Københavns Kommunes regnskab 2002

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 29. april 2003

J.nr. ØU 126/2003

1. Københavns Kommunes regnskab 2002

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller:

1. at Økonomiudvalget aflægger regnskab og beretning for 2002 til Borgerrepræsentationen.

2. at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen afgiver kommunens regnskab og beretning for 2002 til revisionen.

RESUME

Københavns Kommunes regnskab fremlægges i Beretning 2002, der indeholder en overordnet beskrivelse af aktiviteten i 2002, og i Regnskab 2002, som indeholder specifikationer og forklaringer til regnskabstallene. Som en del af regnskab 2002 fremlægges endvidere kommunens Ejendomsfortegnelse 2002.

I Regnskab 2002 kan der opgøres en samlet mindreudgift på 1.915 mill. kr. i forhold til budgettet. Denne forbedring er fordelt med en samlet mindreudgift på 1.358 mill. kr. på de rammebelagte områder og mindreudgifter på 109 mill. kr. på de lovbundne områder samt 448 mill. kr. på finansposter.

Kommunen har derudover som forudsat afdraget 1.162 mill. kr. på gælden i 2002.

Mindreforbruget er større end i de foregående år. Dette skyldes især, at der i 2002 blev afsat 403 mill. kr. finansieret af en efterregulering af skatteindtægter (selvbudgetteringspuljen, BR 519/02) til en række anlægsprojekter i 2003 og efterfølgende år. Disse midler skal derfor overføres til de år, hvor de skal anvendes. Endvidere har kommunen ekstraordinært fået en indtægt på 407 mill. kr. i 2002, som følge af, at energiselskabet E2 har tilbagebetalt et lån til kommunen. Ekstraindtægten vil i 2003 blive anvendt til gældsnedbringelse af kommunens gæld.

Årets økonomiske resultat indebærer, at kommunen ved udgangen af 2002 havde en kassebeholdning på 2.172 mill. kr.

Mindreforbruget i regnskabet for 2002 skal ses i lyset af, at udvalgene ventes at fremsætte ønsker om overførsel af indtil 1.057 mill. kr. i uforbrugte midler fra 2002 til 2003, herunder til aktiviteter besluttet i forbindelse med udmøntningen selvbudgetteringspuljen. De forventede overførsler er på niveau med tidligere år, når der tages højde for de afsatte 403 mill. kr. finansieret af efterreguleringen af skatteindtægter. I alt udgør mindreforbruget i størrelsesordenen 5 procent af kommunens samlede bruttoudgifter på de rammebelagte områder, hvilket er på niveau med sammenlignelige kommuner.

Herudover forudsættes den ekstraordinære engangsindtægt på 407 mill. kr. vedrørende tilbagebetaling af lån fra E2 med udgangspunkt i Borgerrepræsentationens tidligere beslutninger anvendt til gældsnedbringelse i 2003 (BR 218/00).

Kommunens reelle kasse - dvs. kassebeholdning ultimo året fratrukket beløb, som Borgerrepræsentationen har disponeret over i budgetoverslagsårene - udgør 682 mill. kr.

Københavns Kommunes kassebeholdning udgjorde 1.954 mill. kr. ved indgangen til 2002. I det korrigerede budget var forudsat et kassetræk på 1.703 mill. kr., heraf 900 mill. kr. til et ekstraordinært afdrag på kommunens gæld i 2002 (BR 137/02) og 804 mill. kr. til tillægsbevillinger tiltrådt af Borgerrepræsentationen.

De tiltrådte tillægsbevillinger vurderes alle finansieret i budgettet enten ved opsparede midler fra forudgående år eller ved ekstraordinære indtægter i løbet af budgetåret. På den baggrund blev Københavns Kommunes målsætning om et budget i balance indfriet, dvs. at udgifterne i 2002 for kommunen samlet set ikke har været større end indtægterne.

I beretning 2002 er ved hjælp af nøgletal m.v. beskrevet de aktiviteter, som fandt sted i 2002.

SAGSBESKRIVELSE

Årsregnskab 2002

I henhold til styrelsesloven aflægger Økonomiudvalget årsregnskab til Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen afgiver årsregnskabet til revisionen senest den 31. maj 2002.

Kommunens årsregnskab for 2002 fremlægges i følgende publikationer:

Beretning 2002 indeholder en overordnet fremstilling af kommunens aktiviteter i 2002. Beretningen er udtryk for en opfølgning på budgettet for 2002. Ud over en gennemgang af kommunens udgifter og indtægter, indeholder beretningen en beskrivelse af aktiviteter på kommunens serviceområder i 2002 samt et særligt temaafsnit om effekten af kommunens langsigtede investeringer i byfornyelsen. Endvidere er der en opfølgning på udvalgte mål på serviceområderne. Beskrivelsen af serviceområderne er baseret på indberetninger fra udvalgene.

Endelig omfatter beretningen en særskilt redegørelse om kommunens finansielle poster, og er suppleret med en resultatopgørelse og en finansieringsoversigt, ligesom der sidst i beretningen indgår en række økonomiske oversigter.

Regnskab 2002 indeholder regnskabets hovedtal samt specifikationer af regnskabstallene på de enkelte konti. Udvalgenes forklaringer på afvigelser i forhold til budgettet er indarbejdet i tilknytning til udvalgstabellerne. Desuden har udvalgene forklaret væsentlige direkte posteringer på finansiel status. Endvidere indgår der en opgørelse af aktiviteter, mål og opnåede resultater på udvalgte serviceområder i regnskabet.

Under Miljø- og Forsyningsudvalget er der i henhold til reglerne opstillet en statusopgørelse for de fysiske aktiver for forsyningsvirksomhederne i regnskabet. For de øvrige udvalgsområder kræves ifølge reglerne alene en finansiel statusopgørelse. Kommunen skal dog senest i regnskabet for 2004 udarbejde en total statusopgørelse omfattende både finansielle og fysiske aktiver for hele kommunen. Der er taget initiativ til, at kommunen som grundlag herfor etablerer en samlet åbningsbalance pr. 1. januar 2004.

Herudover er i regnskab 2002 indarbejdet en række tværgående økonomiske oversigter, der er at finde bagerst i regnskabet.

Endelig indgår som bilag til regnskabet Ejendomsfortegnelse 2002, der omfatter en oversigt over kommunens ejendomme.

***

Foruden det økonomiske regnskab og beretningen udarbejder kommunen et grønt regnskab for kommunen som virksomhed og hvert andet år et personalepolitisk regnskab. Københavns Kommunens grønne regnskab 2002, der udarbejdes i et samarbejde mellem forvaltningerne, ventes forelagt Økonomiudvalget i maj og Borgerrepræsentationen i juni måned. Det personalepolitiske regnskab ventes at foreligge i august 2003.

Nedenfor er hovedresultatet for regnskab 2002 gennemgået.

Umiddelbart efter Borgerrepræsentationens behandling af Beretning 2002 og Regnskab 2002, herunder Ejendomsfortegnelse 2002, trykkes de endelige udgaver af disse publikationer. Der kan således eventuelt foretages mindre redaktionelle ændringer.

Årets resultat

I 2002 var Københavns Kommunes samlede drifts- og anlægsudgifter på 26,4 mia. kr. Driftsudgifterne udgjorde i alt 24,6 mia. kr., mens anlægsudgifterne udgjorde 1,8 mia. kr.

I forhold til budgettet for 2002 udviste regnskabet et samlet mindreforbrug på 1.915 mill. kr., heraf mindreudgifter på drifts- og anlægsbudgettet på 1.467 mill. kr. inklusive de lovbundne områder. På indtægtssiden og på finansforskydninger var der samlet mindreudgifter på 448 mill. kr.

Mindreforbruget på drifts- og anlægsbudgettet på 1.467 mill. kr. i regnskabet er fordelt således:

· På de rammebelagte drifts- og anlægsområder var der et mindreforbrug på 1.358 mill. kr., heraf mindreudgifter på 44 mill. kr. på de indtægtsdækkede områder.

· På det lovbundne område var udgifterne 109 mill. kr. lavere end forventet.

Mindreforbruget i 2002 skyldes dels forsinkelse af projekter og aktiviteter, dels at der i 2002 ekstraordinært er afsat midler til en række anlægsaktiviteter, som igangsættes i 2003. Det kan f.eks. være en forsinket udmøntning af overenskomstaftalte lønreguleringer, at beslutninger om investeringer i IT-aktiviteter og anlægsaktiviteter er foretaget relativt sent i året, således at udgiftsbevillingen først anvendes i senere regnskabsår. Udgiften til disse aktiviteter, investeringer mv. vil derfor typisk først falde i 2003.

Endvidere vurderes en del af mindreforbruget at kunne henføres til ændringer i forhold til budgettets forudsætninger om den demografiske udvikling.

I budgettet for 2002 blev der på grundlag af befolkningsprognoserne afsat i alt 347 mill. kr. til drift og anlæg for at imødekomme efterspørgslen efter kommunale serviceydelser på børne- og ungeområderne samt ældreområdet. På baggrund af den faktiske befolkningsudvikling kan der i regnskabet opgøres et investeringsbehov på 196 mill. kr., hvilket er 151 mill. kr. mindre end forudsat i budgettet.

Økonomiforvaltningen har redegjort nærmere herfor overfor Økonomiudvalget primo april måned (ØU 113/03).

Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens endelige stillingtagen hertil ventes at ske i forbindelse med behandlingen af sagen om overførsel af midler fra 2002 til 2003, der ventes forelagt til politisk behandling i maj måned.

I alt udgør mindreforbruget på de rammebelagte områder i størrelsesordenen 5 procent af kommunens samlede bruttoudgifter på de rammebelagte områder, hvilket er på niveau med sammenlignelige kommuner.

Afvigelserne er sammenfattet i hovedposter i nedenstående tabel 1.

Tabel 1. Afvigelser på bevillingsområder i regnskabet for 2002

Bevillingsområde	Vedtaget	Tillægs-	Korrigeret	Års-	Afvigelse
(Mill. kr.)	budget	bevillinger	Budget	regnskab	(1)

Rammebelagte områder	20.815	1.143	21.958	20.600	-1.358
Rammebelagte driftsområder	19.752	650	20.402	19.775	-627
Rammebelagte anlægsområder	1.301	446	1.747	1.059	-688
Indtægtsdækkede driftsområder	-894	-20	-913	-924	-11
Indtægtsdækkede anlægsområder	656	67	723	690	-33
Lovbundne områder og finansposter	-19.916	-340	-20.255	-20.812	-557
Lovbundne områder, drift	5.723	156	5.879	5.770	-109
Skatter og udligning	-26.879	-622	-27.502	-27.516	-15
Øvrige finansielle poster	1.240	127	1.367	934	-433
Kassebevægelse	900	804	1.703	-212	-1.915

(1) - angiver en merindtægt/mindreudgift.

I det korrigerede budget 2002 indgik et kassetræk på 1.703 mill. kr. I regnskab 2002 var der en kasseopbygning på 212 mill. kr. Ultimo 2002 udgjorde kassebeholdningen 2.172 mill. kr.

Kassebeholdningen skal bl.a. ses i lyset af, at udvalgene og Revisionsdirektoratet ventes at anmode om overførsel af indtil 1.057 mill. kr. i uforbrugte midler fra 2002 til 2003, herunder til aktiviteter besluttet i forbindelse med udmøntningen selvbudgetteringspuljen, der blev udmøntet relativt sent i 2002.

De forventede bevillingsoverførsler er på niveau med tidligere år, når der tages højde for de afsatte 403 mill. kr. finansieret af efterreguleringen af skatteindtægter fra 2000 (selvbudgetteringspuljen) og svarer til niveauet for overførsler for sammenlignelige kommuner.

Herudover forudsættes den ekstraordinær engangsindtægt på 407 mill. kr. vedrørende tilbagebetaling af lån fra E2 med udgangspunkt i Borgerrepræsentationens tidligere beslutninger anvendt til gældsnedbringelse i 2003 (BR 218/00).

Kommunens reelle kasse - dvs. kassebeholdning ultimo året fratrukket beløb, som Borgerrepræsentationen har disponeret over i budgetoverslagsårene - udgør 682 mill. kr.

Afvigelserne mellem det korrigerede budget og regnskab er opgjort for de enkelte udvalg og Revisionsdirektoratet nedenfor i tabel 2.

De overordnede målsætninger for 2002

Blandt de væsentligste økonomiske målsætninger for Københavns Kommunes økonomi i 2002 var økonomisk balance og en fortsat konsolidering af økonomien gennem omstilling og effektivisering samt nedbringelse af gælden.

Regnskabet viste, at disse overordnede målsætninger for 2002 blev indfriet. Budgettet for 2002 blev samlet set overholdt, og der blev netto afdraget 1.162 mill. kr. på kommunens gæld.

De væsentligste udvalgsspecifikke mål og resultater fremgår af beretningen, ligesom der er redegjort for udvalgenes mål og resultater i Regnskab 2002 under de enkelte bevillingsområder.

Udvalgenes regnskaber 2002

Udvalgenes og Revisionsdirektoratets afvigelser i regnskab 2002 fremgår af nedenstående tabel 2.

Tabel 2. Afvigelser mellem korrigeret budget og regnskab i 2002 fordelt på udvalg

Mill. kr.	Rammebelagte		Indtægts-	Lov-	Finans-
	Drift	Anlæg	dækket	bundne	poster*	I alt
REV	-1	-	-	-	-1	-2
ØU	-154	-273	-	-50	150	-328
KFU	~~-23~~	-127	-	-	-73	-223
UUU	-34	-111	-	-	-44	-189
SOU	-8	-9	-	-37	-242	-296
FAU	-320	-32	-	-21	421	49
BTU	-62	-127	29	-2	-190	-353
MFU	-26	-9	-72	0	-467	-574
Kassebevægelse i alt	-627	-688	-44	-109	-448	-1.915

*Finansposter for Økonomiudvalget omfatter ligeledes skatter- og udligning.

Udvalgene og Revisionsdirektoratet havde samlet mindreudgifter på de rammebelagte drifts- og anlægsområder på henholdsvis 627 og 688 mill. kr. I henhold til kommunens bevillingsregler kan op til 1.057 mill. kr. forventes søgt overført til budget 2003.

I indstillingen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om overførsler mellem 2002 og 2003, som ventes forelagt Økonomiudvalget i maj 2003, vil overførselsbeløbene blive fordelt på udvalg og på om midlerne kan henføres til aktiviteter finansieret af de ekstraordinære skatteindtægter (selvbudgetteringsmidler).

Samlet havde udvalgene mindreudgifter på 1.315 mill. kr. på de rammebelagte områder i regnskabet i forhold til budget 2002. Samtlige udvalg havde mindreudgifter på de rammebelagte områder.

På det lovbundne område havde kommunen samlet mindreudgifter på 109 mill. kr. Det skyldes især mindreudgifter til kontanthjælp, boligstøtte og tjeneste mandspensioner på i alt 250 mill. kr., og merudgifter på sygesikring og sygedagpenge på i alt 120 mill. kr.

På finansposterne var der samlet mindreudgifter på 448 mill. kr. Det skyldes især en ekstraordinær indtægt som følge af tilbagebetaling af et lån fra E2 på 407 mill. kr., der i henholdt til Borgerrepræsentationens tidligere principbeslutning forudsættes anvendt til afdrag på kommunens gæld (BR 218/00). Forskydningerne på finansposterne i øvrigt er overvejende udtryk for den likviditetsmæssige virkning af betalingsforskydninger mellem 2002 og henholdsvis 2001 og 2003.

ØKONOMI

MILJØVURDERING

Ingen konsekvenser.

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Beretning 2002

Regnskab 2002, herunder Ejendomsfortegnelse 2002 (aflæggerbordet).

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

Til top