Mødedato: 29.05.2001, kl. 15:00

Sundby Idrætspark - betonrenovering af hal 2 (Kultur- og Fritidsudvalget)

Sundby Idrætspark - betonrenovering af hal 2 (Kultur- og Fritidsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 29. maj 2001

 

 

J.nr. ØU 151/2001

 

12. Sundby Idrætspark - betonrenovering af hal 2 (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 1,0 mill. kr. til betonrenovering af Sundby Idrætspark – hal 2, Englandsvej 61.

at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idrætspulje).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2001

Indstillingen blev tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført."

 

RESUME

På Kultur – og Fritidsudvalgets møde den 1. februar 2001 besluttede udvalget at prioritere 1 mill. kr. til betonrenovering af Sundby Idrætspark hal 2 i forbindelse med udmøntningen af de 30 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2001 (KFU 26/2001).

Renoveringen af hal 2 vil omfatte en beton – og vinduesrenovering samt udskiftning af tagpap. Udgifterne hertil udgør 1 mill. kr.

Renoveringen forventes færdig til efteråret 2001.

 

SAGSBESKRIVELSE

På Kultur – og Fritidsudvalgets møde den 1. februar 2001 tog udvalget principbeslutning om udmøntningen af de 30 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2001 (KFU 26/2001). Kultur – og Fritidsudvalget besluttede at prioritere 1,0 mill. kr. til betonrenovering af Sundby Idrætspark - hal 2.

I efteråret 1999 fik KI lavet en undersøgelse af hallens stabilitet og betonens standard. Undersøgelsen viste, at en beton – og vinduesrenovering samt udskiftning af tagpap var en nødvendighed. KI vurderer, at hvis renoveringen ikke gennemføres, vil nedbrydningen af betonen og armeringen fortsætte. En udskydelse af renoveringen vil få renoveringsudgifterne til at stige og true sikkerheden. Den yderste konsekvens kan ifølge KI være at lukke hallen indtil, der tilvejebringes midler til renoveringen.

Prisen for projektet er ca. 1,0 mill. kr.

KI vurderer, at en renovering vil kunne udføres hen over den sene sommer og være færdig til efteråret 2001.

ØKONOMI

Der kan anvises kassemæssig dækning for anlægsbevillingen på i alt 1,0 mill. på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idrætspulje).

Opgørelse over udmøntningen af beløb i idrætspuljen (i 1.000 kr.)

Nordvest Centeret (KFU 26/2001)

3.500

Omklædningsfaciliteter på Lossepladsvej (KFU 26/2001)

3.500

Frems klubhus (KFU 26/2001)

146

Multihallen (BR 415/2000)

1.200

Vesterbro Svømmehal (behandles på KFU møde den 5. april 2001)

5.200

Sundby Idrætspark – hal 2 (behandles på KFU møde den 5. april 2001)

1.000

Frankrigsgade Svømmehal (behandles på KFU møde den 5. april 2001)

2.300

Udmøntet beløb i alt

16.846

Rest beløb i idrætspuljen

13.154

Alle beløb er opgjort ekskl. moms.

BILAG

Kopi af beslutningsprotokol (KFU 26/2001)

 

 

Ida Munk

/Pernille Vange

 

Til top