Afrapportering på Københavns Kommunes måltal og initiativer på ligestillingsområdet for 2021

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at status på måltalsopfyldelse og tilknyttede initiativer i 2021 tages til efterretning,
2. at status på arbejdet med øvrige ligestillingstiltag tages til efterretning.

Problemstilling

I perioden 2020-2022 har Københavns Kommune (KK) opstillet fire personalerettede ligestillingsmåltal, herunder kønsbalanceret ledelse, fædres andel af forældreorlov og fædres andel i afholdelse af barnets sygedage. I forlængelse heraf har Borgerrepræsentationen (BR) godkendt fire initiativer, som forvaltningerne skal arbejde med for at understøtte opfyldelsen af måltallene samt en række yderligere tiltag, der skal fremme kønsligestilling blandt både ansatte og borgere i KK.

Løsning

Afrapporteringen giver en status på måltalsopfyldelse for 2021 og de tilknyttede initiativer samt en status på de øvrige ligestillingstiltag.

Kønsbalanceret ledelse: Måltallet lyder: At der ikke i nogen forvaltninger er mere end 10 procentpoints forskel/afvigelse fra en ligelig fordeling (50/50) i andelen af mænd og kvinder i gruppen af niveau 1- og niveau 2-ledere.

Fordelingen af mænd og kvinder på lederniveau 1- og 2 på tværs af KK er 50% mænd og 50% kvinder. Københavns Kommune opfylder således samlet set måltallet.

Som det fremgår af tabel 1, så opfylder Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF), Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF), Socialforvaltningen (SOF) og Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) måltallet med afvigelser mellem 0-6 procentpoint fra en ligelig fordeling 50/50, mens Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) og Økonomiforvaltningen (ØKF) ikke opfylder måltallet (afvigelser mellem 15 og 26 procentpoint fra en ligelig fordeling). Ved opgørelsen for 2020 opfyldte fem ud af syv forvaltninger måltallet.

Tabel 1: Gruppen af niveau 1- og 2-ledere, pr. 1. februar 2022*

* Der er på opgørelsestidspunktet den 1. februar 2022 tre vakante stillinger på lederniveau 1 og 2 på tværs af KK. Disse indgår ikke i opgørelsen.
** I TMF tælles niveau 3-ledere med pga. TMFs ledelsesstruktur med ganske få ledere på niveau 2.

Det bemærkes, at der i forvaltningerne samlet på niveau 1 og 2 er en overrepræsentation af kvinder i BIF, BUF, SOF og SUF, mens der i TMF og ØKF er en overrepræsentation af mænd. I KFF er kønsfordelingen lige.

Siden det nuværende måltal blev besluttet i 2020, har forvaltningerne haft fokus på at implementere de fire initiativer, som skal understøtte måltalsopfyldelsen, herunder temadrøftelser om kønsligestilling og mangfoldighed i Hoved-MED samt ledelsesmæssigt fokus på kønsligestilling i de enkelte forvaltninger. Desuden har alle forvaltninger prioriteret, at begge køn er repræsenteret blandt de ansøgere, der indkaldes til samtale til stillinger på lederniveau 1 og 2 (se bilag 1).

Herudover har BR den 4. november 2021 vedtaget en række tiltag som opfølgning på inklusionsmålingen, som på sigt vil medvirke til at understøtte opfyldelse af KKs måltal for kønsbalanceret ledelse:

• Udvikling af et internt kandidatfelt til toplederstillinger i form af en kønsbalanceret toplederpipeline.
• Udvikling af oplysnings- og uddannelsesmateriale til at håndtere implicitte bias.
• Italesætte toplederrollen og styrke rekrutteringsprocessen gennem en række tiltag, herunder skærpede krav til rekrutteringskonsulenter om, at kandidatfeltet skal indeholde mindst én kvalificeret kvinde og én kvalificeret mand.

Initiativerne forventes fuldt implementeret ved udgangen af 2022. 

Fædres brug af forældreorlov: Måltallene lyder:
- at mindst 60% af fædre ansat i Københavns Kommune afholder minimum 15 ugers forældreorlov
- at mindst 95% af fædre ansat i Københavns Kommune afholder minimum 9 ugers forældreorlov.

Som det fremgår af tabel 2, er status på måltalsopfyldelsen for 2021, at KK ikke opfylder de to måltal, idet 33% fædre afholder minimum 15 ugers forældreorlov, og 64% fædre afholder minimum 9 ugers forældreorlov. Det er en mindre fremgang siden 2020, idet 4% flere fædre i 2021 har holdt mindst 15 uger i 2021, og 5% flere fædre i 2021 har holdt mindst 9 uger. Der er ingen forvaltninger, der opfylder de to måltal. Det var heller ikke tilfældet ved opgørelsen for 2020.

Tabel 2: Antal fædre på forældreorlov pr. 1. februar 2022*

* Tabellen fædre på forældreorlov afholdt med børn, som er født senest den 30. september 2020, dvs. børnene er mindst 16 måneder gamle på opgørelsestidspunktet den 1. februar 2022. Når det er denne periode, der afrapporteres på, skyldes det, at faren ofte først indberetter forældreorlov i forlængelse af morens barsel og forældreorlov, dvs. omkring slutningen af barnets første leveår. Opgørelsen rummer en lille usikkerhed ift. fædre, som har afholdt en del af orloven, inden de tiltrådte en stilling i KK og fædre, som afholder en del af orloven efter, de er fratrådt deres stilling i KK.
** På tværs af KK er der 198 ud af de alt 544 fædre med ret til forældreorlov, som har holdt mindre end 9 ugers orlov.
*** Denne kolonne indeholder også tal for fædre, der afholder minimum 15 ugers forældreorlov.

Det forventes, at den nye model for barselsorlov, som pr. 2. august 2022 øremærker 11 ugers orlov til far/medmor, vil understøtte opnåelse af måltallet om, at 95% af fædre ansat i KK afholder mindst 9 ugers forældreorlov.

Fædres andel af barn syg: Måltallet lyder: blandt medarbejdere i Københavns Kommune, som har ret til omsorgsdage, må der højest være 10 procentpoints forskel mellem kønnene, på andelen, som anvender barn syg.

Måltallet blev besluttet i BR den 24. juni 2021, og det er første gang, at måltalsopfyldelsen opgøres.

Som det fremgår af tabel 3, er status på måltalsopfyldelsen for 2021, at KK samlet opfylder måltallet, idet der er syv procentpoint forskel mellem kønnene. Andelen af kvinder, som anvender barn syg, er 67%, mens andelen af mænd er 60%. Seks forvaltninger opfylder måltallet, herunder BIF (9 procentpoint), BUF (4 procentpoint), KFF (10 procentpoint), SOF (9 procentpoint), SUF (8 procentpoint), og TMF (6 procentpoint). I ØKF er forskellen 11 procentpoint.

Tabel 3: Forskellen på andelen af kvinder og mænd med barn syg i perioden 1. januar til 31. december 2021*

* I registreringen af barn syg skelnes der ikke mellem barnets 1. og 2. sygedag.

KK har fokus på både forældres brug af orlov og forældres brug af barn syg, bl.a. via kommunikationskampagnen #DelDinBarsel. Kampagnen, som løbende bliver opdateret med nye, små fortællinger og billeder af forældre på barsel, er med til at skabe en øget opmærksomhed på, at pasning af børn er et fælles ansvar og en fælles mulighed, og at KK støtter og opfordrer alle forældre til at bruge deres muligheder for orlov og barn syg.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Den nuværende måltalsperiode udløber i indeværende år, hvorefter ØU forelægges en samlet slutafrapportering med oplæg til nye måltal og initiativer fra 2023.

ØU fik pr. 1. januar 2022 det koordinerende ansvar for både det personale- og det borgerrettede kønsligestillingsområde. ØKF har bl.a. til opgave at koordinere og udarbejde en KK kønsligestillingspolitik med fokus på borgere i København samt en årlig statusredegørelse for kønsligestilling. Fremover vil arbejdet med at formulere måltal, indsatser og afrapporteringer på de personalerettede ligestillingsmåltal indgå som en del af den overordnede indsats. ØU vil få forelagt en overordnet ramme for dette i 2022.

Den 22. februar 2022 blev der fremsat et lovforslag (L124) om, at kommunale forvaltninger skal opstille måltal for kønssammensætningen på de øverste ledelsesniveauer, hvis sådanne ikke allerede eksisterer, samt udarbejde en politik for at fremme en ligelig kønssammensætning på de øverste ledelsesniveauer. KK opfylder på nuværende tidspunkt kravet om opstilling af måltal for kønssammensætningen på de øverste ledelsesniveauer. Det vil blive undersøgt, om de personalerettede ligestillingsinitiativer kan indarbejdes i KK’s kommende kønsligestillingspolitik mhp. en samlet politik på området. Lovgivningen har, såfremt den bliver vedtaget i Folketinget, forventet ikrafttræden den 1. januar 2023.