at den ordinære bevillingsramme til byfornyelse i 2001, samt den budgetterede bevillingsramme for 2002 og 2003 er opgjort ekskl. bevilling til gennemførelse af kvarterløftsindsatsen, der behandles særskilt."

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

By- og Boligministeriet har tildelt Københavns Kommune en ordinær ramme på 888 mio. kr. for 2001. Beslutningerne for Hotel-karréen, Reventlowsgade-karréerne, Ballumgade-Nord 1. etape og Ålandsgade-karréen foreslås tilsagnsdækket i 2001. Herudover afsættes indenfor lovens rammer midler til mertilsagn/tillæg samt midler til Boligkommissionen, § 11, stk. 5 sager (forbedring af enkelt ejendomme) og gårdrydning. For hvert af årene 2002 og 2003 forudsættes uændret i forhold til år 2000 en rammetildeling på 670 mio. kr. I 2002 foreslås på denne baggrund beslutningerne for Ballumgade-Nord 2. etape, Tøndergade-karréen og Sundevedsgade-karréen tilsagnsdækket, og i år 2003 foreslås beslutningerne for Nørre Sideallé-karréen og Amerikavej-karréen tilsagnsdækket. For begge årene afsættes der ligeledes midler til mert ilsagn/tillæg, Boligkommissionen, § 11, stk. 5 sager og gårdrydning.

 

Til top