Analyse af sygesikringsområdet 2002 (Økonomiudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 29. april 2003

 

 

J.nr. ØU 118/2003

 

9. Analyse af sygesikringsområdet 2002 (Økonomiudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen indstiller:

at de på s. 2-3 nævnte anbefalinger igangsættes inden sommeren 2003.

at Sundhedsforvaltningen en gang årligt afleverer en redegørelse til Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget, hvori de udgiftsdæmpende initiativer evalueres.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 24. april 2003

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. april 2003

Godkendt.

 

 

Behandling: -

 

 

RESUME

Som følge af den fortsatte vækst i sygesikringsudgifterne besluttede Økonomiudvalget, at "tage skridt til, at der gennemføres en grundig undersøgelse for at afdække årsagerne til stigningen samt modeller for nedbringelse af udgifterne. Arbejdet forventes afsluttet ultimo året, således at resultaterne kan indgå i budgetforslag 2004. Undersøgelsen udarbejdes af Økonomiforvaltningen i samarbejde med Sundhedsforvaltningen." (jf. Økonomiudvalgets beslutning den 4. juni 2002, j.nr. ØU 151/2002)

 

Fokus i undersøgelsen er rettet mod at afdække de kommunale styringsmuligheder på sygesikringsområdet, herunder særligt mod praksisplanlægningen og overenskomstområdet.

 

Der er ikke i analysen fokuseret på medicinområdet, idet der i forbindelse med aftalen om amternes økonomi for 2003, herunder også Københavns Kommune, er iværksat centrale initiativer, hvor Sundhedsforvaltningen deltager. Sundhedsforvaltningen har endvidere besluttet, at iværksætte en række detailanalyser på medicinområdet, som forventes at være færdige inden udgangen af 2003. Herudover vil Sundhedsforvaltningen efter forelæggelse for Sundheds- og Omsorgsudvalget iværksætte en række initiativer på medicinområdet.

 

Formålet med nærværende undersøgelse er, at finde tiltag der kan dæmme op for den fortsatte vækst i sygesikringsudgifterne.

 

I analysen peges på følgende hovedkonklusioner:

-         Der er en positiv udgiftsudvikling i gang for sygesikringen i Københavns Kommune. Væksten har i perioden 1998 til 2001 været på 11,5 pct., hvilket er mindre end i andre dele af landet.

 

-         Der er behov for at fokusere på Københavns Kommunes ønsker til resultatet, herunder de økonomiske konsekvenser af forhandlingerne i de forhandlingsfora, hvori kommunen indgår, specielt i Sygesikringens Forhandlingsudvalg,  herunder inddragelse af Sundheds- og Omsorgsudvalget mere aktivt.

 

-         Der er behov for en styring af kommunens økonomi ske forpligtigelser på sygesikringsområdet. Der er behov for at få tilvejebragt et skøn over de økonomiske konsekvenser af praksisplaner og få synliggjort, hvad Borgerrepræsentationen kan beslutte, når praksisplaner forelægges Borgerrepræsentationen til godkendelse. Udarbejdelsen af praksisplaner er én del af den forpligtigelse amter og kommuner har i forhold til overenskomsten og er en beskrivelse af, hvad der skal ske på området i fremtiden.

 

Følgende anbefalinger foreslås:

1. Inddragelse af Sundheds- og Omsorgsudvalget

Det foreslås, at Sundhedsforvaltningen arbejder med at have nogle temadrøftelser el. lign. i Sundheds- og Omsorgsudvalget i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, således at udvalget dels orienteres om forhandlingsoplæggene for de forskellige områder, dels så der i udvalget opnås en afklaring af, hvad kommunen gerne vil opnå i SFU

 

2. Bedre budgetgrundlag

Det foreslås, at Sundhedsforvaltningen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og resultatet heraf gør følgende:

-         Når der foreligger et forhandlingsoplæg, da udarbejder et skøn over den økonomiske ramme.

-         Når der foreligger et endeligt resultat af overenskomstforhandlingerne, da beregner de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

 

Beregningerne skal indgå i den månedlige budgetopfølgning for det indeværende budgetår og bliver indregnet i det kommende budgetår.

 

3. Speciallægehjælp

Udgifterne til speciallægehjælp er stigende i Københavns Kommune. Samlet kan realvæksten i udgifterne til speciallægehjælp forklares ud fra et stigende antal indbyggere i Københavns Kommune samt et svagt voksende ydelsesforbrug.

Det anbefales, at der igangsættes en analyse af speciallægeområdet for at få identificeret årsagen til udgiftsstigningen i speciallægehjælpen, samt hvilke områder af speciallægehjælpen, der er i vækst. Analysen (/-erne) kan gennemføres med hjælp fra et konsulentfirma.

Formålet med analysen er, at se nærmere på udviklingen i ydelsessammensætningen for speciallægehjælp for at fastslå, i hvilket omfang realvæksten kan tilskrives specifikke ydelser.

 

4. Øvrige ydelser

Udgifterne for øvrige ydelser er vokset med 50 pct. fra 1998 til 2001. Det anbefales derfor at udgiftsvæksten følges nøje. Specielt bør der rettes fokus på årsagerne til udgiftsstigningerne inden for kiropraktik og psykologhjælp.

 

5. Benchmarking

Sundhedsforvaltningen har gode erfaringer med benchmarking af udvalgte ydelser hos de praktiserende læger. Det anbefales, at Sundhedsforvaltningen udbreder værktøjet til også at omfatte f.eks. speciallægernes ydelser.

 

6. Udbud og udlicitering

En måde at styre de stigende ydelsesudgifter er ved at gennemføre en udbudsforretning for at undersøge, om den producerede ydelse kan leveres til en bedre og billigere pris.

 

Sundhedsforvaltningen har prøvet en situation, der ligner i forbindelse med grå stær operationer.

 

Operationerne blev udbudt i licitation, der dog ikke kunne afvikles helt efter hensigten. Efterfølgende blev der aftalt en videreførelse af den eksisterende aftale, men til en lavere pris end hidtil. Den lavere pris betød, at der kunne udføres 630 operationer fremfor de oprindelige 500.

 

Anbefalingen om udbud og udlicitering indeholder en lang række forhold af lovgivningsmæssig, reguleringsmæssig og strukturel karakter, og kan ikke gennemføres fra kommunal side alene. Amtsrådsforeningen anbefaler i rapporten "Strategi og analyse, bilag 5", at der igangsættes et analysearbejde med dette spørgsmål for øje.

 

Det anbefales, at Københavns Kommune følger op på denne anbefaling i de fora, hvori kommunen er repræsenteret og dermed støtter Amtsrådsforeningens analysearbejde.

 

7. Generelt

Det foreslås, at Sundhedsforvaltningen en gang årligt afleverer en redegørelse til Økonomiudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvori de udgiftsdæmpende initiativer evalueres.

 

Endvidere foreslås det, at budgetanalyser på sygesikringsområdet fremover i højere grad tematiseres, således at der udvælges bestemte områder, f.eks. områder med vækst, eller med ændringer i efterspørgselsmønstret etc., til nærmere analyse.

 

8. Kontering på det rammebelagte fremfor på det lovbundne

Arbejdsgruppen har foretaget en teknisk gennemgang af udgifterne på sygesikringsområdet, og vurderet praksiskontorets kontoplan i forhold til, hvorvidt hver enkel udgift er konteret korrekt.

 

Den "røde tråd" i gennemgangen har været, at det der kan styres, og som i overenskomstmæssig sammenhæng er en kan-bestemmelse, konteres på det rammebelagte, det der ikke kan styres, og som i overenskomstmæssig sammenhæng er en skal-bestemmelse, konteres på det lovbundne område.

 

For alle områderne gælder, at de er valgfri serviceydelser for kommunen. De bør derfor indgå på lige vilkår med de øvrige serviceydelser kommunen tilbyder.

 

Med baggrund i gennemgangen anbefales det, at konteringen af AIDS-forebyggelse, grå stær, influenzavaccinationer, praksiskonsulenter,  udviklingscenter for almen praksis og samtlige lokalaftaler fremover konteres på det rammebelagte fremfor på det lovbundne område. Den samlede udgift, der fremover anbefales konteret på det rammebelagte fremfor på det lovbundne, udgjorde i 2001 27,7 mill. kr.

 

Det anbefales, at omkonteringerne foretages med virkning fra budget 2004.