Indsats for at fremme institutionsudbygningen (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Indsats for at fremme institutionsudbygningen (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 29. april 2003
J.nr. ØU 129/2003
15. Indsats for at fremme institutionsudbygningen (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie-
og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,
at Økonomiudvalget godkender, at der for at skabe flere
daginstitutionspladser tages byggemuligheder i anvendelse som på grund af
omkostningsniveauet af økonomiske grunde har været valgt fra tidligere
at Økonomiudvalget tager til efterretning, at der i det videre arbejde (bl.a. den såkaldte "støvsugerbande") indgår en række muligheder, der skal sikre en mere fleksibel udnyttelse af byggemuligheder
at Økonomiudvalget tager til efterretning, at det i det videre arbejde (bl.a. i den såkaldte støvsugerbande) forudsættes, at pladsgarantien over en kortere årrække skal nedsættes til 6 måneder.
at Økonomiudvalget inden sommer forelægges en konkret plan for den mulige udbygning med en evt. ændret gennemsnitlig pladsudgift
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 1. april 2003
Kontorchef Susanne Binné deltog under behandlingen af punktet.
Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag til indstillingens 4. at:
At Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen inden sommer forelægges en konkret plan for den mulige udbygning
Et enigt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte ændringsforslaget
Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag til indstillingens 1. at:
"At ØU tager til efterretning, at der som første led i støvsugerbandens arbejde udarbejdes en bruttooversigt over mulighederne for at etablere dagpasningspladser herunder mulighederne for at etablere pladser, som har været valgt fra tidligere på grund af omkostningsniveauet samt, at det kan blive nødvendigt at etablere sådanne pladser for at lære pasningsbehovet"
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget stemte imod ændringsforslaget med følgende stemmeafgivelse:
MEDLEM |
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
FRAVÆRENDE |
Frank Hedegaard, F |
|
|
X |
|
Rikke
Fog-Møller, Ø |
|
|
X |
|
Manu Sareen, B |
|
X |
|
|
Taner Yilmaz, A |
X |
|
|
|
Finn Rudaizky, A |
X |
|
|
|
Thor Grønlykke, A |
X |
|
|
|
Bo Asmus Kjeldgaard, F |
|
|
X |
|
Michael Rosenmark, V |
|
X |
|
|
Jesper Schou Hansen, V |
|
X |
|
|
Majbritt Mamsen, C |
|
X |
|
|
Carl Christian Ebbesen, O |
|
X |
|
|
RESULTAT |
3 |
5 |
3 |
|
Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag til et ekstra at punkt:
"Støvsugerbanden bedes inddrage en redegørelse for mulighederne for at finde flere nye alternativer til institutionsudbygningen ved at kontakte frivillige organisationer, herunder idrætsforeninger, spejderbevægelsen, KFUM/KFUK o.l. med henblik på at finde ud af om evt. hytter og lignende kan tages i brug og/eller overtages med det formål at oprette udflytterbørnehavepladser. Desuden bedes mulighederne for at overtage kursusejendomme og andre erhvervsejendomme indgå i redegørelsen".
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget stemte imod ændringsforslaget med følgende stemmeafgivelse:
MEDLEM |
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
FRAVÆRENDE |
Frank Hedegaard, F |
|
X |
|
|
Rikke
Fog-Møller, Ø |
|
X |
|
|
Manu Sareen, B |
|
X |
|
|
Taner Yilmaz, A |
X |
|
|
|
Finn Rudaizky, A |
X |
|
|
|
Thor Grønlykke, A |
X |
|
|
|
Bo Asmus Kjeldgaard, F |
|
|
X |
|
Michael Rosenmark, V |
|
X |
|
|
Jesper Schou Hansen, V |
|
X |
|
|
Majbritt Mamsen, C |
|
|
X |
|
Carl Christian Ebbesen, O |
|
X |
|
|
RESULTAT |
3 |
6 |
2 |
|
Carl Christian Ebbesen (O) stillede følgende ændringsforslag:
"At Socialdemokratiets to nedstemte ændringsforslag indgår i forvaltningens og støvsugerbandens videre arbejde".
Et enigt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtog ændringsforslaget.
Indstillingen blev tiltrådt med de nævnte ændringer.
Økonomiforvaltningen
indstiller overfor Økonomiudvalget:
"Det indstilles at Økonomiudvalget tager til efterretning, at der er nedsat et embedsmandsudvalg, der skal arbejde for en løsning af pasningsbehovet for børnefamilier, jf. vedlagte 8 punkts program for flere pladser.
Det indstilles, at sagen udsættes indtil der foreligger et resultat fra det nedsatte embedsmandsudvalg. "
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtog den 19. marts 2003 et medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard og Frank Hedegaard om at forstærke arbejdet for at sikre pladsgarantien.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen blev pålagt at udarbejde en ny politik for anlæg af daginstitutionspladser.
Overborgmesteren har efterfølgende foreslået et 8 punkters program for tilvejebringelse af nye pladser og arbejdet er ved at blive sat i gang i den såkaldte "støvsugerbande".
De igangsatte initiativer
indebærer, at der vil skulle tages byggemuligheder i anvendelse, der f.eks.
betyder byggeri af mindre institutioner med en højere anlægspris samtidig med,
at der skal arbejdes med forslag, der fjerner
nogle af barriererne for den
fortsatte udbygning. De økonomiske konsekvenser vil blive belyst, når
resultatet af støvsugerbandens arbejde foreligger.
SAGSBESKRIVELSE
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtog på mødet den 19. marts 2003 (FAU 128 /2003) et medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard og Frank Hedegaard:
"Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at forstærke arbejdet for at
sikre pladsgarantien, så de københavnske forældre kan få en
daginstitutionsplads. Der kan skabes flere pladser ved at bygge små
institutioner, tage karré-udfyldninger, tomme erhvervslokaler,
udflytterinstitutioner, husbåde og andre kreative løsninger i brug. En række af
byggerierne vil blive dyrere end den pladspris, der kan opnås ved byggeri på en
stor ubebygget grund.
Forvaltningen pålægges derfor at udarbejde en ny politik for anlæg af institutionspladser med en indstilling om fleksibel, maksimal byggepris pr. plads og institutionsstørrelse m.v. set i forhold til ventelisten i de enkelte bydele, som kan forelægges økonomiudvalget".
Overborgmesteren har samtidig
foreslået et 8 punkts program (bilag) for tilvejebringelse af flere pladser.
Disse punkter indgår i det videre arbejde i den såkaldte støvsugerbande, som skal udarbejde en plan for løsning af
pasningsbehovet. FAF, BTF, KFF, UUF og ØKF deltager i arbejdet, der er ved at
blive sat i gang.
I maj
2003 skal de relevante udvalg og Borgerrepræsentationen have forelagt en plan
til beslutning med konkrete forslag til løsning af pasningsproblemerne.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har på møde den 15. januar 2003 taget forvaltningens indstilling om økonomiske og pædagogiske vilkår i mindre daginstitutioner til efterretning. Samtidig vedtog man protokolbemærkning fremsat af Socialistisk Folkeparti:
"SF mener ikke, at de i redegørelsen beskrevne problemstillinger vedr. den pædagogiske kvalitet og udvikling i små institutioner, er et udtryk for, at de små institutioner er et dårligt pædagogisk tilbud. SF mener, at de små institutioner er et ligeså godt pædagogisk tilbud som store institutioner og fortsat skal være en del af den brede vifte af pasningstilbud Københavns Kommune tilbyder forældre".
Socialdemokratiet, Enhedslisten, og Det Radikale Venstre tilsluttede sig protokolbemærkningen.
Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative ønskede følgende protokolleret:
"Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative mener ikke, at de i redegørelsen beskrevne problemstillinger vedr. den pædagogiske kvalitet og udvikling i små daginstitutioner er et udtryk for at små daginstitutioner er et dårligt pædagogisk tilbud og de små daginstitutioner skal fortsat være en del af den brede vifte af pasningstilbud i Københavns Kommune".
Som det fremgår af indstillingen er den gennemsnitlige anlægspris pr. plads dyrere for små end for store institutioner. Andre faktorer påvirker imidlertid anlægsudgifterne i lige så høj eller højere grad. Nogle gange indgår køb af grund i anlægsudgifterne, mens det ikke er tilfældet når der f.eks. bygges på en kommunal grund. Desuden er lokale forhold omkring forurening, særlige krav i lokalplan og stedets karakter ligeledes afgørende for den gennemsnitlige pladsudgift.
Med alle disse forbehold taget i betragtning vurderes det, at små institutioner med f.eks. 36 børn vil indebære en udgiftsstigning på minimum 10 pct. i forhold til en større institution.
På driftssiden er sammenhængen mellem driftsomkostninger og institutionens størrelse m ere entydig. Små institutioner har højere driftsudgifter p.g.a. relativt højere lønudgifter. En lille institution er driftsmæssigt omkring 25 pct. dyrere end en stor institution.
Intensiveret
Udbygning
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har tidligere foretrukket at bygge store institutioner frem for små. Hvis der skal etableres betydeligt flere institutionspladser i børnefamiliernes nærområde er det imidlertid nødvendigt at tage alle byggemuligheder i brug, selv om de kun kan give plads til en lille institution. Dermed skal muligheden for store institutioner naturligvis ikke fravælges.
For at forøge udbygningstakten er det nødvendigt at skabe flere og alternative muligheder for etablering af daginstitutioner, end vi anvender i dag.
Det vil indebære en øget fleksibilitet m.h.t. anlægsudgifternes niveau, byggeriets indretning og karakter, samt anvendelse af arealer og bebyggelser, som umiddelbart var tiltænkt andre formål. Endelig er der behov for at begrænse det tidsforbrug, der medgår til planlægning samt beslutningsproces. Det drejer sig i særlig grad om den politiske beslutningsproces og om projekteringsfasen. Anlæg af en ny institution fra projekteringsstart til ibrugtagning tager ca. 20-24 måneder, (bilag).
Skal der samtidigt udarbejdes en lokalplan for at bane vejen for projektet, går der lidt længere tid.
Som eksempler på den fleksibilitet, der er behov for, kan nævnes:
1. Den politiske beslutningsproces kan afkortes
hvis udbygningsforslag forelægges alle berørte politiske udvalg samtidig og/eller
hvis der kunne opnås forhåndsudtalelse m.h.t. dispensation fra lokalplaner, når projektet er på skitseplan og/eller
hvis flere projekter kan forelægges samlet til politisk beslutning og/eller
hvis man begrænser tidsforbruget ved nabohøring.
2. Der udvises høj grad af fleksibilitet mht. krav om friarealer
og kravet om parkeringspladser i forbindelse med daginstitutioner
3. Arealer, der er udlagt til
andre formål, som f.eks. skolehaver, erhvervslokaler eller parkarealer ikke
udelukkes på forhånd
4. Kommunalt ejede ejendomme som er velegnede til daginstitutionsformål
anvendes hertil, selv om de p.t. anvendes til andre formål, som således får
brug for nye lokaler
5. Alle institutionstyper, pasningsmuligheder m.h.t. beliggenhed og
udformning skal tages i betragtning
6. Muligheden for fleksible og billigere driftsformer overvejes
7. Der skal skabes maksimale muligheder for at børn kan overgå til
henholdsvis børnehaver og fritidshjem
således at behovet for (de dyrere) vuggestuepladser mindskes
Antallet af pasningsmuligheder skal kunne møde forældrenes efterspørgsel
Udbuddet af pasningsmuligheder i København opfylder langt fra forældrenes efterspørgsel. Dette indebærer store problemer for børnefamiliernes mulighed for at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet, ligesom situationen presser forældre til orlov og andre arbejdsfri løsninger.
I såvel Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutning som i Overborgmesterens udmeldinger ligger et ønske om, at udbudet af pasningsmuligheder skal muliggøre, at børn ned til 6 måneders alderen skal kunne få et pasningstilbud. Det betyder, at der inden for en kort årrække skal etableres ca. 2000 nye vuggestuepladser udover den demografi der i øvrigt skal til.
Derfor foreslås, at Økonomiudvalget tager til efterretning, at det i den såkaldte støvsugerbandes udbygningsplan forudsættes, at alderen for, hvornår et barn tilbydes pasningsmulighed, nedsættes til 6 måneder.
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.
ØKONOMI
Anvendelsen af nye fleksible muligheder for etablering af daginstitutioner vil sandsynligvis indebære højere enhedsomkostninger for både anlæg og drift. I nogle tilfælde kan det modsatte dog også gøre sig gældende.
Et mere præcist skøn over enhedsomkostningerne kan først anslås, når der foreligger en konkret udbygningsplan.
En markant forøgelse af udbygningen som inden for en kort årrække skal sikre pladsgaranti fra 6 måneders alderen vil med de forudsætninger som nuværende beregninger er baseret på, indebære anlægsinvesteringer på 7-800 mill. kr. og et forøget driftsbudget på ca. 270 mill. kr. (2004 - niveau). Hertil kommer eventuelle ændringer i den gennemsnitlige pladsudgift samt den demografitilskrivning, der i øvrigt skal til.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
· Overborgmesterens 8 punkts program
· Beslutningsprotokol fra Familie og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 15. jan 2003 FAU 19 / 2003
· Tidsforbruget i en byggesag
Grethe Munk
/
Torben Brøgger