Forslag om offentliggørelse af væsentlige redegørelser m.v. på Kommunens hjemmeside
Forslag om offentliggørelse af væsentlige redegørelser m.v. på Kommunens hjemmeside
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 29. maj 2001
J.nr. ØU 166/2001
34. Forslag om offentliggørelse af væsentlige redegørelser m.v. på Kommunens hjemmeside
INDSTILLING
Jens Johansen indstiller, at Økonomiudvalget træffer følgende beslutning:
" Når kommunen udsender rapporter eller redegørelser, der er er offentligt tilgængelige i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen, skal disse samtidigt gøres tilgængelige under "nyhedsmenuen" på kommunens hjemmeside.
Det skal understreges at dette også gælder når en borgmester (eller den relevante forvaltning) på kommunens vegne udsender en pressemeddelelse om rapportens/redegørelsens konklusioner eller hovedpunkter."
SAGSBESKRIVELSE
Jens Johansen (F) har i mail af 21. maj 2001 anmodet om at få optaget følgende punkt på dagsordenen for Økonomiudvalget:
" Forslag om offentliggørelse af væsentlige redegørelser m.v. på Kommunens hjemmeside.
Når kommunen udsender rapporter eller redegørelser, der er er offentligt tilgængelige i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen, skal disse samtidigt gøres tilgængelige under "nyhedsmenuen" på kommunens hjemmeside.
Det skal understreges at dette også gælder når en borgmester (eller den relevante forvaltning) på kommunens vegne udsender en pressemeddelelse om rapportens/redegørelsens konklusioner eller hovedpunkter.
Motivering:
Ovenstående er sædvane i de statslige forvaltninger.
Det er derfor ikke rimeligt, at hverken BR-medlemmer eller interesserede borgere kunne læse redegørelsen fra Deloitte og Touche om "ligkistemagasinet", selvom materialet var tilgængeligt for pressen - ligesom det ikke var acceptabelt, at Økonomiudvalgets medlemmer først fik rapporten 5 dage efter offentliggørelsen."