Overtagelse af lån i Istedgade 42 (Teknik- og Miljøudvalget)
Overtagelse af lån i Istedgade 42 (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 29. april 2008
J.nr. ØU 165/2008
15. Overtagelse af lån i Istedgade 42 (Teknik- og Miljøudvalget)
Borgerrepræsentationen besluttede den 26. maj 2005
at overtage Istedgade 42 A-B i forbindelse med afvikling af Byfornyelse
København. Ejendommen er behæftet med lån, der vil være hensigtsmæssige at
overtage.
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler
over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at kommunen overtager 4 støttede og indestående lån på
tilsammen 1.402.853 kr.,
2.
at kommunen uden
for købesummen overtager 4 såkaldte tabsindekslån på tilsammen 3.330.477 kr.,
3.
at kommunen
overtager 2 BRF-kreditlån på tilsammen 80.162,04 kr.,
4.
at Teknik- og
Miljøforvaltningen bemyndiges til at foretage omlægning af de støttede lån med
bevaring af statsstøtten.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den
29. april 2008 Indstillingen blev anbefalet. |
Problemstilling
Købesummen var aftalt til
10.900.000 kr. Det var forudsat, at hele købesummen skulle betales kontant, men
statsstøtten til de støttede lån kan kun fastholdes, hvis lånene forbliver
indestående, idet de dog kan omlægges under iagttagelse af særlige regler.
Løsning
I forbindelse med
finansiering af 1. etape af byfornyelsen er der i ejendommen optaget følgende
lån til de værdiforøgende udgifter:
- RD
obligationslån med støtte, opr. tinglyst for 1.092.000 kr. til 9 % p.a.
uaflyst nedbragt pr. 30/9-2006 til 905.928,82 kr.,
- RD
kontantlån med støtte, opr. tinglyst for 306.859,94 kr. til 6 % p.a.
uaflyst nedbragt pr. 30/9-2006 til 338.544,14 kr.,
- RD
kontantlån med støtte, opr. tinglyst for 119.000 kr. til 6 % p.a. uaflyst
nedbragt pr. 30/9-2006 til 117.490,43 kr.,
- RD
kontantlån med støtte, opr. tinglyst for 42.000 kr. til 6 % p.a. uaflyst
nedbragt 30/9-2006 til 40.889,65 kr.
Til lånene ydes en årlig
statsstøtte på 68.628,88 kr. (2006), der bortfalder, hvis lånene indfries.
Forvaltningen finder derfor, at de bør overtages. Den kontante del af købesummen
reduceres tilsvarende.
Foruden lånene til de
værdiforøgende udgifter er der tinglyst indekslån til finansiering af de
tabsgivende udgifter. Staten betaler alle ydelser fuldt ud i lånenes løbetid,
og de respekterer al anden belåning.
Forvaltningen anbefaler, at
der overtages 2 BRF-kreditlån:
- Stående
kontantlån, opr. tinglyst for 45.000 kr. til 3,5 % p.a. uaflyst nedbragt
til 44.775 kr.
- Obligationslån,
opr. tinglyst for 103.000 kr. til 5 % p.a. uaflyst nedbragt til 35.387,04
kr.
Forvaltningen finder, at
lånerenten på 3,5 % i det første lån er attraktiv.
Forvaltningen finder, at
udgifterne i forbindelse med indfrielsen af det andet lån ikke vil stå i mål
med en evt. rentebesparelse i forhold til de 5 %.
Låneomkostninger, der alene
består af gebyr til långiverne og evt. tinglysningsafgift, afholdes af
byfornyelsesbevillingen. Renterne, der med fradrag af statsstøtte det første
år, udgør ca. 59.000 kr. afholdes af Center for Bydesigns budget.
Ved overtagelse af lånene
udnyttes der ca. 1,5 mio. kr. af kommunens låneramme. Økonomiforvaltningen vil
tage hensyn hertil ved sin låneoptagelse.
Eftersom købet af ejendommen
er en anlægsudgift til byfornyelse og dermed lånerammegivende, foreslår
forvaltningen, at en del af den skabte låneramme udnyttes til overtagelse af
disse lån i stedet for at blive anvendt til deponeringssager ved effektiviseringsgevinster,
jf. BR´s beslutning af 15/11-2007 (BR 509/07).
Økonomi
Finansposter, funktion
08.55.68.7
Realkredit - 4.813.492,04 kr.
Køb af ejendomme: 015.3.1.55
4.813.492,04 kr.
K-bevilling: 96/70
Videre proces
Hvis Borgerrepræsentationen
følger indstillingen, foretager forvaltningen det videre fornødne.
Bilag
- Oversigt over politisk behandling
- Notat af 18. marts 2008 til
Økonomiforvaltningens indstilling
- Notat af 8. april 2008 til
Økonomiforvaltningens indstilling
Hjalte Aaberg Ulrik Winge