Skitseprojekt af idrætshal på Holmen/Arsenaløen (Kultur- og Fritidsudvalget)
Skitseprojekt af idrætshal på Holmen/Arsenaløen (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 29. april 2003
J.nr. ØU 125/2003
10. Skitseprojekt af idrætshal på Holmen/Arsenaløen (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen giver en driftsbevilling i 2003 på 180.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling – Kultur og Fritid konto 0.30.1 – til at udarbejde et ideoplæg/skitseforslag til en idrætshal på Holmen/Arsenaløen
at den
kassemæssige dækning for bevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets
rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (renovationspuljen).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. marts 2003
Indstillingen blev tiltrådt.
Hellen Hedemann og Bjarne Fey ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Med beslutningen gives der ikke samtidig et tilsagn om realisering af det endelige projekt, da vi ikke kender kommunens økonomiske stilling på det fremtidige tidspunkt."
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form".
RESUME
På
Borgerrepræsentationens møde den 6. februar 2003 blev Kultur- og Fritidsudvalgets
forslag om bevilling af 1 mio. kr. til forprojektering af en idrætshal på
Holmen behandlet. Forslaget blev ikke vedtaget. I stedet blev det besluttet at
afsætte en pulje på 2,1 mio. kr. til projekteringsudgifter i forbindelse med Holmen samt til øvrige
projekterings- og renoveringsudgifter m.v. til idrætsprojekter, og at puljen
udmøntes af Borgerrepræsentationen. Puljen blev
finansieret af 1 mio. kr. til projektering af idrætsanlæg på Holmen og 1,1 mio.
kr. fra den statslige kompensation for Måltidets Hus.
På den baggrund foreslår forvaltningen, at der udarbejdes et skitseforslag til en idrætshal på Holmen. Skitseforslaget/idéoplægget skal anskueliggøre idrætshallens opbygning og indhold samt indeholde en oversigt over økonomien. Skitseforslaget vil blive udarbejdet i et samarbejde mellem Københavns Kommune, lokale interesser og et arkitektfirma. Skitseprojektet forventes forelagt Borgerrepræsentationen ultimo 2003. Der afsættes 180.000 kr. til projektet.
SAGSBESKRIVELSE
På
Borgerrepræsentationens møde den 6. februar 2003 (BR32/03) blev Kultur- og
Fritidsudvalgets forslag om bevilling af 1 mio. kr. til forprojektering af en
idrætshal på Holmen behandlet. Forslaget blev ikke vedtaget. I stedet blev det
besluttet at afsætte en pulje på 2,1 mio. kr. til projekteringsudgifter i forbindelse med Holmen samt til øvrige
projekterings- og renoveringsudgifter m.v. til idrætsprojekter, og at puljen
udmøntes af Borgerrepræsentationen. Puljen blev
finansieret af 1 mio. kr. til projektering af idrætsanlæg på Holmen og 1,1 mio.
kr. fra den statslige kompensation for Måltidets Hus.
På den baggrund foreslår forvaltningen, at der udarbejdes et skitseforslag til en idrætshal på Holmen. Skitseforslaget/idéoplægget skal anskueliggøre idrætshallens opbygning og indhold samt indeholde en oversigt over økonomien. Ideoplægget vil kunne bruges som beslutningsgrundlag for den videre proces. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, KI, Lokalrådet og de lokale klubber i området vil blive inviteret til at samarbejde om projektet. Udarbejdelsen af skitseforslaget/ideoplægget igangsættes snarest muligt og forventes forelagt Borgerrepræsentationen ultimo 2003. Der afsættes 180.000 kr. til projektet.
Baggrund
Christianshavns Gymnasium og Christianshavns Idræts Klub (CIK) ønsker ekstra idrætsfaciliteter i nærheden af det allerede anlagte udendørs idrætsanlæg på Holmen. Christianshavns Gymnasium ønsker en ny idrætshal til aktiviteter, så de to små idrætslokaler, gymnasiet råder over, kan ombygges og bruges til anden undervisning. Foreningen CIK har udtrykt interesse for en idrætshal med en tilskuerkapacitet på op til 400 personer til brug ved hjemmekampe for foreningens 1. divisions herre- og damehåndboldhold.
En idrætshal på Holmen er samtidig et af de prioriterede projekter på Københavns Kommunes facilitetsliste (liste A), som beskrevet i Den Idrætspolitiske Redegørelse fra 2001.
Arealet
Københavns Kommune har tidligere erhvervet en del af Arsenaløen til brug for etablering af et udendørs idrætsanlæg på Holmen. Arealet er på ca. 53.000 m2, hvoraf det udendørs idrætsanlæg lægger beslag på godt halvdelen heraf. På en del af det resterende areal kan der bygges en idrætshal (bilag 1).
Udgifter til opførelse af en idrætshal
Ifølge Økonomiforvaltningen skal Freja Ejendomme A/S have en tillægskøbesum, hvis hallen overstiger 1000 m2. Det vurderes umiddelbart, at en idrætshal vil fordre et areal på 2000 m2. Det medfører en tillægskøbesum på ca. 2 mio. kr. Dette beløb betales af de samlede udgifter til bygning af idrætshallen, som forventes at blive i størrelsesordenen 50 mio. kr. Hertil kommer driftsudgifter.
Forvaltningens
indstilling
Det indstilles, at skitseforslaget/ideoplægget til idrætshallen finansieres af den afsatte pulje på 2,1 mio. kr., jf. ovenfor.
MILJØVURDERING
Indstillingen
har ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Der anvises
kassemæssig dækning for 180.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003,
Kultur og Fritid, konto 0.30.3 (renoveringspuljen).
Pulje 2,100
mio. kr.
Pavilloner til
idræt 0,754
mio. kr.
Skaterhockeybane i Ryparkens Idrætsanlæg 0,598 mio. kr.
Skakturnering Sigma Øresund Cup 0,080 mio. kr.
Skitseprojekt af idrætshal på Holmen 0,180 mio. kr.
Restbeløb i puljen 0,488 mio. kr.
BILAG
1. Idrætssekretariatets notat af den 28. maj 2002
Carsten Haurum
/Pernille Vange