Dagsorden
Økonomiudvalget 8. februar 2000

Dagsorden Økonomiudvalget 8. februar 2000 kl. 15.00 - 18.00 i udvalgsværelse F, 2. sal. Indstillinger fra Økonomiforvaltningen 1. Udmøntning af vedligeholdelsespuljen i 2000. (Tilbagevist af Borgerrepræsentationen den 27. januar 2000) (sagen behandles under eet med punkt 2 - Bufferpulje 1999) (ØU 332/1999)[#332] 2. Bufferpulje 1999. (Genoptagelse fra mødet den 25. januar 2000) (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) (sagen behandles under eet med punkt 1 - udmøntning af vedligeholdelsespuljen) (ØU 6/2000)[#6] 3. Indstilling om tilskud til lokalrådene. (ØU 28/2000)[#28] 4. Drøftelse af spørgeskemaundersøgelse vedrørende Økonomiudvalgets virksomhed. (Udsat i mødene den 25. januar og 1. februar 2000) (ØU 17/2000) 5. LUKKET DAGSORDEN: Sag om et selskab. (Eftersendes) (ØU 34/2000) Indstillinger fra Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen 6. Hensigtserklæring om etablering af et udviklingsselskab vedrørende området omkring Prøvestenen. (Eftersendes) (Økonomiudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget) (ØU 33/2000) Indstillinger fra Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen 7. Redegørelse om udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg "Rigshospitalet II". (Bilagene eftersendes) (Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget) (ØU 31/2000)[#31] 8. Redegørelse for igangsætning af kommune- og lokalplanarbejde for Ny Tøjhusområdet. (Bilagene eftersendes) (Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget) (ØU 32/2000)[#32] Indstillinger fra de stående udvalg 9. Tillægsbevilling til dansk som andetsprog for voksne udlændinge. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) (ØU 30/2000)[#30] 10. Indstilling om at miljø- og forsyningsborgmesteren og Miljø- og Forsyningsforvaltningen søger at fremme lukningen af Barsebäck 2. (Miljø- og Forsyningsudvalget) (ØU 27/2000)[#27] Forslag fra medlemmerne 11. Forslag fra Jens Johansen: Præcisering for forvaltningerne, at kommunens designmanual og informationspolitik skal implimenteres således, at markedsføringslovens regler om reklamer og god forretningsskik overholdes m.m. (ØU 29/2000)[#29] Meddelelser fra overborgmesteren og eventuelt. 12. Meddelelser fra Overborgmesteren. 13. Eventuelt. J.nr. ØU 332/1999 Udmøntning af vedligeholdelsespuljen i 2000. (Tilbagevist af Borgerrepræsentationen den 27. januar 2000) (sagen behandles under eet med punkt 2 - Bufferpulje 1999) INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at der gives tillægsbevillingen til driftsbudgettet for 2000 på 53 mill. kr. til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse af kommunens bygninger jf. nedenstående fordeling på bevillinger med kassemæssig dækning på Økonomiudvalget rådighedsbeløb, konto 6.51.3. – pulje til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse. RESUME I budgettet for 2000 er afsat en pulje på 53 mill. kr. til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse. Puljens formål er følgende: · udbedring af svampeskader på skoler og vedligeholdelsesopgaver på daginstitutioner i forbindelse med myndighedskrav · indhentning af det dokumenterede vedligeholdelsesefterslæb på skoleområdet · klargøring af grund på Holmen (4 mill.kr.) i forlængelse af beslutningen i budget 1999 om at etablere et idrætsanlæg på Holmen · udbedring af generelle indeklimaproblemer · ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver på idrætsanlæg SAGSBESKRIVELSE Fra forvaltningerne er der modtaget forslag, der samlet indebærer udgifter i 2000 på 178,376 mill. kr. Forslagene fordeler sig således mellem forvaltningerne og bydelene: Figur 1: Fordeling af indkomne ansøgninger til puljen til ekstraordinær vedligeholdelse Note: Kultur- og Fritidsforvaltningen, Ejendomsdrift, indgiver ansøgninger på vegne af forsøgsbydelene parallelt med, at bydelene har mulighed for selv at indsende ansøgninger. Alle ansøgninger vedrørende bydelene er samlet under bydelene. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har tillige indgivet en ansøgning på 5 mill.kr. til fjernelse af kreosotholdige sveller, hvilket falder uden for puljens formål og derfor ikke er indregnet. Det samme gælder de uprioriterede ansøgninger fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, der i alt beløber sig til 93,1 mill.kr. Tabel 1: Ansøgningerne fordelt på formål, opgjort i mill.kr. Ansøgningens formål Beløb i mill. kr. Svampeskader og vedligeholdelsesefterslæb på skoler, herunder indeklimaproblemer 95,7 Svampeskader og vedligeholdelsesefterslæb på daginstitutioner og fritidshjem, herunder indeklimaproblemer 51,2 Vedligeholdelsesefterslæb på plejehjem 1,0 Idræts- og fritidsfaciliteter 24,9 Andre formål, herunder klargøring af Holmen-grunden 5,6 I alt 178,4 Udbedringerne af skolernes svampeskader har stået på over flere år. Således er der i både 1996, 1997, 1998 og 1999 givet bevillinger til tilsvarende formål, og det vil kunne forudses, at der også i de kommende år vil være et betydeligt behov for renovering på grund af svampeskader. I forhold til de foregående år er puljens størrelse blevet forhøjet fra oprindeligt 30 mill.kr. til nu 53 mill.kr. Baggrunden for denne forøgede indsats på vedligeholdelsesområdet er ikke mindst erfaringerne fra de hidtidige ansøgningsrunder, hvor ansøgningernes omfang langt oversteg puljens størrelse. Midlerne til ekstraordinær vedligeholdelse i 2000 foreslås udmøntet i overensstemmelse med principperne nævnt ovenfor, dvs. således at hovedparten af puljemidlerne går til udbedring af svampeskader på kommunens skoler og daginstitutioner, efterfulgt af udmøntning af midler til imødekommelse af det generelle vedligeholdelsesefterslæb, der er på skole- og daginstitutionsområdet. Økonomi Økonomiforvaltningen foreslår, at der gives en tillægsbevilling på driftsbudgettet for 2000 på 53 mill. kr. med kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets rådighedsbeløb, konto 6.51.3. Puljen foreslås udmøntet med den nedenstående fordeling på kriterier. Tabel 2: Puljeudmøntning fordelt på formål, opgjort i mill.kr. Ansøgningens formål Beløb i mill. kr. Svampeskader og vedligeholdelsesefterslæb på skoler, herunder indeklimaproblemer 29,65 Svampeskader og vedligeholdelsesefterslæb på daginstitutioner og fritidshjem, herunder indeklimaproblemer 10,83 Idræts- og fritidsfaciliteter 5,52 Klargøring af Holmen-grunden 4,00 Udarbejdelse af styringsredskab til vedligeholdelsesopgaven 3,00 I alt 53,00 Beløbet på 3 mill. kr. til udarbejdelse af styringsredskab til vedligeholdelsesopgaven foreslås bevilliget til udvikling af en metode, så man kan sammenligne vedligeholdelsesstandarder på kommunens bygninger. Med udgangspunkt i forvaltningernes oplysninger vedrørende institutionernes vedligeholdelse og vedligeholdelsesefterslæb, er formålet at få udarbejdet en metode, som på sigt vil kunne styrke indsatsen for vedligeholdelsen af de kommunale institutioner. På baggrund af det konstaterede behov vil der kunne iværksættes et pilotprojekt, hvor der udarbejdes standarder eller normtal for vedligeholdelsesbehovet i udvalgte kommunale institutionsbygninger. Såvel den metodemæssige udvikling som den konkrete tilstandsvurdering af de udvalgte institutionsbygninger vil kunne foretages af eksterne parter som fx rådgivende ingeniører, rådgivende arkitekter eller lignende. Koordineringen af projektet varetages af en arbejdsgruppe med deltagelse fra samtlige forvaltninger, og afhængigt af projektets konkrete omfang forventes en afrapportering i august 2000. Af nedenstående skema fremgår de foreslåede arbejder fordelt på budgetansvarlige institutioner. Tabel 3: Foreslået udmøntning, opgjort på bevillingsniveau Beløb i mill.kr. Konto-nr. Budgetansvarlig institution og formål 3,4 6.50.1 Ejendomsdrift: Renovering af bygning på Øresundsvej 4 pga. skimmelsvamp 2,1 0.30.1 Københavns Idrætsanlæg: Renovering af Vanløse Tribune, ventilationsanlæg 0,02 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Østerbro Bibliotek, udbedring af indeklima 5,52 Idræts- og Fritidsfaciliteter i alt 0,85 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Den integrerede institution Midtfløjene, udskiftning af vinduespartier 0,725 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Børnehaven Dortheasvej 75, Køkkenrenovering m.v. Påbud fra Arbejdstilsynet 0,24 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Københavns Kommunes Børnehave Klitmøllervej 69, køkkenrenovering. Påbud fra Arbejdstilsynet 0,275 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Københavns Kommunes Børnehave Sønder Boulevard 45, total køkkenrenovering. Påbud fra Levnedsmiddelkontrollen 0,03 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Københavns Kommunes Integrerede Institution Matthæusgade 3, udskiftning af tag til brandsikret materiale. Påbud fra Københavns Brandvæsen 0,14 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Københavns Kommunes Udflytterbørnehave Hedehi, køkkenrenovering 0,45 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Den Integrerede Institution Tølløsevej 34, diverse bygningsmæssige ændringer. Påbud fra Københavns Brandvæsen 0,09 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Børnehaven Hulgårds Plads 11, køkkenrenovering. Påbud fra Levnedsmiddelkontrollen 0,045 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Børnehaven i Haraldsgården, forbedring af indeklimaforhold i "Rumlepotte" 0,02 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Københavns Kommunes Integrerede Institution Lybækgade 15, forbedring af indeklimaforhold i "Rumlepotte" 0,06 6.50.1 Ejendomsdrift (KE): Daginstitution Rektorparken 22, etablering af sprinkleranlæg og branddøre. Myndighedskrav fra Københavns Brandvæsen 0,03 6.50.1 Ejendomsdrift (KE): Daginstitution Tranehavevej 19, etablering af branddøre. Myndighedskrav fra Københavns Brandvæsen 0,4 6.50.1 Ejendomsdrift (KE): Daginstitution Stubmøllevej 10, forbedring af akustiske forhold pga. myndighedskrav og indeklimaproblemer 0,7 6.50.1 Ejendomsdrift (KE): Daginstitution Hørdumsgade 51 og Wiinbladsgade 3, etablering af ventilation. Myndighedskrav 1,491 6.50.1 Ejendomsdrift (IN): Daginstitution Dosseringens Vuggestue, facaderenovering pga. vedligeholdelsesefterslæb og myndighedskrav 1,5 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Daginstitutionen Livjægergade 38, renovering af tag, facade og fundament pga. indeklimaproblemer 2,7 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Dr. Louisegården (6 daginstitutioner), renovering pga. skimmelsvamp og indeklimaproblemer 0,036 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Rosenvængets Sideallé 6, myndighedskrav vedr. gulv og køkken 0,115 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Daginstitution Gl. Kalkbrænderivej 11, myndighedskrav om oprettelse af køkken 0,38 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Daginstitution Kastelvej 62, etablering af flugtvej, ventilation og elevator 0,05 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Daginstitution Kertemindevej 10 etablering af ventilation pga. indeklimaproblemer 0,065 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Daginstitution Ryesgade 60, lovliggørelse af lokaler 0,08 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Daginstitution Ryesgade 62, renovering af ulovlige lofter og eternit på vægge, myndighedskrav 0,1 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Daginstitution Blegdamsgade 102, udbedring af fugtproblemer i kælder samt renovering af mineraluld 10,83 Svampeskader og vedligeholdelsesefterslæb på daginstitutioner og fritidshjem, herunder indeklimaproblemer i alt 3,9 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Skolen ved Sundet, fredet bygning, totalrenovering af klimaskærm. Påbud forventes fra Skov- og Naturstyrelsen 0,6 3.08.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Terrasserne, fredet bygning, Skov- og Naturstyrelsen har stillet krav om brandudgang 1,0 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Klostervængets Skole, svamp og indeklimaproblemer 1,0 3.07.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Strandparkskolen, svamp og indeklimaproblemer 2,5 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Enghave Plads Skole, svamp og indeklimaproblemer 1,05 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Jagtvejens Skole, fugtnedtrængning fra gårdbelægning til P-kælder 0,25 5.15.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Fritidshjemmet Klostervænget, fugtindtrængen 1,5 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Brønshøj Skole, fugt, svamp og indeklimaproblemer 0,6 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Alsgade Skole, fugt, svamp og indeklimaproblemer 0,5 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Tingbjerg Skole, indeklimaproblemer pga. nedfald af isoleringsmateriale 0,5 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Brønshøj Skole, klimaskærm (utætte vinduer) 0,5 6.50.1 Ejendomsdrift (V): Ålholm skole, vedligeholdelsesefterslæb på renovering af betongesimser. Nedstyrtningsfare 2,0 6.50.1 Ejendomsdrift (V): Ålholm skole, vedligeholdelsesefterslæb på tagrenovering 0,4 6.50.1 Ejendomsdrift (V): Vigerslev Allé Skole, renovering af mineraluldslofter (indeklimaproblemer) 0,5 6.50.1 Ejendomsdrift (V): Valby Skole, renovering af vinduer pga. svampeangreb 0,25 6.50.1 Ejendomsdrift (V): Valby Skole, etablering af ventilation i fysiklokale pga. indeklimaproblemer 0,7 6.50.1 Ejendomsdrift (KE): Bavnehøj Skole, vedligeholdelsesefterslæb på renovering af vinduer 0,1 6.50.1 Ejendomsdrift (KE): Bavnehøj Skole, etablering af ventilation i sløjdlokale pga. indeklimaproblemer 1,0 6.50.1 Ejendomsdrift (KE): Ellebjerg Skole, renovering af vinduer pga. vedligeholdelsesefterslæb 4,0 6.50.1 Ejendomsdrift (IN): Sjællandsgade Skole, retablering af råd- og svampeskader på taget af bygning 3 0,1 6.50.1 Ejendomsdrift (IN): Sjællandsgade skole, etablering af ventilation i fysiklokale med indeklimaproblemer 0,15 6.50.1 Ejendomsdrift (IN): Stevnsgade Skole, etablering af ventilation i fysiklokale med indeklimaproblemer 2,0 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Øster Farimagsgade Skole, renovering pga. skimmelsvamp 1,3 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Langelinieskolen, renovering pga. skimmelsvamp 3,5 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Vibenhus skole, renovering af mineraluldslofter pga. indeklimaproblemer 29,65 Svampeskader og vedligeholdelsesefterslæb på skoler, herunder indeklimaproblemer i alt 4,0 3.01.1 og 3.41.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Klargøring af grund på Holmen. 2 mill.kr. til hhv. folkeskoleområdet og gymnasieskoler 3,0 6.50.1 Ejendomsdrift: Administrationsbygninger. Udarbejdelse af styringsredskab til vedligeholdelsesopgaven 53,0 I alt Høring Samtlige forvaltninger og forsøgsbydelene har haft lejlighed til at indmelde forslag til udmøntningen af puljen til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse. Forslaget til udmøntning har været til høring i forvaltningerne. Høringssvar fra forsøgsbydelene vil foreligge ved sagens behandling i Borgerrepræsentationen. Andre konsekvenser - Bilag Bilag 1: Oversigt over indkomne ansøgninger til vedligeholdelsespuljen. Kurt Bligaard Pedersen /Tina Krøis U48/99 J.nr. ØU 6/2000 Bufferpulje 1999. (Genoptagelse fra mødet den 25. januar 2000) (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) (sagen behandles under eet med punkt 1 - udmøntning af vedligeholdelsespuljen) INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at der tilbageføres følgende beløb til bufferpuljen: · Brandfond 2,000 mill. kr. · Vikarer folkeskolen 0,500 mill. kr. · Center for Undervisningsmidler 0,568 mill. kr. at der frigøres 3.068 mill. kr. fra bufferpuljen til stormskader at udvalget efterfølgende orienteres om udbedring af stormskaderne Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 15. december 1999 Et samlet udvalg foreslog alternativt: "Udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der gives en tillægsbevilling på 6 mill. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 1999 med henblik på at friholde skoler og institutioner for de udgifter, der blev påført dem i forbindelse med stormen den 3. december 1999, idet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens bygninger i særlig grad blev ramt af stormskader. Forslaget indebærer en besparelse for Brandfonden på 2,5 mill. kr., der eventuelt kan medfinansiere tillægsbevillingen." Udvalget tiltrådte forslaget. Forvaltningens indstillinger bortfaldt herefter. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Udgifter til stormskader skal holdes inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets egen ramme. Dog forventes kommunens Brandfond at dække ca. 2,5 mill. kr. af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets samlede udgifter på 6 mill. kr. til udbedring af stormskader." RESUME På udvalgets møde den 1. december 1999 besluttede udvalget at disponere det resterende beløb fra bufferpulje på i alt 5,17 mill. kr. I forbindelse med orkanen den 3. december 1999 var der imidlertid stormskader på skønsmæssigt i alt 6 mill. kr. Heraf forventes 2,5 mill. kr. dækket af kommunens brandfond. Udgiften for Uddannelses- og Ungdomsudvalget forventes derfor at blive ca. 3,5 mill. kr. Det skønnes på nuværende tidspunkt, at nettoudgiften i 1999 vil blive ca. 3 mill. kr. Forvaltningen forslår, at de disponerede beløb til brandfond, vikarer i folkeskolen, samt Center for Undervisningsmidler tilbageføres, og at beløbet 3,1 mill. kr. overføres til udbedring af stormskaderne. SAGSBESKRIVELSE Bufferpuljen Bilag 1 viser finansieringen af bufferpuljen i 1999. Anvendelse af bufferpuljen Bilag 2 viser, hvorledes bufferpuljen er disponeret i 1999. Forvaltningen foreslår, at følgende beløb tilbageføres til bufferpuljen: Brandfond - 2,00 mill. kr. Forvaltningen har drøftet betalingen af det forøgede bidrag til brandfonden med Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen er indforstået med, at den forøgede præmie først betales i 2000. Der foreslås derfor, at 2,0 mill. kr. tilbageføres til bufferpuljen. Vikarer folkeskolen - 0,500 mill. kr. Under henvisning til de akut opståede udgifter til stormskade jf. nedenfor finder forvaltningen det nødvendigt at foreslå, at det frigjorte beløb til vikarer i folkeskolen tilbageføres. Dette vil indebære, at et antal skoler vil have et merforbrug i 1999, der må overføres til 2000 via lånebanken og modregnes i bevillingen for 2000. Der foreslås derfor, at 0,5 mill. kr. tilbageføres til bufferpuljen. Center for Undervisningsmidler - 0,568 mill. kr. Forvaltningen foreslår, at det frigjorte beløb tilbageføres til bufferpuljen. Spørgsmålet må herefter indgå i overvejelserne vedrørende disponeringen af bevillingerne for 2000. Der foreslås derfor, at 0,568 mill. kr. tilbageføres til bufferpuljen. Stormskader Forvaltningen foreslår endeligt, at det samlede tilbageførte beløb på kr. 3,068 frigøres til dækning af de forventede nettoudgifter til stormskade i 1999. Af bilag 3 fremgår de forventede bruttoudgifter til udbedring af stormskader på i alt 6 mill. kr. Økonomiforvaltningen har oplyst, at udgifter på over 100.000 kr. pr. skade til udbedring af stormskader dækkes af brandfonden. På dette grundlag skønnes det, at der i alt kan opnås en samlet erstatning på 2,5 mill. kr. På nuværende tidspunkt har det været nødvendigt at afholde udgifter på 1,6 mill. kr. til nødvendig afhjælpning. Nettoudgiften i 1999 skønnes at blive 3,1 mill. kr. Der foreslås derfor, at 3,068 mill. kr. frigøres fra bufferpuljen. Det skal understreges, at den resterende del vedrørende nettoudgifter på ca. 0,5 mill. kr. vil blive afholdt af de afsatte beløb til vedligeholdelse. Økonomi Ingen yderligere bemærkninger Høring Ingen Andre konsekvenser Ingen BILAG VEDLAGT · Bilag 1: Oversigt over bufferpuljen for 1999 · Bilag 2: Oversigt over forbruget af bufferpuljen for 1999 · Bilag 3: Oversigt over orkanskader Peter Rasmussen Søren Stahl Nielsen ØU 28/2000 J.nr. ØU 28/2000 Indstilling om tilskud til lokalrådene. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller tilgodkendelse i Økonomiudvalget, at tilskuddet til hvert af de 14 lokalråd i Københavns Kommune for 2000 fastsættes til 11.500 kr. at der af rammen for drifttilskud til lokalrådene ydes et tilskud til lokalrådenes fælles Koordinationsudvalg på 5.000 kr. RESUME Der er etableret 14 lokalråd i Københavns Kommune. Lokalrådene har etableret et Koordinationsudvalg, hvor alle lokalrådene er repræsenteret. Det årlige driftstilskud til lokalrådene udgør i budget 2000 166.000 kr. Det foreslås, at driftstilskuddet til hvert lokalråd i år 2000 fastsættes til 11.500 kr. Det fælles Koordinationsudvalg foreslås som i 1999 fortsat at modtage et kommunalt driftstilskud. For 2000 foreslås dette fastsat til 5.000 kr. Tilskuddet udbetales efter ansøgning, når lokalrådet indsender ét eksemplar af gældende vedtægter, et revideret 1999-regnskab og et vedtaget budget for 2000. SAGSBESKRIVELSE Følgende 14 lokalråd er etableret i Københavns Kommune: · Brønshøj-Husum-Tingbjerg Lokalråd · Christianshavns Lokalråd · Grøndal Lokalråd · Indre By's Lokalråd · Islands Brygges Lokalråd · Bispebjerg Lokalråd · Nørrebro Lokalråd · Ryvang Lokalråd · Sundby Lokalråd · Syd-Vest Lokalråd · Valby Lokalråd · Vanløse Lokalråd · Vesterbro Lokalråd · Østerbro Lokalråd Derudover har lokalrådene etableret et fælles Koordinationsudvalg. Igennem mange år har Københavns Kommune afsat et beløb på budgettet til brug for tilskud til lokalrådene i Københavns Kommune. Tildelingen af driftstilskud til lokalrådene for 2000 foreslås ydet efter samme praksis som sidste år. I budget 2000 er rammen for drifts-tilskud til lokalrådene fastsat til i alt 166.000 kr., hvilket er en stigning på 4.000 kr. i forhold til 1999. Af den samlede ramme foreslås, at det fælles Koordinationsudvalg ydes et driftstilskud på 5.000 kr. Herefter resterer 161.000 kr. til fordeling mellem de 14 lokalråd. Driftstilskuddet til de 14 lokalråd fastsættes til 11.500 kroner, hvilket er en stigning på 200 kr. Der er i denne beregning ikke afsat en pulje til ekstraordinære udgifter, idet hele tilskudsrammen fordeles ud. Driftstilskuddet til lokalrådene for år 2000 ydes efter lokalrådenes individuelle ansøgninger vedlagt revideret budget for 1999 og vedtaget budget for 2000 og i øvrigt på samme vilkår som i 1999. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil - Økonomi Udmøntning af Københavns Kommunes budget 2000. Høring Udkast til indstilling er sendt i høring til lokalrådenes fælles Koordinationsudvalg og lokalrådene. Der er modtaget fire høringssvar fra lokalrådene på henholdsvis Christianshavn, Indre By og Vesterbro samt fra lokalrådenes fælles Koordinationsudvalg. I høringssvarene anføres, at det foreslåede driftstilskud ikke alene kan dække udgiftsiden, hvorfor der ønskes en forhøjelse af dette. I høringssvarene anføres, at der bør afsættes en pulje, som lokalrådene ekstraordinært kan søge eksempelvis i forbindelse med afholdelse af borgermøder, bydelsseminarer, mm. Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT Kopier af høringssvarene. Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller J.nr. ØU 31/2000 Redegørelse om udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg "Rigshospitalet II". (Bilagene eftersendes) (Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget) INDSTILLING Nærværende redegørelse fremsendes hermed til Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af arbejdet med forslag til lokalplan "Rigshospitalet II" til erstatning for den gældende lokalplan nr. 93 samt tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplanen. Det tilstræbes, at et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg vil kunne forelægges Bygge- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget i april 2000. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. februar 2000 Drøftedes Mikkel Warming (Ø), Jens Kjær Christensen (Ø) og Jens Johansen (F) afgav følgende bemærkning: "Enhedslisten og SF tager forbehold for muligheden for at opføre "McDonalds Børnehus" i forbindelse med Rigshospitalet". RESUME Med udgangspunkt i ønske fra H:S om en udvidelse af Rigshospitalet ved Bleg-dams--vej med ca. 6.800 m2 , anbefaler forvaltningen, at den gældende lokalplan nr. 93, "Rigshospitalet" (se bilag A) fra 1986 erstattes af en ny lokalplan således, at de samlede udbygningsmuligheder inden for området for både Rigshospitalet og Københavns Universitet bliver vurderet og fastlagt på baggrund af såvel den skete udvikling i hospitalets disponeringer som de konkrete byggeønsker og hospitalets ønsker om større smidighed i forbindelse med fremtidige dispositioner inden for området. Det foreslås på denne baggrund, at den kommende lokalplan i højere grad regulerer principperne for den fremtidige udbygning i modsætning til den gældende lokalplan, hvor fastlæggelsen af de enkelte byggemuligheder og krav om supplerende lokalplaner har vist sig at være et uhensigtsmæssigt plangrundlag for en så stor, kompleks og dynamisk hospitalsvirksomhed som Rigshospitalet (se bilag D). Den nye del af Rigshospitalet påregnes opretholdt med mulighed for en funktionelt betinget udvidelse af Sydkomplekset beliggende ved Juliane Maries Vej. I den resterende del af lokalplanområdet muliggøres på nærmere vilkår opførelse af ny bebyggelse enten i tilknytning til den eksisterende bebyggelse eller efter nedrivning af denne. Det overvejes at fastlægge de to ældre bygningsanlæg ved Juliane Maries Vej som bevaringsværdige. Det samlede etageareal i lokalplanområdet påregnes, inden for den gældende bebyggelsesprocent på 175, at kunne udvides med ca. 35.500 m2 til i alt ca. 254.000 m2. Der fastsættes bestemmelser om bibeholdelse af hovedanlægget (se bilag B) samt for placering, omfang og udformning af ny bebyggelse, der dels sikrer visuelle sammenhænge med områdets omgivende grønne arealer, dels markerer områdets anvendelse som hospitals- og universitetsområde. Lokalplanforslaget forudsætter, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen, da den foreslåede udvidelse af Sydkomplekset forudsættes opført i 8 etager, hvor den gældende kommuneplanramme kun muliggør 6 etager samt eventuelt tagetage. SAGSBESKRIVELSE Baggrund H:S, Rigshospitalet, har med brev af 28. juni 1999 anmodet om udarbejdelse af tillæg til lokalplan nr. 93 ("Rigshospitalet") med henblik på at muliggøre nybyggeri af ca. 6.800 m2 etageareal til et børnehus samt allergologisk og onkologisk ambulatorium. Nybyggeriet påregnes opført i indtil 8 etager i tilknytning til den eksisterende bebyggelse mod Juliane Maries Vej (Sydkomplekset). Gældende lokalplan (se bilag A) Lokalplan nr. 93 blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 20. februar 1986 (sag nr. 674/85) og bekendtgjort den 16. april 1986. Lokalplanen blev udarbejdet for at muliggøre gennemførelse af den i 1982 udarbejdede generalplan for Rigshospitalets udbygning med bl.a. overflytning af hovedparten af Finseninstituttets funktioner fra Strandboulevarden til Rigshospitalet. I lokalplanen blev fastlagt et byggefelt i områdets sydøstlige del, der muliggjorde nedrivning af eksisterende bygninger ved Blegdamsvej og Frederik V's Vej og opførelse af en underjordisk bebyggelse med en mindre 1- etages adgangsbygning over jorden, samt en bebyggelse mod Frederik V's vej i indtil 5 etager. Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed må ikke overstige 175, friarealet skal udgøre 20 % af etagearealet og parkeringsdækningen er 1 plads pr. 175 m2 etageareal. Andre væsentlige ændringer i bebyggelsesforholdene inden for området forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan. Byggemulighederne i lokalplan nr. 93 er kun udnyttet for så vidt angår den underjordiske bebyggelse ved Blegdamsvej. Den ældre eksisterende og bevaringsværdige bebyggelse mod Frederik V's Vej, der er beliggende inden for det fastlagte byggefelt og tidligere var påtænkt nedrevet, er nu istandsat. Her-ved vil det i lokalplanen fastlagte byggefelt ikke kunne udnyttes hensigtsmæssigt. Kommuneplan 1997 Området er i Kommuneplan 1997 beliggende i et område for offentlige formål, institutioner og andre sociale formål, skoler og andre uddannelsesformål, sportsanlæg, hospitaler og andre sundhedsmæssige formål, miljømæssige servicefunktioner, kulturelle formål, ældreboliger samt administration. Bebyggelse må maksimalt opføres i 6 etager samt en eventuel tagetage og med en maksimal bebyggelsesprocent på 175 (O5*-område, idet *-bemærkningen alene vedrører bebyggelsesprocenten). Kommuneplantillægget vil ikke ændre på den gældende fastlæggelse af områdets anvendelse m.v. men vil alene indeholde bestemmelser om, at det maksimale etageantal er 8 samt en supplering af bestemmelsen om bebyggelsesprocent således, at den beregnes for området under ét. Eksisterende forhold (se bilag B) Området anvendes af henholdsvis H:S, Rigshospitalet, og Københavns Universitet og består som vist på bilag A af ejendommene matr.nr. 2641, 4366 og 5241 Udenbys Klædebo Kvarter, København, med et samlet grundareal (iflg. BBR) på ca. 144.900 m2. Københavns Universitet råder over Rockefellerkomplekset ved Nørre Allé og Teilumbygningen ved Frederik V's vej. Den øvrige del af bebyggelsen hører under Rigshospitalet. De matrikulære forhold forventes tilpasset ovennævnte anvendelser. Området grænser op til de offentlige, grønne parkområder Amorparken ved Tagensvej og Fælledparken mod nord og øst, og i øvrigt til henholdsvis Nørre Allé og Blegdamsvej. Den sydlige del af området rummer det i årene 1964-1977 opførte hovedanlæg i 2 til 17 etager (Centralkomplekset stod færdigt i 1970, Sydkomplekset i 1977). Denne bebyggelse ligger tilbagetrukket i forhold til Blegdamsvej med et stort ankomstareal foran. Mellem bygningerne er indrettet et mindre haveanlæg, Patienthaven. Bebyggelsen danner en arkitektonisk helhed, præget af den industrielle modernisme. Den er karakteriseret ved et markant altangangsmotiv med fremhævede altanbrystninger og tilbageliggende søjler samt gavle i beton, hvor overfladen er i frilagte søsten. Apoteket og Auditoriet (se bilag B) er med det tilsvarende arkitektoniske udtryk en integreret del af hovedanlægget. Den nordlige og østlige del af lokalplanområdet rummer en mere blandet bebyggelse, bestående af nye og ældre bygninger, opført i 1 til 7 etager. En del af den ældre bebyggelse er i "Bydelsatlas Østerbro" angivet med høj bevaringsværdi (klasse 2 og 3). Den samlede bebyggelse har beregnet efter Bygningsreglement 1995 et etageareal på ca. 218.000 m2 (ifølge oplysninger fra Københavns Universitet og Rigshospitalet). Dette svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 151. Herudover er der ca. 60.000 m2 etageareal under jorden. Friarealet (det ubebyggede areal eksklusive parkerings- og tilkørselsarealer) er ifølge Rigshospitalets opgørelser ca. 61.500 m2, svarende til en friarealprocent på ca. 28. Der er ifølge Rigshospitalets opgørelse anlagt 937 parkeringspladser på egen grund svarende til en parkeringsdækning på 1 plads pr. 233 m2 etageareal. Projektet (se bilag C) Det ansøgte projekt der omfatter ca. 6.800 m2 etageareal, består af en 8 etagers tilbygning opført i den nordlige ende af og vinkelret på det 8 etagers Sydkompleks og adskilt fra dette med en glasmellembygning. Bebyggelsen ønskes opført i etaper, idet 1. etape består af 4 etager indeholdende et børnehus og to medicinske ambulatorier. Bebyggelsens funktioner er knyttet til de i denne del af sydkompleksets beliggende hospitalsfunktioner, og vil derfor ikke kunne placeres andet sted. Projektet er udarbejdet på grundlag af en af Rigshospitalet afholdt indbudt arkitektkonkurrence. Bebyggelsen ønskes opført så den fremtræder som et selvstændigt element i forhold til hovedanlægget i øvrigt. Glasmellembygningen adskiller nybyggeriet visuelt fra sydkomplekset. Facaderne beklædes med en grå granit, der vil fremstå lysere end facaderne på den eksisterende bebyggelse. De to nederste etager – der skal indeholde børnehuset – er ca. 7,5 m længere end de overliggende etager, og er adskilt herfra ved et gennemgående vinduesbånd, ved at være indrykket og ved hovedsagelig at fremstå med glasfacader. Husdybden på nybyggeriet vil være varierende med de 2 nederste etager ca. 8 m smallere end det nuværende Sydkompleks, og de overliggende etager, som har retning vinkelret på Sydkomplekset, ca. 7,5 m dybere. Vurdering Plandirektoratet finder ikke, at det udarbejdede projekt i arkitektonisk henseende, herunder materialevalg og facadeudformning, i tilstrækkelig grad knytter sig til og supplerer helheden i den eksisterende bebyggelse. Den valgte planløsning med den vinkelrette tilbygning vurderes tillige på en uheldig måde at bryde med den eksisterende bebyggelsesstruktur og griber i øvrigt ind i og beskærer den bagvedliggende patienthave. Plandirektoratet finder det generelt betænkeligt at placere yderligere bebyggelse på dette sted, idet patienthaven herved vil blive afskåret fra det nuværende kig mod Amorparken. Under hensyn til den nødvendige, funktionelle sammenhæng mellem de eksisterende og nye hospitalsfunktioner bør en udbygning af Sydkomplekset imidlertid accepteres. Det forudsætter dog, at tilbygningen sker som en videreførelse af det nuværende arkitektoniske udtryk i samme materialer og dimensioner m.v. Det vurderes endvidere som væsentligt, at etapedeling af udbygningen så vidt muligt undgås. Såfremt det er nødvendigt, bør det ske med størst mulig tilpasning til den eksisterende bygning og med kortest muligt tidsinterval. Yderligere udbygningsbehov Plandirektoratet har med Rigshospitalet og Københavns Universitet drøftet ønskerne om yderligere bebyggelse i området. Rigshospitalet har ikke på nuværende tidspunkt yderligere aktuelle behov for udvidelser, men ønsker at reservere sig retten til at kunne udnytte byggemuligheden op til den fastsatte bebyggelsesprocent i senere udbygningsfaser. Københavns Universitet har oplyst at have et samlet fremtidigt udbygningsbehov på 7-10.000 m2, aktuelt 5-7.000 m2 opført i tilknytning til Teilumbygningen til en udvidelse af Retsmedicinsk institut. Lokalplanforslaget Det er formålet med lokalplanen at sikre det planmæssige grundlag for en hensigtsmæssig udvikling af områdets funktioner, samt at sikre, at fremtidige omdannelser og nybyggerier sker med respekt for de arkitektoniske kvaliteter inden for området og for den byarkitektoniske og bystrukturelle helhed i relation til omgivelserne. På den baggrund vil lokalplanforslaget indeholde bestemmelser, der fastlægger bebyggelsesstrukturen i området, herunder sikrer, at det arkitektoniske princip for hovedanlægget opretholdes, men med mulighed for den ovenfor beskrevne udvidelsesmulighed på sydkomplekset, idet denne udvidelse dog kan tillades udført med enkelte variationer i de nedre etager. For den øvrige del af området vil lokalplanen kun i begrænset omfang fastlægge egentlige byggefelter, men vil gennem beskrivelse af bl.a. højder og arkitektoniske principper i relation til områdets vekslende karakter, muliggør en udbygning af området inden for en bebyggelsesprocent på 175, svarende til en udvidelse af det eksisterende etageareal i denne del af lokalplanområdet med ca. 28.500 m2 ved såvel på- og tilbygninger, som ved nybyggeri med og uden nedrivning af eksisterende bebyggelse. Den samlede udvidelsesmulighed vil således være ca. 35.500 m2 til i alt ca. 254.000 m2 etageareal. I forbindelse med ønsker om udmatrikulering i området i henhold til opdelingen mellem Københavns Universitet og H:S vil et krav om overholdelse af bebyggelsesprocenten på den enkelte ejendom være uhensigtsmæssigt, da de enkelte ejendomme, på grund af interne færdselsveje, eksisterende bebyggelse m.v., ikke vil kunne udstykkes i regulære grunde. Lokalplanen vil derfor fastlægge bestemmelser om beregning af bebyggelsesprocenten for området som helhed og med krav om friarealerne indrettet som fællesanlæg. De i bydelsatlasset udpegede bevaringsværdige bygninger henligger enkeltvis og er arkitektonisk meget forskellige. De danner således ikke en sammenhængende arkitektonisk helhed eller indgår i en sådan med de øvrige bygninger. Spørgsmålet om fastlæggelse af bevaringsværdig bebyggelse i lokalplanen skal vejes op mod de bygningsmæssige og funktionelle krav, som hospitalsfunktionen vil stille. Man finder det vigtigt, at hospitalet fremover i størst mulig grad sikres optimale bygningsmæssige forhold og rationelle arbejdsgange. I den forbindelse vil de to bevaringsværdige bygninger ved Frederik V's Vej vanskeligt kunne indgå i den nedenfor beskrevne fremtidige bebyggelsesstruktur, som på dette sted muliggør en større og mere markant bebyggelse. På den baggrund vil lokalplanforslaget ikke indeholde bestemmelser om bevaring af disse bygninger. Derimod overvejes det at fastlægge to U-formede bygningsanlæg ved Juliane Maries Vej som bevaringsværdige i lokalplanforslaget. Fremtidig bebyggelsesstruktur (se bilag D) I lokalplanen vil områdets fremtidige bebyggelsesstruktur blive fastlagt med bibeholdelse af hovedanlægget, som med sin særlige arkitektur og monolitiske form danner det overordnede strukturelement i området, og som samtidig er et af de meget synlige vartegn i byen. Foran Centralkomplekset ligger den underjordiske Finsenbygning, som forbliver uændret. Hovedanlægget er mod nordøst og nordvest omkranset af den lavere og mere sammensatte bebyggelse, som samtidig markerer områdets afslutning mod de omgivende store parkområder. Disse hovedtræk bør i den fremtidige udbygning af området søges understreget og raffineret i forbindelse med kommende nybyggeri således, at bebyggelsen mod parkområderne fremstår med en klar bygningsfront, der definerer hospitalsområdet i forhold til de åbne landskabelige træk i parkområderne. Mod Blegdamsvej fremstår bebyggelsen i det nordøstlige hjørne i dag på en for helheden ufærdig måde, ligesom forarealernes indretning med det store antal parkeringspladser og rækken af mindre træer ikke fremtræder som en byarkitektonisk værdig afslutning mod vejen. Området opdeles i 2 underområder, der påregnes fastlagt efter følgende hovedretningslinier: Underområde I omfatter Rigshospitalets hovedanlæg og udgør hele områdets sydvestlige del. Bestemmelserne for dette område vil muliggøre en udvidelse mod nordvest af Sydkomplekset i et fastlagt byggefelt, der er en ca. 32 m forlængelse af den eksisterende bebyggelse med samme højde, dybde og udformning som denne. Byggemuligheden vil tilgodese Rigshospitalets behov for ca. 6.800 m2 etageareal til det omtalte børnehus m.v. Derudover muliggøres på grund af bebyggelsens arkitektoniske helhed principielt ikke yderligere bebyggelse. Der medtages bestemmelser, som sikrer, at hovedanlæggets arkitektoniske karakter bibeholdes, og at eventuelle ombygninger og ændringer i øvrigt sker med respekt heraf. Underområde II omfatter arealet mellem hovedanlægget og Frederik V´s Vej samt hele området mellem Juliane Maries Vej og Frederik V's Vej nord for hovedanlægget. Der fastlægges en bebyggelsesregulerende byggelinie i en afstand fra de omliggende veje, der i princippet svarer til den eksisterende bebyggelses beliggenhed. Ny bebyggelse mod Frederik V's Vej skal placeres med facader i den fastlagte byggelinie og skal med udgangspunkt i den eksisterende bebyggelses dimensioner opføres i en højde på min. ca. 16 m og må ikke opføres højere end ca. 20 m, svarende til Centralkompleksets 5. etage. Mod Borgmester Jensens Allé, Nørre Allé og mod Juliane Maries Vej skal bebyggelsen på samme måde opføres i den fastlagte byggelinie i en ensartet højde på minimum ca. 12 m og maksimalt ca. 16 m. Såfremt de ovenfor nævnte U-formede bygningsanlæg fastlægges som bevaringsværdige, skal der ske en tilpasning hertil. Bebyggelsen i de fastlagte byggelinier skal opføres med markante åbninger mellem bygningerne for at sikre udsynet fra hospitalsområdet mod de omgivende parkanlæg. Bebyggelser ud mod parkområderne skal opføres i passende enheder, således at området på disse strækninger afsluttes med en harmonisk bygningsfront. Derudover kan der opføres bebyggelse i 1-5 etager i den øvrige del af byggefeltet samt enkelte forbindelsesbygninger til hovedanlægget. De for området karakteristiske nordvest-/sydøstlige retninger i bebyggelsen fastholdes. Der fastlægges særlige bestemmelser for den sydøstlige del af området, hvor der efter nedrivning af eksisterende bebyggelse muliggøres opførelse af en bebyggelse med en mere fri form, som ved sin højde og bygningsmæssige tyngde kan afbalancere lokalplanområdets bebyggelsesfront mod Blegdamsvej og derved skabe den visuelle markering af hjørnet Blegdamsvej/Frederik V's Vej, som i dag mangler. Denne bebyggelse bør dog ikke tillades opført højere end Sydkomplekset. De i lokalplan nr. 93 fastlagte krav til friarealerne på 20 pct. af etagearealet og om parkeringsdækning på 1 plads pr. 175 m2 etageareal ved nybyggeri påregnes opretholdt. Det skal i den forbindelse tilføjes, at mulighederne for at afhænde de offentlige veje, Juliane Maries Vej og Frederik V's Vej, (i alt ca. 19.000 m2) til H:S for tiden overvejes. BILAG VEDLAGT A. Tegning hørende til nugældende lokalplan. B. Tegning med angivelse af navne, bevaringsværdige bygninger m.v. inden for området C. Uddrag af Rigshospitalets forslag til en tilbygning til Sydkomplekset D. Fremtidige bebyggelsesprincipper. E. Luftfoto. BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTER SØREN PINDS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Projektmappe med Rigshospitalets forslag til en tilbygning til Sydkomplekset. Kurt Bligaard Pedersen Jens Jacobsen J.nr. ØU 32/2000 Redegørelse for igangsætning af kommune- og lokalplanarbejde for Ny Tøjhusområdet. (Bilagene eftersendes) (Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget) INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen fremlægger nærværende redegørelse til drøftelse i henholdsvis Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudval-get med henblik på iværksætning af kommune- og lokalplan-arbejde for Ny Tøjhus-området på Islands Brygge. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. februar 2000 Drøftedes. Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø) afgav følgende bemærkning: "Enhedslisten tager forbehold overfor den foreslåede anvendelse af Ny Tøjhusgrunden. Byggeriet risikerer at blive tæt og højt uden kulturelle og andre rekreative indslag. Enhedslisten vil ikke fremme en lokalplan om Ny Tøjhusgrunden, før der er fundet en for Islands Brygge tilfredsstillende løsning for medborgerhuset Gimle." RESUME Det statslige ejendomsselskab Freja ejendomme A/S, der har overtaget Ny Tøjhus-grunden på Islands Brygge fra For-svarsministeriet med henblik på afhændelse, øn-sker udarbejdet en lokalplan, der muliggør en blanding af boliger og serviceerhverv. Der er med forbehold for det videre planlægningsarbejde indgået aftale mellem sel-skabet og private bygherrer om opførelse af et hotel- og boligbyggeri på hen-holdsvis ca. 22.000 m2 erhverv (heraf ca. 20.000 m2 hotel- og konferencefaciliteter) og ca. 12.000 m2 boliger samt om ca. 13.000 m2 etageareal til Kommuner-nes Landsforening og ca. 14.000 m2 til HK. Freja ejendomme har samtidig efter drøftelse med de kommunale planmyndigheder fremlagt et forslag til en bebyggel-sesplan, der tager udgangspunkt i Islands Brygges stramme karré- og gadestruktur. Bebyggelsesplanen omfatter foruden Ny Tøjhusgrunden de af anpartsselskabet Rosenkæret ejede 2 erhvervsejendomme ved Njalsgade (Njalsgadekomplekset), som Freja ejendomme har option på at købe. Der redegøres for igangsætning af kommune- og lokalplanarbejdet, der foreslås at omfatte hele området mellem Amager Boulevard, Artillerivej, Njalsgade og Thors-havnsgade. Der foreslås iværksat et kommuneplantillæg for Ny Tøjhusgrunden, Amagerbanens areal og det blandede bolig- og serviceerhvervsområde ved Njalsgade med hensyn til fastlæggelse til integreret byområde omfattende boliger og serviceerhverv med en maksimal bebyggelsesprocent på 175 for området som helhed. Ved fradrag af den eksisterende bebyggelse langs Njalsgade medfører dette en nybyggemulighed på ca. 145.000 m2 svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 160 for Ny Tøjhusgrunden og det tidligere Amagerbaneareal. Hertil kommer nybyggemuligheder efter en udtyn-ding af de nuværende Rosenkær ejendomme. Anvendelsesmæssigt fastlægges for-delingen for området under ét med mindst 45 pct. boliger og maksimalt 55 pct. erhverv, hvor erhvervet placeres i de trafikstøjbelastede områder langs Amager Boulevard og Artillerivej, i bevaringsværdige pakhuse ved Njalsgade og som lokalt butikscenter ved Njalsgade og en åbning herfra mod nord ind på Ny Tøjhusgrunden. De kommunale ejendomme på hjørnet af Njalsgade og Thorshavnsgade fastholdes til offentlige formål og hotel Scandinavia til serviceerhverv. Lokalplanmæssigt forslås det umiddelbart at muliggøre opførelse af hotel og bolig-bebyggelse nærmest Thorshavnsgade. For den øvrige del af området fastlægges der infrastruktur, overordnet anvendelse og bevaringsværdier samt rammer for bebyg-gelsen med hensyn til bebyggelsesprocent og bygningshøjder m.m., mens nybyggeri her forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan, bl.a. på grundlag af en planlagt arkitektkonkurrence for erhvervsbebyggelsen langs Amager Boulevard. Nybebyggelsen påregnes trafikbetjent via nye tilslutninger til Amager Boulevard, Artillerivej og Thorshavnsgade, der lukkes for gennemkørende trafik. De eksiste-rende bygninger på Ny Tøjhusgrunden, herunder medborgerhuset "Gimle" forud-sættes nedrevet. Freja ejendomme er indstillet på aktivt at medvirke i forbindelse med genhusning dels af Gimle i eksisterende og ny bebyggelse i havneparken på arealer mellem Njalsgade og Gunløgsgade, dels af vuggestuen, der påregnes flyttet til et af Freja ejendomme ejet areal øst for Faste Batteri ved Njalsgade. Desuden har Freja ejendomme som nævnt option på Rosenkærets ejendomme, og har erklæret at ville erhverve ejendommene, når plangrundlaget er endeligt vedtaget. Det er hensigten hermed snarest at realisere bebyggelsesplanens åbning mod Njalsgade ved ned-rivning af den her beliggende erhvervsbebyggelse og på længere sigt at nedrive yderligere erhvervsbebyggelse for at skabe sammenhæng mellem den eksisterende boligbebyggelse ved Njalsgade og det nye boligområde nord for. Endelig vil Freja ejendomme anlægge en cykelrute gennem området på det tidligere Amagerbaneareal og betale for tilslutningen af de nye interne veje til Amager Boulevard, Artillerivej og Thorshavnsgade. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Freja ejendomme A/S har anmodet kommunen om at udarbejde en lokalplan for Ny Tøjhusgrunden. Baggrunden for henvendelsen er salg på betingede skøder til det norske firma Olav Thon Gruppen med henblik på opførelse af en hotel- og bolig-bebyggelse samt til HK og Kommunernes Landsforeningens med henblik på opfø-relse af hovedkontorer. Salgene er sket på betingelse af, at der tilvejebringes det nød-vendige plangrundlag. Freja ejendomme har oplyst, at der forhandles med købere til andre dele af området. Med henblik på udvikling af området har det norske arkitektfirma ØKAW AS for Olav Thon Gruppen, samt Hasløv og Kjærsgaard IS og Anders Nyvig A/S på vegne af Freja ejendomme i samarbejde med de kommunale planmyndigheder udarbejdet en bebyggelsesplan for Ny Tøjhusgrunden. Arkitektfirmaerne KHR AS og ARKKI har viderebearbejdet bebyggelsesplanen bl.a. med udgangspunkt i idéerne fra 1. præmieforslaget i Ørestadskonkurrencen. Bebyggelsesplanen omfatter Ny Tøjhusgrunden og de af anpartsselskabet Rosenkæret ejede 2 erhvervsejendomme ved Njalsgade, der udlægges til et blandet erhvervs- og boligområde. For Olav Thon Gruppens hotel- og boligbebyggelse forligger der et mere detaljeret projekt. Eksisterende forhold Ny Tøjhusgrundens arealer blev opfyldt i 1888 i forbindelse med opførelse af Hæ-rens Rust-kammer med geværfabrik, værksteder og ma-gasiner. Umiddelbart efter århundrede-skiftet opfyldtes Islands Brygges øvrige jorder. Amagerbanen blev anlagt og area-lerne mellem banen og Njalsgade blev fra starten af århundredet og frem be-bygget med erhverv for FDB og boliger nærmest Artillerivej. Militæret flyttede fra Ny Tøjhusarealet i 1961 og et grundareal frasolgtes i 1973 til opførelse af det 24 etager høje Scandinavia Hotel samt en benzintankstation. I be-gyndelsen af 1980 opførtes to mo-bile børneinstitutioner på den sydlige del af grun-den langs banearealet. Hovedparten af det militære bygningsanlæg er ned-revet i henholdsvis 1980érne og 1990 og kun tre bygninger står tilbage. Københavns Kommune lejer ca. 15.000 m2 grundareal til børneinstitutionerne og til medborger-huset Gimle, der er indrettet i en af de gamle militærbygninger beliggende midt på grunden med et etageareal på knap 4.000 m2. De to bygninger på hjørnet af Thors-havnsgade og Amager Boulevard lejes ud til forskellige forenin-ger. Ny Tøjhusare-alet blev ved årsskiftet 1997-98 overdraget til det stats-lige ejendomssel-skab Freja med henblik på afhændelse. Freja har i april 1999 opsagt Gimle og institutionerne. Den øvrige del af grunden ligger ubenyttet hen med fundamenter fra det tidligere mi-litære anlæg og spredt træ-beplantning af ask, lind, birk og poppel. Det nedlagte banetracé fungerer i dag som stiforbindelse mel-lem Thorshavnsgade og Artillerivej. I henhold til overenskomst med Forsvarsministeriet har DSB råderet over baneare-alet. Ved opsigelse af overenskomsten, der kræver begge parters samtykke, overgår arealet til Forsvarsministeriet, såfremt Københavns Kommune ikke er indstillet på at udnytte sin forkøbsret. For så vidt angår ejendommene mellem banetraceet og Njalsgade ejes boligerne af Ejendomsselskabet Norden A/S. Erhvervsejendommene, der ejes af an-partsselskabet Rosenkæret, er udlejet til en række virksomheder og anvendes til kontorer, værkste-der, atelier samt Superbrugsen. To ejendomme nærmest Thorshavns-gade ejes af Københavns Kommune og anvendes af Social-forvaltningen, Vej- og Parkafdelingen, RIA og biblioteksvæsenet samt af FDB til Fakta-supermarked i stueetagen på hjør-net. Hele området mellem Amager Boulevard, Artillerivej, Njalsgade og Thorshavns-gade har et grundareal på ca. 150.000 m2, hvoraf Ny Tøjhusgrunden udgør ca. 85.000 m2, Amagerbanens areal ca. 6.000 m2, Rosenkærets grunde 18.300 m2 og Nordens grunde 9.300 m2. Hotel Scandinavia har en bebyggelsesprocent på ca. 130, mens de 7 ejendomme langs Njalsgade under ét har en bebyggelsesprocent på ca. 250 varierende fra ca. 140 til ca. 400. Islands Brygges før så dominerende virksomheder, som militæret, FDB, Sojakage-fabrikken og en række havnerelaterede erhverv er i dag i overvejende grad forsvun-det. I stedet er der anlagt en havnepark samt skabt mulighed for ny bymæssig anvendelse af såvel Ny Tøjhusområdet som den sydlige del af Bryg-gen med boliger og serviceerhverv. Thorshavnsgade, Njalsgade og Artillerivej er præget af gennemkørende trafik, hvorimod den uvedkommende trafik i sidegaderne er begrænset. Den nordlige del af Islands Brygge er velbetjent af kollektiv trafik med adskillige buslinier på Amager Boulevard og i Njalsgade. Med etablering af Metro med en station ved Njalsgade vil der ske en betydelig forbedring, idet en stor del af såvel det eksisterende boligkvar-ter som det aktuelle lokalplanområde ligger inden for 500 m fra stationen. Amager Boulevard, Artillerivej og gaden Islands Brygge har cykelstier. Thorshavnsgade og Njalsgade er præget af tæt cykeltrafik, især på grund af Københavns Universitets Amagerafdeling (KUA). Islands Brygges boligområde indeholder en tæt, homogen bygningsmasse fra peri-oden 1900 – 1920 med bebyggelsesprocenter på i gennemsnit 370 i beboelseskarré-erne, der er i 6 etager og opført med stiltræk fra nationalromantikken med mange bygningsdetaljer, såsom tårne, altaner, karnapper m.v. Gadefacaderne er flere steder beklædt med vin eller efeu, variationer der giver hver enkelt karré ka-rakter. Dette særpræg og den isolerede beliggenhed mellem havnen, volden og fæl-leden er med-virkende til, at Islands Brygge har fungeret som en by i byen med egen identitet. Islands Brygge danner klare og veldefinerede afgrænsninger med bygningsfronter mod Artillerivej/Fælleden og havnen. Den nordlige grænse mod Amager Boulevard er præget af den ryddede Ny Tøjhusgrund samt det 24 etager høje Hotel Scandina-via, der samtidig påvirker byprofilen på Christianshavn og hele det nordlige Amager. I selve lokalplanområdet har de 3 tilbageblevne bygninger på Ny Tøjhusarealet kulturhistorisk tilknytning til militærets gamle anlæg, men bærer præg af at have til-hørt en større helhed på grunden. Jernbanetracéet er ligeledes udtryk for et historisk element. Njalsgade er som bydelens butiksstrøg byarkitektonisk domineret af de 6 etager høje og ca. 150 m lange beboelseskarreer, der på trods af forskellige stilarter og bygningsdetaljer udgør en sammenhængende helhed. Langs gadens nordvestlige del bryder den U-formede boligbebyggelse med kvarterets ellers lukkede bebyggel-sesmønster. De tre imposante pakhuse og kontorhuset, Njalsgade 17 med stilistiske træk fra nationalromantikken samt den funktionalistiske administrationsbygning på hjørnet af Thorshavns-gade danner tilsammen en helhed. Pakhusene er opført i 1906 og i 1913 og er tegnet af arkitekterne Philip Smidth og Carl Wolmar. Den lave byg-ning (Super Brugsen), der er opført i 1917, bryder med sine proportioner gadens ka-rakter. De øvrige erhvervsbygninger langs jernba-neterrænet er af varierende kvalitet og karakter, men uden arkitektonisk værdi. Den tidligere militære anvendelse af Ny Tøjhusgrunden samt Amagerbanens tracé indebærer at dette store grundareal har ligget som et selvstændigt område omkranset af hegn, plankeværk og beplantning. Planforhold Kommuneplan 1997 Ny Tøjhusgrunden og hotel Scandinavia er i Kommuneplan 1997 udlagt som hen-holdsvis et C2*-område (boliger og serviceerhverv) og et S2*-område (service-erhverv), med den særlige *-be-mærkning , at områdernes "nærmere bebyggelse-stæthed og –højde vil blive vurderet i den videre kommune- og lokalplanlægning", samt at C2*-området "skal indeholde et væsentligt indslag af kulturelle funktioner". Ifølge de generelle rammer for C2-områder og S2-områder er den maksimale be-byggelsesprocent 150, etageantallet højst 6 samt tagetage, og friarealprocenten 40 for boliger og 10 for erhverv. Fordelingen af grund- og/eller etageareal til bolig- og erhvervsanvendelse i C-områder kan fastsættes i lokalplan, idet det generelt tilstræ-bes at tilgodese intentionerne om et øget antal boliger. Boligandelen vil normalt kunne fastlægges mellem 25 og 75 %. En stor del af området vil være stationsnært når metrostationen på hjørnet af Artillerivej og Njalsgade åbner i 2002. I Kommuneplan 1989 var størstedelen af Ny Tøjhusgrunden fastlagt til offentlige formål med maksimal bebyggelsesprocent 110 og særlig bemærkning om, at områ-det reserveres til særlig anvendelse i form af museum og andre kulturelle faciliteter samt uddannelsesformål m.m. I Kommuneplan 1993 blev rammerne ændret, idet området sås i sammenhæng med Ørestad. Amager Boulevard var på denne baggrund forbundet med Ørestads Boulevard med et kurvet vejforløb over Ny Tøjhusgrunden. Grunden var fastlagt til boliger og serviceerhverv vest for vejanlægget samt service-erhverv øst for, og med særlig bemærkning om et væsentligt indslag af kulturelle funktioner og om, at den nærmere afgrænsning, anvendelse og bebyggelsestæthed samt Ørestads Boulevards indføring i Amager Boulevard ville blive nærmere vurde-ret i den videre kommune- og lokalplanlægning (C2*- og S2*-områder). Af den statslige fællesudtalelse i forbindelse med tilvejebringelse af denne kommuneplan fremgik bl.a., at Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg fandt det vigtigt, at ve-jen føres uden om Ny Tøjhusgrunden, at byggeri på grunden igangsættes så hurtigt som muligt, og at der forudsættes opført mindst 150.000 m2 etageareal med et væ-sentligt kulturelt indhold. Hertil kommer betragtninger om byggeriet som et forbin-delsesled mellem havneområderne og Ørestad. Med kommuneplantillægget for Ørestad i 1996 bortfaldt Ørestads Boulevards indfø-ring over Ny Tøjhusgrunden og rammerne blev fastlagt svarende til de nugældende i Kommuneplan 1997, jf. overfor. For så vidt angår kulturelle formål er der ikke med Kommuneplan 1997 peget på konkrete forslag hertil. Umiddelbart syd for C2*-området er den gamle Amager-banes tracé i Kommuneplan 1997 udlagt til O1-område (grønt område) med henblik på etablering af en cykelrute. Området ejes af DSB. De 2 kommunale ejendomme ved hjørnet af Njalsgade og Thorshavnsgade er udlagt til offentlige formål med en maksimal bebyggelsesprocent på 150 (O5-område), og de øvrige ejendomme langs Njalsgade er udlagt til boliger og serviceerhverv med en maksimal bebyggelses-procent på 150 (C2-område). Byplanvedtægt nr. 64 Byplanvedtægt nr. 64 vedtaget af Borgerrepræsentationen den 31. marts 1970 om-fatter området begrænset af Njalsgade, Thorshavnsgade, Amager Boulevard og Ar-tillerivej. Byplanvedtægten fastlægger en ny vejstruktur på Ny Tøjhusgrunden med adgang direkte fra Amager Boulevard og med forbindelse til Artillerivej og Thors-havnsgade. Endvidere fastlægges området til kontor-, forretnings- og institutions-bebyggelse. Mod Njalsgade fastlægges hovedparten af bebyggelsen til offentlige formål, mens den eksisterende boligbebyggelse bibeholdes som sådan. Fredning og bevaring Christianshavns Vold med Kalvebod-, Enhjørningens- og Panterens Bastion, Stads-graven og Faste Batteri er fredet som fortidsminder. Omgivelserne ved de fre-dede fortidsminder er omfattet af en beskyttelseslinie på 100 meter med de indskrænk-ninger, der i 1996 er aftalt mellem kommunen og Skov- og Naturstyrelsen, jf. bilag B. Den aktuelt påtænkte bebyggelse ud mod Amager Boulevard overskrider i mindre omfang beskyttelseslinien og bebyggelsesplanen forudsætter en særlig tilladelse. Tilladelsen kan meddeles i form af en dispensation fra beskyttelsesliniebestemmel-serne, hvor Københavns Kommune er første instans og Naturklagenævnet anke-myndighed. Alternativt giver loven mulighed for, at Skov- og Naturstyrelsen kan indskrænke linien i forbindelse med behandlingen af forslaget til lokalplan. I Bydelsatlas Amager er de tre eksisterende bygninger på Ny Tøjhusgrunden klassi-ficeret med høj bevaringsværdi (trin 3). Endvidere er boligbebyggelsen mod Njals-gade samt FDB´s tidligere pakhuse med forhuset klassificeret med høj bevarings-værdi på henholdsvis trin 3 og 2, mens tilbygningen til pakhusene er klassificeret med lav bevaringsværdi (trin 7). Den funktionalistiske bebyggelse på hjørnet af Njalsgade og Thorshavnsgade er klassificeret med middel bevaringsværdi (trin 4). Den øvrige bebyggelse er klassificeret med middel bevaringsværdi (trin 4, 5 og 6), jf. bilag B. Forslag til bebyggelsesplan Den af KHR A/S og ARKKI bearbejdede bebyggelsesplan for området er en videre-udvikling af ideerne fra 1. præmieforslaget i Ørestadskonkurrencen samt en bebyg-gelsesplan udført af Olav Thon Gruppen ved Økaw a/s arkitekter MNAL, Hasløv og Kjærsgaard, arki-tektfirma i/s og Anders Nyvig a/s. Planlægningen er sket i samar-bejde med Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen. Bebyggelsesplanen indeholder to forskellig bygningsstrukturer afgrænset af en øst-vestgående lokalgade. Bebyggelsen syd for lokalgaden har udadtil Islands Brygges stramme karréstruk-tur med åbne grønne varierede gårdrum. Nord for lokalgaden følger fire bastion-bebyggelser voldgravens retning og skaber sammenhæng mellem boligbebyggelsen, Hotel Scandinavia, Amager Boulevard og voldanlægget. En tværgående passage centralt fra Ny Tøjhusarealet til Njalsgade med gennemgående belægning skaber forbindelse til det eksisterende boligområde, mens bassiner og ka-naler skaber nye bymæssige kvaliteter i området. Bebyggelsen på Ny Tøjhusarealet forudsættes nedrevet ligesom en stor del af byg-ningerne på Rosenkærets arealer, med henblik på at skabe en forbindelse til Ny Tøj-husarealerne fra Njalsgade samt at skaffe mere lys og luft omkring den eksisterende boligbe-byggelse langs Artillerivej og nordsiden af Njalsgade. En lokalgade, der etableres fra Artillerivej til Thorshavnsgade i Vestmannagades forlængelse, danner visuel forbindelse til havnen. Lokalgaden har mindre stikveje til begge sider, der giver adgang til bebyggelsen og Hotel Scandinavia, hvis indkørsel flyttes hertil. Ud for det nye hotel ved Thorshavnsgade omlægges lokalgaden til sivegade, for gående og biltrafik med ærinde til hotellet. Fra Amager Boulevard over for Ved Langebros udmunding etableres en vej parallelt med Thorshavnsgade, der ved jernbanens terræn føres ud i Thorshavnsgade og videre til Njalsgade. Langs Amagerbanens tracé anlægges kanal, cykel/gangsti og sivegade for biltrafik. Thors-havnsgade lukkes mod Amager Boulevard og omdannes til sivegade. Langs Amager Boulevards erhvervsejendomme etableres et bredt vandbassin som en pendant til Stadsgraven, hvorved Amager Boulevard får karakter af dæmning. Kanalen langs Amagerbanens hidtidige tracé etableres igennem området med kryd-sende fodgængerbroer og grønne skråninger ved friarealerne til de store karréer og en lodret kant mod cykelsti og sivegade. Etablering af vandarealerne er omfattet af bilag 2, pkt. 10f, i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (VVM). Dette betyder, at afgørelse af, om der er tale om VVM-pligtigt anlæg skal offentliggøres i forbindelse med offentliggørelse af planforslagene. Efter Økonomiforvaltningens umiddelbare vurdering er anlæggene ikke VVM-pligtige. Mellem Amager Boulevard og den nye parallelle lokalgade placeres erhvervsbe-byg-gelsen i fire byggefelter på et forsænket belagt plateau halvvejs ude i vandbas-sinet, i vekslende flugt med Hotel Scandinavia. Bortset fra det nye hotel, der opføres i 5 etager med udnyttet tagetage, indrettes hver bebyggelse som 7-etages åbne kar-réer med mulighed for et højere punkthus. Langs den nord-sydgående passage mellem disse byggefelter og Njalsgade etableres erhvervsbebyggelse, der lukker op omkring plad-ser og danner sammenhæng med de eksisterende pakhuse, der fastholdes til er-hverv. Syd for lokalgaden placeres boligbebyggelsen i seks etager med udnyttet tagetage som markante mure, der skærmer mod trafikken og har portindgange til de syd for liggende grønne arealer. Mod kanalen inddeler sydgående længer bebyggelsen i mindre formater, der danner overskuelige gårdrum. Denne bebyggelse skaber sam-men med den eksisterende boligbebyggelse på hjørnet af Njalsgade og Artillerivej et samlet gårdrum, hvor der syd for kanalen etableres 5 punkthuse i 6 etager og en en-kelt længe mod Artillerivej. Langs Thorshavnsgade trækkes bebyggelsen tilbage fra vejlinien og opføres i 5 eta-ger samt udnyttet tagetage, svarende til bebyggelseshøjden langs gadens vestlige side. Ved eksisterende og ny erhvervsbebyggelse, passage og pladser samt på kanal-sive-gaden etableres en sammenhængende belægning, der understreger den plads-agtige karakter. Langs lokalgaden og det forsænkede areal ved vandbassinet udfor-mes grønne opholdsarealer. Inden for karréernes gårdrum etableres grønne friarealer beplantet med træer i grupper. Kanal-sivegaden forsynes med allétræer. Parkering foregår i kældre under den nye erhvervsbebyggelse. Gæste- og service-parkering etableres på terræn. Planen illustrerer en bebyggelse med let tilbagetrukne facader i de udnyttede tag-e-tager, hvorved sternen på det vandrette tag markerer bygningernes afslutning. Byg-ningernes afslutning og tagudformningen er væsentlig for det samlede billede for bebyggelse. De eksisterende huses karakter søges respekteret ved udformningen af bygningerne i Thorshavnsgade, ligesom materialevalget alene forventes udført i mørke tegl, stål og glas. Erhvervsbebyggelsen nærmest Thorshavnsgade anvendes til et 4-stjernet hotel med ca. 400 værelser samt kursus- og konferencefaciliteter. De tre øvrige bebyggelser tænkes anvendt til administration og libe-rale erhverv, med repræsentative behov, så-som HK og Kommunernes Landsforening. Erhvervsbebyggelsen ved den gennem-gående passage nærmest Njalsgade tænkes anvendt til supermarked i stueetagen samt evt. sportsaktiviteter eller lignende. Boligerne opføres som etageboliger med 3 rum eller derover i en høj kvalitet. Bebyggelsesforslaget omfatter et samlet etageareal for Ny Tøjhusgrunden, det tidli-gere Amagerbaneareal samt erhvervs- og boligejendommene mod Njalsgade på 208.000 m2, hvoraf ca. 43.000 m2 er eksisterende bebyggelse, der forudsættes bibe-holdt, heraf 23.000 m2 boliger. Foruden bebyggelsen på Ny Tøjhusgrunden forud-sættes ca. 20.000 m2 erhverv på Rosenkærets ejendomme således nedrevet, heraf omkring halvdelen på kort sigt. For området under ét bliver bebyggelsesprocenten 175, hvilket med en bebyggelsesprocent i dag på knap ca. 250 for ejendommene mod Njalsgade beregningsmæssigt svarer til 145.000 m2 og en bebyggelsesprocent på godt ca. 160 for Ny Tøjhusgrunden og det tidligere Amagerbaneareal. Når hele bebyggelsesplanen er gennemført, vil 45 pct. af de 208.000 m2 etageareal være boliger, hvoraf ca. 23.000 m2 som nævnt er eksisterende, der bibeholdes. Af erhvervet bibeholdes ca. 20.000 m2 etageareal, og der nyopføres ca. 70.000 m2 mod Amager Boulevard, mens ca. 24.000 m2, der erstatter erhvervsbyggeri, der nedrives, bl.a. placeres mod Artillerivej samt i stueetagen langs passagen fra Njalsgade i form af butikker og anden service. Med bebyggelsesplanen påtager Freja ejendomme sig at etablere en offentlig tilgæn-gelig sti gennem området, der kan indgår i kommunens overordnede cykelrutenet, ligesom Freja ejendomme er indstillet på at betale for fornødne omlægninger af kryds og signalregulering ved tilslutning af nye veje til Amager Boulevard, Artille-rivej og Thorshavnsgade, jf. i øvrigt afsnittet om trafikale forhold. Freja ejendomme er endvidere indstillet på aktivt af medvirke i forbindelse med genhusning dels af Gimle i eksisterende og ny bebyggelse i havneparken på arealer mellem Njalsgade og Gunløgsgade, dels af den børneinstitution, der ønskes opret-holdt, på et af Freja ejendomme ejet areal øst for Faste Batteri ved Njalsgade. Med hensyn til Gimle vil det være i overensstemmelse med lokalplan nr. 253 for havneparken at placere medborgerhuset på ovennævnte areal, men etagearealmæs-sigt vil der skulle gives dispensation, da lokalplanen kun muliggør 1.000 m2. For så vidt angår arealet ved Faste Batteri er det fastlagt til offentlige formål i lokalplan nr. 201. Freja ejendomme har som nævnt option på Rosenkærets ejendomme, og har erklæret at ville erhverve ejendommene, når plangrundlaget er endeligt vedtaget med henblik på snarest at realisere bebyggelsesplanens åbning mod Njalsgade ved nedriv-ning af den her beliggende erhvervsbebyggelse og på længere sigt at nedrive yder-li-gere erhvervsbebyggelse for at skabe sammenhæng mellem den eksisterende bo-lig-bebyggelse ved Njalsgade og det nye boligområde nord for. Samlet er Freja ejendomme således indstillet på at investere omkring 200 mio.kr. i erhvervelse af Rosenkær ejendommene samt på snarest at nedrive ca. 10.000 etagem2 ved Njalsgade. Selskabet har endvidere tilbudt kommunen at nedrive Gimle (2-3 mio.kr.), som ellers er en kommunal forpligtigelse, og at yde et bidrag på 10,5 mio.kr. til genhusning af Gimle. Vedrørende vuggestuen har Freja ejendomme tilbudt at betale et tilskud til flytning af denne (2 mio.kr.) samt at yde samme lejevilkår som på Ny Tøjhusgrunden i den kommende 5 årige periode, dvs. kun betaling af forbrugsafgifter samt forholdsmæssig andel af ejendomsskatter. Efter den 5 årige periode betaler kommunen leje af grunden, som svarer til den markedsleje der til den tid er gældende på stedet for en byggeret til offentlige formål. Endelig har selskabet som nævnt ovenfor erklæret sig villig til at betale udgifterne til anlæg af cykelruten samt omkostningerne ved etablering af områdets vejanlæg, herunder signalreguleringerne og vejtilslutningerne ved Amager Boulevard og Artillerivej. Kommuneplanmæssige overvejelser Ny Tøjhusområdet ligger som et bindeled mellem det historiske byområde og Chri-stianshavn, Islands Brygge og det nye Cityområde i Ørestad. Området er der-med et af de væsentligste udbygningsområder i København og indgik derfor i Øre-stads-selskabets idékonkurrence om udbygning af Ørestad. I "det finske vinder-projekt", der ligger til grund for planlægningen af Ørestad, blev den nordlige del af arealet ud mod Amager Boulevard udnyttet til et spejlbassin; en idé, der genfindes i den aktu-elle bebyggelsesplan, der endvidere supplerer spejlbassinet med en kanal langs med den gamle Amagerbanes tracé. For det integrerede byområde set under ét (Ny Tøjhusarealet, Rosenkær-grundene, Nordens grunde og banetracéet) medfører bebyggelsesplanen, især som følge af den forudsatte bevaring af eksiste-rende bygninger, at bebyggelsesprocenten bliver 175. Mod Amager Boulevard øn-skes mulighed for at opføre punkthuse i 12 etager. Set i lyset af bebyggelsesplanens kvaliteter og områdets stationsnære beliggenhed - samt den bymæssige sammenhæng med de tæt bebyggede områder på Islands Brygge og i Ørestad Nord - finder forvaltningen, at en bebyggelsesprocent på 175 er velbegrundet. Forvaltningen er endvidere af den opfattelse, at der i forbindelse med bearbejdningen af de konkrete byggeprojekter kan være baggrund for at afprøve mulighederne for at opføre enkelte huse i områdets nordlige del, der overstiger de normale 6 etager med mulighed for udnyttet tagetage, som kommuneplanen generelt giver mulighed for i C2-områder. En sådan fravigelse kan give et modspil til det meget dominerende Hotel Scandinavia, der har 24 etager og en højde på ca. 80 m. Da det er højden på husene mere end antallet af etager, der er væsentlig i den sammenhæng, og da der ikke bør gives mulighed for egentligt højhusbyggeri, bør højden på så-danne huse dog ikke overstige 40 m. Forslaget til kommuneplantillæg bør derfor in-deholde en formulering om, at der i lokalplan kan udlægges enkelte byggefelter med mulighed for at opføre bebyggelse på op til 40 m, hvis det kan begrundes i be-byg-gelsens arkitektoniske kvaliteter. I lyset af kommunens boligpolitiske mål og områdets bymæssige placering bør bo-ligandelen i om-rådet sættes så højt som muligt, dog således, at områdets karakter af et integreret byområde med både bolig- og erhvervsfunktioner opretholdes. Bebyg-gelsesplanens placering af erhvervsbebyg-gel-serne ud mod den stærkt befærdede Amager Boulevard, i de bevarede erhvervsbe-byg-gelser ved Njalsgade og i tilknyt-ning til den nye pladsdan-nelse mellem Njalsgade og den planlagte øst-vestlige lokalgade fore-kommer i den sammenhæng rimelig. Fordelingen af etagearealet mellem boliger og erhverv bliver på den baggrund 45 / 55 %, hvilket vurderes som acceptabelt. For så vidt angår *-bemærkningen om kulturelle aktiviteter, der er nærmere be-handlet ovenfor i afsnittet om Kommuneplan 1997, har den blandt andet sin bag-grund i den mangeårige debat om placering af et opera/musikhus, Det kongelige Teater m.v., hvor Ny Tøjhus-arealet som offentlig ejet areal var en af de mulige lo-kaliteter. Ny Tøjhusområdet vurderes på baggrund af den seneste udvikling imid-ler-tid ikke længere at være aktuel i den sammenhæng, og der vil næppe i mange år frem være plan-lægnings-mæssig eller økonomisk baggrund for at "tilbagekøbe" dele af området fra Freja til brug ved etablering af en større kulturinstitution. Der reserve-res på den baggrund ikke areal til et større markant bygværk til kulturelle formål, men der vil dog fortsat være mulighed for at indpasse kulturelle funktioner, primært i forbindelse med erhvervsbebyggelsen. Bebyggelsesplanen indeholder derfor ikke mulighed for at placere et større, markant bygværk til kul-turelle formål og som konsekvens heraf vurderer forvaltningen, at der - som udviklingen er gået - ikke er baggrund for at fastholde *-bemærkningen om kulturelle formål. Spørgsmålet om indpas-ning af kulturelle funktioner vil dog fortsat blive drøftet med Freja i det videre planlægningsarbejde. Bebyggelsesplanen forudsætter, at der kan indrettes butikker o.l. i forbindelse med den planlagte pladsdannelse mellem Njalsgade og den kommende lokalgade. For-valtningen ser positivt på denne mulighed, dels fordi den vil skabe liv på pladsen, dels fordi den giver grundlag for at styrke butikslivet på Islands Brygge. I det forslag til kommuneplantillæg for detailhandelen i Københavns kommune, der er i offentlig høring frem til den 28. februar 2000, er det eksisterende butiksområde ved Njalsgade og området med den nye pladsdannelse afgrænset som bydelscenter, med mulighed for at "udbygge butiksarealet med 3.000 m2 bruttoareal ved etablering af sammen-hængende centerområde fra Ny Tøjhus-arealerne til Njalsgade. Bruttoarealet i de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis 3.000 m2 og 1.000 m2." Butiksudbygningsmulighederne i Ny Tøjhusområdet vil således blive fastlagt i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget om de-tailhandel og vil derfor ikke blive taget op til selvstændig beslutning i forbindelse med nærværende forslag til kommuneplantillæg. Lokalplanforslag "Ny Tøjhus" Lokalplanområdet forslås at omfatte det ca. 15 ha store område afgrænset af Amager Boulevard, Artillerivej, Njalsgade og Thorshavnsgade. En sådan afgrænsning vil gøre det muligt at fastlægge en sammenhæng mellem Ny Tøjhusgrunden og Njals-gade, hvor bydelens butiksforsyning er koncentreret. Desuden vil Byplanvedtægt nr. 64 kunne aflyses i sin helhed. Forvaltningen vurderer, at forslaget til bebyggelsesplan indeholder en række kvali-teter, som kan danne grundlag for en lokalplan for området. Det gælder f.eks. vej- og bebyggelsesstrukturen, der tager udgangspunkt i det eksisterende bebyggelses-mønster på Islands Brygge og skaber en ny bymæssig front mod det fredede vold-terræn. For så vidt angår Ny Tøjhusgrunden findes det nærliggende at fastlægge den øn-skede hotel- og boligbebyggelse langs Thorshavnsgade som bebyggelsesplan, mens nybyggeri på den øvrige del af grunden forudsættes fastlagt i supplerende lokalplan. Anvendelse, infrastruktur og de overordnede retningslinier for nybyggeriet samt ud-pegning af bevaringsværdig bebyggelse fastlægges for hele området, og lokalplanen kan derved indgå som grundlag for en eventuel arkitektkonkurrence, der ifølge Freja ejendomme overvejes udskrevet for nybyggeriet langs Amager Boulevard mellem det nye hotel og hotel Scandinavia. Bebyggelsesplanen giver dog anledning til at en række spørgsmål skal afklares i den efterfølgende lokalplanproces. Anvendelsen fastlægges som nævnt under kommuneplanlægning med minimum 45 pct. boliger og maksimalt 55 pct. erhverv. Forvaltningen er enig i hoveddis-poneringen af de forskellige funktioner med erhvervsbebyggelsen mod Amager Boulevard og boligdelen orienteret mod områdets indre for herved at mindske de miljømæssige ulemper. Det vil være et krav, at dele af erhvervsbebyggelsen pla-ceres mod Artillerivej som støjskærm. Placering af en mindre erhvervsdel i bo-ligbebyggelsen findes velargumenteret i forbindelse med f.eks. en butiksbe-nyttelse med direkte tilknytning til butiksstrøget Njalsgade. Bebyggelsestætheden er højere end kommuneplanens rammer for lokalplan-lægning med baggrund i den eksisterende og bevaringsværdige bebyggelses tæt-hed samt områdets centrale og stationsnære beliggenhed. Bebyggelsesstrukturen skal sikre, at der skabes sammenhæng til de omgivende områder herunder til Njalsgade, Metro og Havneparken. Forslaget om en smal passage fra Njalsgade til Ny Tøjhusgrunden er i den forbindelse ikke umiddelbart overbevisende. Det bør belyses om en pladsdannelse, hvori pakhusets markante facade indgår, vil være mere hensigtsmæssig. Den konkrete udformning af en forbindelse til Metro-stationen er afhængig af Ørestad Boulevards tilslutning til Njalsgade/Artillerivej. En afklaring af dette spørgsmål forventes at foreligge i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget. Forslaget om en videreføring af Vestmannagade samt fredeliggørelse af Thorshavnsgade skaber gode forbin-delser lokalplanområdet og Havneparken. Bygningshøjder skal generelt respektere 6 etager samt udnyttet tagetage. Forsla-get om enkelte byggerier i op til 12 etager med en højde på 40 m skal vurderes byarkitektonisk i forbindelse med et konkret projekt, herunder i relation til byens karakteristiske profil. I forbindelse med lokalplanarbejdet skal endvidere afkla-res om den kommende (overvejende) boligbebyggelse i området mellem Njals-gade og den øst-vestgående nye lokalgade skal udformes med tagformer sva-rende til den eksisterende bebyggelse på Islands Brygge. Bebyggelsesplanens hovedgreb med udgangspunkt i Island Brygges gade- og karréstruktur samt enklaver af erhvervsbebyggelse mod Amager Boulevard med "kig" mod Stadsgraven findes at udgøre et godt grundlag for en rumlig viderebehandling, hvori også indgår området omkring hotel Scandinavia. Bevaring. De bygninger i Njalsgadekomplekset som i Bydelsatlasset er udpeget med høj beva-ringsværdi, bør fastlægges i lokalplanen som bevaringsværdige. Forslaget til bebyggelsesplan forudsætter, at medborgerhuset Gimle og bygnin-gerne på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade nedrives. I sig selv repræsen-te-rer bygningerne en værdi, jf. Bydelsatlasset, men den bygnings- og kulturhistoriske sammenhæng, de engang var en del af, er borte, og set i forhold til den sammenhæng og helhed der nu søges skabt på Ny Tøjhusgrunden, er de vanskelige at indarbejde med deres placering. Beskyt-telseslinien på 100 m omkring fortidsmindet Christianshavns Vold over-skrides i mindre omfang, men forvaltningen finder det naturligt at videreføre byggelinien ved Hotel Scandinavia og gradvist tillempe den karrébebyggelsen ved Langebro, hvorved beskyttelseslinien overskrides, hvilket enten kræver dis-pensation eller ophævelse af beskyttelseslinien, jf. afsnittet om fredning og beva-ring. Trafikale forhold Forvaltningen har umiddelbart været betænkelig ved forslaget om etablering af et nyt firbenet kryds på Amager Boulevard på grund af den kapacitetsbegrænsning, dette vil medføre på denne meget vigtige overordnede vej. Ud fra de ønskede an-vendelser og omfang af nybyggeri vurderes, at udbygningen vil skabe en biltrafik på ca. 7.000 køretøjer på et hverdagsdøgn. Med de af Anders Nyvig fremlagte bereg-ninger er det forvaltningens vurdering, at denne trafik vil kunne afvikles som fore-slået, uden at der vil opstå uacceptable gener for den eksisterende trafik på Amager Boulevard, under forudsætning af, at der etableres en dynamisk trafikstyring her. Udgifterne til ændringer af vejanlæg som følge af udbygningen er ikke indeholdt i forvaltningens budgetter, hvorfor det forudsættes, at grundejere/bygherrer skal af-holde disse udgifter Den påtænkte vejbetjening af Ny Tøjhusgrunden via Amager Boulevard og Artille-rivej medfører en fredeliggørelse af den nordlige del af Thorshavnsgade, samt eventuelt også af gaden Islands Brygge og Njalsgade. Den kollektive bustrafik skal flyttes fra Thorshavnsgade til den nye adgangsvej, og det forudsættes, at indpasnin-gen heraf vurderes mere detaljeret i samarbejde med HT i den videre planlægning, herunder om der er behov for udlæg af bredere veje end vist i den fremlagte bebyg-gelsesplan. I planlægningen af forbedrede forhold for cyklister indgår etablering af en cykelrute på det gamle tracé for Amagerbanen, og der er i bebyggelsesplanen for området re-serve-ret plads hertil. Den konkrete udformning af cykelruten skal i det videre forløb overvejes nærmere. BILAG VEDLAGT Bilag A. Luftfoto af lokalplanområdet Bilag B. Kort over eksisterende forhold med beva-rings-værdig bebyggelse Bilag C. Bebyggelsesplan Bilag D. Skitseprojekt til hotel- og boligbebyggelse fra Olav Thon Gruppen Kurt Bligaard Pedersen Jens Jacobsen U16/00 J.nr. ØU 30/2000 Tillægsbevilling til dansk som andetsprog for voksne udlændinge. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i 2000 tildeles en ekstrabevilling på 14,6 mill. kr. til undervisning i dansk som andetsprog Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 19. januar 2000 Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling. Louise Frevert og Aage Pedersen havde følgende bemærkning: "Dansk Folkeparti mener, at det eneste absolutte kriterie for at blive integreret i det danske samfund er at kunne tale dansk. Derfor må man undre sig over den måde, sprogundervisningen i området bliver forvaltet på og må spørge, om det er den rigtige måde at gøre det på. Dansk Folkeparti undlader at stemme, da vi mener, at der bør foretages en gennemgribende undersøgelse af effekten af danskundervisningen og forbeholder os vores stilling, indtil sagen kommer i Borgerrepræsentationen." ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets indstillingspunkt i sagen erstattes af følgende indstillingspunkt: at Borgerrepræsentationen beslutter at give Uddannelses- og Ungdomsudvalget en tillægsbevilling på i alt 7,6 mill. kr. til budget 2000 til undervisning af voksne indvandrere. Kassemæssig dækning anvises på konto 6.51.3 Pulje – uforudsete udgifter. at Økonomiudvalget anmoder Uddannelses- og Ungdomsudvalget om en uddybende redegørelse om sagen på baggrund af en nærmere vurdering af det forventede behov i 2000 og af den forventede udfasningsprofil fra 2001 og frem, samt om en vurdering af mulighederne for at reducere udgifterne på området. Redegørelsen skal være færdig inden udgangen af april måned 2000. Notat vedlagt." RESUME Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2000 til undervisning i dansk som andetsprog er fastsat til netto 85 mill. kr. ud fra en prognose over det forventede behov for undervisning i 2000. Budgettet for 1999 incl. tillægsbevillinger udgør i alt 116,7 mill. kr. På grundlag af nyt talmateriale fra 1999 er der nu udarbejdet en revideret prognose. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens prognose fra januar 2000 viser, at der er behov for en ekstrabevilling på 14,6 mill. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, hvis der ikke skal opstå ulovlige ventelister til danskundervisningen for udlændinge. De personer, der vil komme til at vente ulovligt, vil alle tilhøre den gruppe, som Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ansvaret for at finansiere undervisningen til. Det er udlændinge med en opholdstilladelse fra før 1999 og borgere fra EU/EØS-lande (EU plus Norge, Island og Liechtenstein). Undervisningen til øvrige udlændinge er finansieret af Familie- og Arbejdsmarkedsforudvalget og Arbejdsformidlingen, og staten refunderer samtlige udgifter. SAGSBESKRIVELSE Da den samlede integrationslovgivning trådte i kraft den 1. januar 1999, blev ansvaret for danskundervisning af voksne indvandrere delt mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fik ansvaret for undervisning af de udlændinge, der er omfattet af selve integrationsloven. Det er først og fremmest udlændinge, der kommer fra lande uden for EU/EØS (EU plus Norge, Island og Liechtenstein), og som har fået opholdstilladelse i Danmark efter 1. januar 1999. Disse kursister har krav på undervisning indenfor én måned. Familie- og Arbejdsforvaltningens prognose for 2000 svarer til et køb på 520.000 kursisttimer Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ansvar omfatter undervisning til resten af målgruppen for undervisningen i dansk som andetsprog. Denne gruppe udgøres hovedsageligt af alle udlændinge med opholdstilladelse fra før 1999 og borgere fra EU/EØS-lande. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har også ansvaret for f.eks. undervisningen til personer, der er omfattet af aktivloven og henvises fra socialcentrene. Disse kursister har krav på undervisning indenfor tre måneder. Selvom ansvaret er delt, er det fortsat Uddannelses- og Ungdomsudvalget, der varetager størstedelen af danskundervisningen for udlændinge – uanset oprindelsesland og tidspunkt for opholdstilladelse – altså også de udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget betaler Uddannelses- og Ungdomsudvalget for undervisningen til 'integrationskursister' efter en model, der blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 10. december 1998. Finansieringen af undervisningen til personer omfattet af integrationsloven er derfor ikke et problem for Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Finansieringen er heller ikke på kort sigt et problem for kommunen som helhed, da staten refunderer kommunens udgifter til undervisning i de første tre år en 'integrationskursist' opholder sig i kommunen. Statens refusion udgør i 2000 61,90 kr. pr. kursisttime. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ansvaret for udlændinge med en ældre opholdstilladelse og personer fra EU/EØS-lande. Staten har besluttet at nedtrappe over 3 år den del af bloktilskuddet til kommunerne, der udløses til undervisning af denne kategori af udlændinge, fordi staten forventer, at gruppen vil være færdigundervist i løbet af denne periode. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling forudsættes dog nedtrappet i overensstemmelse med den prognose der blev fremlagt på udvalgets møde den 13. oktober 1999, hvor der er forudsat en langsommere udfasning end statens forventninger. Det blev dengang understreget, at der ville være behov for at revurdere de foretagne skøn, såfremt forudsætningerne ændrede sig. Forvaltningen har ved at inddrage statistisk materiale og erfaringer vedrørende undervisningsaktiviteten i 1999 revideret prognosen. Det har vist sig, at udfasningen sker endnu langsommere end antaget i den oprindelige prognose. Ifølge denne seneste prognose fra januar 2000 er det nødvendigt at tilføre området yderligere 14,6 mio. kr., hvis der ikke igen skal opstå problemer med ulovlige ventelister i Københavns Kommune. På ventelisterne vil kun stå personer, som Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ansvaret for at finansiere undervisningen til, da undervisningen til andre som nævnt finansieres ad andre kanaler, og udgifterne kompenseres fuldt ud af staten. Det har således vist sig, at undervisningsaktiviteten i forbindelse med undervisning af de kursister, som Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ansvaret for, er steget med ca. 17% fra 1998 til 1999, selvom aktiviteten jf. statens nedtrapning af bloktilskuddet burde være faldende i takt med, at undervisningen til denne gruppe kursister "udfases". Forvaltningen vil på mødet fremlægge en kort redegørelse for, hvorvidt udfasnings-hastigheden er alders- og kønsbetinget. Forvaltningens datamateriale dækker over perioden 1994-1999. Undervisning til forsikrede ledige Den 17. december 1999 vedtog Folketinget den såkaldte refusionslov, der bl.a. indebærer, at ansvaret for undervisningen i dansk som andetsprog for en større del af de forsikrede ledige overgår til Arbejdsformidlingen, der også overtager finansieringen af undervisningen. Arbejdsformidlingen skal betale for undervisningen til forsikrede ledige i aktivperioden, der henvises til et sprogcenter som led i en handlingsplan. Det forventes, at undervisningen til forsikrede ledige i dagpengeperioden fortsat skal finansieres af bopælskommunerne. De forsikrede ledige er en målgruppe, som hidtil kun i meget begrænset omfang er blevet undervist på de københavnske sprogcentre. Arbejdsformidlingens overtagelse af finansieringsforpligtelsen medfører derfor ikke, at kommunens udgifter kan reduceres tilsvarende. Arbejdsformidlingens foreløbige vurdering er, at den vil købe undervisning på sprogcentrene i år 2000 svarende til i alt 15-20 mill. kr. Dette skøn er dog forbundet med en betydelig usikkerhed. Arbejdsformidlingens skøn svarer til et køb på ca. 320.000 kursisttimer Økonomi Tillægsbevilling på 14,6 mill. kr. på konto 5.60.1 Undervisning af voksne indvandrere. Høring Ingen Andre konsekvenser Ingen BILAG VEDLAGT · Bilag 1. Undervisningsministeriets undervisningsmodel · Bilag 2. Bemærkninger til undervisningsmodellen · Bilag 3. Revideret Prognosemodel Peter Rasmussen Søren Stahl Nielsen B 3271-1/00 J.nr. ØU 27/2000 Indstilling om at miljø- og forsyningsborgmesteren og Miljø- og Forsyningsforvaltningen søger at fremme lukningen af Barsebäck 2. (Miljø- og Forsyningsudvalget) INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at miljø- og forsyningsborgmesteren og Miljø- og Forsyningsforvaltningen søger at fremme lukningen af Barsebäck 2 gennem kontakt med relevante svenske myndigheder og interesseorganisationer, og at sagen sendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2000 Tiltrådt. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget kan tilslutte sig forslaget om at fremme, at lukningen af hele Barsebäckværket sker hurtigst muligt. Da det ligger uden for Københavns Kommunes kompetencer selvstændigt at rette henvendelse til de svenske myndigheder om lukning af hele Barsebäck, foreslås det, at der rettes henvendelse til den danske regering om, at regeringen og Københavns Kommune i fællesskab tager kontakt til relevante svenske myndigheder og interesseorganisationer. Målet er at fremme lukningen af Barsebäckværkets blok 2, fx ved at Københavns Kommune eventuelt kan medvirke til afhjælpning af mulige forsyningsproblemer i Sydsverige efter lukningen." SAGSBESKRIVELSE På baggrund af en beslutning i Borgerrepræsentationen den 24. september 1998 henvendte overborgmesteren sig den 30. september 1998 til den danske regering med en opfordring fra Borgerrerpæsentationen om, at Barsebäckværket nedlægges snarest. Endvidere opfordrede Borgerrepræsentationen regeringen til at arbejde for at Barsbäck lukkes hurtigst muligt. Den 30. november 1999 blev der indgået en aftale mellem Sydkraft, Vattenfall og den svenske stat om erstatning for den tabte elproduktion både i forhold til lukning af blok 1 på Barsebäck og i forhold til lukning af blok 2. Sydkraft lukkede den 30. november 1999 den første blok på Barsebäck som følge af afviklingsloven fra 1998 og en senere politisk beslutning fra 1998. Den anden blok forudsættes ifølge afviklingsloven at blive lukket senest den 1. juli 2001, hvis der på det tidspunkt er etableret miljøvenlig erstatningskapacitet, og elforbruget er reduceret. Det er ikke endeligt vurderet, om forudsætningerne for en lukning er opfyldt, og der er endnu ikke truffet politisk beslutning om, hvornår den anden blok mere præcist skal lukke. Det fremgår dog implicit af den økonomiske aftale mellem den svenske stat og kraftværksselskaberne, at dette forudsættes at ske den 1. juli 2001. Det er vigtigt for Københavns Kommune, at hele Barsebäckværket bliver lukket så hurtigt som muligt. Derfor foreslår Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at miljø- og forsyningsborgmesteren og forvaltningen skal arbejde for at fremskynde lukningen af blok 2, således at dette kan ske inden den 1. juli 2001. Arbejdet vil bestå i at tage kontakt med relevante svenske myndigheder og interesseorganisationer med henblik på at fremme lukningen af blok 2. En dansk opgave i denne forbindelse kunne blandt andet være at medvirke til afhjælpning af eventuelle forsyningsproblemer i Sydsverige efter en lukning af blok 2. Niels Juul Jensen /Vibeke Østergaard J.nr. ØU 29/2000 Forslag fra Jens Johansen: Præcisering for forvaltningerne, at kommunens designmanual og informationspolitik skal implimenteres således, at markedsføringslovens regler om reklamer og god forretningsskik overholdes m.m. INDSTILLING Forslag fra Jens Johansen. "Økonomiudvalget skal hermed præcisere for alle forvaltninger, at kommunens designmanual og informationspolitik skal implementeres således, at markedsføringslovens regler om reklamer og god forretningsskik overholdes, som om de regler, som normalt er gældende for private virksomheder, også gælder for Københavns Kommunes forvaltninger." Motivering Baggrunden for dette forslag om at præcisere, at det påhviler kommunens forvaltninger at følge god forretningsskik, når det gælder informationsmateriale, foldere og publikationer, er de nyligt udsendte folder om nye parkeringsafgifter, der fremstiller Københavns Kommunes kvindelige medarbejdere som "købepiger", bl.a. uden at den pågældende medarbejdergruppe har været adspurgt. Den slags fejlskøn burde ikke finde sted, og det burde være aldeles unødvendigt at præcisere, at de regler om sober markedsføring, som gælder for det private erhvervsliv, skal følges af kommunens institutioner, men den pågældende folder viser altså, at det er nødvendigt at præcisere en sådan selvfølgelighed. Derfor nærværende forslag."