Mødedato: 29.05.2001, kl. 15:00

Godkendelse af praksisplan for gynækologiområdet (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Godkendelse af praksisplan for gynækologiområdet (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 29. maj 2001

 

 

J.nr. ØU 170/2001

 

22. Godkendelse af praksisplan for gynækologiområdet (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at forslaget til praksisplan for speciallægeområdet gynækologi godkendes

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 7. maj 2001

Marlene Krogh (F) ønskede afstemning om indstillingen:

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Peter Martinussen

X

   

Jette Bergenholz Bautrup

   

Winnie Berndtson

X

   

Lubna Elahi

   

Martin Geertsen

   

Grete Henius

X

 

Louise Frevert

X

Vagn Hindkjær Pedersen

X

   

Marlene Krogh

X

 

Bente Møller

X

   

Henrik Morgen

X

   

Indstillingen blev herefter tiltrådt.

Marlene Krogh (F) ønskede ført til protokols:

"F kan ikke tilslutte sig planen, da den ikke er samordnet med H:S – gynækologisk afdeling. Dette skal ses i lyset af den økonomiske politik, som H:S står overfor".

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende indstilling søges gennemført.

RESUME

Den gældende speciallægepraksisplan blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i august 1995 (sag 395/95). Det fremgår af indstillingen, at der i planperioden ville blive igangsat et mere dybtgående analyse- og planlægningsarbejde. Det nu udarbejdede forslag til praksisplan for gynækologi er et resultat af dette analyse- og planlægningsarbejde.

Planlægningen af sygehusvæsenet og praksissektoren i Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages af hhv. Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og de 2 kommuner i samarbejde med de lægelige organisationer. Grundlaget for planarbejdet er H:S Sygehusplan samt de speciallægepraksisplaner, som Københavns og Frederiksberg Kommuner har udarbejdet i henhold til speciallægeoverenskomsterne. For at koordinere planlægningen mellem H:S og de 2 kommuner, foretages den specialeorienterede planlægning.

Speciallægepraksisplanerne udmønter bestemmelser om praksisplanlægning i speciallægeoverenskomsterne. Det fremgår således af § 13 i Overenskomsten vedrørende anden speciallægehjælp end øjen- og ørelægehjælp, at Københavns Kommune skal foretage en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening som grundlag for beslutninger om de overenskomstmæssige speciallægeforhold. Med en godkendt praksisplan som ramme kan Københavns Kommune i planperioden regulere til- og afgang inden for speciallægepraksis i kommunen.

Det foreliggende forslag til praksisplan for gynækologi er foretaget med udgangspunkt i den specialeorienterede planlægning. Kapaciteten for specialet gynækologi foreslås fremover uændret, idet 2 af resterende deltidspraksis allerede er pålagt at kunne omklassificeres til heltidspraksis, og 3 deltidspraksis sammenlægges til et heltidsydernummer ved ledighed.

SAGSBESKRIVELSE

Den gældende speciallægepraksisplan blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i august 1995 (sag 395/95). Det fremgår bl.a. af indstillingen, at planforslaget skulle betragtes som et første led i en længere planlægningsproces. Det forudsættes således, at der i planperioden specialevis gennemføres mere dybtgående analyser og planlægning af fremtidige samarbejdsstrukturer og opgavefordelinger mellem praktiserende læger og speciallæger i henholdsvis praksis og på hospitaler. Det var endvidere forudsat, at analyse- og planlægningsarbejdet skulle gennemføres i et samarbejde med repræsentanter for praksissektoren og hospitalssektoren. På denne baggrund blev der i 1997 etableret det nedenfor beskrevne specialeorienterede samarbejde.

Baggrund for den specialeorienterede planlægning

Den specialorienterede planlægning foretages med det formål at koordinere planlægningen i H:S og Frederiksberg og Københavns Kommuner, samt at sikre etableringen af et velfungerende samarbejde og skabe sammenhæng i opgaveløsningen mellem sygehusvæsenet og praksissektoren. Hensigten er at vurdere behovet for tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusvæsenet og praksissektoren samt at belyse udviklingsmulighederne inden for specialerne.

I forbindelse med den specialeorienterede planlægning er der nedsat en overordnet, paritetisk sammensat styregruppe, bestående af repræsentanter fra H:S, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns Lægeforening. Der er desuden nedsat arbejdsgrupper for hvert speciale med lægelig og administrativ repræsentation, som efter anvisning fra styregruppen skal varetage analysearbejdet m.v. inden for specialet.

Den specialeorienterede planlægning har vist sig mere vanskelig og tidskrævende end forudsat, for at komme frem til enighed på de forskellige områder.

Dette har bl.a medført, at Speciallægesamarbejdsudvalget har besluttet at udarbejde forslag til praksisplan for hvert enkelt speciale, efterhånden som disse færdiggøres.

Sundhedsforvaltningen vil derfor fremlægge delforslag til speciallægepraksisplan til Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse, efterhånden som de enkelte specialer færdiggøres.

Generelt om reglerne for praksisplanlægning og speciallægepraksis

Af speciallægeoverenskomstens § 13 fremgår bl.a., at Københavns Kommune skal foretage en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening som grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold. Speciallægesamarbejdsudvalget kan meddele bemærkninger til udkast til beskrivelse samt den endelige beskrivelse. Det er Københavns Kommune, som godkender praksisplanen.

En godkendt praksisplan giver Københavns Kommune mulighed for at regulere de fremtidige til- og afgange inden for speciallægeområdet. På den baggrund kan antallet af heltids-, deltids- og overlægepraksis op- eller nedjusteres i henhold til en samlet praksisplanlægning.

Speciallægepraksis kan i henhold til overenskomsten tilrettelægges på følgende måder:

  • Fultidspraksis, dvs. praksis i henhold til overenskomsten på heltid.
  • Deltidspraksis, dvs. praksis i henhold til overenskomsten på deltid og med en maximal årlig omsætning på 608.500 kr.
  • Overlægepraksis, dvs. 3 timers praksis på sygehus i henhold til overlægeaftalerne. For disse er der fastsat et årligt omsætningsloft på 182.550 kr.

Ovennævnte beløb er i år 2001-priser. Beløbene reguleres med en i overenskomsten fastsat reguleringsprocent.

Nedlæggelse af praksis kan ifølge overenskomstens § 28 ske i henhold til en samlet planlægning ved en speciallæges naturlige afgang eller efter nærmere aftale mellem kommunen og speciallægen. Ved begrænsninger af antallet af praksis skal der ydes godtgørelse for det tab (goodwill-godtgørelse), der påføres speciallæger ved, at praksis ikke kan videreføres efter overenskomstens regler. Godtgørelsen beregnes på grundlag af omsætningen vedrørende gruppe 1-sikrede de seneste 3 regnskabsår forud for praksisophør.

Planforslaget

Forslaget til praksisplan for gynækologi skal afløse planlægningen vedrørende gynækologi i Københavns Kommunes Speciallægepraksisplan 1995-2000 vedtaget af Borgerrepræsentationen den 31. august 1995.

Formålet med speciallægepraksisplanlægningen i København er at tilrettelægge en ambulant speciallægelig betjening af de københavnske borgere, således

  • at den nødvendige specialiserede behandlingskapacitet er til rådighed,
  • at behandlingens kvalitet er tilfredsstillende,
  • at der sikres borgerne let og lige adgang til specialiseret service, og
  • at ressourcerne forbruges hensigtsmæssigt.

Speciallægepraksisplanlægningen er primært foretaget med udgangspunkt i rapporten fra den specialeorienterede planlægning udarbejdet af en arbejdsgruppe inden for specialet gynækologi i H:S området. Rapporten dækker perioden 1998-2003.

I tidligere praksisplanperiode er der på grund af speciallægernes høje alder nedlagt fem praksis.

Det har efterfølgende vist sig, at 3-4 af de eksisterende gynækologipraksis helt eller delvis beskæftiger sig med fertilitetsbehandling. Dette har nedsat kapaciteten for alment gynækologi. På den baggrund har det været nødvendigt at genetablere et tidligere nedlagt heltidsnummer i Valby, og et deltidsnummer er blevet overdraget med klausul om, at speciallægen skal overgå til heltidspraksis, såfremt der opstår behov herfor.

Herudover er Speciallægeoverenskomsten i juni 2000 blevet ændret således, at ydelser, der relaterer sig til fertilitetsområdet, har fået separate ydelsesnumre med henblik på en synliggørelse af aktiviteterne i gynækologipraksis. Der er således i den moderniserede overenskomst indarbejdet initiativer til at adskille fertilitetsbehandlingen fra den alment gynækologiske udredning og behandling.

I overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser og intentioner fremgår det af Københavns Kommunes Speciallægepraksisplan 1995-2000, at speciallægepraksis som hovedregel skal tilrettelægges som heltidspraksis. Dette princip videreføres i dette forslag til praksisplan med den anbefaling, at de resterende deltidspraksis konverteres til to heltidspraksis ved ledighed, samt at praksis ved salg klausereres til at forblive almen gynækologipraksis og ikke omdannes til fertilitetsklinikker.

Baggrunden for prioritering af fuldtidspraksis er dels at sikre tilgængelighed i dagarbejdstiden og dermed muligheden for samarbejde med såvel almen praksis og hospitaler, dels at skabe større patientgrundlag og dermed muligheden for rentabiliteten af investeringer i praksis.

Der er i dag i Københavns Kommune 15 heltidspraktiserende og 7 deltidspraktiserende speciallæger i gynækologi, hvis gennemsnitsalder i 2000 var på 56 år.

Med det formål at sikre tilstrækkelig kapacitet inden for gynækologiområdet samt at give yngre speciallæger i gynækologi større udviklingsmuligheder, er der i praksisplanen indbygget anbefalinger vedrørende seniorordning, udvidet generationsskifte samt amanuensisordning (mulighed for ansættelse af ekstra læge).

Forslag til praksisplanen for gynækologi har været forelagt speciallægesamarbejdsudvalget på møde den 13. marts 2001, hvor speciallægernes bemærkninger, der primært relaterede sig til anbefalingerne og kapaciteten, er blevet indarbejdet i praksisplanen.

Speciallægerne kunne tilslutte sig de ovennævnte anbefalinger vedrørende seniorordning, udvidet generationsskifte samt større udviklingsmuligheder m.v., og fandt at disse indeholder fremtidsvisioner for specialet.

ØKONOMI

Udgifterne til dette område er lovbundne under funktion 4. 70 Sygesikring.

Goodwill-godtgørelserne ved nedlæggelse af praksis er beregnet til 0,9 mill. kr., såfremt Godwill-godtgørelsen skulle udbetales i 2001. Goodwill-godtgørelsen vil dog komme til udbetaling over en årrække, sandsynligvis 10-15 år.

I det år, hvor Goodwill-godtgørelsen skal falde, vil det påvirke det lovbundne område under funktion 4. 70 Sygesikring.

Idet der ikke sker en udvidelse af kapaciteten, forventes udgifterne for specialet at forblive på samme niveau, kun påvirket af eventuelle honorarændringer eller ændringer i demografien.

Ingen

 

BILAG

Forslag til Speciallægepraksisplan for Gynækologi

 

Jesper Maarbjerg

/Karis Hagild

 

Til top